Takstar Pro80
Dette er min første anmeldelse nogensinde. Jeg er ret ny inden for både hifi og hovedfi, og er generelt ikke vant til at lytte rigtig efter - jeg er meget mere optaget af at nyde musik. På meetet i Ringsted hørte jeg Brian sige, at efter han havde udskiftet sit anlæg med en DAB radio (eller noget i den stil) var han for alvor begyndt at lytte til Musikken. Words of Wisdom, i mine ører. Nuvel, for at i har lidt at forholde jer til vil jeg lige komme med at par betragtninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg ikke kan:
Jeg har en enkelt gang hørt et par billige Grado's - efter 5 min begyndte det at bløde fra mine mine ører, me don't like. Jeg et meget anstrengt forhold til for meget og for skarp diskant.
Mine all-time favorit hovedtelefoner er mine Beyerdynamic dt531. Den er mørkere i lyden end dt880, men lysere end hd650. Den er måske ikke stor på detaljer, men den spiller musik på en måde som river mig med.
Jeg elsker mine He500, men ville (hvis jeg skal være ekstremt kritisk) ind i mellem ønske de var en tøddel mørkere.
Nuvel, jeg vil i det følgende forsøge at lytte både med hjertet og ørerne...
Drevet direkte fra hovedtelefonudgangen på min bærbare Mac.
Trentemøller lyder formidabelt, hurtighed, attack, god og stram men ikke alt for overdrevet bas
Joni Mitchell, Hejira: Hmm, det lader til at på de mere stille numre hvor hun ikke kommer så højt op lyder det ok/fint (Amelia) men andre numre hvor hun giver den lidt mere gas i det højere leje lyder hun ikke så godt (Coyote)
A Strange boy: hendes vokal lyder bestemt ikke godt, meget hård på de lidt højere og kraftfulde steder
Joni, men nu fra cd til Musical Fidelity M1 HPA: Med den bedre forstærker kommer Takstar'en virkelig til dens ret: Væk er den harske klang på de højere og mere kraftfulde toner. Nu er Hejira nok ikke en af verdens bedste indspilninger, men jeg må sige at Takstaren på den bedre forstærker gengiver den med en musikalitet, som får mig til at lukke øjnene og bare give mig hen til en af mine store favoriter.
Edit, nu har jeg skruet lidt mere op for MF'en, og Joni lyder igen lidt hård på de højere toner, når hun synger kraftfuldt... Sjovt nok lyder hun helt fint ved lavere/normale lydniveauer, men når jeg skruer lidt mere op, end hvad jeg normalt vil gøre, begynder det at gå galt – ikke generelt, kun når hun synger kraftigt på de lidt højere toner; guitarene kan også snerre lidt.
Sikkert ikke en fair sammenligning, men når jeg sætter mine Beyerdynamic DT531 i MF'eren (og skruer lidt op, for at nå samme lydniveau) lyder det hele lidt mere rart. Der er stadig tendes til lidt snerren på de høje/kraftfulde passager, men det skærer ikke længere i ørerne. Det hele lyder også noget mere let og luftigt, men dt531 er også åbne hovedtelefoner.
I dag er der kommet en Aune ind af døren, så nu står den på: Mac med Alac - Toslink - Aune - MF M1 Hpa
Lytter til Everything But The Girl: Amplified Heart
Denne skive får Takstaren til at synge. Jeg har haft svært ved at skrive noter undervejs, musikken skulle bare nydes
Nå, nu spiller det sidste nummer: Missing/Todd Terry remix. Hvor jeg dog elskede dette nummer i 90'erne, men tiden har ikke været så god ved det... Men det lyder faktisk helt lækkert på takstaren, bassen er lækker og stram uden at være dominerende, og som på resten af pladen lyder Traci Thorn's vokal rigtig godt. På flere af EBTG og Traci Thorns albums har hun tendens til skarpe s'er og t'er, og jeg aner det også her, men det skærer dog ikke i ørerne, der er kun antydningen af en smule skarphed.Og nu til lidt ABBA: The Visitors (i min optik det bedste ABBA album overhovedet)
Før jeg satte Takstaren på ørerne lyttede jeg på nogle numre med He-500, så da jeg jeg satte Takstaren på hovedet lød det først lidt snævert og trist, men i løbet af meget kort tid var det glemt, og Takstaren brillerer igen. Og det bliver den ved med at gøre skiven ud... Dog er der stadig en tendens til at de kvindelige vokaler ind i mellem kommer til at lyde lidt hårde, når jeg skruer lidt op for lyden...
