Bedømmelse af synergi med portable forstærkere



Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 3. apr 2011, 15:09

Der er gentagne gange folk, der spørger om denne og hin hovedtelefon passer med diverse forstærkere. Jeg har forsøgt at skabe et meget begrænset overblik over mine indtryk af nogle par-kombinationer af hovedtelefon og portable forstærkere. Håber det kan bruges og at listen af par-muligheder kan vokse med tiden.

Jeg overvejer også at starte en for stationære forstærkere - det vil nok give mere mening med full size hovedtelefoner. Ellers burde der nok komme flere IEM'er på listen herunder.

Håber det stadig kan bruges af en eller anden...
-------

Gennem tiden har jeg fået skrabet lidt for meget head-fi gear sammen. Det giver mig problemer hver gang jeg skal lytte til musik for der er altid et valg mellem hvad man skal bruge. Og når man skal på tur kan jeg ikke beslutte hvad jeg skal tage med. Så jeg ender ofte med at have flere forstærkere og flere hovedtelefoner med.

Så jeg tænkte at nu måtte der ryddes lidt op på det jeg ikke får brugt så ofte. Så gennem nogen tid har jeg skrevet mine bedømmelser af forskellige kombinationer af full size hovedtelefoner, IEM's og bærbare forstærkere ned.

Jeg forsøger herunder at danne et overblik over 4 forskellige bærbare hovedtelefonforstærkere og hvordan de performer med 3 forskellige full size hovedtelefoner og 3 IEMS. (Jeg er endnu ikke færdig med at lytte med ER-4S)

Kilden er i alle tilfælde iPod 5,5 Gen - 80 GB. iPoden forbindes til forstærkerne via et ALO Dock kabel. Til LISAen bruges et iPod-dock -> RCA og til de andre et ALO iPod dock til mini jack.

Musikken jeg har brugt er et udvalg af det jeg lytter mest til når jeg skal “afsløre” head-fi udstyr:

Nils Landgren & Rigmor Gustafson - Fragile
Cecilie Norby - Slow Fruit
Buena Vista Social Club
Royksopp - What else is there (Trentemøller remix)

Lidt om min foretrukne lyd: Jeg har fundet ud af, at jeg næsten altid vender tilbage til den meget åbne lyd, hvor der virkelig føles som om der er hul igennem. Min foretrukne lydsignatur er altid fokusering på mellemtonen og det er nok også derfor jeg elsker Grado-lyden med SR325i som den foretrukne. Jeg har haft GS1000 og har lyttet til næsten hele Grado sortimentet. Men ingen af de andre har den fokusering på mellemtonerne som SR325i kan. Jeg ved godt det ikke er det mest korrekte lyd men den er super “sjov” at lytte med. Shure SE530’s mellemtoner og fine detaljer tiltaler mig også meget - selvom der er andre ting, der irriterer mig ved SE530 - såsom at bassen ikke hænger sammen med resten af lydbilledet men ligesom arbejder for sig selv og derfor Super FreQs er blevet mine foretrukne IEM’s. (Dette er skrevet FØR jeg fik mine Etymotics ER-4S som er den bedste IEM jeg har hørt indtil nu.) Jeg foretrækker afslørende lyd hvor man hører små detaljer klart og tydeligt. F.eks. små smaskelyde fra vokaler - det, der gør musikken levende og nærværende for mig.

Nedenstående er delt op således af der for hver hovedtelefon beskrives hvordan jeg synes den lyder sammen med de forskellige forstærkere - hhv. Lisa III, iQube, Headsix og RSA Mustang P-51.

*** = Noget af det bedste jeg har hørt - giver gåsehud.
** = Lyder godt - men et kompromis.
* = Her mangler der lidt for at give gåsehud.

------------------------------------------------------------ --------

Sennheiser HD650:

Lisa III: ***
- Her er der også virkelig åbenhed for alle pengene. Instrumenterne spredes en anelse mere ud end med iQube. I det hele taget er soundstagen noget man især bemærker efter at komme fra Headsix. Det er virkeligt lækkert. Men ellers minder lyden om iQube. Men mellemtonerne kommer en anelse længere frem. Bassen kan man selv justere men min står min 0. Og her er der aldrig noget at komme efter.

iQube: ***
- Her er der også bare hul igennem på Cecilie Norbys vokal. De små detaljer er virkelig sprøde og lækre. Det er som om HD650 og iQuben virkelig klæder hinanden godt. Soundstagen er god. Bassen er virkelig dyb med masser af definition og punch. Mellemtonerne er afbalanceret med resten af lyden og er ikke dominerende - men bare utrolig rene og lækre. Diskanten er virkelig sprød med iQuben. Denne kombination er nok min favorit kombination.

Headsix: *
- Headsix er sammen med HD650 en anelse for mørk til min smag. Men hvis man godt kan lide en solid bund er Headsixen virkelig god. Vokaler kommer ikke lige så godt ud over kanten som med iQuben eller Lisa. Basen er hamrende solid og virkelig dyb. Helt klart et hit når man lytter i den elektroniske genre.

