q-Jays trĂĄden



Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Psymon » 13. nov 2015, 11:28

Starter lige med et par hurtige ord nu hvor jeg modtog dem i gĂĄr :)

Som de andre har været inde på, så er indpakningen sublim! Nøj det oser bare af kvalitet.

Jeg kommer fra Sennheiser HD650, CM Pro330v2, MRice E100 og Vsonic GR06 hvor ingen af dem kan betegnes som lyse. De har alle en del baspunch, specielt Vsonic som er min primære ud af huset høretelefon har markant mere bas. Så blev noget overrasket over hvor tynde og lyse Q-Jays lød.

Jeg har dem med på jobbet i dag, og direkte ud af min Sony Z3 (med Sony Concept Marshmellow ROM) er jeg ved at vende mig til dem. De er ret utilgivelige, og kan nemt høre baggrundsstøj fra optagelser og lidt sibilance. Jeg tror dog at jeg pt savner lidt punch, eller måske autoritet?, i bassen. Det kan dog godt være det er min telefon der ikke er den bedste kilde, den formår dog at få mine Vsonic, MRice og CM inears til at spille ganske fornuftigt, specielt med Sony Concept Marshmellow, som jeg synes har mere kraft den stock Sony ROM.

Jeg satser pĂĄ at fĂĄ lyttet gennem min oDAC/O2 kombo hen over weekenden og se hvad de virkelig kan :)
Psymon

 
Indlæg: 786
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:11
Geografisk sted: Brønshøj

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Psymon » 17. nov 2015, 11:11

NĂĄ, det blev et kort lyt fra min side, fik lige fremskyndet en flytning, sĂĄ har ikke tid til at give Q-jays en chance for at overvinde mig.

Nu skriver jeg overvinde, og det mener jeg, for jeg må ærligt indrømme jeg finder dem kedelige. De er blevet beskrevet som elegante og meget fine uden at gøre noget forkert. Jeg synes dog at de er så elegante og fine, at de heller ikke gør så meget rigtigt. Jo de er da flotte, og når man kigger på dem glæder mig sig til at stoppe dem i ørene. Men de er lidt ligesom en pæn pige der ikke har så meget at sige. Flot at kigge på, men kedelig at tale med.

Elegancens højborg bliver for mig til kedelighedens bundløse hul.

Jeg har ikke et ondt ord at sætte på konstruktionen, for nøj hvor er de lækre! Men de overvinder ikke mig. Når jeg lytter til dem bruger jeg mere tid på at finde noget musik der er spændende at lytte til på dem, end at nyde musikken.

Så det var mine korte, om end lidt hårde, ord om Q-Jays høretelefoner.
Psymon

 
Indlæg: 786
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:11
Geografisk sted: Brønshøj

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf nc8000 » 17. nov 2015, 14:18

Det ville da også være underligt hvis alle var begrjstrede for en given hovedtelefon, det tror jeg aldrig er sket før, og de har da helt klart en signatur der trækker i en bestemt retning
Auralic Aries Mini > Audiolab 8200CD cd/dac > RudiStor RPX-100
Sony NW-ZX2
iPhone SE

HiFiMan HE-6, Ultrasone Signature Pro, JH13 (alle balanceret TWau Reference)
q-Jays second gen
nc8000

Brugeravatar
 
Indlæg: 1513
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:28
Geografisk sted: Kalundborgegnen

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Burning777 » 17. nov 2015, 15:14

Sådan har det alle dage været med hovedtelefoner i den lejr. Etymotic ER-4S, Beyerdynamic T70 og Signature Pro. De kan alle skræmme mange lyttere væk og det kan man ikke fortænke dem i.

Jeg har det omvendt. Jo mere farveløs og neutral selve hovedtelefonen er jo mere kan jeg nyde musikken. Så kan jeg fokusere på om opløsningen og hurtigheden opleves god. Jeg kan sagtens imponeres af en umiddelbar WOW-faktor i visse hovedtelefoner og jeg kan sagtens nyde en Grado-oplevelse med jævne mellemrum. Audezee-lyd har jeg dog endnu aldrig brudt mig om. Disse typer har det dog ofte med at komme til at virke omvendt i det lange løb for mig og jeg bliver træt af deres lyd. Så det er godt, der er forskellige smags-varianter.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Buyer no 1 » 17. nov 2015, 20:17

Psymon skrev:Når jeg lytter til dem bruger jeg mere tid på at finde noget musik der er spændende at lytte til på dem, end at nyde musikken.


