Heir Audio Universal IEMs



Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf hks777 » 4. sep 2012, 22:08

hvor komfortable er 4ai?
er de nemme at sætte i øret, så de sidder rigtig?
Gear:
custom made stationær pc->v-link III->colorfly c4->RSA sr71b->He-500
Asus u46s->Fiio E10->HyperX Cloud
ipod classic->RSA sr71b-> ????
hks777

Brugeravatar
 
Indlæg: 537
Tilmeldt: 1. apr 2011, 16:19
Geografisk sted: 20 km fra kolding

Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf nc8000 » 4. sep 2012, 22:12

De er hverken nemmere eller sværere end flertallet af iem'er og pasformen afhænger som med dem alle af om man kan finde den rigtige tip
nc8000

 

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 4. sep 2012, 22:19

nc8000 skrev:De er hverken nemmere eller sværere end flertallet af iem'er og pasformen afhænger som med dem alle af om man kan finde den rigtige tip


Fuldstændig korrekt - som med langt de fleste iems. De er ret små, så de fleste burde kunne få plads til dem i lyttelapperne 1musik
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf hks777 » 4. sep 2012, 22:42

Sorensiim skrev:
nc8000 skrev:De er hverken nemmere eller sværere end flertallet af iem'er og pasformen afhænger som med dem alle af om man kan finde den rigtige tip


Fuldstændig korrekt - som med langt de fleste iems. De er ret små, så de fleste burde kunne få plads til dem i lyttelapperne 1musik


tak :-)
det lyder fint, for sĂĄ kan jeg finde ud af om iem er noget for mig, ang komfort.
jeg kunne godt tænke mig at høre dem, hvis det er muligt at komme på touren endnu. Jeg skal nok prøve på at komme med en anmeldelse af dem.
Gear:
custom made stationær pc->v-link III->colorfly c4->RSA sr71b->He-500
Asus u46s->Fiio E10->HyperX Cloud
ipod classic->RSA sr71b-> ????
hks777

Brugeravatar
 
Indlæg: 537
Tilmeldt: 1. apr 2011, 16:19
Geografisk sted: 20 km fra kolding

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Kvaksalver » 5. sep 2012, 09:39

Sorensiim skrev:Fuldstændig korrekt - som med langt de fleste iems. De er ret små, så de fleste burde kunne få plads til dem i lyttelapperne 1musik

Og det er derfor jeg kampelsker mine customs! Jeg har forskellige størrelse øregange og har aldrig rigtigt kunne få nogen former for tips til at sidde ordentligt i begge ører. Hvis ikke de drattede ud konstant gav de kløe i øregangen (og til sidst kløe i Put-i-kurv fingeren)...
Kvaksalver

Brugeravatar
 
Indlæg: 453
Tilmeldt: 4. jan 2012, 16:28
Geografisk sted: 8000C

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Rappo » 5. sep 2012, 21:11

Mit foreløbige indtryk af Heir 4.Ai. Hold så kæft! De gør altså mange ting rigtigt godt! :-)

Der skal nok komme nogle mere uddybende indtryk herfra, nĂĄr jeg har lyttet lidt mere til dem.
Har allerede gang i en god lang kladde (som indtil videre er noget værre rod ruller1 ).
Mit grej <--
I need my 1987 DG-20 Casio electric guitar, set to mandolin, yeah. Drop the drums!
Rappo

Brugeravatar
 
Indlæg: 1980
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:37
Geografisk sted: Odense

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Rappo » 11. sep 2012, 10:00

Jeg har haft fornøjelsen af at låne Sørens Heir 4.Ai i en lille uges tid og her følger så mine indtryk.

