Aune S16 - Indtryk fra Tour'en



Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf McM_dk » 13. jan 2015, 23:15

Jeg har været såååå heldig at få lov til at låne Aune S16, her er så mine indtryk.

Lækker indpakning, stor kasse, velpolstret og oser af kvalitet.
Jeg syntes den er flot, meget simpel og med rene linier. Alting virker gennemført og slet ikke præg af noget billigt østen tamtam.

Forbindelsen jeg brugte var usb. Ingen driver bøvl under Linux, men ved Windows måtte vi installere medfølgende drivere fra cd. Dette virkede uden problemer.

Jeg har primært testet med mine Beyer DT990 premium.
Den er testet med primært elektronisk musik hvor kodeordet er bassy.

Der er masser af power i den her forstærker, den kan fint spille mine 600 ohms beyer op. Jeg bemærker der er rigeligt med bas uden at det bliver for meget eller mudret. Den er ikke skinger, men lige tilpas. God soundstage. Lyden bliver ikke farvet. Syntes den har en virkeligt god og behagelig lyd, jeg sad ofte og trippede med fødderne. :)

Prisen ville nok afskrække de fleste, incl. mig. Om den er pengene værd tør jeg ikke udtale mig om. Men sammenlignet med X1 som jeg også har lånt, så syntes jeg man får en del mere for pengene.
* Zigis RnG * HAD Maestral II * Eufonika H3 * Eufonika H14PE *
* Varna II * Henry MK1 * Aune X8 * *EWCG Discrete R2R HAT PI *
* Beyer DT990 * Beyer Amiron * Ollo S4R * Ollo S4 |
McM_dk

Brugeravatar
 
Indlæg: 428
Tilmeldt: 26. mar 2014, 19:42
Geografisk sted: 6600 Vejen

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Claus-DK » 15. jan 2015, 01:28

Dejligt kort og præcist, mere af det tak..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Burning777 » 15. jan 2015, 18:42

Hvorfor kommer der ingen billeder? :-)
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf McM_dk » 15. jan 2015, 21:56

Burning777 skrev:Hvorfor kommer der ingen billeder? :-)


Det var da egentligt et godt spørgsmål... :)

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
* Zigis RnG * HAD Maestral II * Eufonika H3 * Eufonika H14PE *
* Varna II * Henry MK1 * Aune X8 * *EWCG Discrete R2R HAT PI *
* Beyer DT990 * Beyer Amiron * Ollo S4R * Ollo S4 |
McM_dk

Brugeravatar
 
Indlæg: 428
Tilmeldt: 26. mar 2014, 19:42
Geografisk sted: 6600 Vejen

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Burning777 » 15. jan 2015, 22:53

Se det var noget man kan forstĂĄ. Den ser da faktisk flot ud. Jeg ser frem til flere indtryk.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf toppe » 29. jan 2015, 02:58

Aune S16 ankom i hvad der virker som en random papkasse. Den var forsvarligt tapet ind, men kassen virkede ikke umiddelbart på mig som værende af en kvalitet, der tåler en meget lang tour - jeg håber Postdk/GLS behandler den nænsomt :-)
Inden i er kassen fyldt med styrofoam popkorn og Aunens egen kasse, som virker ganske pĂĄlidelig.
NĂĄ, ikke mere ligegyldig 'unboxing'...