RSA P-51 Mustang: **
- Helt klar et godt match - dog passer iQubens klang bedre til HD650 da iQuben er så neutral som den er. Derfor vil jeg foretrække iQuben eller Lisa III sammen med HD650.

iBasso D10: *
- iBasso med stock OPamps kan sagtens drive HD650 med den nødvendige power - overskud vil jeg dog ikke sige den har men der er ikke noget problem at få volumen så højt op, at det er mere end rigeligt. Kl 12 på high gain så skal jeg ikke have det højere. Men lydkvaliteten når ikke op på højde med iQuben. D10 får heller ikke bugt med det velkendte HD650 slør som med iQuben er så godt som væk. Bassen virker ok dyb men ikke med det samme punch som iQuben eller P-51. Mellemtonerne kommer længere tilbage og diskanterne - jeg ved ikke hvad der sker med dem. Men de bliver skærende og ubehagelige efter kort tids lytning.
- Jeg synes også at D10'eren giver hurtig lyttetræthed - noget jeg ikke oplever med D10 og Gradoer... Så om dette er en god kombination - tja den er ikke dårlig men for mit vedkommende når den kun op på en stjerne. Det er ikke fordi D10 er en dårlig forstærker kun for at sige at forstærkerdelen isoleret ikke kan måle sig med de andre. Headsixen gør det mindst ligeså godt med HD650 som D10.

Sennheiser HD650 + NuForce uDAC-2: **
Denne kombination er også kun OK heller ikke mere. uDAC’en har lidt mere magt over HD650 end den har over T1. Dog er det at ligesom med T1 får man ikke rigtigt bassen frem og musikken får ikke power nok til at komme ud fra hovedet som HD650 ellers er rigtig gode til med den rigtige forstærker. Der er rigeligt med volumen og overskud til at man kan spille højt nok men finesserne og livet i musikken bliver holdt lidt igen og der er ikke ligeså meget hul igennem som jeg godt kan lide.

------------------------------------------------------------ --------

AKG K701

Lisa III:***
LISA trækker virkelig K701 super flot. Det første man bemærker et at K701 får den soundstage som jeg ellers kun har hørt på rør-forstærkere. Bassen er virklig dyb og fast. Mellemtonerne træder mest frem og et blød og lækker. Diskanten er utrolig behagelig. Detaljeringen er sprød - jeg mener virkelig at disse to er et godt match!

iQube:**
K701 er sammen med iQuben helt ok. iQuben har ikke noget problem med at få K701 til at synge flot. Man får en del mere diskant med iQuben end med LISA. Men det er som om iQuben ikke styrer bassen i K701 lige så fast som LISA. Men dyb er den - liiidt mere løst kontrolleret. Dog lyder denne kombination virkelig flot med den elektroniske musik hvor bassen godt må være lidt stor i slaget.

Headsix:*
Headsixen formår ikke rigtigt at få mellemtonerne frem i K701. I det hele taget er denne kombination ret tilbagelænet lytning. Ikke noget at skrive hjem om. Headsixen passer helt sikkert bedre sammen med HD650 og SR325i.

RSA P-51 Mustang:*
Denne kombination passer ikke så godt sammen synes jeg ikke. Der er god dyb bas - virkelig dyb - dog for dominerende synes jeg, fin mellemtone og sprød diskant. Soundstagen er rigtig fin og mange lyde ender uden for hovedet. Jeg mangler dog lidt i de nedre mellemtoner og jeg mangler også lidt kontrol generelt af lyden. Jeg kan bestemt bedre lide at sætte Grado SR325i til P-51.

Men om det er fordi jeg er for kræsen ved jeg ikke. Men jeg bruger næsten aldrig K701 med andet end LISAen eller rørforstærkere som virkelig kan give dem et spark bagi. Men P-51 gør helt sikkert K701'ere bedre end ingen forstærker... jeg foretrækker LISA III og iQuben er mere kontrolleret med K701.

------------------------------------------------------------ --------

Grado SR325i

Lisa III: ***
Dette er ufatteligt åbent, nærværende og super detaljeret.

iQube:*
SR325i er sammen med iQuben god men knap så nærværende i lyden som LISA’en.

Headsix:**
Headsix giver SR325i lidt mere bund end iQuben. Men til gengæld trækkes mellemtonen noget tilbage igen. Diskanterne bliver også noget mere afrundede og mister detalje.

RSA P51 Mustang:***
EN fantastisk kombination! Virkelig flot soundstage og en så levende lyd at det giver gåsehud. Lyden er sammenhængende og sprød. Nærværnede - især vokaler kommer flot frem og bliver levende.

iBasso D10:**
Lyden minder meget om P-51 men instrumenterne bliver samlet noget i en smallere soundstage. Der er heller ikke helt ligeså meget mikrodetaljering med D10’eren som P-51. Men bestemt ikke dårlig kombination. Musikken er stadig medrivende og levende men dog en anelse af et tyndt slør henover som gør at man ikke får samme åbenhed som med P-51 og LISA’en.