Indledning
Jeg vil indledningsvis starte med at fortælle, at mit forhold til IEMs er en anelse broget. Jeg har ganske begrænsede erfaringer med forskellige IEMs, men fælles for dem alle er at det er noget man putter i ørerne. Noget som jeg for at sige det som det er, ikke er særligt begejstret for.
Jeg har altid set IEMs som lidt af et kompromis, noget man måtte nøjes med af forskellige praktiske årsager, såsom behovet for isolation og det faktum, at deres størrelse gør dem yderst velegnede til transport.
Jeg har altid været mest til on-ear eller over-ear hovedtelefoner, både fordi at de efter min mening er mere komfortable, men også fordi at det er her at jeg har haft de bedste lytteoplevelser. Det kan selvfølgelig skyldes flere ting. Dels kan jeg have hørt de forkerte IEMS, eller måske har jeg bare ikke haft held med at finde de rigtige tips, til at sikre optimal komfort og isolation. Jeg har dog stadig haft en fornemmelse af, at jeg måske gik glip af et eller andet og da jeg fik tilbudt at prøve Sørens Heir 4.Ai tænkte jeg, at det måtte være den perfekte lejlighed til at give IEMS en chance mere.

Jeg har for nyligt solgt mit stationære setup og derfor bliver mine indtryk udelukkende baseret på Fiio E10 og på Sandisk Sansa Clip+. Jeg vil undervejs bruge mine egne Westone UM1 som målepunkt/reference, da det er hvad jeg har at sammenligne med.
Jeg har med vilje valgt ikke at tage billeder af herlighederne, da jeg ikke mente at jeg kunne gøre det bedre end Søren, der dog fik lidt hjælp fra Mertodinlo's Macro-linse.

De fysiske indtryk
Da jeg modtog Heir 4.Ai med posten og fik åbnet papkassen, blev jeg med det samme imponeret over den Otterbox som de leveres i. Den er på ingen måde spor fancy at se på, men til gengæld virker den utrolig solid. Jeg tror at jeg uden problemer ville kunne stille mig op på den, uden at indholdet eller æsken ville tage skade af det. Det er dog ikke en teori jeg ønsker at afprøve i praksis, men måske kunne Søren overtales til at lave den test ved en lejlighed?
Heir 4.Ai synes ikke af så meget lige når man lige tager dem ud af æsken. Nok mest fordi de har den størrelse, som IEMs nu engang har. De er lækkert udført med flot træ på faceplaten og den del der skal ind i øret er mørk lilla og en anelse gennemsigtig i kraftigere belysning.
Det medfølgende kabel virker også ret lækkert, om end det er en smule stivere end kablet til mine Westone UM1. Der medfølger et ok sortiment af tips, så der skulle være gode muligheder for at finde nogle der passer.

Lyden
Til at begynde med lyttede jeg først lidt til mine egne Westone UM1, for at have et bedre grundlag at bedømme Heir 4.Ai ud fra. Forinden havde jeg netop skiftet tips til Shure Olive i størrelse medium, som gav mig præcis den isolation og pasform, som jeg ikke tidligere havde haft succes med at finde. Det gav mine Westone UM1 et tydeligt løft i primært de nedre frekvensregioner og et langt mere balanceret helhedsindtryk. Nå, ikke mere om Westone UM1 - nu til Heir 4.Ai.

Et af de første numre jeg satte på var 'Leyla' fra Eric Claptons Unplugged album. Det første der slog mig var mængden af detaljer! Jeg har hørt det nummer hundredvis af gange og jeg troede seriøst ikke at der var mere at komme efter. Mængden af detaljer som leveres af Heir 4.Ai er intet mindre end imponerende!
Det næste jeg bemærkede var hvor præcist man kunne placere de enkelte musikere i lydbilledet. Lad mig prøve at beskrive: Hvis man forestiller sig en udfoldet vifte som holdes horisontalt ud foran ansigtet, således at selve viften peger væk fra ansigtet. På denne kan man uden problemer placere de forskellige instrumenter, alt efter hvor man fornemmer de er. Ok, det var måske ikke verdens bedste beskrivelse, men i ved hvad jeg mener!
På 'Maker' fra Finks 'Sort of Versions' album bliver vokalen præsenteret meget up front. Det føles lidt som at være til intim-koncert og sidde på forreste række. Det er faktisk lige før at det er en smule for meget af det gode, men helt bestemt imponerende. Jeg kan da også afsløre at akustisk guitar lyder forrygende på 4.Ai!

