Mobilskud af de to Merlins lige efter modtagelsen
2 af de 4 BA drivere i den venstre CIEM
De to "rør" - hhv. mellemtone/diskant og bas
Artwork på venstre CIEM. Teksten er ikke så jævn som jeg ville have haft den, men det ser egentlig meget fedt ud. Jeg vil dog stadig brokke mig over det. Bemærk også hvor stor DD basenheden er, det er den runde sølvfarvede enhed.
Artwork på højre CIEM. Bemærk basporten så den store DD enhed kan ånde.
Delefilterelektronikken i toppen af den højre CIEM og skellet mellem den røde skal og den røgfarvede faceplate.
En urenhed lige ved samlingen mellem skal og faceplate på den venstre CIEM. Jeps, det er det grelleste eksempel jeg kunne finde og det tog mig flere forsøg at fotografere det med et 21mp Canon EOS 5D mk II, Canon 100L makro-objektiv og to flashes. Måske er jeg bare hysterisk, men det irriterer mig. Jeg troede jeg havde fnugfrie klude men der er nu ikke noget som makrofoto med flash til at få de mindste urenheder til at være skrigende tydelige. Flashen får også de mørke faceplates til at se lidt lysere ud end de er.
For præcis 8 uger siden afgav jeg min bestilling hos AmpCity/Unique Melody UK. Den første melding jeg fik fra dem lød på at jeg kunne have dem i slutningen af januar eller starten af februar. Det holdt så ikke helt, det vender vi tilbage til. Hvorfor vil jeg overhovedet have customs og hvorfor lige Merlins? En af de største ulemper ved customs er at uanset hvilken model man vælger, så er det lidt af et "leap of faith". Mange af de firmaer der laver customs tilbyder at man kan låne en universalmodel og prøvelytte inden man afgiver sin bestilling. Det er på en måde en god idé, men det vil aldrig være det samme som en rigtig custom in-ear monitor (herefter CIEM). I de mange og lange tråde om customs på Head-fi.org var konsensus at universalmodellerne kun giver et hint om lyden - 50% af lydkvaliteten var der flere der mente. Ud fra det synspunkt valgte jeg at bestille uden at lytte til en demomodel først. I stedet brugte jeg en MASSE timer på at læse reviews og pløje gennem forumtråde for at finde den model hvis lydsignatur passede mig bedst og denne jagt endte med at pege på Merlins. De er ikke de billigste customs, men heller ikke de dyreste med flest enheder. Men lige præcis Merlins har noget helt unikt som gjorde at jeg turde bestille dem med visheden om at de var det rette valg for mig.
CIEMS har en eller flere enheder eller "drivers" i hver side. Enten såkaldte "Balanced Armature" (BA) drivers som jeg kender fra mine Westone 3 eller "Dynamic Drivers" (DD). Forskellen på de to typer er at BA er en lukket konstruktion der er meget kompakt og præcis. De kan være meget hurtige og utroligt detaljerede, godt til vokaler og akustiske instrumenter. DD er meget større enheder der har brug for at kunne "ånde" - altså en åben konstruktion, lidt som basporten på højttalere. De lyder meget flydende og organiske, nærmest naturlige, men ikke så sprødt detaljerede som BA drivers. Til gengæld kan de levere en kælderdyb bas med mere punch og vægt bag end BA enheder nogensinde kan drømme om at opnå. Jeg havde et par Future Sonics Atrio der kunne levere bas så det kunne mærkes i øjenæblerne (og ses!), men de savnede lidt detaljer og rafinement. Det fik jeg med Westone 3 som er Westone's "sjoveste" model - men jeg savnede bassen fra Atrio. Misforstå mig ikke, W3 har god bas, bare ikke lige så god som FS Atrio.