Frem med Aune S16, Macbook Pro, usb-kabel og de nærmeste bøffer, Jaycar Monitor Pro (FA-003 klon). Jaycar hovedtelefonen er min normale TV/film hovedtelefon, det er meget længe siden jeg har lyttet til musik med den. Første indtryk: Hold da op! Jeg kunne næsten ikke genkende den. Jeg bruger den på et meget ydmygt (nogle vil kalde det ynkeligt) udstyr: Den er normalt blot sat til hovedtelefonudgangen på en gammel stationær minidisc afspiller via toslink, hvor minidiscen virker som både dac og amp. Selvfølgelig vil en god dac/amp kunne gøre det bedre, men jeg var ikke desto mindre overrasket over hvor meget bedre et sæt billige hovedtelefoner kunne lyde - Jaycar'ene åbnede sig temmeligt meget.
Nuvel, Aune S16 er i en halvdyr prisklasse, så det ville ikke give så meget mening at teste dem med og mod grej til nogle få hundrede kroner, så næste trin var at sætte mine Hifiman HE-500 til dem. Det er ikke den nemmeste hovedtelefon at drive, og selvom det måske ikke er en rigtig high end hovedtelefon, så er det den dog imho af en sådan kvalitet, at den er i stand til at afsløre, om grejet foran er godt eller skidt, eller jeg skulle måske sige godt eller rigtig godt. Det var ikke skidt, slet slet ikke. Det var rigtig godt. Jeg lyttede stortset udelukkede til denne kombo i en uges tid - min dac var lånt ud, og jeg ville gerne over lidt tid danne mig et indtryk af S16 uden at teste den mod noget andet. Det var en skøn uge, og uanset hvad jeg sendte efter den, leverede den store smil. Jeg savnede på ingen måde mit eget grej. Lyden var lækker, rigtig fin opløsning uden at være skarp, flotte stemmer, god bas, flot perspektiv, en smooth lyd uden at mangle dynamik.
Efter en uges tid besluttede jeg mig for at prøve at bruge den som Dac og sætte den til min egen hovedtelefonforstærker, en Musical Fidelity M1 HPA (MF). Min umiddelbare fornemmelse var, at MF'eren havde en lidt lysere signatur, lidt bedre præsentation af rum/perspektiv, lidt bedre dynamik og lidt mere defination, særligt i de højere frekvenser - den åbnede HE500 lidt mere op. Vi taler ingenlunde om nat og dag forskel her, de er meget små - hånden på hjertet: Jeg kan ikke engang afvise at mine oplevelser ikke blot skyldes visheden om, at min MF koster 4.5K fra ny og at jeg måske bare VIL have, at den SKAL lyde bedre. Jeg brugte både tid på at lytte længere tid til S16 som Dac/Amp, dernæst S16 -> MF samt hurtige skift mellem de to setups. Begge gav en super oplevelse og gengivelse af musikken, jeg spillede. Alt i alt var jeg lidt bedre tilfreds med Aune S16 -> MF over S16 som Dac/Amp, men Aune S16 kom på ingen måde til kort - der sidder helt sikkert både en god dac og en god forstærker i den.
Et par dage før jeg var nødt til at give Aune S16 videre ti Kena, fik jeg endelig taget mig sammen til at hente min egen Dac, som jeg havde haft udlånt. Det er en Calyx Dac 24/192. Jeg er blevet meget, meget glad for den, den har været en meget klar opgradering i forhold til hvad jeg har haft før, og jeg må tilstå, at jeg havde, om ikke en forventning, så i hvert fald et håb om, at den ville kunne sætte Aune S16 på plads :-)
Hmm, da jeg satte den til min MBPro og MF var jeg glad - som altid leverede den vellyd i stor stil. Men jeg må indrømme jeg blev lidt skuffet da jeg lyttede til S16 -> MF - det var på ingen måder sådan, at Calyx'en trumfede Aunen. Var der forskelle? Ja, det mener jeg, men det var ikke oplevelsen af lytte til en Dac på et helt andet niveau. Min oplevelse var at de egentligt lød overraskende ens, Calyx'en havde i mine ører en anelse bedre og mere åben præsentation, men jeg taler virkelig om små detaljer her, og jeg kan ikke med sikkerhed sige om det ærligt var hvad jeg faktisk hørte eller hvad jeg ønskede at høre. Jeg ved at Larry, som jeg købte Calyx'en af, havde givet 13.5K for den, og jeg kan ikke med sikkerhed afvise, at den vished ikke på et og andet plan påvirkede min oplevelse...
Jeg synes det er svært at sammenligne Dacs - Det kræver vel egentligt meget lang tid, til at danne sig et godt indtryk, og det har jeg ikke haft i dette tilfælde. Problemet med at sammenligne er, at det kræver at man både skal rykke USB kablet fra én Dac til en anden og dernæst flytte signalkablet fra den ene til den anden. Det tager tid, og med min fejlende kort tids hukommelse bevirker det, at jeg ikke føler mig helt sikker på min bedømmelse, når jeg har skiftet fra den ene til den anden...

Både Calyx'en og Aune'n har RCA såvel som XLR output. Min MF har kun RCA ind. Jeg har prøvet både RCA -> RCA samt XLR -> Rca fra begge. Kvalitetsmæssigt har jeg ikke kunne spotte en kvalitetsmæssig forskel, men lidt spøjst er det at styrken på signalet fra Aune S16 via XLR -> RCA er lidt mindre end styrken via RCA - > RCA.

Har jeg noget egentligt negativt at sige om Aune S16. JA, den har nogle forfærdelige fødder. Den kunne slet ikke stå fast på en glat overflade, den skøjtede rundt, og jeg kunne på ingen måde sætte stik i eller trække dem ud, uden at holde en fast hånd på dyret. Da jeg overdrog den til Kena påpegede jeg denne skuffende defekt. Han kiggede under bunden, og konstaterede, at der var noget plastik-film klistret henover gummiet på fødderne. Efter han havde fjernet dem, stod den til klippefast, jeg følte mig slet ikke forlegen.... :roll:
Personligt kunne jeg også have ønsket at den havde haft et et variabelt output, så man også kan bruge den som forforstærker. Men det ville selvfølgelig gøre den lidt dyrere, og det har Aune så ikke foretrukket. No big deal.
En sidste lille ting er, at det lader til at der er gået et lys/en diode i højre side af displayet - den lyser kraftigere i venstre end højre, og har gjort det siden jeg modtog den.

Alt i alt har jeg været meget begejstret for at have denne Dac/Amp på besøg. Hvis Claus havde haft denne på programmet for 2-3 år siden, ville jag have købt den og ikke set mig tilbage. Jovist, jeg mener jo rent faktisk at mit eget grej rent faktisk ER bedre end Aune S16, men min påståede forbedring med mit grej kontra S16 hænger ingenlunde sammen med den ekstra pris, som mit grej i hvert fald kostede fra nyt.

