Side 1 af 2

'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 10:31
af Sweppesfetterlein
Jeg leder pt efter en forstærker, der kan drive alle mine hovedtelefoner.
Jeg er pænt ligeglad med mærker så længe lyden er top. Jeg kigger ikke efter rør men vil nu gerne have noget tilsvarende i kraftafdelingen, således at min he500 får et godt spark bagi.

Jeg kommer fra en Britisk lavet Myryad Z40, som jeg synes spiller skidegodt og som jeg egentlig helst bare vil beholde...men det virker sgu lidt fjoget at have en bøf liggende som he500, som pt er min yndlingsbøf i husholdningen, og så ikke kunne drive den til dens fulde potentiale. Det irriterer mig - specielt efter jeg har prøvet en mere potent forstærker (som jeg ikke har råd til).

Findes der en ss forstærker derude, som vil drive alle mine bøffer og lyde skidegodt i processen? Og kan sådan én købes for menneskepenge? Brugt er underordnet, hvis den virker som den skal.

Bøffer inkluderer:
Ultrasone hfi-15g (19 ohm...men glad for juice)
Hifiman he500 (38 ohm og juiceafhængig)
Sennheiser hd700 (150 ohm og sindssyg let at drive)
Beyerdynamic dt770 pro (250 ohm)

Hvad siger I oh bøfbetvingere fra det varme nord? Er der en arbejdshest derude som passer til mine behov?

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 11:28
af FrederikS
En O2 med en god strømforsyning klare fint alle de bøffer du nævner og er til at få til menneske penge, måske der kommer et massdrop til. Fik en derfra sidst med SDAC i og det spiller rigtig godt. Dog skal man have en bedre strømforsyning end den de levere med men det er forholdsvist nemt at skaffe og ligger på omkring 250 kr.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 12:05
af Sweppesfetterlein
Hej Frederik
Tak for dit svar. Jeg har selv luret på O2en et par gange, men udfra hvad jeg har læst mig til over head-fi, så virker den ikke til at være kraftigere end min Z40. Jeg ved godt at juice ikke er alt og at det i lige så høj grad handler om kvaliteten af selvsamme, men jeg vil dog alligevel gerne prøve at replikere resultatet jeg fik hos min kammerat, og jeg tror faktisk i bund og grund min z40 er en bedre forstærker i sidste ende.
Nu snakker vi også peditesser egentlig, men de er vel også hele grundlaget bag fora som head-fi og hoved-fi...altså de små ting. For min z40 for virkelig min Hifiman til at lyde godt, det var bare undertegnede der ikke var klar over at den gemte på endnu et gear....førend jeg hørte det med egne ører.
Dac delen af mit system er jeg faktisk rimelig tilfreds med efter jeg fik fat i en 'John', så jeg ku køre coax stilen fra min Aune x1. Der kommer nok en opgradering på et tidspunkt, men jeg er tilfreds med min 'John' for nu. Nah en dedikeret forstærker, der er ligeså præcis og klar i spyttet som min Myryad...bare lidt kraftigere - dét er mere sagen lige nu.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 12:19
af Sweppesfetterlein
Lille ekstra ting: jeg har fra start af syntes det var besynderligt hvor stor forskel der var på lydkvaliteten i he500 alt efter hvor højt jeg skruede op. Har det stadig på samme måde. Dér hvor jeg virkelig begynder at mærke en hånd i trusserne er desværre også oppe i en volume, der ikke kan være sundt i det lange løb. Jeg hører ellers musik på et meget tilforladeligt lydniveau, men med he500 bliver det hurtigt en jagt på at finde 'punktet', hvor magien starter.
Sådan føltes det ikke med den kraftigere forstærker jeg prøvede hos min kammerat. Der føltes det som om magien også var til stede ved lavere lydniveauer.

Igen jeg er stadig relativ grøn ifm forstærkere, så det kan selvfølgelig også være jeg (igen) får ting galt i halsen....men jeg prøver for så vidt som overhoved muligt altid at forholde mig til hvad jeg selv hører og oplever.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 12:28
af Henrik_sdk
https://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=18&t=6714
Det er min universal på skrivebordet, den har stået et stykke tid, måske den kunne komme hjem på prøve...

