Takstar Pro80, det nye sort ??



Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf toppe » 4. mar 2012, 04:55

Nu er jeg ikke helt klar over om dette er den helt rigtige trå at poste indtryk af Takstaren, but here goes....

Takstar Pro80

Dette er min første anmeldelse nogensinde. Jeg er ret ny inden for både hifi og hovedfi, og er generelt ikke vant til at lytte rigtig efter - jeg er meget mere optaget af at nyde musik. På meetet i Ringsted hørte jeg Brian sige, at efter han havde udskiftet sit anlæg med en DAB radio (eller noget i den stil) var han for alvor begyndt at lytte til Musikken. Words of Wisdom, i mine ører. Nuvel, for at i har lidt at forholde jer til vil jeg lige komme med at par betragtninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg ikke kan:
Jeg har en enkelt gang hørt et par billige Grado's - efter 5 min begyndte det at bløde fra mine mine ører, me don't like. Jeg et meget anstrengt forhold til for meget og for skarp diskant.
Mine all-time favorit hovedtelefoner er mine Beyerdynamic dt531. Den er mørkere i lyden end dt880, men lysere end hd650. Den er måske ikke stor på detaljer, men den spiller musik på en måde som river mig med.
Jeg elsker mine He500, men ville (hvis jeg skal være ekstremt kritisk) ind i mellem ønske de var en tøddel mørkere.

Nuvel, jeg vil i det følgende forsøge at lytte både med hjertet og ørerne...


Drevet direkte fra hovedtelefonudgangen på min bærbare Mac.
Trentemøller lyder formidabelt, hurtighed, attack, god og stram men ikke alt for overdrevet bas
Joni Mitchell, Hejira: Hmm, det lader til at på de mere stille numre hvor hun ikke kommer så højt op lyder det ok/fint (Amelia) men andre numre hvor hun giver den lidt mere gas i det højere leje lyder hun ikke så godt (Coyote)
A Strange boy: hendes vokal lyder bestemt ikke godt, meget hård på de lidt højere og kraftfulde steder

Joni, men nu fra cd til Musical Fidelity M1 HPA: Med den bedre forstærker kommer Takstar'en virkelig til dens ret: Væk er den harske klang på de højere og mere kraftfulde toner. Nu er Hejira nok ikke en af verdens bedste indspilninger, men jeg må sige at Takstaren på den bedre forstærker gengiver den med en musikalitet, som får mig til at lukke øjnene og bare give mig hen til en af mine store favoriter.

Edit, nu har jeg skruet lidt mere op for MF'en, og Joni lyder igen lidt hård på de højere toner, når hun synger kraftfuldt... Sjovt nok lyder hun helt fint ved lavere/normale lydniveauer, men når jeg skruer lidt mere op, end hvad jeg normalt vil gøre, begynder det at gå galt – ikke generelt, kun når hun synger kraftigt på de lidt højere toner; guitarene kan også snerre lidt.

Sikkert ikke en fair sammenligning, men når jeg sætter mine Beyerdynamic DT531 i MF'eren (og skruer lidt op, for at nå samme lydniveau) lyder det hele lidt mere rart. Der er stadig tendes til lidt snerren på de høje/kraftfulde passager, men det skærer ikke længere i ørerne. Det hele lyder også noget mere let og luftigt, men dt531 er også åbne hovedtelefoner.

I dag er der kommet en Aune ind af døren, så nu står den på: Mac med Alac - Toslink - Aune - MF M1 Hpa
Lytter til Everything But The Girl: Amplified Heart
Denne skive får Takstaren til at synge. Jeg har haft svært ved at skrive noter undervejs, musikken skulle bare nydes :-) Nå, nu spiller det sidste nummer: Missing/Todd Terry remix. Hvor jeg dog elskede dette nummer i 90'erne, men tiden har ikke været så god ved det... Men det lyder faktisk helt lækkert på takstaren, bassen er lækker og stram uden at være dominerende, og som på resten af pladen lyder Traci Thorn's vokal rigtig godt. På flere af EBTG og Traci Thorns albums har hun tendens til skarpe s'er og t'er, og jeg aner det også her, men det skærer dog ikke i ørerne, der er kun antydningen af en smule skarphed.