Hvem henvender Aune S16 så til? Jeg er vant til at produkter fra Aune er forholdsvis billige men rigtig gode til prisen - S16 er et stort trin op, både på pris og performance. Well, hvis man er eventyr-typen, som ikke har noget problem med at bruge tusindvis af kroner på at jage den hellige gral, er S16 nok ikke løsningen. Men den giver imho en fantastisk ydelse, både som Dac og Amp, så hvis man ikke er interesseret i bruge en masse tid og en masse penge på at finde det helt optimale til sine favoritbøffer, vil jeg påstå at Aune S16 leverer i en grad, så man ikke behøver at se sig tilbage... Der findes sikkert alternativer, jeg kender dem blot ikke. 5.6K er ikke en ubetydelig sum, men jeg vil mene, at det man får for pengene skal der efter mine begrænsede erfaringer, bruges en del ekstra tusinde på at forbedre på for at opleve en reelt hørbar forskel.
toppe

Brugeravatar
Redaktør
 
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 13. aug 2011, 16:46
Geografisk sted: Nørrebro

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Claus-DK » 29. jan 2015, 12:31

rullw3 rullw3 rullw3 rullw3
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf M.Gjøl » 15. feb 2015, 01:35

Hvordan er "noise floor" pĂĄ denne dac/amp?

Min Lyr har det med at brumme lidt under stille passager eller mellem numrene. Slet ikke vildt, men det irritere mig alligevel.
(Den havde ingen brummen med Hifiman 5le, men en del med Beyerdynamic T70 og Sennheiser HD700 :-( )

SĂĄ pt kigger jeg pĂĄ Denne fra Aune og sĂĄ en Marantz HD-dac1.
M.Gjøl

Brugeravatar
 
Indlæg: 1296
Tilmeldt: 8. okt 2012, 21:59
Geografisk sted: Sjælland

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Kena » 15. feb 2015, 03:01

Som så mange andre her på Hoved-fi har jeg været igennem en del udstyr førend jeg fandt den kombination jeg (foreløbigt) er tilfreds med. Denon D7000 er en perfekt hovedtelefon efter min smag, så det drejede sig om at finde den dac/forstærker, der komplimenterede den bedst. Til et meet lyttede jeg til Claus’ Audio GD10.32 og var solgt. Nu her et par år senere læste jeg så at Claus havde solgt sin egen 10.32 til fordel for Aune S16, så min nysgerrighed blev derfor vakt.

Jeg kan godt lide flot design, og her er Aune S16 virkelig lækker. Det starter med den pæne sorte æske med formstøbt skum. Aune S16 er forholdsvis lille og har en minimalistisk front med få logiske knapper og stort display med alle informationer (se Toppes billeder). Mit sammenligningsgrundlag er nok også taknemmeligt, da 10.32 kom i en en stor brun papkasse med ordene “Handle with carefull”. Den er også kæmpestor med en lang række knapper på fronten.

Som det første rørte jeg volumenkontrollen, og blev her en smule skuffet, da den ikke virkede helt fast, og dermed ikke kompromisløs i kvaliteten. Det indtryk holdt dog kun til jeg havde bladret lidt i manualen, hvor det forklares at man ved at trykke volumen kontrollen ind kan skifte mellem 8 forskellige filtre. Smart! Dermed holdes antallet af knapper på fronten nede på et minimum. Jeg skiftede meget kort mellem de forskellige filtre og kunne ikke umiddelbart høre en bemærkelsesværdig forskel, så det brugte jeg ikke tid på at udforske. Min 10.32 har også en række filtre, som jeg på trods af 2 års ejerskab aldrig har lyttet nærmere til, så det er altså ikke vigtigt for mig.

Med Denon D7000 har jeg kun sammenlignet balanceret på 10.32 med Aune S16 (som er ubalanceret). Det skyldes, at jeg altid lytter til 10.32 balanceret. Jeg oplever en mindre, men hørlig forbedring af bas når D7000 benyttes balanceret i forhold til ubalanceret på 10.32. Altså ikke som dag og nat. Efter min mening "kræver" D7000 ikke balanceret forstærkning for at yde sit bedste. Med B&O H6 har jeg sammenlignet begge ubalanceret.

Denon D7000 er karakteriseret ved en kæmpe-bas, der er virkelig charmerende. Den kan blive for meget, og her er 10.32 god til på den ene side at kontrollere bassen og samtidigt folde dens potentiale ud. Det bliver næsten fysisk oplevelse af bassen. Med S16 er bassen naturligvis ikke helt væk, men den er ikke så markant og præcis længere.

Lydbilledet er bredt med 10.32 og stemmer og instrumenter placeres præcist i musikken. Der er en stor ro og musikken bliver præsenteret på en nærmest analytisk måde. S16 er mere musikalsk i det. Der er stadig seperation mellem instrumenterne, men rummet er ikke helt så bredt og musikken præsenteres tættere på. Eksempelvis er vokalen længere fremme i lydbilledet på Ane Bruns “Words” og nummeret lyder i det hele taget mere varmt og musikalsk end jeg plejer at høre det.

