Kombinationen af Beyerdynamic T1 og Eufonika H3 er ved at krybe ind på mig. Jeg nyder den mere og mere. Og egentlig vældig fjollet, for lige om lidt skal dne hjem igen. Men specielt orkestermusik, synes jeg den gør vældig fint og elegant. Elegant er et ord der meget godt dækker hvad denne kombination kan. Elegant.
Her fra formiddagen af lytte jeg til Grigori Sokolov “The Saltburg Recital”. Perfekt musik til en rolig formiddag.
.
..men det er jo ikke måden at brænde en feriedag af på, så nu er der en sidste liste der skal lytte igennem og kommenteres. Døren er stængt, så kone, børn og hund ikke agerer forstyrrende elementer.
Airbag “Silence Grows” fra The Greatest Show On Earth
Susanne Sundfør “Darlings” fra Ten Love Songs
The Rolling Stones “Angie” fra Goats Head Soup
Billie Joe + Norah “Long Time Gone” fra Foreverly
Joe Bonamassa “Different Shades Of Blue” fra Different Shades Of Blue
Black Label Society “Crazy or high” fra Hangovre Music. Volume VI
Foo Fighters “All my life” fra One By One
Og mens jeg skriver dette bliver der varmet op med Zimermans udgave af Chopin’s Romanza.
Setup: A+ → Audio-gd spdif’er → Aune S6pro → Eufonika H3 → Beyerdynamic T1
Silence Grows
Der er ingen tvivl om at Airbag kender deres Pink Floyd. Det er lækker musik de laver -altså Airbag. Musikken bliver gengivet med et stort rum. Med en helt klassisk Pink Floyd rumklang der omfavner sangeren og musikkerne. Det er let at følge alle de mange guitarer de lader glide ind og ud af musikken i dette nummer. Den dybe bas kommer også med via T1’erne. Dyb, men uden den fylder meget.
Darlings
I starten af nummeret hører man mekanikken fra det instrument der skal til at indlede nummeret. Er det et trædeorgel? Lidt efter starter Susanne Sundfør med at synge. Det er helt tosset så stort et rum hun benytter sig af. Jeg kan ikke lige kommer på andre kunsterer der bruger så kraftig en rumklang. Men godt lyder det. Der er uendelig stort omkring musikken. Tænker at det vil være perfekt musik til astrofysik. Alt er på uendeligt så at man fornemmer, at der ingen a start og slut er. Bare rum. Tid til at få analyseret nogle sorte huller. Stort. Uendeligt.
Angie
Det er først nu jeg opdager, at introen minder mig om en kort udgave af introen til Hotel California. Men her arbejder vi ikke med sammen uendelige rum. Gutar til venstre. Klaver til højre. Mick i midten. Man får alle detaljer med. De der to skæve akkorder på guitaren I venstre side efter 1 min kan da ikke være planlagte. Men lyder mest som en svipser de har beholdt. Og så midt I nummeret flytter jeg plads væk fra min normale øreklap stol. Men jeg må flytte tilbage igen. Hvor besynderligt det end lyder, så foretrækker jeg T1 fra min normale lytteposition I øreklap stol. Jeg vil nok overleve at lytte til dem andre steder, men lige nu og her, er det det bedste.
Bonus information. I forhold til strømningslære, så er det specielle ved tryk at det udbreder sig både op- og nedstrøms. Hvis man for eksempel forestiller vand der strømmer i en bæk. Mens hastighedsvariation kun udbreder sig nedstrøms. Og en dynamisk enhed som den i T1’eren producerer trykbølger som ganske givet vil kunne “se” øreklapstolen.
Long time gone
Et nummer (og en plade) der peger I retning af en meget amerikansk musik tradition. Jeg er måske ikke den helt rette til at nyde det 100% endnu, men det er da interessant. Igen bliver detaljer og rum overskrifterne. Hvis man skulle være så heldig at arbejde for TC Electronic (som producere nogen af verdens bedste rumklangsenheder) så er T1 da lige noget for dem
Different Shades of Blue
Den mand forstĂĄr at optage en guitar. Og spille den
Jeg synes der er en lighed mellem Joe Bonamassa musik og Beyerdynamic T1. De bliver begge bedre og bedre jo højere kvalitet udstyr man sætter for dem. På udstyr af lidt lavere kvalitet, der har jeg tidligere synes at hans musik er lidt rodet, og hans stemme lyder en lille smule grødet. Men via H3+T1 så er alt strammet op og han synger jo super godt. Det kan man rigtig nyde, når der er plads til alle de små detaljer I musikken.
Crazy or High
Her er så tilgengæld en meget tør produktion (altså lige bortset fra den kraftige effekt han bruger på sin sang. Noget pitch shift, chorus, flanger noget).
Jeg kan sagtens forestille mig at dette nummer også vil lyde godt på et setup, der ofre lidt detaljer for noget mere dynamik. Men hele frekvensområdet bliver præsenteret fornemt. Trommesættet synes jeg lyder flot. Dejlig tørt. Guitaren lyder strålende, og man får alle løb og finesser med. Jeg kan godt lige gengivelsen, der har unikke kvaliteter.
All my life.
Flot produktion. Foo Fighters arbejder jo ofte med stille stykker og stykker med fuld udblæsning. Via T1’erne så bliver dette ikke kun den normale dynamiske eksercits, men bliver akkompaneret af en udvidelse af rummet. Der bliver lige pludselig længere ud til siderne, når hele bandet giver den gas.
Dette skal man kunne værdsætte, hvis man vil lytte til foo fighters via H3+T1, ellers findes der andet udstyr der kan noget andet.
Så det må være afsluttende kommentar. Eufonika driver T1 med pondus og kombinationen kan noget unikt med rum og detaljer. Og jeg ender nok med at komme til at eje et sæt T1 og en Eufonika før eller siden.
Så nu er der kun tilbage at overveje, om jeg skal have noget blød brød med ned til Gesten, eller det bare bliver en tør kop kaffe
Mange mange tak for lån McM_dk. Det er værdsat.