af DavidB » 4. feb 2017, 19:29
I 2012 investerede jeg i mine første seriøse lydpropper i form af Spiral Ear 3way ref. Inden da havde jeg haft en del år i lydvakuum uden noget, der seriøst kunne tilfredsstille behovet for ordentlig lyd.
Jeg var helt grøn i forhold til preferencer og hvad der egentlig kunne lade sig gøre rent lydmæssigt. Hvor godt kunne det egentlig komme til at lyde.
Så det var lidt i blinde, og efter gode råd herinden, at jeg fik bestilt fra Grzegorz. Jeg fik mine propper og syntes faktisk de lød ret godt, men jeg havde ikke meget erfaring, at sammenligne med. Så hvad viste jeg.
Mit bekendtskab med Spiral Ear har været lidt et had-kærlighedsforhold gennem årene, men vi har fået slebet hinandens kanterne lidt til, og nu er alt hvad, der før kunne irriterer mig faldet i baggrunden.
Jeg har nu efterhånden fået hørt dem op i mod en hel del andre propper, og skulle jeg vælge igen, blandt alt det jeg har hørt, så ville valget atter falde på Spiral Ear 3way ref (eller måske en af de Spiral Ear der ligger over i hierakiet - dem har jeg stadig til gode at høre).
Der er ingen waw-effekt. De gør umiddelbart ikke meget væsen af sig. De lyder bare rigtig rigtig godt og afbalanceret. Det er sgu da meget godt gået i første hug - men der var jo også hjælp herindefra :)
Der er dog én ting de ikke har formået. De kan ikke fange den helt dybe basstrengs anslag i Katinkas nummer "jeg beklager", der bliver slået an for første gang 1:50 inde i nummeret, og som står og vibrer lystig ca. 3:40 inde og frem. Men til Spiral Ears forsvar, så jeg har kun hørt den dybde to gange. Første gang i min fætters abnorme horn-anlæg (se tråden om højtaler-fi), hvor flasker, kommoder, døre rystede, blafrede og smækkede lystigt i lyttegaragen. Og så højst overraskende, da jeg for kort tid siden fik lyttet lidt til B&Os nye H9. De fangede sgu samme dybde - lige så kraniet rystede lystigt. Bare det gør H9 virkelige attraktive.