Diskanten med 10.32 kan godt opleves lidt skarp og metallisk, mens den er mere afrundet med S16. Dermed er man endnu mindre tilbøjelig til at opleve lyttetræthed. Et eksempel er Peter Gabriels nummer “My Body is a Cage”, hvor man på det udstyr jeg tidligere har lyttet til altid har oplevet en skingerthed ved klimaks. Med S16 folder Peter Gabriel og orkestret sig ud, uden at musikken opleves hverken skinger eller kunstigt dæmpet. Ret imponerende.

Min lytning til S16 har primært været med Denon D7000, men med mine transportbøffer, B&O H6, er billedet lidt et andet. 10.32 og S16 har stadig hver deres overordnede natur, men S16 klæder H6 bedre. H6 har ikke samme kælderdybe bas, der skal tæmmes og musikaliteten er lige i øjet på H6 med S16. Nogle synes H6 er en lidt kedelig hovedtelefon. Jeg er ikke enig, men lyden er ikke så V-formet, som så mange andre transportable bøffer, og er i de hele taget forholdvis “korrekt”. Den kan godt bruge forstærkning, og det er S16 rigeligt i stand til at give den. Forstærkning og den før omtalte “musikalitet” giver her H6 et klart løft.

Opsummering: S16 giver en en lyttevenlig musikalsk oplevelse med stor indlevelse i musikken. Personligt oplever jeg 10.32 som lidt mere optimal med min Denon D7000, men overordnet set, kan jeg godt høre (og se) hvorfor Claus har ladet sin Audio GD10.32 pensionere til fordel for Aune S16. Hvis jeg fik muligheden for frit at vælge mellem de 2, kan det godt være at jeg til syvende og sidst alligevel ville vælge Aune S16. Det skyldes musikaliteten og dens lyttevenlige karakter sammen med det fine udseende og lette betjening. Det er nu lettere at skrue op og ned for volumen ved at dreje på en knap, i forhold til at trykke på knapper som på 10.32.

Tusind tak til Claus for at stille Aune S16 til rĂĄdighed.

Edit: Tilføjet kommentar om at Denon D7000 kun er benyttet balanceret på 10.32 ved sammenligningen med Aune S16. Desuden har jeg uddybet konklusionen.
Senest rettet af Kena 15. feb 2015, 11:09, rettet i alt 1 gang.
AudioQuest NightOwl Carbon & PowerBeats Pro & Chord Mojo
Kena

Brugeravatar
 
Indlæg: 665
Tilmeldt: 6. dec 2011, 16:33
Geografisk sted: Amager

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Claus-DK » 15. feb 2015, 03:35

Er det også når du sammenligner det ubalancerede output fra 10:32, jeg synes først jeg oplevede den der alvorlige opstramning af bassen da det blev balanceret, med 10:32..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Kena » 15. feb 2015, 10:55

Claus-DK skrev:Er det også når du sammenligner det ubalancerede output fra 10:32, jeg synes først jeg oplevede den der alvorlige opstramning af bassen da det blev balanceret, med 10:32..

Det burde jeg have skrevet. Med Denon D7000 har jeg kun sammenlignet balanceret på 10.32 med Aune S16. Grunden er, at jeg altid lytter på den måde. Jeg oplever en mindre, men hørlig forbedring af bas når D7000 benyttes balanceret i forhold til ubalanceret på Audio GD10.32. Altså ikke som dag og nat. Jeg synes ikke at Denon D7000 "kræver" en balanceret forstærkning for at yde sit bedste. Jeg er sikker på at for eksempel Fostex HP-A8C er absolut fremragende med Denon D7000....

Med B&O H6 sammenlignede jeg begge ubalanceret.

Hvis jeg skal uddybe min konklusion lidt, så mener jeg som sagt at Audio GD10.32 er lidt mere ideel end Aune S16 sammen med min primære hovedtelefon Denon D7000. Men hvis jeg fik muligheden for frit at vælge mellem de 2, kan det godt være at jeg til syvende og sidst alligevel ville vælge Aune S16. Det skyldes musikaliteten og dens lyttevenlige karakter sammen med det fine udseende og lette betjening. Det er nu lettere at skrue op og ned for volumen ved at dreje på en knap, i forhold til at trykke på knapper som på 10.32.
AudioQuest NightOwl Carbon & PowerBeats Pro & Chord Mojo
Kena

Brugeravatar
 
Indlæg: 665
Tilmeldt: 6. dec 2011, 16:33
Geografisk sted: Amager

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Elway » 13. apr 2015, 21:47

Det her bliver en af de korte - er i den grad arbejdsramt.....

Men en stor ros skal den Aune S16 have - der er virkeligt fantastisk lyd i den - og jeg savnede ikke noget. Selvom jeg er tilfreds med mit daglige setup med Schiit Modi 2 Uber og Magni 2 Uber, så kunne jeg godt høre at der var mere af det hele i S16 - detaljer, dynamik, soundstage - krystalklar vellyd. Varm leverpostej med bacon - og en rødbede på toppen.