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 12:53
af FrederikS
Brugte O2 til HE500. Den levere omkring 600 mW ind i 33 Ohm men det kommer an på hvor højt du vil spille. Den var også god nok til HE-6 men kunne ikke spille super højt med dem da jeg havde en lav - medium gain version. Hvis du vil lytte ved 75-85 dB burde der være rigeligt headroom med en normal O2. Grunden til at det er lyder federe ved lidt højere volume er nok bare loudness/psykoakustikken der spiller ind.

HE-500 rammer cirka 116 dB på en O2 så der er vist rigeligt headroom :P

http://nwavguy.blogspot.com/2011/07/o2- ... ocess.html

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 14:26
af Sweppesfetterlein
Tak for input folkens. Henrik: det er pudsigt nok også modellen min kammerat har. Jeg har faktisk lige bedt ham om at bringe sin med næste gang han kommer på besøg. Jeg overvejer nemlig også hvad Frederik refererer til ift psykoakustik. Sidder lige og lytter på he500 nu og har sandt at sige svært at huske hvorledes den var bedre over Violectricen...andet end at jeg følte magien var lettere opnåelig.
Det kunne godt være man skulle sætte en stopper for salget af min z40 indtil jeg har mulighed for at sammenligne side om side. Jeg mener, jeg var jo ikke glad for at skulle af med den til at begynde med...

Jeg fatter stadig hat af hvordan man overordnet får specs til at give mening (lidt ligesom resten af mændende i min familie 'elektronik skal virke'), men de ser således ud for min Myryad:

Maximum output level : 32 Ohm load > 4 Vrms (0,5W)
600 Ohm load > 8 Vrms (107 mW)
Gain : High +14 db
Low +4 db
Input impedance : 20k Ohm
Frequency response : 0,1db
THD (1 Vrms output) : 0,001%
Signal to noise ratio : High gain 106 db
(A weighted, ref. 1V rms output) low gain 115 db
Output impedance :
Headphones output <0,5 Ohm
Line Output 75 Ohm


Sorry for den grimme orden, men det blev lige øje-hånd kopieret over mobilen...

Anyways, hvordan ser den ud (på papiret vel at mærke) ift O2en fx?

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 15:45
af FrederikS
En o2 giver cirka 100-150 mW / 0.7 Vrms mere men det er nok ikke det der vælter læsset hvis den kan spille højt nok. Umiddelbart ser den fint ud kan ikke vurdere om der er en eller anden underlig design valg der slukke gøre den lyder underligt med planar hovedtelefoner. Husk at volume matche når du tester ellers er det umuligt at vurdere.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 16:27
af Sweppesfetterlein
Jeg tror sgu det er min hjerne der spiller puds med mig. For at være helt ærlig med mig selv, så havde jeg forinden mødet med min kammerat mere eller mindre holdt mig til min hd700, simpelthen fordi det var for varmt til skrå læderpuder og en tung planarbøf bagved.
Myryaden har absolut ingen problemer med at få 500eren til at spille højt nok - masser af rum på volumenknappen, og jeg kan heller ikke høre nogen som helst form for forvrængning ved HØJT lydniveau (av).
Det faktum at jeg kom fra he400, som var betydelig lettere at drive, kan måske også have noget at sige ift min hjernes opfattelse af lydkvalitet/volumen. Jeg skulle ikke skrue mere end kvart op før jeg blev blæst ud af hytten.

Et eller andet sted, så er jeg sgu glad for at jeg ombestemte mig. Det kan godt være jeg allermest ligner en fuld 6 klasse i processen...men samtidig er der også lidt morskab at finde hér på hoved-fi til de gamle rotter.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 16:39
af FrederikS
Det er rimeligt nemt at komme til at snyde sig selv især når man tester forstærkere. Et lille mismatch i volume kan gøre en kæmpe forskel for hvordan man opfatter lyden. Det samme gælder når man tester bøffer :)

Violectric v200 er også en kompetent sag, men koster også rigtige penge. Har hørt den et par gange til meets og den kan trække alt.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 19:53
af Mataugust
Sweppesfetterlein skrev:Lille ekstra ting: jeg har fra start af syntes det var besynderligt hvor stor forskel der var på lydkvaliteten i he500 alt efter hvor højt jeg skruede op. Har det stadig på samme måde. Dér hvor jeg virkelig begynder at mærke en hånd i trusserne er desværre også oppe i en volume, der ikke kan være sundt i det lange løb. Jeg hører ellers musik på et meget tilforladeligt lydniveau, men med he500 bliver det hurtigt en jagt på at finde 'punktet', hvor magien starter.
Sådan føltes det ikke med den kraftigere forstærker jeg prøvede hos min kammerat. Der føltes det som om magien også var til stede ved lavere lydniveauer.