Grado SR325 + NuForce uDAC-2: ***
Denne sammensætning synes jeg lyder virkeligt godt. Lyden er med dejlig høj opløsning og de gode ting jeg elsker ved SR325i bliver kun bedre med uDAC’en. Bassen er rigtig punchy og har en dyb impact. Vokaler og mellemtoner trækkes en anelse bagud og det gør ikke noget for SR325 der er meget fokuseret på mellemtonerne i forvejen. uDAC’en er endda i stand til at skubbe en del af lydende udenfor hovedtelefonerne. Musikken bliver rigtigt levende med denne kombination og jeg synes det er en fremragende løsning til kontoret eller andre steder hvor man kan have begge dele med i computertasken.

------------------------------------------------------------ --------

Shure SE530

Lisa III: *
Man skal bruge SE530’s tilhørende levelautenator for at undgå støj. Uden er der en del støj i lyden. Det er som om lyden bliver lidt for mørk i forhold til iQuben og jeg kan klart bedst lide iQubens lyse og åbne klang.

iQube:***
Med iQuben får SE530 mere luft og vokaler blivere mere nærværende. Soundstagen er også rigtig fin. Jeg tror SE530 spiller sig fuldt ud på iQuben. iQuben er helt klart det bedste match til SE530.

Headsix:*
Headsix giver SE530 nogle store “bomp” i bassen en gang imellem. Bassen bliver udefineret og er ikke kontrolleret. Der kommer et slør henover resten af lydbilledet som om der ikke helt er hul igennem. Der mangler lidt engagement i forhold til de andre amps.

RSA P51 Mustang:
Jeg fik desværre aldrig prøvet denne kombination da jeg solgte SE530 inden jeg fik P-51.


------------------------------------------------------------ --------

Super FreQs

Lisa III: *
Der er en anelse støj i lyden - selv om LISA’en arbejder på batteri. Lisaen er en absolut nydelse at lytte til med FreQsene. Men iQuben er alligevel lige lidt bedre - fordi den er lidt lysere i det.

iQube:***
Det første man bemærker på især live musik er soundstage. iQuben og FreQs er en virkelig god kombi. Der er absolut ingen støj fra iQuben selvom FreQsene er meget følsomme.

Headsix:**
Headsix giver FreQsene en mørkere klang men stadig er der en soundstage som overgår SE530. Bassen kontrolleres også helt fint og der er en klar sammenhæng mellem alle instrumenter i hele lydspektret.

Mustang P-51:**
P-51 og SuperFreQsene er mindst ligeså god som iQuben - dog lidt anderledes. Mellemtonerne får lige den der "grainy" fornemmelse som man også kender fra RSA Hornet. Det må være det de kalder for "Ray Samuels House Sound" på Head-fi.org der skinner klart igennem på FreQsene.

Håber det måske kunne bruges til noget for dem, der står og skal ud og investere. Men husk det er mine gamle slidte ører. Det er nok klogt at dobbelt-chekke med andres meninger....


------------------------------------------------------------ --------

Etymotic ER-4S

Mustang P-51:**
Et ok match med ER-4S men bassen kommer ikke så meget frem som med D10. Heller ikke vokaler kommer ligeså flot frem som med D10. Der mangler dog ikke noget andre steder og der er flot sammenhæng i lyden. Jeg tror P-51 har svært ved at trække ER-4S ordentligt. Måske ville der være mere hul igennem med ER-4P?

iBasso D10:***
D10 (med stock OPamp og kun forstærker delen er brugt direkte fra iPod dock) er virkelig flot sammen med ER-4S. Bassen har en fast karakter og Cecilie Norbys vokal bliver virkelig flot og detaljeret. Dette er nok den bedste kombination med ER-4S. Soundstagen bliver også bredere og lydene kommer lidt længere udenfor hovedet. Jeg synes D10 bringer ER-4S rigtig meget til live!

iQube**
Sammen med ER-4 er iQuben også rigtig god. Det første man lægger mærke til er soundstagen som er ligeså god som D10 men vokalerne kommer ikke ligeså meget frem. Der mangler ikke detaljer.

Etymotic ER-4S + NuForce uDAC-2: *
Denne kombination kunne meget vel tænkes at ligge i mange rejsetasker som et fint hotel-værelses setup. Jeg synes bare ikke på nogen måde lyden i denne kombination når op på det som ER-4S kan spille. Denne kombi passer ikke særligt godt sammen i mine ører. Musikken mister sin klang og glans og vokaler kommer slet ikke ud over kanten. Så hvis man vil drive sine Etymotic ER-4S skal man efter min mening ikke købe en uDAC-2 udelukkende til det formål.

--------------------------------------------------------------------

Beyerdynamic DT-1350

Mustang P-51:***
Et fantastisk match med DT-1350. I bassen er der virkelig punch og smæk på. Den går helt vildt dybt ned og lyden er tør og sprød. Mellemtoner og diskanter lyder også smukt. I forhold til når DT-1350 spiller alene direkte ud fra iPhone eller iPad så hjælper P-51 virkelig på at give lyden noget mere krop og luft.

iBasso D10:
Jeg har ikke længere min iBasso.

iQube**
Sammen er DT-1350 og iQuben en ok kombination. Der er rigtig høj opløsning og en flot efter-klang på mange instrumenter. Denne kombination består af to meget neutrale ingredienser og giver også en meget neutral lyd. Der ryger dog en lille ekstra stjerne op til P-51 som portabel forstærker til DT-1350 da de to klæder hinanden lidt mere og giver lidt mere liv. Men det er bestemt ikke fordi iQuben ikke gør det godt.