Og nu til lidt ABBA: The Visitors (i min optik det bedste ABBA album overhovedet)
Før jeg satte Takstaren på ørerne lyttede jeg på nogle numre med He-500, så da jeg jeg satte Takstaren på hovedet lød det først lidt snævert og trist, men i løbet af meget kort tid var det glemt, og Takstaren brillerer igen. Og det bliver den ved med at gøre skiven ud... Dog er der stadig en tendens til at de kvindelige vokaler ind i mellem kommer til at lyde lidt hårde, når jeg skruer lidt op for lyden...

Bryan Ferry: Boys And Girls
Sensation: Nøj det lyder altså godt. Nummeret starter stramt og nærmest tørt, men Takstaren følger med. Masser af detaljer, vokalen lyder også fint.
Boys And Girls: Der er både musik og detaljer i denne hovedtelefon. Men som med de kvindelige vokaler synes jeg der nogle instrumenter i den høje mellemtone (?) der har en tendens til at lyde lidt hårde, når der er skruet op.

Pink Floyd - Animals
Takstaren gør rigtig meget godt.

Komfort
Den eneste lukkede hovedtelefon, som jeg ejer, er en Sennheiser HD212 Pro – den hviler nærmest på ørererne (med mindre man har ekstremt små ører). Takstaren går lige præcis uden på mine ører, men også kun med nød og næppe. Til gengæld er mit hoved så lille, at jeg (som den eneste herinde?) ikke skal have kopperne ud i yderpositionen, for at få den bedste postion på øret. HD212'eren har jeg haft siden jeg siden januar 2002, og når jeg har dem på (det er min tv hovedtelefon) tænker jeg ikke længere over det. Med Takstaren er det tydeligt for mig, at jeg ret ofte skal justere lidt på dem, for at det føles godt. Jeg kan forestille mig, at jeg over tid vil kunne gøre det uden at bide mærke i det (som jeg tror jeg gør med 212'ren), men i den korte tid jeg har haft Takstaren har det været lidt påfaldende. Jeg har dog ikke oplevet decideret ømhed på ørerne.
Da det er en lukket hovedtelefon med Pleather pads, har de en tendens til at blive lidt varme, men jeg havde egentligt ventet det ville være meget værre - jeg vil sagtens kunne leve med det.
Ledningen er en stor pestillens. Den er krøllet, tung og vil virkelig komme til at irritere mig, så skulle jeg vælge disse hovedtelefoner, ville jeg helt bestemt få vores cable-guy eller vores flette-fyr til at skifte det. Nu skal det så også lige siges at jeg personligt hader tunge kabler - jeg er ret glad for de tynde kabler der er på mine hd212, dt531 og he500. Jeg tror også det er særligt slemt for mig, at vægten kun sidder i den ene side.

Takstar vs hd212Pro
Min hd212 er ved at disintegrere: puderne er i miserabel tilstand, de tynde skumstykker er forlængst gået bort, ledningen har en løs forbindelse, så jeg overvejer om jeg skal bruge penge på dem eller købe nyt... Når jeg lytter til dem og sammeligner dem med Takstaren kommer jeg lidt i tvivl. Takstaren leverer langt flere detaljer og lyder jo generelt rigtig godt på en god forstærker, men den måske lidt anonyme sennheiser har en form for musikalitet som imo er lidt bedre ens Takstaren, og så er den ikke kritisk mht til kilder og kan drives af en iPod. HD212 har også den fordel, i forhold til hvad jeg bruger dem til, at de nærmest ligger på ørerne - det betyder at de ikke kommer i vejen når jeg smider mig på sofaen og læner hovedet tilbage i en blød pude for at se en film...

Konklusion/Efterskrift
Nu har jeg haft dem i en god uges tid og har lyttet til en del forskellig musik - noget mere, end hvad jeg har beskrevet ovenfor, jeg har ikke taget noter af alt (ind i mellem har jeg jo bare nydt musik på dem). Overordnet set er jeg virkelig imponeret over dem - man får altså meget lyd for pengene her. I mine uprøvede ører har de dog en lille skavank, da de kan få nogle af mine kvindelige favorit vokaler til ind i mellem at lyde lidt hårde. Jeg er slet ikke erfaren nok til at kunne differentiere om hvorvidt det kan skyldes hovedtelefonerne, mit udstyr eller indspilningerne. Efter lange og hårde overvejelser har jeg dog valgt at købe nye kabler og pads til mine gamle 212'ere. Ikke fordi de er bedre eller blot sammenlignelige, på ingen måde - lyden er lidt kedelig, mudret, langt mindre opløst osv, men til det helt specifikke formål (at ligge på sofaen og se film) har de bedre komfort...
Den ultimative konklusion er, at jeg sender disse dejlige og billige hovedtelefoner videre til Postkurt og får sat mine gamle hd212'ere i stand.
toppe