Igen jeg er stadig relativ grøn ifm forstærkere, så det kan selvfølgelig også være jeg (igen) får ting galt i halsen....men jeg prøver for så vidt som overhoved muligt altid at forholde mig til hvad jeg selv hører og oplever.


Synes jeg har læst om HE500, at den skal have noget power for at lyde rigtig godt.
Hvilken forstærke hørte du hos din ven? Er det en realistisk vej at gå for dig?

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 5. jun 2018, 23:04
af Sweppesfetterlein
Det var den samme som Henrik linkede til, Vioelectric V200.

Det er sgu lidt et tåget område det her med forstærkere og ohm udregninger, men dette link påstår at jeg har masser af hovedrum: https://www.headphonesty.com/headphone- ... alculator/

Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at opgradere til en forstærker, hvor jeg aldrig nogensinde behøver at bekymre mig for mangel på kræfter...men jeg tror lige jeg skal igennem sommeren før jeg begynder at gøre alvor af den slags vidunderlig vanvid. 4 jern er immervæk også en slat, hvis man gerne vil til festival i Portugal og bruge alt for mange penge på plader og sur øl.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 6. jun 2018, 11:58
af Krellef
Uden at være klog på specs, kan du da spørge om du må tage et lyt på denne, som også befinder sig i Aalborg - hvis altså den er relevant.

https://www.dba.dk/forstaerker-marantz- ... 045053024/

http://www.marantz.dk/dk/products/pages ... tid=pm7005

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 6. jun 2018, 17:08
af Henji
Jeg har selv lige investeret i sådan en krabat. Det er en amp (og DAC hvis du invistere lidt ekstra) der slår spar 2. Især hvis du har et kabel du kan smide i XLR.
https://www.schiit-europe.com/index.php ... reamp.html

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 6. jun 2018, 20:46
af Sweppesfetterlein
Den var god nok. HE500 vil gerne have lidt mere juice thumbs

Myryaden er stadig til salg..man er vel beslutsom ruller1

Henji: Har luret meget på Schiit - specielt efter de har fået en shop i EU. Umiddelbart har jeg set mest efter Lyr 3, da jeg ikke har brug for en balanceret udgang.
Har også overvejet en C-2 fra Audio-GD...men så ender den op med at koste 4 jern, og så kan jeg sgu ligeså godt købe V200. http://www.audio-gd.com/Pro/Headphoneam ... 2015EN.htm

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 6. jun 2018, 20:49
af Sweppesfetterlein
Krellef skrev:Uden at være klog på specs, kan du da spørge om du må tage et lyt på denne, som også befinder sig i Aalborg - hvis altså den er relevant.

https://www.dba.dk/forstaerker-marantz- ... 045053024/

http://www.marantz.dk/dk/products/pages ... tid=pm7005


Jeg tror mere det er en stereoforstærker, Kristian. Jeg er ude efter en dedikeret bøfforstærker ;-)

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 6. jun 2018, 20:58
af kvik
Atrox V2, måske?

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 7. jun 2018, 11:27
af Sweppesfetterlein
Den lyder spændende Kvik - og ser egentlig også meget skarp ud på den der lidt Robocop-agtige manér. På papiret ser den interessant ud (med mine rookie-øjne vel at mærke). Har du selv prøvet den?
Finder det lidt tiltalende at det er en Norsk gut, der har lavet en helt igennem billig forstærker, der ser ud til at kunne drive alt hvad du smider efter den (K1000?).

Edith: Da jeg først så billeder af den troede jeg fejlagtigt det var den samme som pt er med i tour de hoved-fi. De ligner nu stadig lidt hinanden...

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 7. jun 2018, 12:25
af kvik
LarsHP har den, er mit indtryk den har godt med kræfter, får god omtale generelt.

Re: 'One Amp To Rule Them All' eller 'Multi-Henning'

Indlæg: 7. jun 2018, 12:51
af Sweppesfetterlein
Pudsigt du nævner det. Har just smidt ham en mail thumbs

Lurer også meget på den C2 fra Audio gd, og de to koster noget nær det samme. Hhhmmmm...