Bryan Ferry: Boys And Girls
Sensation: Nøj det lyder altså godt. Nummeret starter stramt og nærmest tørt, men Takstaren følger med. Masser af detaljer, vokalen lyder også fint.
Boys And Girls: Der er både musik og detaljer i denne hovedtelefon. Men som med de kvindelige vokaler synes jeg der nogle instrumenter i den høje mellemtone (?) der har en tendens til at lyde lidt hårde, når der er skruet op.
Pink Floyd - Animals
Takstaren gør rigtig meget godt.
Komfort
Den eneste lukkede hovedtelefon, som jeg ejer, er en Sennheiser HD212 Pro – den hviler nærmest på ørererne (med mindre man har ekstremt små ører). Takstaren går lige præcis uden på mine ører, men også kun med nød og næppe. Til gengæld er mit hoved så lille, at jeg (som den eneste herinde?) ikke skal have kopperne ud i yderpositionen, for at få den bedste postion på øret. HD212'eren har jeg haft siden jeg siden januar 2002, og når jeg har dem på (det er min tv hovedtelefon) tænker jeg ikke længere over det. Med Takstaren er det tydeligt for mig, at jeg ret ofte skal justere lidt på dem, for at det føles godt. Jeg kan forestille mig, at jeg over tid vil kunne gøre det uden at bide mærke i det (som jeg tror jeg gør med 212'ren), men i den korte tid jeg har haft Takstaren har det været lidt påfaldende. Jeg har dog ikke oplevet decideret ømhed på ørerne.
Da det er en lukket hovedtelefon med Pleather pads, har de en tendens til at blive lidt varme, men jeg havde egentligt ventet det ville være meget værre - jeg vil sagtens kunne leve med det.
Ledningen er en stor pestillens. Den er krøllet, tung og vil virkelig komme til at irritere mig, så skulle jeg vælge disse hovedtelefoner, ville jeg helt bestemt få vores cable-guy eller vores flette-fyr til at skifte det. Nu skal det så også lige siges at jeg personligt hader tunge kabler - jeg er ret glad for de tynde kabler der er på mine hd212, dt531 og he500. Jeg tror også det er særligt slemt for mig, at vægten kun sidder i den ene side.
Takstar vs hd212Pro
Min hd212 er ved at disintegrere: puderne er i miserabel tilstand, de tynde skumstykker er forlængst gået bort, ledningen har en løs forbindelse, så jeg overvejer om jeg skal bruge penge på dem eller købe nyt... Når jeg lytter til dem og sammeligner dem med Takstaren kommer jeg lidt i tvivl. Takstaren leverer langt flere detaljer og lyder jo generelt rigtig godt på en god forstærker, men den måske lidt anonyme sennheiser har en form for musikalitet som imo er lidt bedre ens Takstaren, og så er den ikke kritisk mht til kilder og kan drives af en iPod. HD212 har også den fordel, i forhold til hvad jeg bruger dem til, at de nærmest ligger på ørerne - det betyder at de ikke kommer i vejen når jeg smider mig på sofaen og læner hovedet tilbage i en blød pude for at se en film...
Konklusion/Efterskrift
Nu har jeg haft dem i en god uges tid og har lyttet til en del forskellig musik - noget mere, end hvad jeg har beskrevet ovenfor, jeg har ikke taget noter af alt (ind i mellem har jeg jo bare nydt musik på dem). Overordnet set er jeg virkelig imponeret over dem - man får altså meget lyd for pengene her. I mine uprøvede ører har de dog en lille skavank, da de kan få nogle af mine kvindelige favorit vokaler til ind i mellem at lyde lidt hårde. Jeg er slet ikke erfaren nok til at kunne differentiere om hvorvidt det kan skyldes hovedtelefonerne, mit udstyr eller indspilningerne. Efter lange og hårde overvejelser har jeg dog valgt at købe nye kabler og pads til mine gamle 212'ere. Ikke fordi de er bedre eller blot sammenlignelige, på ingen måde - lyden er lidt kedelig, mudret, langt mindre opløst osv, men til det helt specifikke formål (at ligge på sofaen og se film) har de bedre komfort...
Den ultimative konklusion er, at jeg sender disse dejlige og billige hovedtelefoner videre til Postkurt og får sat mine gamle hd212'ere i stand.
) - Måske er babyer en del af deres målgruppe? Hun virkede dog ikke til at syntes at det var den helt store fornøjelse at høre musik på hovedtelefonerne omend de er sjove at hive i.
