Side 1 af 13

HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 02:07
af LarsHP
Tråd for HiFiMANs topmodel HE-6.

Kort fortalt er en ortodynamisk (også kaldt planar magnetisk) hovedtelefon en mellemting mellem en dynamisk og en elektrostatisk hovedtelefon.

Denne har en rasende lav følsomhed (83dB), som så giver nogle fordele og ulemper. Fordelen er, at man kan bruge en integreret forstærker (via højttalerudgangene) til at drive den med, hvilket de fleste har. Ulempen er, at har man allerede en hovedtelefonforstærker, så duer den ikke til at drive HE-6 med. Punktum. Uanset hvor fin den ellers er og lyder med andre h-tlf. HE-6 skal have MINDST 5 Watt i 50 Ohm, og da snakker vi om en overdimensioneret strømforsyning og klasse A drift. Har du en forstærker med 50 Watt i 8 Ohm vil det give 8 Watt i 50 Ohm.

Det vigtigste ved HE-6 er imidlertid lydkvaliteten: sindssygt høj opløsning, transparens og meget velafbalanceret frekvensgang (med nævnte kraftige forstærkerløsninger). Subwoofer på hovedet. Silkeglat diskant. Varm, fyldig mellemtone. Dybt stereobillede. Nævnte jeg hvor afsindigt afslørende den er? Den skalerer op, og viser hvad du har betalt for, når du opgraderer. Er dit anlæg af høj klasse vil du høre det. Hvis ikke, vil du høre det bedste anlægget præsterer.

Kort sagt mit bedste køb indenfor hifi nogen sinde. Meget stor valuta for pengene.

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 11:22
af Larry
God ide, vi fortsætter tråden herovre. Jeg læser på head-fi at flere ikke synes bassen er dyb nok, men det skyldes måske at en mangel på et ordentlig forstærker match ? KLart nok ingen hovedtelefon er perfekt, men det lyder som du har fundet noget der passer godt sammen. Det handler ikke så meget om at forstærkeren kan spille højt, men mere om den har kraften til at håndtere dynamikken kontrolleret (så vidt jeg forstår). Bruger du det originale kabel eller har du sat et andet custom på ? Og gid jeg boede i Tromsø, så jeg lige kunne komme forbi og høre :mrgreen:

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 13:07
af nc8000
Yes. Om en forstærker kan drive en given hovedtelefon godt er bestemt ikke kun et spørgsmål om volumen (dette er ofte ikke grunden til at købe en forstærker, de fleste kilder kan sgu drive de fleste hovedtelefoner højt nok til at man får ondt) men mindst lige så meget (hvis ikke mere) et spørgsmål om den har kraft og overskud til at gøre det med den rigtige autoritet.

Alle biler kan køre hurtigere end de fleste hastighedsbegrænsninger men en Ferrari med 0-100 på 4 sekunder er nok sjovere at bruge ved en overhaling hvor der kommer et modkørende lastvognstog om 10 sekunder end en Skoda med 0-100 på 20 sekunder er det.

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 17:25
af Larry
Meget interessant diskussion faktisk, selv om jeg ikke har særlig meget tjek på hvordan en forstærker er opbygget rent teknisk. En stor strømforsyning er vigtig og komponent match bla., så meget ved jeg. Slog lige din (NC) Rudistor RPX-100 op på Google over billeder og der popper jeres head-fi meet i Klampenborg fra 2010 op, som nr. 2 på min søgning. Plus noget med én der var blevet banned fra H4All (igen) :grin:. Den RPX-100 er balanceret så vidt jeg kan se og er sikkert også ret kraftig, men vil den kunne trække HE-6 på en fornuftig måde ?.
Det kan være der ikke kommer så tung en hovedtelefon at drive som HE-6 de næste (mange) år, men ideen er måske ikke så dum end da. Spørgsmålet er selvfølgelig om der reelt er nogle ekstra gevinster ved et "tungt" designet, som ikke kan opnås ved andre hovedtelefoner ?

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 17:42
af Mathias Bak
Køb nu bare en RSA Dark Star - så slipper du for at tænke på forstærkning igen 7musik

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 17:59
af nc8000
Om RPX-100 kan trække HE-6 ved jeg ikke men den trækker både HE-500 og HE-4 uden nogen problemer på den balancerede udgang og der er tidligere nogen der har udtalt at RPX-100 på fornuftig men ikke optimal vis kan trække K1000

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 18:16
af Larry
Ha ha, ja en Dark Star, så er man dækket godt ind.

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 18:28
af nc8000
Og har et hul i pungen

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 18:31
af Buyer no 1
Og en lang liste over hoved-fi'ere der gerne lige vil komme et smut forbi :-)

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 21:21
af LarsHP
Jeg vil mene, at skal man gå efter en "billig" løsning forstærkermæssigt til HE-6, så er det at se på brugtmarkedet over integrerede forstærkere - eller effekttrin for den sags skyld. Nummer ét er nok kraft (kvantiteten) i form af masser af hurtige ampere, men når det er på plads, så skal nummer to også være det, nemlig kvaliteten - dvs. transparens osv.

