Jeg har nu lyttet et par dage og ligesom andre er jeg glad for det drive og den lyd man får ud af H7eren, det meste af mit grej er letdrevet og ikke det bedste matche med H7, det har dog været en mulighed for at teste om der er meget støj og det er der ikke, hvilket jo er dejligt..
Formen er helt hen i skoven med tilslutninger ovenpå, det er grimt med de kabler der stritter op i luften, jeg ville også være bekymret for mine kabler når de konstant skal knækkes 90 grader når de er i brug, det er så også det eneste jeg har at være negativ over, for man får virkelig meget for pengene med denne maskine.
Fordelen ved den er at man får en lyd der er en konge værdig, alt lyder lækkert og jeg holder meget af, at en forstærker har masser af muskler at spille med.
Det er lækkert og solidt håndværk, jeg havde mine bange anelser med en rørforstærker der skulle sendes igennem pakkekværnen så mange gange, men de er blevet gjort til skamme.
Jeg er lidt hæmmet i og med jeg har for vane at vurdere et produkt ud fra om det ville være noget jeg vil tage hjem og sælge i min biks, det ville jeg nok ikke med den her, mest fordi jeg ikke tror at der ville være købere nok til den i vores lille land, men også fordi Wieslaw selv sælger dem alt for billigt til at jeg kan putte noget i egen lomme ved et salg, det er på sin vis positivt for en potentiel køber, det at han sælger dem billigt, men gør at de ikke vil være nogle man kommer til at kunne købe andre steder end direkte hos producenten, dette er en positiv ting for jer der gerne vil have en, da det viser at det ikke er stordrift og markedsføring disse maskiner produceres for, det er kærlighed til lyd og at lave en super forstærker til en super pris, der er drivkraften.
En stor varm tak til Wieslaw som var frisk på at vi kunne få en af hans forstærkere at skrive om, også en ekstra stor tak til kvik som satte hjulene i gang og gjorde tingene meget lettere for mig og det selvom han sidder i Norge og ikke rigtigt selv kan deltage i vores toure, det er noget jeg virkelig sætter stor pris på..