Rigtig godt udtrykt rulle2

Jeg kender det udmærket fra mig selv :-)
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf aparthia » 25. nov 2015, 06:05

Jeg vil ikke rigtigt kommentere på lyden, før jeg får sat mig ordentligt ned i weekenden, men jeg har fumlet lidt med diverse tips og efter lidt eksperimentiering synes jeg faktisk ikke det er et problem at bruge 'triple-flanges' på dem. Tuden er ikke lige så lang og er en smule tykkere end de på Etymotics. Det gør at spidsen af tipsne er en smule mere løse, men når først man får dem ind i øret sidder de faktisk fint uden at stikke længere ud end den spids der er hen imod ansigtet og man kan eksempelvis lægge med dig op ad en pude eller have dem på under tætsiddende hovedbeklædning.

En ting jeg fandt halvt frusterende var fraværet af indikatorer for, hvad der er venstre og højre andre end selve formen på den. De traditionelle blå/røde prikker syntes jeg godt kunne være der uden, det ellers ville ødelægge designet.
aparthia

Brugeravatar
 
Indlæg: 215
Tilmeldt: 27. jul 2011, 16:04

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Claus-DK » 25. nov 2015, 08:41

Helt enig i det med sidemarkeringerne, det er for småt og svært at se.
Der er en markering, der sidder en lille streg på højre side, markeringen er på selve kablet ikke monitoren og den er meget lille..

Grunden er det aftagelige kabel, der er sådan set ikke nogen højre og venstre på monitoren, de er ens og grundet deres krumning bruges de i begge sider, så derfor er markeringen nød til at være på kablet..

Jeg har gennem de sidste 10 år prøvet 80 % af deres sortiment og det der højre og venstre er det eneste i deres designs jeg er frustreret over, det er mere eller mindre skidt på samtlige af de modeller jeg har haft..

Man lærer dog hurtigt at se forskel på dem og bruger man kablet med microfon er det endnu lettere.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf aparthia » 25. nov 2015, 09:34

Der er rigtigt nok en streg på det højre kabel, men jeg synes den forsvinder, i hvert fald med det mikrofonløse kabel, under selve monitoren, når kablet er skruet helt fast. Hvis man holder dem op ved siden af hinanden, kan man godt genkalde, hvilken, der skal vende hvilken vej, men det er stadig mildt irriterende. :-x
aparthia

Brugeravatar
 
Indlæg: 215
Tilmeldt: 27. jul 2011, 16:04

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Claus-DK » 25. nov 2015, 10:50

Jeps, jeg kan kun give dig ret, jeg har selv et stykke grimt tape siddende pĂĄ mit kabel..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf aparthia » 9. dec 2015, 15:44

Jeg fik vist aldrig skrevet tilbage heri. Jeg er ikke sĂĄ vant til at beskrive lyden pĂĄ sĂĄdanne IEMs, sĂĄ jeg beklager, hvis ordbrug/vendinger ikke meget mening giver:

De lyder overordnet rigtig godt, bassen er ikke overdrevet, men heller ikke fraværende. Den er dejlig stram uden at være for 'stor'. Jeg er enormt imponeret over, hvor klare vokaler står her sammenlignet med, hvordan de lyder på mine HF-5. Der er dog et eller andet ved diskanten, jeg ikke rigtigt kan komme overens med. På musiknumre, hvor der indgår meget guitar eller fløjte(eg Huldre), går der ikke lang tid, før jeg må tage dem ud og holde en pause.

Strøtanker, der ikke er lydrelaterede:

1. Jeg satte det par triple-flanges fra mine HF-5 på dem, for at se hvordan det duede, og de sidder meget sikkert derpå. Da sneglen ikke er lige så lang sidder det yderste stykke af dem lidt løst, men man kan vrikke dem på plads, og når de først sidder inde i øret, er de rigtig behagelige at have på og isolererer rigtig fint. Det yderste stykke på q-Jays er et nummer større end sneglen på mine Etymotic eller Earsonics er. Det betyder, at de triple-flanges jeg brugte på q-Jays nu har fået et for stort hul til at sidde stramt nok på mine HF-5, hvor de falder af, når de monitorerne tages ud af øret.