Heir 4.Ai er gode til at håndtere musik med mange lag. På mange hovedtelefoner kan man opleve at disse lag flyder sammen og til sidst, kan man ikke rigtigt længere skelne de enkelte instrumenter fra hinanden. Dette er bestemt ikke tilfældet med Heir 4.Ai. Selv når alle lag er lagt på kan man stadig koncentrere sig om det enkelte instrument, men samtidig kan man også vælge blot at nyde musikken som en helhed.
De prøver ikke at fremhæve noget og de gemmer bestemt heller ikke noget væk. Jeg vil ud fra min forholdsvist sparsomme erfaring påstå at de er ret neutrale i deres signatur. Jeg har tidligere været rædselsslagen for grej med en meget neutral lydsignatur, da det efter min overbevisning ofte førte til, at musikken blev ret kedelig at lytte til. Jeg ved ikke hvordan Heir 4.Ai præsterer at være så neutrale, men stadig er interessante at lytte til? Måske har mine præferencer for lyd ændret sig på det seneste.

Dedikerede bassheads vil nok ikke finde Heir 4.Ai så voldsomt interessante. Efter at have lyttet lidt til dem, havde jeg en klar fornemmelse af at bastung elektronisk musik, ville være en for stor mundfuld for dem. Jeg vil ikke betegne mig selv som basshead og jeg synes faktisk at f.eks. VCMG fungerede ganske fint på dem. De går dybt i bassen og leverer et fornuftigt punch. Elektronisk musik er dog ikke den genre hvor de imponerede mig mest, men jeg vil stadig betegne deres performance i denne genre som mere end acceptabel.

Komfort
Ja, nu kommer vi til det. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke bryder mig om at putte ting i mine ører. Derfor har jeg heller aldrig for alvor kastet mig over IEMs. Heir 4.Ai er med de medfølgende tips mere behagelige at have i ørerne, end mine Westone UM1 er med Shure Olives. Jeg kan godt lide den måde kablerne er "forberedt" til at gå bagom ørene på. Det hjælper også til at få dem vendt rigtigt når de skal sættes i. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om at jeg havde et sæt IEMs i ørerne og det er præcis denne fornemmelse der gør, at jeg ikke til fulde kan nyde Heir 4.Ai.

Konklusion
Lad mig starte med at sige, at jeg grundlæggende er meget begejstret for Heir 4.Ai, hvis det da ikke kom til udtryk i mine skriverier herover.
De er detaljerede, har en god soundstage og de separerer instrumenter rigtig godt! De formår trods deres gennemgående velbalancerede, men neutrale lyd stadig at være medrivende og engagerende. De gør sig godt med forskellige genrer og det er svært at finde noget der lyder decideret dårligt på dem. De går dybt i bassen og levere et fint punch, dog overhovedet ikke på niveau med f.eks. HD25-1 mkII, men mindre kan nok også gøre det for de fleste.

Ville jeg købe dem? Nej!
Problemet er at det stadig er IEMs og jeg er stadig ikke begejstret for at putte ting i mine ører. Hvis jeg derimod kunne få et sæt on-ear eller over-ear for den sags skyld, som lød henad Heir 4.Ai og som kostede på den rigtige side af $500, så ville jeg ikke tøve med at købe dem! Til alle jer andre som ikke har nogle bekymringer i forhold til IEMs, så kan jeg kun sige prøv dem! Hvis i altså tør...
Mit grej <--
I need my 1987 DG-20 Casio electric guitar, set to mandolin, yeah. Drop the drums!
Rappo

Brugeravatar
 
Indlæg: 1980
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:37
Geografisk sted: Odense