Såvidt jeg har forstået, kan Aunen ikke bruges som DAC + preamplifier? Men "kun" som DAC + headphone amp eller DAC alene. Ville ellers lige have sat det sidste prik over i'et for mig - jeg kan godt lide den fleksibilitet. Jeg aner ikke om den er pengene værd, for jeg har ikke lyttet til lignende i den prisklasse - men det var sgu godt. Selvom jeg ikke fik lyttet så meget i Påsken, som var min ambition. Den blev sendt til KFR i fredags, så næste heldige mand er snart på banen.

Tak til Claus - lækker lytteoplevelse jeg fik!

PS: testet med Fidelio X2 og Shure SRH-940.
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Buyer no 1 » 5. jun 2015, 00:46

Aune S16

Så nåede S16 her forbi, så hermed lidt indtryk af bæstet.

Omkring det praktiske er der vel ikke så meget at sige. Der skal arbejdes en del med volumenknappen, som er indstillet i MEGET små trin. Dreje, dreje, dreje ... Fjernbetjeningen hjælper ikke stort :mrgreen: Og en underlig detalje: Selv om man skruer helt ned på 000 når man slukker S16, insisterer den på at starte på 050 når man tænder den igen. Jeg tror det er første gang jeg har oplevet en forstærker, der starter med opskruet volumen når man sætter strøm til. Og så er der lige detaljen med den kant forneden, hvor lyset ”lyser forbi” displayet, og bare skinner i øjnene. Det er her hvor jeg tænker, at ”Made in China” har både fordele og ulemper...

Rart at man kan se samplingfrekvens i displayet. Det føles dejligt trygt, at man kan se at der spilles med 192 kHz, så man ikke er overladt til at skulle høre forskellen :lol: S16 synes at tage alle frekvenser uden problemer. 44,1, 48, 88,2, 96 og 192 var dem jeg lige havde på lager, og de gik upåklageligt igennem. Fandt nogle 352 kHz DXD-filer på nettet, som den også afspillede uden problemer. Installation af driveren var helt problemløst, via den lille disk.

Selvom den spiller med 600 ohms Beyer T1 bliver den på ingen måde varm. Faktisk kan man slet ikke konstatere nogen nævneværdig temperaturforskel, fra den bliver tændt til den har kørt i flere timer.

Billede


Lyden

Jeg har valgt at beskrive S16 ud fra en direkte sammenligning med ADL Esprit, da det er den opstilling jeg har anvendt til at vurdere S16.

Ved skift direkte fra ADL virker gengivelsen lidt langsom, som om tempoet lige er sat et gear ned. Hvor ADL er fuld fart frem, er S16 lidt mere forsigtigt i sin måde at gengive på. Men jeg vænner mig ret hutigt til den, og så begynder der at dukke andre dyder op.

Det første jeg bemærker er det store rum. Hold da op, hvor kan S16 bare noget her. Dybdeperspektivet er fint, mens breddeperspektivet er super flot. Her kan ADL ikke være med. S16 disker jo op med et kæmpe rum!

S16 har også en ganske fin dynamik, med tydelig styrkeforskel på stille og kraftige passager. Skiftet imellem dem er dog ikke så eksplosiv og kraftfuld som på ADL, men forskellen imellem dem kommer klarere frem. Man kan sige at S16 mangler noget kant, en eksplosionsevne eller en hastighed til at følge den gode dynamik.

ADL spiller med en større adskillelse mellem de enkelte instrumenter, mens S16 spiller mere holistisk, altså med mere fokus på helheden, end på de enkelte instrumenter. På ADL står vokaler således mere fremme i lydbilledet, og med større intimitet, mens de på S16 mere blender ind i helheden.

Generelt spiller S16 lidt tilbagelænet og med et meget behageligt lydbillede, uden nogen skarpe kanter. Diskanten er fin og velopløst, og måske en anelse tilbagetrukket eller dæmpet. I hvert fald i forhold til ADL. Mellemtonen er fint fremme i lydbilledet, og med en virkelig flot opløsning og detaljeringsgrad. Blæserinstrumenter står superflot. Her virker ADL klart mere grovkornet. Bassen er ikke så fyldig som på ADL, men til gengæld er den mere skarpt aftegnet og har en bedre impact.

Så: En anelse dæmpet diskant, en detaljeret mellemtone, en bas til den slanke men impactfulde side, et rigtigt flot stort rum og godt med luft, summer op til, at synergien med Beyer T1 er lige i skabet. Masser af detaljer og blæsere med en utrolig flot klang. Eneste malurt i bægeret er måske den lidt anonyme præsentation af vokalerne.

Alt i alt har jeg været meget betaget af kombinationen S16/T1. Det er simpelthen bare en udsøgt fornøjelse, som er voldsomt vanedannende. Men jeg ved også, at der er noget afslappethed og feel good over gengivelsen. Skift til ADL, og der kommer straks mere punch og attack i gengivelsen, og dermed også på en måde mere drive over musikken. Med klassisk musik fungerede ADL dermed bedre for mig, på trods af det mindre rum. Med stort set alt andet musik, trak S16 det længste strå.