GoVibe PortaTube:***
Jeg skriver lige en portabel forstærker på listen som jeg ikke selv har og som jeg kun har brugt 20 minutter på at lytte til. Det gør jeg mest for at have det noteret et sted så jeg ikke glemmer denne kombination. Da jeg hørte mine DT-1350 på denne transportable rør-forstærker var der i mine ører ren og skær synergi. Stor fyldig lyd, punchy bas og en stor lyd som omslutter lytteren og forvandler disse små lukkede hovedtelefoner til store full size hovedtelefoner.

Beyerdynamic DT-1350 + NuForce uDAC-2: **
DT-1350 spiller ganske udemærket på uDAC-2 men de kommer ikke op på samme højde som når DT-1350 spiller ud fra en P-51 Mustang. Så derfor kun 2 af 3 stjerner. Den mangler lige det sidste i at komme op på samme dynamik og opløsning som SR325i+uDAC men er stadig en absolut behagelig kombination. Bassen er knap så tung men alligevel stram og tight. DT-1350 hælder til den lyse side på en uDAC.

DT-1350 + Meier Corda 3Move: ****
Jeg er nødt til at tilføje denne kombination til listen her. Det er meget længe siden jeg har fået en af disse positive overraskelser i head-fi men efter flere dages lytning tør jeg nu godt sige at den ER helt sikker. Jeg har længe regnet P-51 for den bedste forstærker til DT-1350 men efter jeg fandt en 3Move er skalaen sprængt inden for synergi mellem bestemte forstærkere og hovedtelefoner. Jeg købte egentligt kun 3Move fordi jeg fandt ud af at den virker direkte ud fra iPad'en med camera connection kit. 3Moven bringer et punch og et slam frem i DT-1350 og sættet har en realisme, som nærmer sig T70 bare med en tung krop bag lyden. Det er længe siden jeg har fået nyt udstyr som har givet mig så mange kuldegysningsoplevelser over flere dage som DT-1350 + 3Move har gjort over den seneste uge. Måske er det fordi det er forår men jeg tror det ikke. Det er sket med flere forskellige genrer og på helt forskellige tidspunkter af døgnet. Nu har jeg haft sættet med på arbejde og brugt det gennem arbejdsdagene og jeg har lagt mærke til at musikken bare flyder rent ud og ind i hjernen. Med crossfeed filteret slået til har jeg selv efter en hel arbejdsdag ikke oplevet lyttetræthed. Der er mange timers lyttevenlighed i det sæt så jeg tror ikke min iQube og P-51 får ret meget spilletid det næste stykke tid.

--------------------------------------------------------------------

Beyerdynamic T1

Beyerdynamic T1 + NuForce uDAC-2: *
Selvom T1 er 600 Ohm og uDAC ikke har en high eller low gain så har man ikke problemer med at skrue op til smertegrænsen. Allerede kl. 12 er man på behageligt lytteniveau. Men lyden bliver også ret tynd i det og der er slet ikke nok bund i T1. Diskanterne bliver skarpe og musikken forsvinder ud af denne kombination. Der er ingen tvivl om at det er rigtigt at uDAC er skabt til at drive hovedtelefoner på maks 300 ohm - det skriver de også på deres webside. “Headphone impedance 16-300 Ohm” - men uDAC’en gør det klart bedst med letdrevne hovedtelefoner. Så man skal ikke forvente at kunne sparke liv i et sæt T1 med en uDAC.

--------------------------------------------------------------------

Sennheiser HD595

Sennheiser HD595 + NuForce uDAC-2: *
Det er meget længe siden har har haft mine HD595 fremme. Normalt ligger de i “hovedtelefon-arkivet”. Jeg bruger dem næsten aldrig længere men beholder dem kun fordi det var mine første gode hovedtelefoner og de er skyld i at jeg kom ind på denne “glidebane”. Nå, men lige efter at man har lyttet på HD650 og får HD595 på er det et skridt ned af rangstigen og HD595 spiller som de altid gør. Der er ikke rigtigt nogen fordel ved at koble en forstærker til dissse. De reagerer ikke så meget på forstærkere som andre. Så man kan måske ligeså godt bruge dem direkte fra hovedtelefonudgangen. Det prøvede jeg så lige over et par musiknumres tid og ganke rigtigt. HD595 leverer samme gode (til prisen) lyd. Der kommer ikke rigtigt mere smæk på hvis man kobler den til en uDAC. Der kommer en anelse mere definition på mellemtoner og diskant og lyden er knap så mudret. Men de helt store gåsehudsoplevelser skal man lede lidt efter med HD595 efter man har vænnet sig til nogle lidt bedre hovedtelefoner gennem årene.
Senest rettet af Burning777 5. mar 2012, 08:38, rettet i alt 4 gange.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 3. apr 2011, 15:12

..er lige igang med at flytte tidligere posts herover i det nye... jeg ved ikke om det giver mening?