Brugeravatar
Redaktør
 
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 13. aug 2011, 16:46
Geografisk sted: Nørrebro

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf iSoap » 4. mar 2012, 05:14

Dejlig læsning du kom med der. Godt at høre at jeg ikke er den eneste som har bemærket de hårde høje toner. Men mine er også kørt direkte fra min telefon som har samme lyd som en iPod, så mangler vidst også bare noget til at kontrollere dem lidt.
Og lige som information, så har jeg altså heller ikke mine pro80 helt ude i yderposition. Langt fra. ;-)
Galaxy S3 --> Creative Aurvana Live
Bærbar --> Ibasso D12 --> Takstar Pro80
Klaver --> Creative Aurvana Live ;)
iSoap

Brugeravatar
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 22. jan 2012, 01:44
Geografisk sted: Odense

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Claus-DK » 4. mar 2012, 09:28

Det gik da fint Torben, mere mere mere
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12677
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf telum » 4. mar 2012, 17:07

tak for anmeldelsen toppe, super arbejde!
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1732
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Buyer no 1 » 4. mar 2012, 20:37

Fint natarbejde der, Toppe :-)

toppe skrev:Nuvel, jeg vil i det følgende forsøge at lytte både med hjertet og ørerne...


Og det er netop sådan en fremgangsmåde, der efter min mening gør det interressant at læse.
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Buyer no 1 » 1. apr 2012, 23:59

Takstar Pro80

Billede

Hvad kan man forvente af en hovedtelefon der hedder noget så uelegant som”TAKSTAR”? Er det mon ikke bare et billigt og dårligt lydende kopi-produkt? Og helt ærligt, lugter de ikke lidt af foråsruller?

Det er ikke svært at finde på fordomme. Lad os se, og ikke mindst høre, hvad kina-grillen kan byde på!

這不是四月愚人笑話
Betyder ”Dette er ikke en aprilsnar” på traditionel kinesisk :-) (Ifølge Bing)

Med hensyn til udførelsen kan jeg ikke tilføje ret meget nyt, i forhold til hvad der har været skrevet tidligere i tråden. Udførelsen virker rigtig lækker. Solide materialer og hovedbåndets pleather virker næsten ægte, og rart at røre ved. Selv med mit relativ lille hovede skal vi op på trin 4 på bøjlen, og reguleringen er, om man så må sige, selvjusterende ;-) Og så er det et enkelt punkt, hvor den i hvert fald er en tro kopi af mine Beyer T1: Den knirker!


Lyden

Lyden... ja, den starter med at overraske. Jeg synes at jeg med det samme kan høre, at der er nogle helt specielle kvaliteter i denne hovedtelefon. Opløsning og detaljer er på et overraskende højt niveau, i forhold til hvad jeg er vant til i denne prisklasse. Virkelig flot!

Den har en tendens til at placere lytteren midt i det hele, lidt lige som jeg oplever det med Gradoer. Umiddelbart virker top og bund svag afrundede, mens mellemtonen er flot og fyldig. Soundstagen er gennemsnitlig, men med et flot stort rum om instrumenterne. Samtidig virker det som om udklingningen til tider kan være lidt kort eller tynd/flad, og dermed giver det indtryk af, at instrumenterne spiller i et meget stort rum. Jeg oplever det på nogle indpspilninger nærmest som en form for ”kunstig” rumklang.

Som sagt spiller de med en utrolig god opløsning og masser af detaljer, specielt i øvre mellemtone. Ja, i øverste mellemtone er det tæt på nærmest at være lidt demonstrativt. Men det er også som om de mangler noget varme, eller fylde, eller engagement. Der mangler lidt krop på instrumenterne, og der er en tendens til at det bliver lidt to-dimensionelt. Men de spiller med en rigtig flot klang på fx messingblæsere, dog uden at de får lov at leve fuldt ud. Det er som om der bliver skåret fra, så det aldrig bliver ubehageligt. Igen en egenskab jeg forbinder med bl.a. Grado. Generelt spiller de med en stor gennemsigtighed og god adskillelse af de enkelte instrumenter, og med en efter min smag fint balanceret tonalitet.