Jeg har kun lyttet til S16 som samlet enhed, så hvordan dac/forstærker er hver for sig, må man læse iblandt de øvrige indtryk i tråden.

Tak til Claus for muligheden for at lytte til denne lille smarte pakke.

Billede
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Claus-DK » 5. jun 2015, 01:48

Det er kun på tourmodellen at displayet er på den måde, de andre på lageret er kontrolleret og de er jævnt belyste og uden grimme kanter, naturligvis skal tourmodellen have sådan en dum og i åbenlys fejl..

Det er mig der takker, jeg har siddet og holdt vejret i spænding og var blevet helt violet.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Walbum4262 » 5. aug 2015, 18:56

Nu har jeg haft aune s16 på besøg i en uges tid og kan kun sige jeg skal have en.
Der er helt utrolig god synergi med mine alpha primes.
Og alt i forhold til min mutant aune giver bare et utroligt løft

More to come!
på skrivebordet: lenovo thinkpad/iphone6->tidal->david's mutant aune/Davids mutant moddet fostex t50rp mk3 med monkey pod træ kopper

PĂĄ farten: iPhone 7->Airpods eller Sony wh1000x mk2
Walbum4262

Brugeravatar
Tour Kaptajn
 
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 25. mar 2015, 18:16
Geografisk sted: Sandved

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Walbum4262 » 24. aug 2015, 19:57

Jeg har smidt en engelsk anmeldelse op på head-fi så den kommer lige her i første omgang på engelsk.
hĂĄber det er i orden med alle ellers mĂĄ i sgu lige poke til mig sĂĄ for jeg den omskrevet til dansk.

Intro:

I have been so fortunate as to participate in a tour with the aune s16 on the Danish sister site Hoved-fi.dk.
I what to thank Claus from Hoved-Grej.dk for putting this unit up for a tour.

Reviewer background:

I am a farther of 3 at the age of 6, 4 and 1 and a half, I listen to music 5 to 7 hours during the day at work as an electrician, and when the time allows it during the evening when the family don’t need me I sit down by my desk and listen while I enjoy other hobby’s
I do not do critical listening to equipment nor music I simply surrender and listen hoping to be swept away while being active with my other hobby’s or work.
Therefore, in this review you will not see lots of technical terms or comparisons.
What you will see is a subjective opinion on how I like or dislike aspects of the aune s16.

Most of my listening the past 3 months has been done on a aune t1 with an O2 amp and mrspeakers alpha prime
I have also had the opportunity to listen to the aune x1 for some time with my primes.

In the 14 days I had the aune s16 i did most of my listening with my alpha prime besides an evening with a friends fostex th900 and audeze LCD 3 pre fazor.

Tech stuff:

I could write a lot more in this section taken from various sites and aune’s homepage but it is a lot better to visit aune’s homepage for more technical info on the S16.

Build quality:

The s16 looks and feels like a well-built unit with its aluminum chassis and attention for detail, the 3 buttons on the front have a nice feel to them when used.
The volume knob is a tad loose for my liking but the volume knob also function as a button to select between eight different filter that I did not have much time to experiment with and I was not able to hear any difference the few times I tried it.
The mute button on the front is a nice addition to this unit for changing headphones or if someone talks to you.
There is two things that annoy me about the volume on the s16, the volume go from 0 to 100 on the display and every time you power it up it stars at 50 regardless of previous setting when turned off.
I listen at about 85-90 on the s16 with my primes and it takes quite lot of turning on the volume knob to get up to 85-90 and you have to do that every time you power it up. ( I turn the main power off on all my electronics every night to save electricity and money )( this will not happen if you keep it powered and just turn it off on the front panel)
In addition, the one of eight selected filters will reset to default filter every time you power off the s16 so if you found a filter for your liking you would also have to press the volume knob to the selected filter every time you power it up

Aesthetics:

Even though it is a tad big, it is pleasing to look at with its round edges and the small blue lid display do not stand out to much. The black surface and front of the aune is not smooth and shiny instead it is somewhere between blank and matte black and the surface is uneven all over.
I like it lot when it sits on my desk, as I do not get any reflections from my lamp that stands beside it.

Listening impressions:

The first time I plugged my primes into the s16 I thought wow this is sounding astoundingly good, the s16 is a tad bright with my primes but has a large soundstage and instrument separation, I was able to hear more detail from string instruments I had not heard before.

With Teardrop by Massive attack’s the constant Tap on the edge of drum can become a bit harsh with the primes, but the bass is nice and controlled during the track

On I see fire by Ed Sheeran the acoustic guitar sings to your soul I hear details like fingers gently tapping the body of the guitar and stroking the strings, the kick drum slams into your head with a good punch, and when the violin play I hear more layers of details than I have been able to before

Hotel California from the hell freezes over album by the eagles, again the guitar shows amazing detail and air, the S16 presents the music in a light and airy way, the soundstage is phenomenal like I was sitting at the show, here again the kick drum has a great punch to it like the bass has lots of layers that makes you forget what you doing and just sit and listen to it.