2. De er dælme små! Jeg ved andre har sagt det samme, men det er noget helt andet at få dem i hånden. Jeg lå og så en film på sofaen med de her i øret op ad en pude, og der var intet problem hermed. Normalt plejer den monitor, jeg har i øret mod puden at stritte imod -- gøre lidt ondt -- hvorfor jeg normalt ikke har den i. Det er intet problem med q-Jays. Jeg ville formodentligt kunne sove med dem uden komfortproblemer.

3. De kunne måske gøre noget mere ud af at mærke højre/venstre. Den lille indikator, der er på den højre side af kablet forsvinder som kablet skrues på plads, og jeg var, efter inspiration fra Klaus, nødt til at putte et stykke tape på den ene for at indikere, hvilken, der går i hvilket øre og det ødelægger lidt deres ellers elegante æstetik.

Jeg bukker og takker for lån, de har været interessante at have forbi!
aparthia

Brugeravatar
 
Indlæg: 215
Tilmeldt: 27. jul 2011, 16:04

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf nc8000 » 9. dec 2015, 17:03

Krumningen på podden angiver siden, den er tænkt til at krumme bagud i øret
Auralic Aries Mini > Audiolab 8200CD cd/dac > RudiStor RPX-100
Sony NW-ZX2
iPhone SE

HiFiMan HE-6, Ultrasone Signature Pro, JH13 (alle balanceret TWau Reference)
q-Jays second gen
nc8000

Brugeravatar
 
Indlæg: 1513
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:28
Geografisk sted: Kalundborgegnen

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Claus-DK » 10. dec 2015, 01:01

Ja det er ligesom med CIEM man lærer hurtigt at se forskel på hvad der skal hvorhen.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Ole » 23. dec 2015, 23:20

Et lille skriv om de kære q-Jays nu her hvor der er nogle timers pause i juletravlheden. Det bliver lidt kort af samme grund, men vil gerne have skrevet, imens alt er frisk i erindring.

Må sige jeg rigtigt godt kan lide designet, lige fra emballagen til de to små, men solide iem huse giver det en følelse af det er kvalitet. Et designmæssigt gennemført produkt.

Iem husene er meget små, hvilket ud over at bidrage til et dejligt diskret udseende også medfører at de er virkelig praktiske og giver god fleksibilitet i brug. Kablet er let, har længde til mobilt brug, er udstyret med et udmærket L-stik samt er udskifteligt, hvor sidstnævnte er et meget stort plus i min bog. På den negative side synes jeg kablet har en tendens til at være besværligt at få viklet ud igen, når det har fået sig filtret sammen.

Omkring selve lyden, er det efter mine ører tale om en flot og ret “klar” lyd, omend q-Jays ikke helt så sprøde i toppen som mine ER4S og generelt knapt så lyse og luftige som mine AKG K3003i (hvidt filter). Men de har en fin balanceret lyd. Tænker faktisk, at det ikke er fordi der egentlig mangler noget i toppen, det er blot min personlige hang til ekstra spræl her, der slår igennem. Forestiller mig de fleste, også med præference imod neutral/lys lyd, vil kunne lide lyden og finde dem meget behagelige og det at de heller ikke i særlig høj grad bidrager til lyttetræthed er en ekstra bonus.

I forhold til det er tale om iems, synes jeg der er god soundstage og lydrummet virker generelt fint. q-Jays virker specielt gode til vokaler, især mandlige. Kvindelige vokaler for fuld udblæsning i toppen, synes jeg dog de repræsenterer marginalt for “høfligt” (efter min smag). Tale generelt i podcasts og lignende synes jeg også de er rigtig gode til. Det er ikke ligefrem tale om basmonstre, kvantitet og kvalitet er dog passende til min smag. Det jeg (også) rigtig godt kan lide er, at deres evne til at formidle vokaler sker uden at de virker mid-centriske - balance er det udtryk jeg synes man kommer tilbage til med dem, når lyden skal beskrives.

Synes q-Jays til prisen på omkring de 3K som helhed er en virkelig stærk pakke, der rammer meget tæt på sweet spot i forhold til min use case for iems - primært mobil brug, men hvor lydkvaliteten stadig er god nok til de også kan anvendes derhjemme, hvis jeg ikke gider finde de almindelige fullsize bøffer frem/ samtidig kan anvendes sammen med et mobilt amp/dac setup (skalerer pænt). De føles som produkt af høj kvalitet uden at være flashy og stadig ikke så dyre, at jeg vil gå helt i coma, hvis uheldet skulle være ude - det udskiftelige kabel reducerer risikoen betydeligt for, at det går helt galt.

