Lawton Audio LA2000 (Dennon D2000 mod)



Lawton Audio LA2000 (Dennon D2000 mod)

Indlægaf nc8000 » 1. apr 2011, 15:45

Librarian saksede dette fra H4A og mente at den burde gemmes her inden bubba fik den slettet da det jo er en ret sjælden sag som ikke så mange har set eller hørt endsige ejet. Det er essencen af flere posts over en periode på 1-2 måneder fra jeg fik dem til jeg solgte dem igen. Ud over at det var isolationen der afgjorde salget endte jeg heller aldrig med at blive fuldt gode venner med den lidt tilbagetrukne mellemtone i dem.

Billede

Billede

Billede

Visualt fantastiske og ekstremt komfortable.
Der er tale om Dennon D2000 som Mark Lawton (markl på head-fi) har haft fingrene i så det eneste der er originalt er membranerne med ophæng og hele hovedbøjle opsættet. Kopperne er erstattet af hånddrejede (lavet i Australien) kopper i afrikansk sapele mahogny. Kablet er et originalt kabel fra min tidligere AudioTechnica L3000 (som er et af de bedste standard kabler der nogen sinde er monteret på en hovedtelefon fra fabrikkens side) retermineret til balanceret. Desuden er der udført alle de normale markl mods (yderligere stoppede og vinklede ørepuder og diverse dæmpninger ine i koppen og i membran ophænget).
De står i $749 inkl. forsendelse plus det danske toldvæsens skålpund kød.
De er specifikt tunet med henblik på at skulle bruges som rock/elektrisk forstærket musik hovedtelefoner til en mere menneskelig pris end den L3000 jeg nu har solgt. Til alle akustiske genrer bruger jeg mine APureSound balancerede Etymotics ER4-P.
Ud af æsken var lyden elendig, de blev smadret af min balancerede ER4 i alle aspekter på nær rå bass kraft. Mellemtonen og til dels også diskanten var så sløret/fjern/undertrykt at det var næsten tragisk at lytte til noget som helst andet end Metallica eller Megadeath på dem. Aldrig har jeg været så skuffet over et hovedtelefon indkøb, men jeg ved jo at burn-in kan gøre en forskel.
Så fik de 20 timers burnin med IsoTeks burnin cd og nu er det en helt anden sag. Bassen er blevet mere stram og mellemtonen og diskanten er rykket frem og har smidt næsten hele sløret. At lytte til kirkeorgel med disse er næsten en orgasme. Aldrig har jeg oplevet at burn-in kan gøre så stor en forskel. Nu skal de bare have 100 timer mere burnin med IsoTek cd'en og så må vi se om det bliver endnu bedre.

--------------------------------------------------------------------------------------------

Så har de rundet 100 timers burn-in med IsoTek cd'en samt omkring 15 timers lyttetid og de bliver bare bedre og bedre. I forhold til L3000 (bedømt fra hukommelsen) har L3000 muligvis en mere præcis bas gengivelse (lille forskel) men overall i mine øre vinder LA2000 faktisk da den har et lysere lydbillede (jeg fandt slutteligt at L3000 var for mørk). Dette gør at LA2000 fungerer meget fint stort set ligegyldigt hvad musik jeg smider i hovedet på den. Jeg foretrækker stadig min ER4 til det meste akustiske musik, specielt til kammermusik og andet meget enkel musik, men LA2000 gør alting godt og kunne sagtens være den eneste hovedtelefon jeg behøvede hvis jeg blev tvunget til at foretage det valg og det kunne jeg ikke sige on L3000 uanset hvor god den ellers var til nogle ting.
This is a keeper

---------------------------------------------------------------------------------------------

Hmmm, jeg bliver måske nødt til at sælge disse igen, der er et problem med dem som jeg ikke havde forventet. De er sgu ikke rigtig lukkede alligevel men lækker temmelig meget lyd, måske op til 50% af hvad GS-1000 gjorde og konen brokker sig.
Surt for de er fandeme dejlige ellers
nc8000

 

Re: Lawton Audio LA2000 (Dennon D2000 mod)

Indlægaf nc8000 » 5. apr 2011, 10:37

SÃ¥ er billederne tilbage
nc8000

 


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 16 gæster

cron