Det der gør Merlin unik er konstruktionen - Man kan få customs med en enkelt DD enhed (f.eks. FS Mg6 Pro) og man kan få customs med helt op til 8 BA enheder i hver side (f.eks. Heir Audio 8A, JH16). Som min signatur afslører er jeg svært glad for bas, men jeg vil også have resten af spektret med. Kvindelige vokaler er en af mine store svagheder og klassisk musik kommer også forbi mine ører, så Merlin er som skabt til mig: 2 BA enheder i hver side tager sig af diskanten, 2 andre BA'er klarer mellemtonen... og så kommer der som noget unikt for Merlin en stor, styg DD enhed dedikeret til bassen. Bingo, dem skulle det være!
Farver og artwork blev besluttet og en audiolog tog fine afstøbninger af begge mine ører. Yusuf fra UM UK var meget hjælpsom gennem hele bestillingsprocessen og mine aftryk blev sendt afsted til England. Sammen med lige knap 5500 kroner... Det skulle vise sig at Yusuf's oprindelige estimat på 4-6 uger var lidt optimistisk og han var bestemt ikke for god til at svare på emails undervejs. Jeg tror de har drøntravlt for flere gange kom der svar midt om natten på spørgsmål sendt om dagen.
I dag (28/02/2012) ankom mine Merlins så endelig efter 8 ugers ulidelig (ikke mindst for mine omgivelser) ventetid. Farver og artwork var som det skulle være, dog ville jeg gerne have haft faceplaten lidt mørkere. Pasform og lyd er til gengæld bedre end jeg nogensinde havde turdet drømme om. Man skal lige vænne sig til at tage dem ind og ud, men de "forsvinder" når de er på plads, jeg mærker dem ikke.
Første lydindtryk, 1 times lytning:
Lyden er intet mindre end perfekt - i hvert fald for mig. Vokaler gengives umådeligt rent og detaljeret, det lyder virkelig som om sangeren står foran en og synger. Skal jeg sammenligne med en anden hovedtelefon må det blive Sennheiser's HE 60 elektrostater som AWG 63 var så venlig at lade mig prøve til meet'et i Esbjerg. Ufatteligt klart og uanstrengt og det føles som om at uanset hvilken retning musikken trækker så kunne Merlin bare blive ved. Men i modsætning til HE 60, så er der et element mere... BAS! Nøøøj hvor har jeg savnet den bas! Autoritær og dyyyyb, men stadig hurtig og med godt punch som jeg husker det fra mine Atrio. Basmæssigt er det som at have ATH-Pro700 mk II krydset med Ultrasone Pro 900 - i en in-ear. Med en impedans på kun 12ohm og en følsomhed på 105dB havde jeg frygtet at høre en masse støj og at volumenkontrollen ville være ubrugelig - det er ikke tilfældet! Med min HRT HeadStreamer er baggrunden kulsort og så skal de faktisk have lidt mere volumen end W3 for at nå samme lydstyrke.
Det var lige mit første rant, jeg vil løbende opdatere dette indlæg med lytteindtryk og mere kontrollerede tests
Dag to, 6 timers lytning i dag (10 timer i alt)
Jeg kunne skrive dagens review med en smiley:
- I hvert fald når det kommer til lyd & komfort.Jeg tog mine stenhårde acrylskaller i ørerne kl. 7:45 i morges og der har de siddet siden. Klokken er nu 14:15 så med et par telefonopkald og en frokost (in-ears er ikke gode når man tygger...) som eneste afbrydelser har jeg i alt lyttet til mine Merlins i 6 timer i alt. Jeg havde regnet med en tilvænningsperiode, men måske er det min tid med andre in-ears der gør at jeg ikke mærker det mindste ubehag ved at bruge mine CIEMs. Pasformen er perfekt og når man først har styr på at tage dem i ørerne (der er en vejledning i pakken) så går det mindst lige så hurtigt som et par almindelige in-ears med Shure Olives eller Comply skumpropper.