Hvis jeg skal prøve at se bort fra min svaghed for ER4S’s treble, så virker q-Jays lydmæssigt nok bedre end mine ER4S, men knapt på niveau med mine K3003, der dog har en lidt specialiseret lyd (hvidt filter - de to andre filtre er ikke noget særligt imho, prisen taget i betragtning). Med hensyn til at være praktiske i brug, slår q-Jays begge mine iems med flere længder og jeg kan i det hele taget bedre lide designet.

Nå ja ovenstående er ud fra jeg har lyttet direkte fra iPhone 6S aac/aiff samt macbook > stello u3 > Obelisk > amp delen i ALO The International. Sidstenævnte er nok lidt varm i lydsignaturen. Kunne godt tænke mig at høre hvordan q-Jays villle lyde på en mere neutral kvalitetsamp.

Mange tak til Claus for muligheden for at give dem et lyt.
Ole

Brugeravatar
 
Indlæg: 479
Tilmeldt: 6. feb 2012, 19:50
Geografisk sted: Kolding

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf LuckyEars » 10. jan 2016, 23:17

Nu har jeg haft q-Jays i min besiddelse i en uge, så nu er det tid til en lille sammenligning med andre TOTL in-ears. Jeg starter ud med Shure SE846. Først vil jeg lige bemærke at jeg er enig i hvad andre tidligere har sagt om byggekvaliteten: q-Jays er velkonstruerede lige fra det udskiftelige kabel til de solide metalhuse.

q-Jays ($399) VS. Shure SE846 ($1000)

Det er måske en lidt unfair sammenligning, hvis det tages i betragtning at SE846 koster mere en det dobbelte af q-Jays. Dog er q-Jays, efter min mening, en af de bedre in-ears jeg har lyttet til i nyere tid, så nu giver jeg det et skud alligevel. Den største forskel jeg umiddelbart først lægger mærke til er bassen. SE846 har en del mere kvantitet en q-Jays, men samtidigt har sidstnævnte en mere hurtig transient respons, der får SE846 til at lyde lidt mudret. På den anden side kan jeg klart bedre føle trykket og sub-bassen på SE846, som til tider godt kan savnes på q-Jays. Som konsekvens af bassen lyder vokalerne fyldige på SE846, mens at vokalerne er renere på q-Jays, men også lidt til den tynde side. Samlet set synes jeg at SE846’erens bas er nord for neutral uden at være for markant, mens q-Jays er tættere på neutral, dog mangler q-Jays noget autoritet, især i sub-bas området.

De to in-ears ligger tættere på hindanden i mellemtonen. Både q-Jays og SE846 har en rigtig flot mellemtone, og jeg er fint tilfreds med begge. Q-Jays er lidt foran på klarhed, mens at SE846 har mere vægt på noterne.

Videre til diskanten. Ih du milde…. q-Jays har en meget smuk diskant! Der er dog lidt for meget af den, især i den lave ende af diskanten, og q-Jays kan derfor til tider være skinger, men det generer mig kun, hvis der skrues højt op for musikken. Diskanten på SE846 er mere tilbagelænet og har også en god kvalitet.

Endelig kommer jeg til soundstage. Sammenlignet med SE846 har q-Jays klart mere distance til vokalen og instrumenterne. Med SE846 er lyden mere ”inde i hovedet”. Jeg kan klart bedst lide q-Jays på dette punkt, men der er også mange der foretrækker SE846'ers ”in your face” lyd.

Konklusionen må være at q-Jays klarer sig rigtigt godt imod Shure’s topmodel, og personligt vil jeg foretrække q-Jays pga. den hurtige bas, klare mellemtone, smukke diskant og store soundstage. For andre vil vinderen måske være SE846 med dens stærkere bas, varmere vokaler og mere ”intime” soundstage.

