Side 2 af 3

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 17. jun 2016, 16:12
af Claus-DK
Du skal have HM5 puder på, der fungerer supergodt og giver meget mere plads..

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 19. jun 2016, 14:27
af LarsHP
@ Claus:
Kunne du fortælle lidt om hvordan N650 og N550 lyder i forhold til hinanden? Her tænker jeg især frekvenskurve / tonalitet.

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 19. jun 2016, 15:00
af Claus-DK
helst ikke, det er tættere på vores regler end jeg kan lide at være..

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 19. jun 2016, 15:30
af nc8000
Claus-DK skrev:helst ikke, det er tættere på vores regler end jeg kan lide at være..


Du kan vel gøre det i dit forhandler forum uden at komme på kant med noget ?

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 19. jun 2016, 15:38
af Claus-DK
https://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=43&t=5646

Så gør vi sådan her, så må Ham den der tosse der ejer forumet rende mig.. ruller1 ruller1 ruller1

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 3. jul 2016, 13:43
af Gerner
Så kommer mine indtryk - skulle lige på ferie først.. rulle6

Materialevalg

Det første vi tager et kig på, er stikket. Vi har at gøre med et ganske normalt stik, der er støbt i plastik. Der er mulighed for, at sætte en 6.3mm adapter på. Selve kablet har fået stof på ydersiden, hvilket giver en flot finish til selve hovedtelefonen. Det er ganske fleksibelt, men har stadig en vis stivhed i sig. Kablet går op til hver sin kop, som ender ud i to stk. 2.5mm Jack stik. Her er stikkene også lavet af samme plastik, som det førstnævnte stik.

Tager vi så et kig på selve kopperne, så har vi, at gøre med de her pæne trækopper. Banker man blidt på koppen, så lyder det meget hult, men har nok at gøre med, at træet ikke er så tykt. Kigger vi så lidt længere oppe, så kommer vi til hængslerne. Hængslerne er lavet af aluminium, hvilket giver hængslerne en bedre hårdhed, end hvad f.eks. plastik ville. Hængslerne kan drejes 90 grader til hver side.

Nu kigger vi på selve bøjlen, som er todelt. Vi har selve bøjlen, som er lavet af rustfrit stål, der er med til, at kopperne sidder fint på ens hoved. Under bøjlen har vi vores hovedbånd, som er monteret fast i hængslerne i hver sin ende. Hovedbåndet er lavet er syntetisk læder, hvor undersiden er en lang pude, som giver en god støtte til øverste del af hovedet.

Det ender ud med, at vi har en pæn hovedtelefon, som skiller sig ud fra mængden. Der er brugt fine materialer hele vejen rundt, som gør hovedtelefonerne utroligt lette, hvilket er rart når man bruger dem i længere tid.

Billede

Test

Det er blevet tid til at teste, som jeg har glædet mig til. Vi har, at gøre med et nyt spændende produkt, så det er interessant, om det kan følge med resten af slænget.
Hvad jeg tester med:
Aune X1Fungerer som DAC
Objective 2Fungerer som forstærker
MSUR N550Vores lille stjerne

Det første man ligger mærke til er, at det er en lidt anderledes lyd, som kommer ud af MSUR N550. Den kaster om sig med renhed, hvor den ved første lytte indtryk virker neutral i signaturen. Efter lidt tid, får man en lidt bedre fornemmelse, hvor den faktisk går hen, at får et mere varmt udtryk.
De højere frekvenser er lidt specielle, for de har en særlig klang. Vi har, at gøre med en diskant, som fryder af charme. Den kommer et godt stykke op i højderne, hvor den formår, at holde sig klippestabil. Man får ikke en skinger lyd, der går ind, at driller ørekanalen. De små detaljer i lyden, viser den også med en fin overbevisning, hvor selv de mindste knitre-lyde bliver vist. Begynder vi så, at gå lidt højere op, så får jeg fornemmelsen af, at den ikke får styrke nok. Der mangler ligesom det sidste pust før, at den kommer derop, hvor englene synger. Det er slet ikke meget den mangler, men ellers fremstår den stadig utroligt fin og detaljeret.
Vi får et meget fint lydbillede, som fremstår rigtig detaljeret. Man formår virkeligt, at kunne placere instrumenterne. Det gør dem en smule mere levende, hvor man får lov til, at leve sig ind i numrene, i stedet for at stå som tillskurer.
Når der er tale om mellemtonen, så fremstår den utroligt tydeligt. Man får virkeligt den her intime følelse, når man f.eks. sætter Michael Jacksons - Heal the World på. Det hele bliver genfortalt så tydeligt, at man får kuldegysning ned langs ryggen. Guitar lyder specielt godt, man får en bedre fornemmelse af, hvordan fingrene glider ned langs strengene, og ender ud i en formidabel klang.
Så har vi bassen, som er hvad jeg bedst kan lide, ved disse hovedtelefoner. Den opfører sig uhørt eksemplarisk, der er ikke meget, som den gør forkert. Skal der være bas, så er der bas, skal der ikke være bas, så tier den stille. Man får en fin dybde, hvor det næsten er muligt at tælle de forskellige lag i frekvenskurven. Det er på ingen måde, en kuldkælder bas, for man kan skrue rigtig højt op før, at ens ører begynder at klage. Den bas der er der, er lige tilpas, og går ikke længere ned, så den begynder at genere, men bevæger sig i takt med mellemtone og diskant. Der bliver ikke domineret, men der bliver sørget for, at alle går til bords samtidigt.