Impact og punch i bassen er efter min mening ikke denne hovedtelefons force. Jeg oplever det som en meget forsigtig, ja nærmest vigende, bas. Den er ganske tør og veldfineret, når man lytter efter, men den har ikke helt den impact, som jeg tror nogen vil savne. Et eksempel er Ben Harper & The Blind Boys of Alabama: Satisfied Mind. Her skal bassen ligge som en tyk skive mørk maltet, og danne en solid bund for alt det lækre pålæg der ligger ovenpå. Men Pro80 virker mere som et stykke knækbrød. Tørt, sprødt og relativt veldfineret, men det forsvinder lidt nemt under alt pålægget. Smag og behag :-)

Jeg kan ikke lade være med at tænke den tanke, at der på samme måde som med højttalere, måske er tale om en speciel ”voicing”, målrettet det asiatiske marked? I hvert fald kan jeg ikke mindes før at have hørt en hovedtelefon, med en så høflig og ”tilbageholdende” signatur, samtidig med at den præsenterer så mange detaljer, flot opløsning og i bund og grund en ganske realistisk gengivelse.

Jo mere jeg lytter til denne hovedtelefon, jo bedre synes jeg den lyder. Adskillige gange har jeg tænkt, at dette eller hint ikke var på niveau med fx HD25 eller T50p. Men en kontrollytning afslører, at det i lige så høj grad handler om, at dens styrker bare får resten til at virke som svagheder. Der ER mere punch i bassen i både HD25 og T50p, og diskanten ER mere velopløst. Men forskellen er ikke så voldsom som man foranlediges til at tro, fordi det som Pro80 gør godt, gør den rigtig godt. Og i bund og grund er det nok mere et spørgsmål om hvilken signatur man foretrækker.

Man får ikke imponator-effekterne såsom en fuldfed boom-boom-bas eller er insiterende fremtrædende diskant. Men man får en relativ homogen gengivelse med masser af detaljer og et grundlæggende tiltalende lydbillede, som jeg i hvert fald synes vinder over tid.

Samlet set ender jeg med at have et lidt ambivalent forhold til Pro80. På den ene side har den nogle ubestridte kvaliteter, som jeg i hvert fald ikke har hørt bedre i klassen. På den anden side har den en lidt slank og samtidig tilbageholdende signatur, som kan virke lidt uengageret. Men der er for mig ingen tvivl om, at Pro80 kunne fungere rigtig godt som et ”ankerpunkt”, på samme måde som jeg bruger min Beyer DT880. Jeg elsker min Beyer DT880, fordi den er så dejlig homogen, afslappet og tonalt neutral at lytte til. Især efter at have lyttet meget til hovedtelefoner med de før omtalte imponatoreffekter.

Spis her, mæ jem? Af alle de griller der florerer, har kina-grillen været et positivt bekendtskab for mit vedkommende. Men hvis man er hooked, skal man nok forberede sig på, at det tager lidt mere end ”10 minut” at få den med hjem :grin:

BilledeBillede
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Claus-DK » 2. apr 2012, 00:14

Flot review, den var jeg spændt på at læse, faktisk havde jeg lidt svedige hænder...

Det er altså ægte Pleather, ikke en eller anden plastiktype, jeg har brændt et lille hul i mine og det svedte som læder gør og det smeltede heller ikke som plastik gør, at det så ikke er den fineste lædertype i verden er en anden sag...
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12677
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf telum » 2. apr 2012, 09:22

Det er altså ægte Pleather, ikke en eller anden plastiktype


Er P'et i Pleather ikke netop for "plastic" eller har jeg misforstået noget helt grundlæggende??

Derudover rigtig god anmeldelse, glæder mig voldsomt til de dukker op, men forventningens glæde er jo halvdelen af fornøjelsen så jeg klager ikke 3musik
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1732
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Claus-DK » 2. apr 2012, 09:58

Jo pleather er faktisk plastik, men dette er ikke plastik det er læder, jeg glemte lige at formulere mig korrekt..