EDIT: I ovenstående sammenligning brugte jeg skumpropper på q-Jays, mens at SE846 havde silikonerpropper på. Med de medfølgende silikonepropper bliver q-Jays diskant væsentligt dæmpet. Jeg anbefaler derfor at bruge skumpropper med q-Jays.
LuckyEars

Brugeravatar
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 10. dec 2014, 12:37

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Claus-DK » 11. jan 2016, 09:26

Tak for jeres flotte ord-
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf nc8000 » 22. feb 2016, 21:39

Billede


Sent from my iPhone using Tapatalk
Auralic Aries Mini > Audiolab 8200CD cd/dac > RudiStor RPX-100
Sony NW-ZX2
iPhone SE

HiFiMan HE-6, Ultrasone Signature Pro, JH13 (alle balanceret TWau Reference)
q-Jays second gen
nc8000

Brugeravatar
 
Indlæg: 1513
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:28
Geografisk sted: Kalundborgegnen

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Kena » 27. feb 2016, 23:38

Det er næsten et halvt år siden jeg modtog q-Jays med posten, uden efterfølgende at lade dem gå videre på touren. Mine umiddelbare indtryk var med silicone tips. Efter køb benyttede jeg comply, og det gav komforten et klart løft. Nu har jeg ikke så stor erfaring med in-ears, men q-Jays er så små og lette at de nærmest ikke mærkes når de først er kommet i ørerne. I årevis troede jeg, at det der transportable høj-kvalitets ikke var noget for mig, da jeg ikke kan benytte det på arbejde, men da tog jeg fejl. Jeg får lyttet til meget mere med q-Jays, da de lige ryger på når man skal ud at handle og lignende. Lige nu sidder jeg ved skrivebordet og skriver og har derfor for én gangs skyld mine store Denon D7000 på, men ellers benytter jeg hjemme også primært q-Jays, da de lige ryger på i sofaen når jeg løseligt følger med i en fodboldkamp på tv eller resten af familien ser noget som jeg ikke lige behøver at have lyd på.

Lyden er naturligvis også rigtig god, ellers kunne alt det praktiske være ligemeget. Selv om det "bare" er in-ears, er der et pænt stort rum i musikken. Der er ikke nogen "wow-effekt" som for eksempel den kælderdybe bas på Denon D7000. Musikken præsenteres neutralt, men ikke uden musikalitet. Detaljerne får virkelig lov at træde frem og de er meget afslørende. Det kan betyde at dårligt produceret musik til tider kan lyde lidt anstrengende, men til gengælde kan man virkelig nyde den "gode" musik da de skalerer virkelig godt med signalet. Derfor er det vigtigt at benytte q-Jays et stykke tid, så man kan vænne sig til deres kvaliteter.

q-Jays skalerer ikke bare godt med musikken, men også udstyret. Jeg har lyttet meget til dem direkte på iPhone, og da lyder de stadig virkelig godt. For nylig anskaffede jeg den transportable dac/amp Chord Mojo, og det har løftet niveauet så jeg i endnu højere grad har ladet det stationære anlæg stå ubenyttet. I sidste uge var jeg i Berlin, og det var fantastisk at kunne have en så god lille kombo lige ved hånden. iPhone kan let drive q-Jays til et højt lydniveau, men med kvalitets dac/amp sker det, der sker med kvalitetudstyr. Man oplever de små detaljer i musikken og nyder i det hele taget lytteoplevelsen mere pga den højere musikalske oplevelse.
AudioQuest NightOwl Carbon & PowerBeats Pro & Chord Mojo
Kena

Brugeravatar
 
Indlæg: 665
Tilmeldt: 6. dec 2011, 16:33
Geografisk sted: Amager

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf Gerner » 8. jul 2016, 11:53

Så kommer der lidt ord fra mig af - Havde lige en masse andre reviews der skulle skrives færdig. ;-)

Billede

Materialer
Begynder jeg ved kablets ende, altså stikket, så er det faktisk et ret så hæderligt stik. Det er et 45 graders stik, som er i støbt plastik. Bevæger vi os op til kablet, så har vi det lavet af det her meget fleksible gummi/plastik. Lige til at starte med, var jeg faktisk lidt urolig for, om det ville knække under testperioden, for sikke skrøbeligt det føles. Det blev så heldigvis ikke en realitet, for det holder faktisk utroligt fint. Jeg tør stadig ikke hive i det, men hvorfor skulle jeg også det, for det virker skrøbeligt, men sandheden er nok nærmere den stik modsatte. Vi kommer så op til selve splitteren, som også er støbt plastik, ligesom stikket, og det fungere også fuldt ud. Nu kommer vi så op til selve in-ear huset. Det skal lige siges, at kablerne bliver skruet fast på selve huset, hvilket jo i nogle tilfælde kan være ganske fornuftigt. Selve in-ear huset er i hvert fald lavet af aluminium, som ser ganske nydeligt ud. De har faktisk lidt vægt til sig, hvilket også gør, at de virker utroligt holdbare. Så alt i alt et ganske fornuftigt sæt in-ears, ud fra materialerne.