@Librarian:
Jeg må også tilstå at jeg savner min LISA III MEGET! Det er en helt speciel forstærker, som er så lyttevenlig at det halve kan være nok - især med SR325i(s). Men da jeg fik T1 var den bare ikke nok og så måtte den desværre lade livet. Nu har jeg ikke T1 længere men jeg har ikke fortrudt at jeg har taget springet over til Concerto'en. Så kan jeg godt leve med iQuben som den transportable.

Du har ret med iQuben og HD650 - det kan blive bedre med bedre forstærkere. På det seneste er jeg blevet mere og mere glad for HD650.

I øjeblikket står Meiers Stepdance meget højt på min ønskeliste - Den ville jeg gerne lige have på prøve i en måneds tid.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf librarian » 3. apr 2011, 17:23

måske giver det bedst mening, hvis vi kopierer svarene over ét ad gangen. så kan man bedre se sammenhængen...Hvad med sådan her:

@burning:

Lisa III + SR325 er en meget stor fornøjelse at lytte til

Lisa III + HD650 mangler efter min mening lidt, men med den hovedtelefon kan man også opgradere i det uendelige. Den bliver bare bedre og bedre...

iQube + SR325 bliver for lyst til min smag. Lidt tyndt, analytisk og skarpt. Super detaljeret, dog.

iQube + hd650 var min første dyrere satsning på bærbart grej (altså hd650 havde jeg i forvejen, men ledte efter en bærbar forstærker, der havde kræfter til dem), og det fungerer ok. iQuben kan sagtens drive dem, men jeg synes de kan lyde meget, meget bedre. Jeg synes slet ikke det er så nærværende og mulikalsk som Lisa+hd650. Der mangler en del efter min mening. Jeg var glad for kombinationen indtil jeg fik Lisa - nu synes jeg den er lidt kedelig...Men sådan er vores ører jo indrettet forskelligt :-)

..uden at kende så meget til forskellene på de forskellige sr325 modeller, skal jeg lige skynde mig at tilføje at mine rettelig er sr325is


@Librarian:
Jeg må også tilstå at jeg savner min LISA III MEGET! Det er en helt speciel forstærker, som er så lyttevenlig at det halve kan være nok - især med SR325i(s). Men da jeg fik T1 var den bare ikke nok og så måtte den desværre lade livet. Nu har jeg ikke T1 længere men jeg har ikke fortrudt at jeg har taget springet over til Concerto'en. Så kan jeg godt leve med iQuben som den transportable.

Du har ret med iQuben og HD650 - det kan blive bedre med bedre forstærkere. På det seneste er jeg blevet mere og mere glad for HD650.

I øjeblikket står Meiers Stepdance meget højt på min ønskeliste - Den ville jeg gerne lige have på prøve i en måneds tid.


@burning: Ja, Lisa III er noget helt specielt. Du må se om du kan finde en billig, brugt. Eller den nye Lisa XP med KÆMPE-batteriet :-) (for mig er den nye ikke så interessant - bevares lang batterilevetid er da interessant i sig selv,gider bare ikke slæbe rundt på en endnu tungere klods end jeg gør i forvejen - og det er det, jeg bruger Lisa til: dampe rundt i lejligheden, gården, nærmiljøet, en gang imellem kommer den også på udflugt til kontoret) Lisa III, som den er, kan stadig lige akkurat stoppes ned i baglommen på et par gode fløjlsbukser


@Burning: Og Stepdance synes jeg bestemt også virker interessant. En iQube konkurrent?


@librarian: Bedømt ud fra Skylabs mening så er den bedre end iQuben og endda en skarp konkurrent til LISA III sammen med RSA SR-71B og Protector. Så det kan ikke være helt ringe... Og prisen er som sædvanligt fra Meier ikke helt hen i vejret.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Claus-DK » 3. apr 2011, 17:42

Jeg synes i gør et fantastisk stykke arbejde, hvis i vil have slettet nogle posts på et senere tidspunkt så det ser mere rent ud, så giv besked..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 8. apr 2011, 08:49

Jeg er ikke i tvivl om at jeg synes HD650 spiller fantastisk ud af iQuben. De to har en speciel synergi. Det er den bærbare forstærker, der får HD650 til at spille bedst af dem jeg har synes jeg. Men iQuben er også en dyr forstærker og iBassoen har så mange flere muligheder, at hvis jeg skulle vælge kun at have ÉN af disse så ville det bliver iBasso D10'eren.

D10 har rigeligt med overskud til at give HD650 det de kræver og det er også et fremragende par. D10'eren lyder godt sammen med flere andre hovedtelefoner også - hvis du i fremtiden skulle få andre - f.eks. In-ears - så er D10 mere tilgivende. iQuben har det med at falde igennem lydmæssigt sammen med nogle hovedtelefoner - specielt Gradoer går den ikke så godt i spænd med. Så hvis den KUN skal bruges med HD650 og du udelukkende går efter god lyd og ikke bekymrer dig om pris - så er iQuben fantastisk. Men hvis du vil have en lille forstærker, der spiller godt med HD650 og som også vil spille fantastisk f.eks. sammen med andre in-ears så er D10'eren et must. For ikke at tale om alle de tilslutningsmuligheder du har i den medfølgende (og VIRKELIG gode) DAC i D10.

