uHA-120 er meget kompakt, men alligevel fylder den som to E11 ovenpå hinanden. Alt føles lækkert på den og jeg er bestemt ikke bange for at den lille alu-box ikke kan klare at blive slæbt til og fra jobbet hver dag.
A/B testet op mod Fiio E11 ved omhyggelig match af volumen giver en lidt mere kontrolleret lyd fra uHA-120 og mere livagtige vokaler. E11 er skideskæg og har forbasket meget power, men uHA-120 har lyden i lidt strammere snor.
I forhold til den indbyggede hovedtelefonforstærker i min Yulong D100 er især vokaler bedre på uHA-120 - Igen er de mere livagtige og troværdige. Og så rækker bassen dybere, en imponerende oplevelse på et par Pro 900!
Update 15/11:
Så har jeg lyttet til µHA-120 de sidste 5 timer og jeg må sige at det er svært ikke at blive imponeret! Der er en utrolig dynamik i den lille boks og en kollega (som også er musiker) så således ud da han lige fik serveret Adele fra min J3 med µHA-120 til at puste liv i mine Pro 900:
Vokaler bliver umanerligt lækre på µHA-120, uden den på nogen måde fremstår farvet. Jeg fatter ikke hvordan den gør det, men kan noget med stemmer uden at ødelægge detaljer eller hurtige diskanter. Måske er det bare fordi mine Pro900 endelig får al den power de kan æde? Det lyder sært, for på papiret er µHA-120 faktisk ikke ret kraftig, men jeg skal love for at der er smæk på den lille kasse!
Lige nu lytter jeg til Dire Straits på ovennævnte kombo og da deres skiver er mastered relativt lavt (men med STOR dynamic range!) har jeg J3 på 38/40 og volumen på µHA-120 er på ca. 65% for at drive mine Pro 900 til rock-godt-igennem lydniveau. Det der niveau hvor man dropper at arbejde imens man lytter, bassen kan MÆRKES og man konstant kommer til at spille luftguitar eller lufttrommer med et kæmpe smil over hele hovedet. Soundstage er markant bedre end Fiio E11 der nu pludselig virker direkte flad. Skulle jeg sætte ét ord på µHA-120 ville det være "Dynamik". Et nummer som "Money For Nothing" er en fryd da alt står helt tydeligt, fra de svageste toner i starten, over den berømte guitar og til trommernes anslag. Det hele er med og meget medrivende. Jeg hører altid musik på jobbet, men jeg må indrømme at med µHA-120 som næstsidste led i kæden så er det lidt skidt for min produktivitet i dag. Jeg kommer hele tiden til liiiige at spole lidt tilbage for at høre en passage igen og koncentrere mig om lækker basgang bag guitaren mens hi-hatten glimter som den skal (Sultans of Swing).
Noget der kom bag på mig som basshead efter en måneds tid med Pro 900 var at de hovedtelefoner faktisk kunne komme til at række endnu dybere end de allerede gør, UDEN at hele lydbilledet bliver smurt ind i mudret bas. Trentemøllers "Chameleon" har længe været min favorit til at teste basdybde, den bliver direkte imponerende med µHA-120 spændt for. Der er tonsvis af små detaljer i det nummer, men det dominerende element er helt afgjort den afgrundsdybe bas der ligger som et tungt, vibrerende fundament under resten af lyden.
Jeg er meget, meget imponeret over µHA-120 efter knap et døgns ejerskab - det er som om den er en lille æske fyldt med "Bigger, Better, Faster, More". Der er mere af det hele, men på en bedre måde. Jeg kan kun komme på to negative aspekter: 1) Jeg ville gerne have haft en udvendig gain switch i stedet for de to (én til hver kanal) indvendige jumpere. 2) Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad Justin kan lave af magi med AHA-120 når dens lillebror lyder så godt...
Headfonia's review kan forresten læses her: http://www.headfonia.com/justaudio-%C2% ... l-quality/