Finder man en brugt ZAPsolute Mk.4 kan jeg varmt anbefale den. MEGET transparent, stålkontrol i bassen og lidt varm i lyden. Perfekt match til HE-6.
Den blev både solgt som samlesæt og færdigbygget fra LC Audio. Den vejer 19,5Kg, har 2 stk. 500W trafoer og 240.000 uF i strømforsyningen - til en 50 watter! theking

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 18. jan 2012, 22:00
af Loevhagen
Hei. Bruker du HE-adapteret fra HiFiMAN eller kobler du dem rett på høyttalerterminalene (med 10ohm i parallell)?

Edit: Audio-gd Master-6

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 00:18
af Larry
Jeg er måske også snart på et par HE-6, så det kunne være sjov at lave vores egen nordiske liste med anbefalede stereo amp/power amps som lyder godt med HE-6. Loevhagen er bla. glad for Abrahamsen 1.0 / 2.0 / 2.1UP ? forstærkeren, som kan købes i Elgiganten. Den har varm tube sound og flot soundstage, men har den sort baggrund ? Hvis jeg hopper med på vognen vil jeg teste på min Musical Fidelity M3i som er lidt ovre i det varme, sort baggrund og er musikalsk (skubber den øvre del lidt frem) ligesom Naim og andre engelske forstærkere.

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 13:02
af LarsHP
Loevhagen skrev:Hei. Bruker du HE-adapteret fra HiFiMAN eller kobler du dem rett på høyttalerterminalene (med 10ohm i parallell)?

Edit: Audio-gd Master-6


Når jeg bruger - eller rettere sagt brugte - min ZAPsolute for forstærker, var det uden HE-adapter eller andre modstande af nogen art. Min 50W ZAPsolute giver 8W i 50 Ohm, hvilket er nok i massevis, som man siger her i Norge, men ikke for meget til at brænde HE-6 af - med mindre man prøver ihærdigt 7musik

Jeg har klippet phono-stikket af den til HE-6 medfølgende korte ledning, loddet enderne og skruet dem fast til højttaler-terminalerne. Færdig! Det viste sig dog på et tidspunkt, at skruerne kan løsne sig, og den derved reducerede kontakt gav mærkbart mindre bas. Da jeg opdagede det, og fik skruet ledningerne fast igen, var bassen tilbage.
Det kostede mig en Audio-gd Master-6 forstærker ... rulle4

Til dem, der ikke har HE-6, skal jeg måske oplyse, at der medfølger to kabler. Det ene går fra hovedtelefonerne, er på 2 meter og har 4-pindet han-XLR stik. Det andet har et tilsvarene hun-stik, er på 1 meter og har et phono-stik i den anden ende. Jeg har så købt et ekstra 4-pindet hun-XLR, som jeg har loddet på den korte stump ledning med phono-stikket på. Dermed har jeg mulighed for at koble HE-6 til en forstærker, der har en almindelig phono hovedtelefon-udgang.

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 13:18
af Loevhagen
Ref. "...Jeg har klippet phono-stikket af den til HE-6 medfølgende korte ledning, loddet enderne og skruet dem fast til højttaler-terminalerne. Færdig!"

Kunne du sette opp en skisse / guide / bilde som viser hvordan? Dvs. hvordan fant du ut hvilke ledninger som skal til L/R +/-. :)

Vurderer en Brio-R som "headamp" sammen med min Rega DAC til HE-6.

Takk. 7musik

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 14:00
af Anda
Det er 4XLR til jack adapteren, hvor LarsHP har afmonteret jackstikket. L/R kan rimelig nemt findes med et multimeter.

Fuld Rega setup direkte til HE-6 lyder som kræs for mine ører!

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 14:17
af Loevhagen
Ah. Takk. Selvsagt har man jo XLR-kontakten som referanse. Jeg fokuserte på TRS til den sveiste phono. Me bad. :oops:

Har en ekstra HE-6 komplett kabel liggende, så kanskje jeg skal finne saksen...

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 14:21
af Loevhagen
@ LarsHP: Benytter du 10ohm motstander i parallell over høyttalerutgangene?

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 16:23
af Larry
"Vurderer en Brio-R som "headamp" sammen med min Rega DAC til HE-6."

Sjovt jeg har netop tænkt det samme, at Rega Brio-R også kunne være en mulighed.

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 21:21
af LarsHP
Loevhagen skrev:@ LarsHP: Benytter du 10ohm motstander i parallell over høyttalerutgangene?

Nej - ingenting. Jeg kobler HE-6 direkte til højttalerterminalerne uden modstande af nogen art nogen steder.
Det eneste, der er imellem membranerne og forstærkeren, er kobber og lidt loddetin musik11

Re: HiFiMAN HE-6 ortodynamisk / planar magnetisk

Indlæg: 19. jan 2012, 21:28
af LarsHP
Loevhagen skrev:Ref. "...Jeg har klippet phono-stikket af den til HE-6 medfølgende korte ledning, loddet enderne og skruet dem fast til højttaler-terminalerne. Færdig!"
Kunne du sette opp en skisse / guide / bilde som viser hvordan? Dvs. hvordan fant du ut hvilke ledninger som skal til L/R +/-. :)

Jeg brugte vist nok multimeter til at finde ud af hvilke ledere, der var hvilke (via en tegning over 4-pinds XLR-stikket).
Som der står: tjek numrene på kontakterne (ses inde i stikket når du skal lodde).