...ja og for at det ikke er nok så kan du også mingelere med at skifte OPamps i D10, hvor du kan farve lyden så den passer til de hovedtelefoner du spænder for. Jeg har selv fået D10 til at spille virkeligt godt med mine SR325i - men de OPamps, der sidder i fra fabrikken er de bedste til Etymotics ER-4 synes jeg. Udover det lille udvalg af OPamps, der medfølger kan du selv indkøbe andre bedre kombinationer.... dette kan der læses MEGET mere om på head.fi.org.

Jeg skal nok lige lave en dybere HD650+D10 test og sammenligning og tilføje den herover senere.
Senest rettet af Burning777 22. aug 2011, 14:00, rettet i alt 1 gang.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 8. apr 2011, 08:49

Jeg havde lovet at skrive lidt dybere omkring min oplevelse af HD650+iBasso D10. Jeg har ikke skiftet OPamps endnu og jeg tror heller ikke jeg kommer til det lige med det første. Jeg synes iBassoen spiller så fantastisk til det jeg bruger dem mest med - nemlig ER-4S - med de OPamps, der sidder i fra fabrikken. Der er ikke andre forstærkere der får ER-4S til at spille så godt - af dem jeg har.

Men nu var det jo HD650 du spurgte efter og efter en hel del mere lytning og skiften frem og tilbage er konklusionen lidt mere tydelig for mig. Når jeg skriver som jeg gør så er det ikke fordi det lyder dårligt - det jeg skriver kommer hurtigt til at lyde negativt fordi det er i sammenligning med de andre forstærkere og det er kun forskellene jeg pointerer.

En anden ting der bliver mere og mere klart for mig er, at det er slående hvor forskelligt en lille forstærker performer alt efter hvad den kobles sammen med. Der er virkelig nogle synergi effekter, der springer i øjnene som man altså SKAL lytte til inden man køber forstærker/hovedtelefon. (Hint - anbefaling af deltagelse på Head-fi meets!)

iBasso D10: *
- iBasso med stock OPamps kan sagtens drive HD650 med den nødvendige power - overskud vil jeg dog ikke sige den har men der er ikke noget problem at få volumen så højt op, at det er mere end rigeligt. Kl 12 på high gain så skal jeg ikke have det højere. Men lydkvaliteten når ikke op på højde med iQuben. D10 får heller ikke bugt med det velkendte HD650 slør, som med iQuben er så godt som væk. Bassen virker ok dyb men ikke med det samme punch som iQuben eller P-51. Mellemtonerne kommer længere tilbage og diskanterne - jeg ved ikke hvad der sker med dem. Men de bliver skærende og ubehagelige efter kort tids lytning.
- Jeg synes også at D10'eren giver hurtig lyttetræthed - noget jeg ikke oplever med D10 og Gradoer... Så om dette er en god kombination - tja den er ikke dårlig men for mit vedkommende når den kun op på en stjerne. Det er ikke fordi D10 er en dårlig forstærker kun for at sige at forstærkerdelen isoleret ikke kan måle sig med de andre. Headsixen gør det mindst ligeså godt med HD650 som D10.

Jeg mener stadig at D10 er et godt køb til prisen. Den er virkelig en god all rounder. Og så er der jo lige DAC-delen, som helt klart er en af dens styrker. Og den del er slet ikke taget med i betragtning i ovenstående.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 8. apr 2011, 08:50

Fra Mads57:
Jeg synes altså du skulle prøve skifte de opamp, med nogle af dem der fulgte med (AD8656) (LMH6643).
de lyder langt bedre, end dem der sad i, fra starten.
AD8656 bruger jeg samme med mine Grado Sr325I, og LHM6643 til mine AKG K701.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 8. apr 2011, 08:51

Bare lige et notat om iBasso D10 - den DAC, der sidder i er altså noget af det bedste jeg har lyttet til ud fra en computer. Jeg bruger den optisk ud fra min MacBook Pro og tager linieudgangen fra D10 --> RSA P-51 --> SR325i. Det er nok der jeg ser iBassoens største fordel.

Jeg har ikke haft tid til at lege med OPamps endnu. Men det kommer nok... Er der andre der har erfaringer med hvilke OPamps i D10, der er bedst til diverse hovedtelefoner?

Jeg har selv tidligere haft flg. OPamp combi 8656 på LR socket og 8532 i begge buffer sockets. Denne var bedre end stock opsætning med SR325 da noget af det slør der ellers er med Gradoerne forsvandt fundstændigt og der kom meget mere hul igennem. Disse OPamps mistede noget af gnisten med Etymotic ER-4S - derfor gik jeg tilbage til den oprindelige opsætning.