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 11. sep 2012, 10:24

Rappo skrev:Jeg har haft fornøjelsen af at låne Sørens Heir 4.Ai i en lille uges tid og her følger så mine indtryk...


rulle2
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Ole » 14. sep 2012, 18:07

Yay, så kom mine 4.Ai med magnus kabel endelig. Rigtig lækker look and feel. Out of the box synes jeg de er rigtig gode, men ikke bedre end ER4...lyder for mine ører som om lidt af den magiske ER4 energi i toppen er vekslet til lidt mere bas og måske endda en lille smule flere detaljer...eller det kan også blot være den lidt anderledes præsentation der "snyder" med detaljegraden. Det lyder som om de to også trækker lidt forskellige kvaliteter frem i musikken, selvom de også på nogle områder minder om hinanden - synes det er vanskeligt at sige den ene er bedre end den anden ud fra mine præferencer.

Er spændt på at se om de ændrer sig, når de har fået lidt spilletid (og når mine ører har vænnet sig mere til deres lyd - bruger jo stort set kun ER4 normalt). Må dog sige, at når man ser på prisen, er Etyerne stadig det bedste køb jeg har foretaget indtil videre, hvis man ser på value for money alene ift. lydkvalitet.
Ole

Brugeravatar
 
Indlæg: 479
Tilmeldt: 6. feb 2012, 19:50
Geografisk sted: Kolding

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Ole » 26. sep 2012, 21:25

Vil da også lige give mit helt subjektive indtryk af Heir Audio 4.Ai med Magnus 1 kabel som jeg nu har fået lyttet intensivt til små to uger. Indtrykkene er med forbehold for, at de blev indkøbt som direkte konkurrent til mine ER4 som jeg elsker lyden af, så det er referencen og præferencen lydmæssigt. Angående musiksmag, så har jeg et soft-spot for sprøde kvindelige vokaler. Indtryk er på baggrund af mit stationære setup med Heed Canalot som forstærker.

Look and feel
4.Ai leveres i en meget solid og lidt stor otterbox, hvor der medfølger renseværktøj, 3x3 sæt tips af forskellig type og størrelse samt to gummibånd med Heir Audios logo. Kvalitetsmæssigt er der ikke noget at sætte en finger på.

Som beskrevet og illustreret af andre i denne tråd er 4.Ai enhederne lidt mindre end man umiddelbart forventer, men må betegnes som virkeligt flotte. Magnus 1 kablet er supersmidigt og giver lige den sidste finish til sættet, omend jeg synes det måske er en anelse dyrt relativt set i forhold til 4.Ai's egen pris. Det eneste jeg kan komme i tanke om der godt kunne være konstrueret lidt anderledes er, at jeg godt kunne tænke mig, at der havde være en lille forsænkning eller noget hvor stikket fra kablet monteres. Nu passer jeg ret godt på mine ting, så det er ikke det store problem, men synes alligevel at benene på stikket ser noget små og tynde ud og iems er jo trods alt primært til transportabelt brug, så mere solidt er alt andet lige bedre, selvom man nok automatisk vil være lidt mere påpasselig med dem end et par standard 5-700 kr. iems.

Komfort
Har skiftet lidt mellem med de medfølgende tips, hvilket skyldes at dybt fit i min højre side er lidt besværlig. Venstre side passer fint med de medfølgende røde tips, imens højre opbyggede tryk, selvom de røde tips også var dem der gav bedst forsegling her. Var lidt overrasket over at de ikke sad dybere i ørene. Har man ikke "mærkelige ører" som undertegnede, sidder de ellers fint og er rigtigt behagelige. Synes de har lige præcist den rette længde memory wire/tube (passede godt bagom øret selvom jeg har briller) og der har været nul kabelstøj i praktisk brug, hvilket er en meget velkommen forbedring i forhold til mine ER4.