Billede

Konklusion
Det er en rigtig fin hovedtelefon, som jeg har fået ind ad døren denne gang, og er ikke noget der ses ofte i danske hænder. Vi taler om trækopper, aluminium, god lyd, så hvad mere kan man ønske sig. Nu sidder der kun standard puder på, men jeg synes, at de sidder ganske fint, men et pudeskift skulle give en bedre komfort.
Hvad angår lyden, så er det en lyd, som jeg nyder at lytte til. Den er ikke for skinger, den er ikke for mørk, den er lige tilpas. I de øverste frekvenser mangler der måske en smule volumen, men renheden skal nu ikke glemmes. De spiller godt, hvor hele frekvensområdet harmonerer med hinanden.

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 3. jul 2016, 13:54
af Claus-DK
rulle2 rulle2 rulle2 rulle2 3musik 3musik theking theking theking

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 4. jul 2016, 12:05
af LarsHP
Hov du, Gerner. Hvor meget er du blevet bestukket for at lyve om den hovedtelefon? 2musik

Fra spøg til alvor: God anmeldelse og godt at læse, at du ikke synes der er for meget diskant. Det er vel det, jeg er mest bekymret for mht. lyden. Jeg er vel solgt nu. Må bare se at bestille...

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 6. jul 2016, 00:30
af Decadence
Spændende lille tvekamp her i de tidlige nattetimer

Billede


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 6. jul 2016, 08:01
af Claus-DK
Hvis der er en af jer der har en baby, så tag lige en engangs-vaskeklud og klip et stykke af der kan ligge under puderne, det gør godt...

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 6. jul 2016, 16:42
af LarsHP
... engangsvaskeklud der skal ligge under puderne - som gør godt for hvad? Komforten? Eller skal kluden dække driveren, så der bliver dæmpet diskant?

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 6. jul 2016, 17:12
af Claus-DK
Den tager lige spidsen af diskanten,når de lægges så de dækker driveren

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 6. jul 2016, 20:27
af LarsHP
Claus-DK skrev:Den tager lige spidsen af diskanten,når de lægges så de dækker driveren

OK. Det skal prøves, når jeg får fingrene i dem.

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 6. jul 2016, 20:39
af Claus-DK
Det er en yderst mod venlig hovedtelefon, der ligger et enormt potentiale i dem, jeg er begyndt at lave flere småjusteringer for at trække dem lidt mere i retningen af min smag, som jo er den rigtige rulle6 rulle6 rulle6

Jeg regner med at lave en stor modtråd om dem, men det er nød til at blive i forhandlerdelen, jeg skal ikke reklamerer her og sådan noget er så tæt på grænsen at det er ubehageligt for mig..

Dog vil jeg da lige benytte chancen til at opfordre dem der køber et sæt, til at være med til at modde dem, i fællesskab er jeg sikker på vi kan opnå nogle resultater der sparker R.. !
Vi gjorde det på Rockgrotto med Superlux HD681 og også på hejfej var der gang i den, det var hele startskuddet til dette sted, så det kan føre store ting med sig at proppe vat i hovedtelefoner ruller1 ruller1

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 30. jul 2016, 18:26
af Decadence
Indtryk af MSUR

Jeg har været så heldig, at jeg har fået lov at være med på denne tour og har haft denne møglækre bøf til låns.

Her får man en lydkvalitet, der er svær at toppe for de småpenge man skal betale for den, for der er ingen tvivl om at pengene er lagt i lyden.

Lyden er lidt lysere end hvad jeg normalt lytter til, men jeg er overbevist om at langt de fleste vil kunne få stor glæde af den. Bassen er dyb uden at blive for fremtrædende, diskanten er stadig blød omend en tand skarpere end X2 og ZMF Vibro, som jeg bruger i dagligdagen. Dette er ingen overraskelse, da de begge har en frekvenskurve, der minder om den sorte piste i et fransk skiområde ;)

MSUR er en ”easy listener” som får en til at glemme at lytte efter detaljer, men bare får en til at flyde væk, og præcis det er mit succeskriterium.

Der er dog en ting, som taler imod den som den perfekte bøf under 1000 kroner: Man skal sidde helt stille når man bruger det lange kabel, da dette opfanger al berøring (mikrofoni?). Det korte kabel er noget bedre. Derudover kan man heller ikke bevæge sig uden at hovedbøjlens ”trinløse” justeringssystem hopper lidt frem og tilbage, hvilket resulterer i en vibration i metalbøjlen som kan høres. Altså er der to ankepunkter: hovedbøjlen og det lange kabel. Kan man leve med det, så kan man spare 1000 kroner, for man får lyd for det dobbelte af prisen hvis man spørger mig.

Tak for lån, Claus!

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 30. jul 2016, 19:04
af Gerner
De to ankerpunkter skal da moddes til perfektion. 3musik

Men fine ord. :-)

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 31. jul 2016, 07:42
af Claus-DK
Tak for dine indtryk, dejlig læsning..

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 1. aug 2016, 00:45
af Decadence
Det er nemlig sager, der sikkert kan moddes til en ret så fin og aldeles alsidig bøf!

Og den er en no-brainer til prisen, hvis man har lidt penge øremærket til lyd :)


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: MSUR N550-indtryk

Indlæg: 1. aug 2016, 20:31
af Mortenhoe
Jeg har slet slet slet ikke hørt nok om N550 på RØR, Rød fugl????

MSUR N550-indtryk

Indlæg: 3. aug 2016, 11:47
af Decadence
Altså, jeg tænker at mange ville finde matchet ret passende med russerrør og de lidt lysere msur. Selvom de er lysere end det jeg er vant til, så er diskanten stadig helt smooth og blød :)


Sent from my iPhone using Tapatalk