The bass is tight, controlled, and plentiful, but I do think that with planar magnetic headphones a more powerful amp would team up with the DAC section quite nicely.

Comparaison:

I had a chance to sit down with a friends LCD 3 pre fazor and hes fostex Th900

The LCD 3 was not the best match for the s16 as it needs a lot of power and control from the amp, the aune simply cannot deliver on that aspect for the LCD 3.
So we quickly moved on to the Th900 and here was a much match for the S16, the Th900 opened up with a huge soundstage and the bass was held in a tight grip, again the S16 is a bright dac/amp and that was transferred to the Th900 as well and the treble got a bit hot on some tracks, but not something that ruined the enjoyment I got from the parring.

Comparing it to the aune X1 mark-IV and aune T1 mar- I is like comparing apples and bananas, it’s a no contest, the S16 is just so much more revealing, open and easy playing in its sound. The X1 and T1 are truly excellent in there price range and I love them, but the S16 just takes it to another level.
på skrivebordet: lenovo thinkpad/iphone6->tidal->david's mutant aune/Davids mutant moddet fostex t50rp mk3 med monkey pod træ kopper

PĂĄ farten: iPhone 7->Airpods eller Sony wh1000x mk2
Walbum4262

Brugeravatar
Tour Kaptajn
 
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 25. mar 2015, 18:16
Geografisk sted: Sandved

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Claus-DK » 25. aug 2015, 01:22

Jeg kan heldigvis også læse engelsk..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf F4R3W3LL » 1. okt 2015, 22:55

Mens jeg sad og lyttede her om aftenen, tænkte jeg at jeg ville poste lidt indtryk, eftersom jeg nu har haft den lille basse i en uge. Tak forresten til Claus og dette fantastiske forum for at kunne få muligheden for at afprøve denne. thumbs

Jeg er ikke en veteran inde for lyd-området, men jeg er generelt kritisk omkring det udstyr jeg har, og har desuden unge ører ruller1
Så hvis denne anmeldelse mangler eventuelle finpudsninger, eller hvis jeg ikke går ind i særlig meget detalje i lyden, så er det ganske simpelt fordi jeg føler jeg ikke har den påkrævne viden.


For det første er Aune'n solidt bygget (med undtagelse af volumekontrollen, lidt løst) og ser tilmed også godt ud. Hvis det ikke var for det lidt ødelagte LCD-display, havde den passet perfekt ind på nærmest ethvert skrivebord. Knapperne føles tilmed også fine. Jeg har kun brugt Aune'n med USB-input, og som en samlet enhed, altså DAC+amp så jeg vil undlade at kommentere på de individuelle komponenters ydelse. Jeg fik dog et mærkeligt tilfælde, hvor USB-inputtet pludselig introducerede en masse støj, så jeg hurtigt var nødt til at koble usb-stikket ud og tilbage igen. Men bortset fra det mindre problem, så virkede hele enheden fejlfrit.

I godt de første 5 dage havde jeg kun mine DT-880 og mine Audio-Technica M40X at lytte med, og det blev tydeligt for mig at det ville være svært at tyde forskellene i lyd med M40X'erne. De blev derfor skrottet, og jeg forsatte med DT-880. Umiddelbart kunne jeg mærke at bassen blev gevaldigt mere kontrolleret, samtidig med at jeg følte at diskanten blev bedre end på min nuværende Fiio E09K. Udover det, kan det meget simpelt tilføjes at jeg på intet tidspunkt har kunne høre støj med DAC'en i denne lille kombi-enhed, hvilket jeg var meget tilfreds med.

Det ændrede sig dog da jeg fik tilsendt et sæt dejlige Hifiman HE-560'ere fra Walbum. Hold nu op, for det første blev jeg overrumplet over dette nye niveau af lyd, alt lød simpelthen bare så godt. Og denne gang mærkede man en endnu større forskel fra min E09K. Min lille blok havde ganske enkelt ikke nok saft og kraft. Det havde Aune'n derimod, og jeg har siddet og lyttet nærmest hele min musiksamling igennem en gang til, og jeg er ganske simpelt lamslået over dette skridt op i lyd. Jeg havde hørt om hvordan forskellene i lyd, blev sværere og sværere at høre, men hold op, hvor var forskellen stor. Det var nat og dag, hvilket jeg også havde håbet, siden den lille kombo jeg havde på besøg havde en samlet pris på omkring 13.500 kroner...

For at opsummere:
Aune'n er en stilig, solidt bygget og vellydende forstærker. Ikke nok med at ens ører bliver fyldt med sød musik når man fyrer op for den, så kan man også forkæle sine øjne med dens udseende. Et nyt spring inden for verdenen for lyd, som jeg ikke havde forventet. Det er begrænset hvor meget jeg kan sige god for dens ydelse, grundet min ringe ekspertise. Men den tager ganske simpelt min stakkels lille E09K og giver den et ordentligt lag tæsk. Andre ord er der ikke for dens ydelse, i forhold til det udstyr jeg har. Kan højt anbefales, og overvejer i hvert fald selv at købe en.