Lyd
Lydmæssigt er de efter mine ører et stykke fra ER4 karaktermæssigt. Det jeg synes de primært har til fælles er et højt detajleniveau og de begge er virker rimeligt neutrale i lyden og kan spille meget forskelligt musik, hvor det lyder godt, 4.Ai nok værende endnu mere alsidig end ER4 pga. den lidt anderledes balancerede tilstedeværelse af bas.

Bas
Oh ja, her leverer 4.Ai varen! Med hensyn til bas lytter jeg ikke som sådan særlig meget til bastung musik, hvorfor jeg primært ønsker tilstedeværelse af bas for at give noget "krop" til instrumenter frem for den store kvantitet til mere club- eller rockorienteret musik. En balance som 4.Ai rammer ret godt efter min mening. Især tunge strenginstrumenter og større trommer, hvor der er en bassy "efterklang" lyder rigtig godt og er noget jeg foretrækker over ER4, der er stram og præcis, men ikke har den samme krop. Private og Rihanna får et sjældent og positivt genlyt, ligesom Rammstein også får et oplevelsesmæssigt løft og mine numre med The Storm som jeg ikke kan holde ud at lytte til med ER4 lyder rent faktisk rimeligt - nå ja de lød aldrig fantastisk, heller ikke da jeg havde Denon D7000, så træerne gror ikke ind i himlen. ER4 får dog generelt baghjul her.

Midten
Det er nærmest her 4.Ai og ER4 er lydmæssigt tættest hinanden - og så alligevel ikke. Der leveres spandevis af detaljer fra dem begge og de lyder også begge ret neutrale i lyden, men det virker som om vokalerne på 4.Ai er en anelse mere adskilt fra den instrumentale del af musikken end det er tilfældet med ER4, der på en eller anden måde lyder lidt mere naturlig, måske det er fordi jeg oplever en manglende rumfølelse med 4.Ai samtidig med at bassen er mere dominerende end på ER4. Instrumenter lyder til gengæld generelt rigtig godt her fra 4.Ai, bassen kommer ligesom ind og giver noget også her i mellemtonen, der tilsammen giver en rigtig god lytteoplevelse. Dog synes jeg de lidt har samme svaghed som mine gamle Denon D7000, hvor noget af kontrollen ligesom røg når der skete meget i lydbilledet på samme tid - tænk klassisk musik med godt gang i orkestergraven.

Det skifter lidt hvilken af de to jeg generelt synes, der lyder bedst pĂĄ forskellige musiknumre her.

Toppen
4.Ai går pænt op i toppen og har fint med energi uden at blive alt for skarp i lyden. ER4 har dog en mere klar og luftig lyd heroppe, hvilket sammen sammen med den høje grad af detalje og kontrol bare giver en helt særlig oplevelse i præsentationen af kvindelige vokaler, når de synger for fuld udblæsning i de høje tonelejer. Blot for at det ikke skal misforstås, så lyder 4.Ai altså rigtigt dejligt i toppen, det er udelukkende i direkte sammenligning med ER4 det bliver sådan lidt....."tæt på, men ingen småkage".

Konklusion
Hvilken er så bedst, ja det synes jeg egentlig de er for forskellige til at kan man sige noget fornuftigt om. Personligt foretrækker jeg dog stadig ER4, da jeg lytter til musik primært centreret omkring vokaler. ER4 kan bare noget særligt med vokaler især i toppen, hvor de leverer en særlig energi, klarhed og luftighed, imens intimiteten stadig bevares. Egentlig vil jeg lige nu gerne have ER4-lyden i 4.Ai indpakningen.

4.Ai kan til gengæld noget med især instrumenter i nedre mellemtone og bunden, som giver en rigtig god lytteoplevelse og dette uden at gå særlig meget på kompromis med detaljer eller få resten af lydskalaen alt for mudret til eller blive druknet i altdominerende bas. Lyttede jeg i højere grad til "gammeldags" jazz, mere basset pop eller rock, så ville jeg nok være mere positiv overfor 4.Ai end det kan lyde til her. Især popnumre som kan lyde grænsende til hæsligt på mine ER4 kan ændre karakter og rent faktisk komme til at lyde godt på 4.Ai.

Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at jeg direkte ud af min iPhone føler jeg får mere ud af 4.Ai end ER4, imens det tipper over til fordel for ER4 når 2Stepdancen kobles på.

Billede
Billede
Billede
Ole

Brugeravatar
 
Indlæg: 479
Tilmeldt: 6. feb 2012, 19:50
Geografisk sted: Kolding

Sv: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 26. sep 2012, 22:47

Super godt review!
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 27. sep 2012, 13:42

Jeg må også lige huske at give dig ret i en ting - Magnus kablet er rigtig lækkert, men relativt set er det lidt for dyr en opgradering til 4.Ai. Godt jeg købte det til mine 8.A i stedet ruller1
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Victor Halgaard » 29. sep 2012, 22:58

Er der egentlig nogen der har prøvet 4.Ai med rene sølvkabler? Jeg har bestilt custom versionen, og er lige ved at overveje hvilket materiale der ville være det bedste til kablet til dem...
The Headphone Viking - Courtesy of the sixth circle of Hell... | Mine Kabler kan ses her: http://huginmunincables.blogspot.dk/

Astell&Kern AK240 > Questyle CMA800r / ALO Rx Mk3b > Sennheiser HD800 / Beyerdynamic T1 / IE800 / Beyer DT1350 / Heir 4.A / Fostex TH600 / Pioneer SE-L40 / Koss KDE-250 /
Victor Halgaard

Brugeravatar
 
Indlæg: 1493
Tilmeldt: 17. sep 2011, 15:28
Geografisk sted: AsgĂĄrd

Sv: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 29. sep 2012, 23:05

Victor Halgaard skrev:Er der egentlig nogen der har prøvet 4.Ai med rene sølvkabler? Jeg har bestilt custom versionen, og er lige ved at overveje hvilket materiale der ville være det bedste til kablet til dem...

1) Tillykke med bestillingen! :-D
2) Rent sølv (Silver Poison + TWAG) er lige i skabet til dem, men ikke så meget bedre end mit SPC Magnus at jeg kan få mig selv til at smide pengene for det - især ikke når man tager smidigheden ned i betragtning :-)
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Victor Halgaard » 30. sep 2012, 15:24

Tak for svaret, men heir efterlod mig med en lang næse

Edit: Søren og The Wizard redede mig - så min næse har det fint, og jeg kan nu komme tilbage til at arbejde på kabler musik15
Senest rettet af Victor Halgaard 1. okt 2012, 14:46, rettet i alt 1 gang.
The Headphone Viking - Courtesy of the sixth circle of Hell... | Mine Kabler kan ses her: http://huginmunincables.blogspot.dk/

Astell&Kern AK240 > Questyle CMA800r / ALO Rx Mk3b > Sennheiser HD800 / Beyerdynamic T1 / IE800 / Beyer DT1350 / Heir 4.A / Fostex TH600 / Pioneer SE-L40 / Koss KDE-250 /
Victor Halgaard

Brugeravatar
 
Indlæg: 1493
Tilmeldt: 17. sep 2011, 15:28
Geografisk sted: AsgĂĄrd

Sv: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 30. sep 2012, 15:36

Victor Halgaard skrev:Tak for svaret, men heir efterlod mig med en lang næse

Huh?
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf vaskebjørnen » 10. okt 2012, 19:28

Nu er jeg jo ikke ligesĂĄ god en skribent som andre der har skrevet om disse..

