De tre numre er:
Leonard Cohen’s Leaving The Table fra “You Want It Darker”
Elton John & Leon Russell’s Hey Ahab fra “The Union”
David Bowie ’Tis A Pity She Was A Whore fra “Blackstar”
Først op er
X-Can. Gør sig bedre med Cohen end John&Russell. Fint rum, men mister måske lidt overblikket når musikken bliver mere kompliceret. Guitarsolo I Leaving The Table lyder flot men koret i Hey Ahab står lidt utydeligt og langt tilbage. Bassen er pompøs. Introen til ‘This a Pity She Was A Whore A Whore mangler kant, X-Can’en formår ikke at få Nighthawk’en til at gengive musikken med den kant som Bowie’s “Blackstar” skal have. Kant og varme. Her er mest varme. I det hele taget er X-Can og Nighthawk ikke en optimal kombination. Og det er egentlig lidt pudsigt for X-Can er nok den bedste allrounder jeg har haft stående i stuen. Og den gør det rigtig godt med mange af de andre Hovedtelefoner lige fra Ollo og Verisonix til Beyerdynamic T1’erne. Afslutning på Bowie nummer med saxofon og fuld blæs bliver bare en gang rod og mudder.
Så her skal nok findes årsagen til at Nighthawk på et tidspunkt var på vej videre.
Som en bibemærkning, så vil resultatet være lidt anderledes hvis jeg benyttede Aune S6pro som dac, da den har andre kvaliteterne end Avi dac’en. Avi’en excellerer I mellemtonen, og specielt den endre mellemtone gengives med saft og kraft, som godt kan det få det lidt at mudre lidt hvis tøjlerne ikke bliver holdt stramme.
Så er det
World Designs HD3S. Cohen. Bassen går dybere uden at fylde så meget. Lige som jeg godt kan lide det. Letflydende organisk. Det her er ikke et mix man lytter til, men musik. Cohens stemme vibrerer på den der helt rigtige Cohen måde. John&Russel gengives også med elegance. Det er en lidt velfriseret gengivelse, men den roder ikke på den samme måde som med X-Can. Lyttetræthed er en by Rusland med denne kombination. Og det samme egentlig med Bowie nummer. HD3S mangler lidt kant I forhold til det jeg søger med de tre numre her gengivet via Nighthawk. Men HD3S’eren har en imponerende rumlig gengivelse og samtdig elegant, detaljeret og med god placering så der ikke er noget der roder.
Men måske er Audioqust Nighthawk lidt for hyggelig i denne sammenhæng.
Sidste kandidat er
Violectric V200. Så blev der strammet op, og der kom drive i musikken. Det er det her jeg har savnet. Så er der magi! Jeg tænker at Nighthawk’en kræver en forstærker der bare smasker musikken ind i dem, så skal den nok selv skabe rummet. Hvor det er lige modsat med EL-8’erne. De har detaljer, men skal have hjælp til rummet. Måske guitarsoloen I Cohen’s nummer ikke springer ud på samme måde, men detaljer er bare skarpere. Og introen til Bowie nummeret fungerer perfekt. I bund og grund lyder introen virkelig papkasse agtigt. Men det er det der gør det fedt. Bowie’s vokal og saxofonen drukner ikke længere i de store klangflader der er fra keyboard i sidste halvdel af nummeret.
Så jeg har fået hvad jeg savnede. En spille til mine Nighthawk.
Jeg ved at med andre kombinationer, der vil World Designs forstærkeren sparke V200’eren langt ud af banen. Men det vil nok fremgå i tiden der kommer
Kvaliteten ligger i kombinationen.
: 3. maj 2019, 19:29
)