Lyden er intet mindre end perfekt for mig. Efter 4 timers lyttetid igår og 6 timer i dag har jeg ikke endnu mødt noget hvor jeg tænkte "Det kunne lige blive lidt bedre hvis...". På "min" indspilning af Carl Orffs Carmina Burana havde jeg før problemer med at skelne et af korene fra messingblæserne. De ligger tonemæssigt så tæt at det nærmest lyder som om koret "clipper". Da jeg fik HRT HeadStreamer kunne jeg begynde at opklare mysteriet med W3 hvor jeg efter flere gennemlytninger kunne høre hvad der skete. Med Merlin kan jeg kun undre mig over at det før var et problem at skelne for det står krystalklart nu. Ligeledes kan jeg på den live-performance af You'll Follow Me Down som jeg belemrer alle med tydeligt skelne trompeten fra trombonerne i baggrunden. Det kunne jeg også da jeg prøvede HD800, men der lød det som om jeg fik serveret en tallerken med vokal, en tallerken med blæsere og og en lille skål guitar ved siden af.* På mine CIEMs bliver det hele til en musikalsk helhed uden på noget tidspunkt at blive mudret. Det er svært at forklare, men alle elementerne kan tydeligt indentificeres men fremstår alligevel som en nærmest organisk helhed. På Trentemøllers "Moan" (fuld version, ikke radio edit) var den mandlige vokal fra 6:22 til 6:45 før noget jeg skulle lytte efter, nu står den klart og tydeligt som en del af lydbilledet. Dette præsteres vel at mærke mens den overliggende melodi flyder uhindret afsted og bassen lægger et solidt fundament mens alle de andre spændende detaljer svæver ud og ind af nummeret. Endnu et genreskift bringer mig til R.E.M.s glimrende "E-Bow The Letter" hvor Michael Stipes stemme lyder eminent, lidt tilbagelænet som om han sidder på en barstol og filosoferer for indimellem at læne sig frem mod mikrofonen og slå sine pointer fast. Jeg har aldrig før lagt mærke til når han trækker vejret ind eller når han fugter sine læber men det kan høres på nummeret. Og igen lægger bassen afslappet et dybt fundament der mere mærkes end høres på dette nummer. For mere direkte vokal skifter jeg til det bedste der nogensinde er kommet ud af Bridget Jones filmene: Rufus Wainwright feat. Dido - I Eat Dinner. To gode stemmer i en overraskende god indspilning der lyder som om man står i studiet med dem. Især ved 2:27 hvor Dido tager en dyb indånding inden hun sætter ind lidt til højre for midten af lydbilledet. Jeg er SINDSSYGT imponeret over at disse CIEMs kan levere en klarhed og en klang jeg tidligere kun har hørt på Beyer T1, Sennheiser HE 60 og de dyre drenge fra Stax** og samtidig giver mig al den bas jeg drømmer om - når det er i nummeret. Bassen bliver ikke overdrevet, men du kan være sikker på at hvis det er i nummeret så vil Merlin servere det, også selvom det går dybt. På albummet "Open Your Ears" der blev lavet i samarbejde mellem HDTracks og Head-Fi er der et nummer der hedder "Heartbeat" der af 4 omgange tester DYB bas - hhv. 50, 40, 30 og til sidst 20hz. Med Ultrasone Pro 900 var det et super sjovt nummer til de første tre mens de 20Hz lød fjerne og mærkelige. De gør de også på Merlin - men nu kan jeg tydeligt mærke dem ned i halsen og i brystet. Det drejer sig nok nærmere om at 20Hz ligger lige på grænsen af det hørbare end om at Merlin ikke rækker derned.
