Hovedtelefoner: Audio-Technica ATH-ESW9, Ultrasone HFI-780 og Klipsch X10i
Forstærkere: Heir Rendition 1 og Headamp Pico
Forbindelseskabler: ALO iMod LOD 22awg cryo og Heir Magnus IC
- Testudstyret
Denne test skal læses med visse forbehold. iMod'en kræver et særligt LOD-stik, og jeg råder ikke over et tilsvarende kabel med 3,5 mm terminationer. Hvis man mener, at kabler kan farve lyden hørbart, kan dette altså have betydning for oplevede forskelle mellem afspillerne. Dernæst leverer de to afspillere meget forskellig lydstyrke gennem Line Out, så selvom jeg har skruet på både afspillere og forstærkere, er det ikke muligt at have nøjagtig samme lydstyrke, hvilket også kan give en anden oplevelse. Endelig ser jeg bort fra brugergrænseflade, batteriets levetid, lagerplads og andet – denne test kærer sig udelukkende om lyden.
Uden forstærker er det som David mod Goliat. Hvis David fik konfiskeret sin slynge, og Goliat kunne klappe en makker ind til at hjælpe. DX50 er markant bedre, om det angår adskillelse af instrumenter, præcision, opløsning, skarp- og sprødhed eller kontrol over bassen, bliver iMod fejet af banen. Det er næppe den store overraskelse, siden modifikationen ikke berører hovedtelefonudgangen på iMod, som således er en standard iPod 5.5G med Rockbox. Som onebox-løsning er DX50 altså klart overlegen. Lad os se på, hvordan de klarer sig med forstærkere.
- Heir Rendition 1 passer elegant med bĂĄde iMod og DX50.
Det første, der springer én i møde er bassen. På 'Definition' er det tydeligt, at bassen på iMod og R1 bløder over. Meget. Jeg ville have troet, at forstærkeren kunne holde rimeligt styr på bassen, men det betyder tydeligvis meget, hvad den fodres med. Den slappe bas gør sig også gældende på iMod med Pico, omend i mindre grad.
Med hiphop, hvor der ofte er rigeligt med bas, er det temmelig vigtigt for mig, at bassen er stram og præcis og ikke mudrer lydbilledet til. Jeg syntes ikke tidligere, at iMod'en gjorde det ringe, men sammenlignet med DX50 er det tydeligt, at bassen er løs og bløder op i mellemtonen, hvilket gør lydbilledet langt mindre præcist og adskilt.
'Ticks & Leeches' er et af mine faste testnumre til at lytte efter behandling af trommer. De første 30 sekunder domineres helt af trommeslag, der bør være hurtige, præcise og ikke bløde over i hinanden. Jo mere adskillelse man kan høre mellem de enkelte slag, jo bedre. Her er iMod lidt bedre med end ved den dybe bas, men der er alligevel klar forskel. DX50 holder så at sige bedre snor i trommestikkerne, slagene stopper med luft mellem hinanden og præcisionen synes større.
Elguitar i forskellige afskygninger klarer DX50 også en kende bedre. Om det er sprød, tør, fræsende, blød eller forvrænget til ukendelighed er billedet det samme. iMod'ens mellemtone er længere fremme i lydbilledet, og kan således virke mere engagerende end DX50, som er noget mere tilbagelænet.
- Pico'en er lille og praktisk, men passer mindre godt med afspillerne.
Vokaler på DX50 har mere nerve og nærvær og vibrato leveres med overbevisende klang. Mikkel Risbjergs baryton på 'Naar Verdens Kæmper Græder' krænger og går i overtoner, så det er en fryd, og DX50 vedbliver at hælde vellyd ud. Det samme for Alison Krauss, der bliver mere levende og placeres bedre i rummet på DX50 end iMod.
Vil man teste de højere tonelejer, kan jeg ikke komme på mange mere velegnede numre end 'Sam's Song In The Orc Tower', hvor en simpel blikfløjte spilles med så stor indføling og nerve at man skal være mere end almindeligt kold for ikke at føle et lille stik. Her lægger DX50 atter afstand til iMod med en klarhed, der gør fløjten præcis så lille og skrøbelig som vor hobbithelt må føle sig i situationen.
iMod gør dog ikke alting ringere. Den er mere dynamisk og har en varmere klang, der kan gøre varm blues og singer-songwritere til en bedre, mindre trættende oplevelse. DX50 er klarere og lysere men ikke mindre musikalsk.
DX50 er altså en klar opgradering over min iMod 5.5G. Samtidig er det med afstand den næstbedste transportable afspiller, jeg har hørt. Jeg har ikke haft DX100 til denne test, men baseret på min erindring er DX50 ikke langt efter den. For 1500 kr. er DX50 mit nye bedste hifi-køb. Indtil jeg bukker under og kaster en mindre formue efter et sæt CIEM. The show must go on.
Testnumre:
Alison Krauss – Down To The River To Pray
Black Sabbath – War Pigs
Black Star - Definition
Mogwai – Glasgow Mega-snake
Opeth – Ghost of Perdition
Salem – Naar Verdens Kæmper Græder
Stevie Ray Vaughan – Pride And Joy
Tolkien Ensemble – Sam's Song In The Orc Tower
Tool – Ticks & Leeches
The White Stripes – Offend In Every Way
Whiskeytown – Excuse Me While I Break My Own Heart Tonight
