Var et smut forbi messen i dag, og selvom det primært er full size hifi, er der også lidt hovedtelefoner ind imellem.
Først lyttede jeg til en ADL-hovedtelefon, der fik signal fra en Aurender Streamer og en ADL(tror jeg) forstærker/dac. Det lød faktisk ret godt.
Næste stop var HiFi-freaks, hvor jeg liiige måtte prøve 009 endnu en gang. Men denne gang synes jeg ikke den var så ekseptionel, som de tidligere gange jeg har lytttet til den.
Sidste stop var Audeze LCD-XC med Nordost-kabel, koblet til en Simaudio Neo 438. Uha, det lød godt. Selvom der var en del støj i lokalet, var det stadig godt Håber godt nok ikke at Morten fra HPA begynder at køre tilbud på den forstærker...
Og så var der selvfølgelig alt det andet almindelige hifi - noget var dyrt, og lød godt, mens andet bare var dyrt. Noget var billigt og lød godt, mens andet bare var billigt. Men sådan er det jo altid.
Det bedste af det hele er dog at komme hjem og lytte til sit eget anlæg. Efter en dag med masser af indtryk, lyder det alligevel ikke så ringe endda