Heir 3.Ai
Er en meget musikals Iem med en god evne til at spille bas uden at diskanten og mellemtonen forsvinder væk, med dem har Heir ramt en ret god balance. De har afsløret nogle forskellige ting i musikken jeg aldrig har bemærket tidligere, dette skyldes helt sikkert evnen til at spille mellemtone som PRO900 jo ikke ligefrem emmer af.
Kablet er ret lækkert (her er sikkert nogle der vil modsige mig, det er første gang jeg har med løse IEM kabler at gøre), ret smidigt men memory-wire er alt for lang og irriterende
De tips der fulgte med fandt jeg en der passede fint i mine ører med god komfort, til tider glemte jeg alt om de sad der rigtig lækkert. Isolationen er osse i den rigtig gode ende, det er nok den bedste isolation jeg har prøvet i forhold til andre tips/iem kombi'er jeg har prøvet.

3.Ai er in ear jeg sagtens selv kunne leve med den har en sjov signatur og besidder evnen til at spille det jeg smider efter dem. De klarer de forskellige genrer godt, der er god dybde på electro musikken, fedt drive på rocken har oplevet med trommesættet at slaget på skindet (med Siim's udtryk) føles som en springskalle fra Tøfting. Kvindelige vokaler bliver serveret smukt på et sølvfad.

Vil lige fremhæve lidt fra et par numre

The Cranberries - No Need To Argue
Et fantastisk nummer at nyde og der går helt sport i at finde ud af hvornår guitaren egentlig dukker op, 3.Ai er den der klarer denne opgave bedst og hvor det er nemmest at høre guitaren, mens orgelet kører flot og autentisk sammen med vokalen i centrum for nummeret. Det imponerer mig at orgelet kan stå så masivt i lydbilledet samt det stadig er muligt at få resten med.

Metallica - One
PĂĄ nummeret One opdagede jeg der var ekko pĂĄ James Headfield det havde jeg ikke spottet tidligere, der var osse en imponerende gengivelse af de dobbelte stortrommeslag, og starten pĂĄ nummeret det var super fedt gengivet.

Heir 3.Ai er en suveræn IEM der meget vel kunne snige sig ind i min samling med tiden, rigtig lækkert forarbejdet produkt og de ligner jo en million :grin:
WARNING:DO NOT ATTEMPT TO DRIVE OR OPERATE HEAVY MACHINERY WHILE PLAYING YOUR AIR GUITAR

[GEAR] On the go: Ipod 160GB : Qusp LOD : Alo RX : Future Sonics Atrio
vaskebjørnen

Brugeravatar
Kabelsnedker
 
Indlæg: 2165
Tilmeldt: 19. nov 2011, 15:13
Geografisk sted: Næstved

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 11. okt 2012, 10:44

vaskebjørnen skrev:Nu er jeg jo ikke ligeså god en skribent som andre der har skrevet om disse...


Det gik sq da fint? rulle2
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Sorensiim » 11. okt 2012, 10:45

Jeg har da for øvrigt helt glemt at dele dette: http://www.head-fi.org/t/621602/heir-au ... st_8752965

Billede
The best things in life are free. The second best are very, very expensive.
All the gear but no idea | Komfort-mod til Ultrasone & Beyerdynamic | Mine faste testnumre
Sorensiim

Brugeravatar
 
Indlæg: 4908
Tilmeldt: 13. jun 2011, 14:42
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Heir Audio Universal IEMs

Indlægaf Victor Halgaard » 11. okt 2012, 14:51

De er jo næsten magen til de customs jeg er ved at få lavet! Jeg kan ikke vente xD
The Headphone Viking - Courtesy of the sixth circle of Hell... | Mine Kabler kan ses her: http://huginmunincables.blogspot.dk/

Astell&Kern AK240 > Questyle CMA800r / ALO Rx Mk3b > Sennheiser HD800 / Beyerdynamic T1 / IE800 / Beyer DT1350 / Heir 4.A / Fostex TH600 / Pioneer SE-L40 / Koss KDE-250 /
Victor Halgaard

Brugeravatar
 
Indlæg: 1493
Tilmeldt: 17. sep 2011, 15:28
Geografisk sted: AsgĂĄrd

ForegĂĄende

Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 9 gæster