Indkøbt som ny tilbage i Februar. Skal have en del timer før de åbner sig op. Mindst 100 timer og helst på den anden side af 200 timer. Nu er det ved at være tid til at vurdere om de skal videre eller skal de have en plads i samlingen.
Det bliver til en stortest mellem de hovedtelefoner jeg har liggende pt.
Grej: Violectric V590 og mac mini med pure music software. Kimber Axios USB kabel. Torrus power conditioner.
Starter første del med musik der kender godt. Nemlig første sats af Beethoven klaverkoncert no 5. Freiburger Barockorchester. Kristian Bezuidenhout. Pablo Heras-Casado.
Fidelio X3: Bliver mindet om lyden fra AKG K500. Bortset fra at lydbilledet ikke er så rodet som med AKG'erne, men her står orkester og solist bedre defineret. Og så synes jeg også de til tider kan minde lidt om en Sennheiser HD660s. Slank lyd, men bassen kommer når musikken lægger op til det og den når ganske dybt ned. Mere romantisk i lyden end super skarp uden at jeg savner detaljer. Jeg er vild med det store lydbilled og den slanke lyd. Men den er lidt for høflig. Jeg mangler lidt kant.
Verisonix N500: Skiftet til en lukket hovedtelefon og balanceret. Mindre lydbillede, men nu har piano og strygere fået lidt mere kant. Bassen er mindre voluminøs tilgengæld starter og stopper den bedre. Paukerne lyder bedre. Når jeg lige har vænnet mig til det mindre lydbillede (som så ikke er så lille igen) så foretrækker jeg lyden fra Verisonix fremfor X3.
Beyerdynamic Amiron: Så er vi tilbage i en lyd i retning X3. Større lydbillede og knap så meget kant. Bassen er måske lidt mindre voluminøs men stopper bedre. Lidt mere kant på Piano end med X3. Piano lyder lidt mere 3 dimensionelt end med X3. Holografisk. Jeg mangler igen lidt kant, hvis jeg skal sidde og lytte lytte.
Sennheiser HD650: Jeg skal altid lige vænne mig til at lydbilledet er mere ud til siden end dybt. Det virker lidt fladmast indtil hovedet har vænnet sig til lyden. Der er mere kant og pianoet fremstår bedre defineret. Lyden er lidt mere luftig end Verisonix, men Verisonix har så tilgengæld en bedre dybde i lydbilledet.
Spirit Torino Twin pulse: en helt anden oplevelse. Dynamikken er lysår bedre. Hovedtelefonen når der skal lytte lyttes. Piano'et har nu fået en Klangbund der manglede på de fire første. Men samtidig er pianoet også trukket fri af orkesteret ved at detaljer er så meget bedre. Meget mere involverende. Men nok også forklaring på hvorfor jeg ikke lytter så meget til dem sidst på aftenen. Det er bare ikke bagggrundsmusik. Stort rum men samtidig også en utrolig "live" lyd. Pianoet har fået dobbelt så meget lyd i kraft af at man hører klangkassen på pianoet og ikke bare en streng der laver en lyd.
Det bliver ogsĂĄ klart hvorfor Verisonix virker for mig pĂĄ Violectric nĂĄr der skal slappes af med musikken. De har lidt den samme lyd bare i noget mindre skala og med klart mindre dynamik.
En lille gene for mig, er at stikkene på kopperne når så langt ned, at de rør min trøje, og derved er laver lidt smålyde hvis jeg ikke sidder stille. Men ellers er komforten helt fantastisk. Noget af det bedste jeg har oplevet.
Første del bekræfter den fornemmelse jeg har haft. X3 behøver ikke at skamme sig i selskab med Sennheiser HD650, HD660s eler Beyerdynamic Amiron. Samme kvalitetsnveau men med en lyd der kan noget andet.