Hvis du er nået så langt, så vil jeg bare sige tak for at følge med, og håber at du har en forsat god dag.
F4R3W3LL

Brugeravatar
 
Indlæg: 113
Tilmeldt: 19. jul 2015, 01:27

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Claus-DK » 2. okt 2015, 08:36

Skønt thumbs thumbs

Dejligt at være med til at give dig en AHAoplevelse, tak for dine indtryk, det er meget bedre end du selv går og tror.. ;-)
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Aune S16 - Indtryk fra Tour'en

Indlægaf Gerner » 4. okt 2015, 21:21

Nu har jeg haft denne utroligt lækre Aune S16 DAC/AMP, og jeg er kun positivt overrasket. Jeg har i en længere periode brugt mine lille Objective2 AMP med en Varna II DAC, som jeg synes var et yderst fint setup. Det har så vist sig, at de ingenting kan, i forhold til sådan en bassemand som S16’eren.
Jeg har brugt lidt forskellige hovedtelefoner til, at teste DAC/AMP’en, da jeg er ejer af følgende:
- Beyerdynamic DT770 80ohms
- Beyerdynamic DT990 250ohms
- Grado Sr80i

Desuden var jeg også så heldig, at jeg have et sæt Hifiman HE-560 til låns, hvilket nok er en hovedtelefon der prismæssigt passer S16’eren noget bedre. Jeg vil dog ikke komme ind på HE-560’er lyden, da jeg ikke havde mulighed for, at smide den på min Objective2, da jeg ingen adapter havde..
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at S16’eren passede mine DT990 bedst til min smag. Derfor vil min anmeldelse være skrevet om lyden i mine DT990.

Jeg har delt min anmeldelse under nogle forskellige punkter, for at gøre det lidt mere overskueligt for mig selv, og for jer som læser.

Byggekvalitet

Starter vi ud med byggekvaliteten, så synes jeg virkeligt, at det er en solid DAC/AMP. Materialet der er brugt, er aluminium, som er malet i et mat sort look, hvilket gør dens udseende brugbart på de fleste skriveborde. Vi har de tre knapper på fronten, og så volumeknappen, som alle også er i super kvalitet, som ikke mærkes billig og ej heller skrøbelig.
Som Walbum også var inde på i ovenstående anmeldelse, så reseter ens volume, hvis man slukker den helt, altså på kontakten, men forbliver på ens ønskede volume, hvis den slukkes på power knappen.
Alt i alt, så er det faktisk en solid ’lille’ forstærker, som virkeligt klæder et hvilket som helst skrivebord.

Lyden

Jeg sidder til dagligt på mit kære lille setup bestående af en O2 amp og en Varna II DAC, som jeg troede gjorde det godt. Hvad jeg så bare fandt ud af efter, at have prøvet den S16 var, at mit eget setup blot er spæd, hvor S16’eren er en fuldvoksen mand.
Alle de numre jeg smed efter den, klarede den med bravur, for man kunne hurtigt fornemme de ekstra detaljer der kom i numret, kontra mit nuværende setup. Det sæt hovedtelefoner jeg bruger til dagligt, er mine DT990, da jeg synes de giver en lidt finere detaljegrad i både mellemtonen, men også i diskanten, hvor bassen så bliver det mindre frem for mine DT770. Det hjalp Aune S16 så på, da jeg nu syntes, at mine DT990 klarede sig lige så godt i bassen, som mine DT770. Detaljegraden i diskanten og mellemtonen blev også helt igennem fantastisk. Mellemtonen fik mere dybde og fylde, hvilket jeg er yderst tilfreds med, da jeg hører meget elektronisk. Diskanten blev lidt højere, og selvom jeg skruede ekstra ekstra højt op, så skar den ikke i mine øre, hvilket jeg ellers plejer at være ret harm overfor.
Nu sidder jeg igen på mit O2 og Varna II setup, og må indrømme, at mine DT990 er blevet lidt mere træls at lytte til. Aune S16 gør bare et eller andet ved mine DT990, som min O2 og Varna II ikke kan.

Konklusion

Jeg har ikke andet end rost denne utroligt lækre Aune S16 DAC/AMP, og det vil jeg gøre indtil jeg hører noget bedre. Dette er klart den bedste DAC/AMP jeg har hørt indtil videre, nu ikke fordi, at jeg har hørt så meget forskelligt. Den gør det utroligt strålende, og kan få mine DT990 til at lyde endnu bedre, hvilket vel også er meningen. Desuden havde jeg jo også det par Hifiman HE-560 til låns, og her leverede den også utrolig lyd. Så uanset hvad prisklasse af hovedtelefon jeg har smidt efter den, så har den ædt det hele, og smidt smuk lyd ud.
Gerner

 
Indlæg: 1167
Tilmeldt: 8. maj 2014, 20:36

Næste

Tilbage til DAC/Hovedtelefonforstærker

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 7 gæster

cron