Jeg ville nok nærmere kalde det nappa eller spalt måske skind, det er ikke hvad man kalder narvlæder som vi kender fra tunge jakker, mere den type gamle menneske brugte til at binde bibler ind i tidligere, bare meget meget tyndt..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12677
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf telum » 2. apr 2012, 11:14

WOW det emne er da væsentligt mere kompliceret end jeg havde forestillet mig, men det er nok ikke anderledes end når ens venner taber hagen hvis man nævner sit sidste hoved-fi indkøb :-o
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1732
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf telum » 2. apr 2012, 21:15

Der er vist en norsk "lurer" i blandt os:
http://www.malaaudio.no/shop/product/takstar-pro80
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1732
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf nc8000 » 2. apr 2012, 21:18

Jeg mener at det er ham Claus køber sin kubikmeter sammen med
nc8000

 

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Kaps » 2. apr 2012, 21:22

Det er noget heftige førpriser han har!
I know that you believe you understand what you think I said, but I'm not sure you realize that what you heard is not what I meant.
Kaps

Brugeravatar
 
Indlæg: 1181
Tilmeldt: 14. okt 2011, 01:06
Geografisk sted: Herning

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf iSoap » 2. apr 2012, 21:33

Kaps skrev:Det er noget heftige førpriser han har!

Den undrede jeg mig også lidt over.
Galaxy S3 --> Creative Aurvana Live
Bærbar --> Ibasso D12 --> Takstar Pro80
Klaver --> Creative Aurvana Live ;)
iSoap

Brugeravatar
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 22. jan 2012, 01:44
Geografisk sted: Odense

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Sorensiim » 2. apr 2012, 23:28

iSoap skrev:
Kaps skrev:Det er noget heftige førpriser han har!

Den undrede jeg mig også lidt over.

Må de godt det i Norge? Jeg ved da at her i Danmark har vi ret skrappe regler om bare at trække førpriser ud af ræven...
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf nc8000 » 2. apr 2012, 23:33

Nu er der jo ikke nogen tidligere før pris da den formentlig ikke tidligere har været til salg i Norge. Så prisen er formentlig udregnet på Kinesisk listepris plus transport/told/moms og med forhandler markup oven i
nc8000

 

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Claus-DK » 3. apr 2012, 02:51

Han er en flinker fyr, det er ham jeg køber sammen med og jeg kan da klart anbefale vores norske medlemmer at handle der..

Når jeg regner priser tager jeg indkøbspris+fragt+told og ganger med 18 og lægger moms til +porto lol
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12677
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Kolind » 3. apr 2012, 23:21

Fik dem ind af døren i dag og skal nok skrive et par ord på et tidspunkt, men indtil da vil jeg sige at jeg tror at Buyer nr 1 har ramt rimeligt godt plet med sit review.
De gør rigtigt meget godt og performer helt klart ud af sin prisklasse i mine øjne, men de kunne til min smag måske godt bruge lidt mere kant - Måske er det toppen der er lidt afrullet i forhold til SA-5000 som er min reference og en skinger hidsigprop. Til gengæld er det måske sundt at have bare et enkelt sæt der er lidt afdæmpede og uden alt for mange mærkelige spidsfindigheder.
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1643
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Kolind » 4. apr 2012, 16:08

Som en lille sidenote vil jeg sige at det er utroligt hvor små de pro80 er - Jeg kan liiiiige passe dem i yderste hak.. Til gengæld passer de stort set i størrelsen til min knap 4 måneder gamle pige i mindste indstilling (WTF? :?: ) - Måske er babyer en del af deres målgruppe? Hun virkede dog ikke til at syntes at det var den helt store fornøjelse at høre musik på hovedtelefonerne omend de er sjove at hive i.

Billede
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1643
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Re: Takstar Pro80, det nye sort ??

Indlægaf Kaps » 4. apr 2012, 16:55

Kolind skrev:Som en lille sidenote vil jeg sige at det er utroligt hvor små de pro80 er - Jeg kan liiiiige passe dem i yderste hak.. Til gengæld passer de stort set i størrelsen til min knap 4 måneder gamle pige i mindste indstilling (WTF? :?: ) - Måske er babyer en del af deres målgruppe? Hun virkede dog ikke til at syntes at det var den helt store fornøjelse at høre musik på hovedtelefonerne omend de er sjove at hive i.

Billede



Hold da op et godt billede! rulle2
I know that you believe you understand what you think I said, but I'm not sure you realize that what you heard is not what I meant.
Kaps

Brugeravatar
 
Indlæg: 1181
Tilmeldt: 14. okt 2011, 01:06
Geografisk sted: Herning

ForegåendeNæste

Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 5 gæster

cron