Hvad har andre fundet frem til passer bedst til forskellige hovedtelefoner?
Senest rettet af Burning777 22. aug 2011, 14:01, rettet i alt 1 gang.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Sorensiim » 14. jun 2011, 09:15

Hvis du vil teste D10's storebror så har jeg min D12 stående derhjemme...

Smid mig en PB hvis du vil have den med i lytteriet! Jeg elsker de store sammenlignings-tråde så hvis jeg kan bidrage med en smule så vil jeg da gerne det!
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 14. jun 2011, 11:03

Hmmm.. tak for tilbudet. Men jeg har dig ikke længere D10. Det ville nok være bedst hvis man kunne have begge på samme tid til er meet for eksempel. Så kunne man rigtig A/B teste dem. Mon ikke det kunne arrangeres :-)
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 14. aug 2011, 20:56

Jeg har lige tilføjet følgende til listen:


--------------------------------------------------------------------

Beyerdynamic DT-1350

Mustang P-51:***
Et fantastisk match med DT-1350. I bassen er der virkelig punch og smæk på. Den går helt vildt dybt ned og lyden er tør og sprød. Mellemtoner og diskanter lyder også smukt. I forhold til når DT-1350 spiller alene direkte ud fra iPhone eller iPad så hjælper P-51 virkelig på at give lyden noget mere krop og luft.

iBasso D10:
Jeg har ikke længere min iBasso.

iQube**
Sammen er DT-1350 og iQuben en ok kombination. Der er rigtig høj opløsning og en flot efter-klang på mange instrumenter. Denne kombination består af to meget neutrale ingredienser og giver også en meget neutral lyd. Der ryger dog en lille ekstra stjerne op til P-51 som portabel forstærker til DT-1350 da de to klæder hinanden lidt mere og giver lidt mere liv. Men det er bestemt ikke fordi iQuben ikke gør det godt.

GoVibe PortaTube:***
Jeg skriver lige en portabel forstærker på listen som jeg ikke selv har og som jeg kun har brugt 20 minutter på at lytte til. Det gør jeg mest for at have det noteret et sted så jeg ikke glemmer denne kombination. Da jeg hørte mine DT-1350 på denne transportable rør-forstærker var der i mine ører ren og skær synergi. Stor fyldig lyd, punchy bas og en stor lyd som omslutter lytteren og forvandler disse små lukkede hovedtelefoner til store full size hovedtelefoner.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 22. aug 2011, 13:55

Jeg har lige tølføjet følgende til det første post i tråden:

Grado SR325 + NuForce uDAC-2: ***
Denne sammensætning synes jeg lyder virkeligt godt. Lyden er med dejlig høj opløsning og de gode ting jeg elsker ved SR325i bliver kun bedre med uDAC’en. Bassen er rigtig punchy og har en dyb impact. Vokaler og mellemtoner trækkes en anelse bagud og det gør ikke noget for SR325 der er meget fokuseret på mellemtonerne i forvejen. uDAC’en er endda i stand til at skubbe en del af lydende udenfor hovedtelefonerne. Musikken bliver rigtigt levende med denne kombination og jeg synes det er en fremragende løsning til kontoret eller andre steder hvor man kan have begge dele med i computertasken.

Beyerdynamic DT-1350 + NuForce uDAC-2: **
DT-1350 spiller ganske udemærket på uDAC-2 men de kommer ikke op på samme højde som når DT-1350 spiller ud fra en P-51 Mustang. Så derfor kun 2 af 3 stjerner. Den mangler lige det sidste i at komme op på samme dynamik og opløsning som SR325i+uDAC men er stadig en absolut behagelig kombination. Bassen er knap så tung men alligevel stram og tight. DT-1350 hælder til den lyse side på en uDAC.

Beyerdynamic T1 + NuForce uDAC-2: *
Selvom T1 er 600 Ohm og uDAC ikke har en high eller low gain så har man ikke problemer med at skrue op til smertegrænsen. Allerede kl. 12 er man på behageligt lytteniveau. Men lyden bliver også ret tynd i det og der er slet ikke nok bund i T1. Diskanterne bliver skarpe og musikken forsvinder ud af denne kombination. Der er ingen tvivl om at det er rigtigt at uDAC er skabt til at drive hovedtelefoner på maks 300 ohm - det skriver de også på deres webside. “Headphone impedance 16-300 Ohm” - men uDAC’en gør det klart bedst med letdrevne hovedtelefoner. Så man skal ikke forvente at kunne sparke liv i et sæt T1 med en uDAC.

Sennheiser HD650 + NuForce uDAC-2: **
Denne kombination er også kun OK heller ikke mere. uDAC’en har lidt mere magt over HD650 end den har over T1. Dog er det at ligesom med T1 får man ikke rigtigt bassen frem og musikken får ikke power nok til at komme ud fra hovedet som HD650 ellers er rigtig gode til med den rigtige forstærker. Der er rigeligt med volumen og overskud til at man kan spille højt nok men finesserne og livet i musikken bliver holdt lidt igen og der er ikke ligeså meget hul igennem som jeg godt kan lide.