Alle hovedtelefoner jeg hidtil har haft eller prøvet har været et kompromis. Der kunne være suveræn bas og diskant, men tilbagetrukket mellemtone som Pro 900 eller sublime volkaler og soundstage som K701 der til gengæld ikke havde nogen bas. Westone 3 havde lidt af det hele - fin diskant, fin mellemtone og fin bas. Jack of all trades, master of none. Misforstå mig ikke, W3 er rigtig gode - de er bare SLET ikke på niveau med Merlin. Man kan argumentere at til 6.000 kroner (og cirka ingen gensalgsværdi) skal det også være forbandet gode hovedtelefoner men jeg føler til fulde de lever op til prisen og ventetiden - and then some. Jeg havde håbet på lidt bedre W3 med lidt ekstra bas - i stedet har jeg fået det bedste fra alle de hovedtelefoner jeg har prøvet, i ét lille sæt formstøbte skaller. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke gjorde det noget før.
"Jamen er det hele så rosenrødt?" Nej desværre. Unique Melody har i lang tid haft et suverænt ry for håndværk af allerhøjeste kvalitet og med en kundeservice der matcher. Det har de så valgt at droppe lige da jeg bestilte mine Merlins. Mens jeg ventede i 8 uger opdagede jeg at de (UM UK) kunne være ufatteligt sløve til at besvare mails og hvad værre var - der dukkede flere eksempler op på Head-Fi hvor folk havde fået customs med dårlig pasform, forkerte farver osv. Mine havde den perfekte pasform - det siger en del at to hårde acrylskaller ikke kan mærkes i øret - og farven på skallen var perfekt. Men faceplaten havde jeg bedt om at få gennemsigtig sort, en meget mørk tone nærmest kun gennemsigtig i modlys. I stedet er de nærmere røgfarvede, en gennemsigtig mørkegrå. Det gør mig ikke det store, de ser stadig godt ud. Artwork har de også lavet rigtigt, men teksten "Niemals Still" på den venstre ser nærmest krakeleret ud, som om der er kommet fremmedlegemer mellem skal og faceplate. Der ser også ud til at være et par støvkorn i samlingen så jeg har aftalt med en kollega at jeg lige låner hans makro-objektiv så jeg kan få taget billeder af det. Man skal lede efter fejlene for at se dem, men de er der. Teksten ser faktisk møgfed ud i krakkeleret rød, men I kan tro jeg skal brokke mig. Til 6.000 kroner og 8 ugers ventetid så er det kun perfektion der er godt nok. De kom i en flot præsentationsæske i rødt kunstlæder, som jeg åbnede én gang for at tage dem ud. Da jeg i aftes skulle vise æsken til min kone kunne den knap åbnes fordi læderet var gået op i limningen og låget derved havde forskubbet sig. Velkommen til Kina... Småfejlene er langt fra nok til at jeg vil sende dem til re-shelling, men jeg vil forsøge at få et afslag i prisen eller en anden form for kompensation.
Dag tre, 9 timers lytning (Mange timer i alt)
Uanset hvad jeg smider efter dem så lyder de fuldstændig uanstrengte. Det er superfedt at høre elektronisk musik på dem, men også ting som Eric Clapton unplugged, Feist og Tori Amos er en helt ny oplevelse på dem. Alting står SÅ meget klarere nu og så dukker der nye ting op - f.eks. underliggende basgange der ligger så dybt at jeg ikke har kunnet høre dem før. Mellemtone og diskant står krystalklart men der kommer også en rytme der kan mærkes - uden det nogensinde overdøver eller forstyrrer resten. I stedet bliver det en del af helhedsoplevelsen som til en god livekoncert. Alt dette er direkte ud af min HeadStreamer, men nu er jeg begyndt at spekulere på hvordan det mon ville lyde med en lille balanceret forstærker som RSA Protector eller SR71B...
*Jeg hørte kun HD800 meget kort og på en solid state forstærker. Jeg er på ingen måde ekspert i HD800 lyden, men beskriver blot min oplevelse af den som værende utrolig analytisk.
**Ikke at de 3 lyder ens, de er blot alle tre utrolig højt opløste i deres lyd uden at ofre helhedsindtrykket
)