Sennheiser HD595 + NuForce uDAC-2: *
Det er meget længe siden har har haft mine HD595 fremme. Normalt ligger de i “hovedtelefon-arkivet”. Jeg bruger dem næsten aldrig længere men beholder dem kun fordi det var mine første gode hovedtelefoner og de er skyld i at jeg kom ind på denne “glidebane”. Nå, men lige efter at man har lyttet på HD650 og får HD595 på er det et skridt ned af rangstigen og HD595 spiller som de altid gør. Der er ikke rigtigt nogen fordel ved at koble en forstærker til dissse. De reagerer ikke så meget på forstærkere som andre. Så man kan måske ligeså godt bruge dem direkte fra hovedtelefonudgangen. Det prøvede jeg så lige over et par musiknumres tid og ganke rigtigt. HD595 leverer samme gode (til prisen) lyd. Der kommer ikke rigtigt mere smæk på hvis man kobler den til en uDAC. Der kommer en anelse mere definition på mellemtoner og diskant og lyden er knap så mudret. Men de helt store gåsehudsoplevelser skal man lede lidt efter med HD595 efter man har vænnet sig til nogle lidt bedre hovedtelefoner gennem årene.

Etymotic ER-4S + NuForce uDAC-2: *
Denne kombination kunne meget vel tænkes at ligge i mange rejsetasker som et fint hotel-værelses setup. Jeg synes bare ikke på nogen måde lyden i denne kombination når op på det som ER-4S kan spille. Denne kombi passer ikke særligt godt sammen i mine ører. Musikken mister sin klang og glans og vokaler kommer slet ikke ud over kanten. Så hvis man vil drive sine Etymotic ER-4S skal man efter min mening ikke købe en uDAC-2 udelukkende til det formål.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 5. mar 2012, 08:37

DT-1350 + Meier Corda 3Move: ****
Jeg er nødt til at tilføje denne kombination til listen her. Det er meget længe siden jeg har fået en af disse positive overraskelser i head-fi men efter flere dages lytning tør jeg nu godt sige at den ER helt sikker. Jeg har længe regnet P-51 for den bedste forstærker til DT-1350 men efter jeg fandt en 3Move er skalaen sprængt inden for synergi mellem bestemte forstærkere og hovedtelefoner. Jeg købte egentligt kun 3Move fordi jeg fandt ud af at den virker direkte ud fra iPad'en med camera connection kit. 3Moven bringer et punch og et slam frem i DT-1350 og sættet har en realisme, som nærmer sig T70 bare med en tung krop bag lyden. Det er længe siden jeg har fået nyt udstyr som har givet mig så mange kuldegysningsoplevelser over flere dage som DT-1350 + 3Move har gjort over den seneste uge. Måske er det fordi det er forår men jeg tror det ikke. Det er sket med flere forskellige genrer og på helt forskellige tidspunkter af døgnet. Nu har jeg haft sættet med på arbejde og brugt det gennem arbejdsdagene og jeg har lagt mærke til at musikken bare flyder rent ud og ind i hjernen. Med crossfeed filteret slået til har jeg selv efter en hel arbejdsdag ikke oplevet lyttetræthed. Der er mange timers lyttevenlighed i det sæt så jeg tror ikke min iQube og P-51 får ret meget spilletid det næste stykke tid.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf librarian » 5. mar 2012, 10:13

Tillykke med dit fund! Der er ikke noget bedre end disse uventede synergier. Herligt at en af de "gamle heste fra stalden" kan finde sin anden luft med en helt ny hovedtelefon...
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Burning777 » 8. mar 2012, 21:28

Grado SR-325i + Meier Corda 3Move*
Denne kombination er ikke den bedste i verden. Der lyder som om 3Move er ved at gå tør for batteri. Der mangler hul igennem og Gradoerne lyder som om de slet ikke får luft nok. Lyden får meget mere liv så snart man skifter over til DT-1350 igen Endnu en gang kan man konkludere at Meier rimer på Beyer og at Gradoer simpelthen bare ikke er gode sammen med Meier produkter.

Har man Grado er det nok bedre med iBasso portable.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf telum » 9. mar 2012, 10:10

Jeg synes mine DT-1350 bliver lidt analytiske sammen med min yulong U100 usb DAC, det kan da være jeg skulle kigge efter en meier forstærker og så udelukkende bruge DAC'en...
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Bedømmelse af synergi med portable forstærkere

Indlægaf Larry » 9. mar 2012, 21:16

Det er altid fedt når tingene lyder fedt sammen, det får man hurtigt en fornemmelse af. Så meget brugbart at læse om dine erfaringer Burning777, for man kan aldrig helt vide hvad der passer godt sammen og skaber synergi. DT-1350 er også på min ønskeliste, men der så mange andre ting jeg også gerne vil have :-( . Tror ikke det bliver på denne side af Skt Hans.
Harmony Design Ear 909 + Auralic Vega DAC + HiFiMan HE-500 XLR
Larry

Brugeravatar
 
Indlæg: 613
Tilmeldt: 20. jun 2011, 16:21
Geografisk sted: København N


Tilbage til Hovedtelefon forstærkere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 16 gæster

cron