Test
Når der nu skal fortælles om lyden i disse små yndige q-JAYS, så vil jeg begynde med diskanten. For diskanten er faktisk lidt af et vidunder, synes jeg. Den opfører sig helt eksemplarisk, med en god ro over sig. Det er de her lækre nuancer i diskanten, som giver en sprødhed uden lige. Den er blevet finpudset i spidserne, så man ikke oplever nogle skarpere lyde. Vi får dette slør spredt ud over vores lydbillede, som giver en dejlig ro, hvor man ikke bliver henvist til øst og vest.
Prøver vi så at brede vingerne ud, så har vi faktisk, at gøre med et ganske pænt soundstage. Det kommer ret langt ud, taget den lille størrelse og det lukkede design i betragtning. Man får derfor en fin separering af instrumenterne. Det er ikke svært, at sætte en position på de forskellige instrumenter, da alt står klart og tydeligt i lydbilledet.
Hele lydbilledet vil jeg sige, er tunet til den neutrale side. Det hele er ligesom opløst på en lidt mere klar måde, hvor der på intet tidspunkt opstår en varm udtoning. Det gør så også, at der ikke er lige så meget bas. Man får et utroligt veldefineret lydbillede, hvor der intet bliver glemt. Det hele bliver spillet med den største overbevisning om, at det er sådan her det skal lyde.
Det giver os så adgang til mellemtonen, som er faktisk den, som jeg bedst kan lide. Der bliver præsteret på første klasse, for man bliver virkeligt blæst væk af alle de detaljer. Man får en yderst transparent følelse, hvor selv den mindste læsben, eller guitarstrejf bliver opfanget. Hvad angår vokaler, så gør den det med en så naturtro overbevisning, som folder sig ud, og omfavner en. Skønheden i stemmen bliver fundet frem, og så genfortalt til vores øregange, med en så stor yndighed.
Begiver vi os så videre til bassen, så er det ikke fordi, at der er så synderligt meget bas i disse små skønheder. Personligt kan jeg godt lide bas, da det gør det meste musik lidt sjovere. Den bas er ikke til at finde i disse in-ears, hvilket jo nok er grundet den neutrale tuning. Det er ikke fordi, at der slet ingen bas er, den er bare ikke til stede særlig meget. Den ligger gemt i baggrunden, indtil den mener, at den skal frem, ikke mere, ikke mindre. Der mangler ligesom dette punch, i de nedre regioner, hvilket faktisk er utroligt ærgerligt. For når bassen først lige begiver sig op til overfladen, så for man en fin stram bas. Der kommer lige et lille bump i ørekanalen, og så trækker den sig hurtigt tilbage.

Konklusion
Nu har jeg haft testet dem i lidt tid, og må indrømme, at de spiller ganske fornuftigt. Diskanten og mellemtonen er det, som jeg bedst kan lide ved dem. Der bliver nemlig spillet med den største overbevisning, med en god detaljegrad. Bassen derimod, den mangler lidt mere punch og umf. Har man derimod ikke noget imod den mindre, men gode bas, så har de helt bestemt potentiale.
Materialerne er også ganske udmærket, men jeg havde nok set et andet materiale brugt til kablet, da man får en skrøbelig fornemmelse i hænderne.
Gerner

 
Indlæg: 1164
Tilmeldt: 8. maj 2014, 20:36

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf aparthia » 28. nov 2016, 13:02

Hvad har folks erfaringer været med tredjeparts propper? Jeg har indtil nu brugt de propper der kommer med, men single-flanges har aldrig rigtigt været noget for mig. musik14
aparthia

Brugeravatar
 
Indlæg: 215
Tilmeldt: 27. jul 2011, 16:04

Re: q-Jays trĂĄden

Indlægaf nc8000 » 28. nov 2016, 14:16

Jeg brugte i lang tid Complys og har siden sommerferien brugt Spinfit. Comply isolerer nok lidt mere men havde en tendens til at klemme sammen i spidsen og så holder et sæt i begrænset tid.
Auralic Aries Mini > Audiolab 8200CD cd/dac > RudiStor RPX-100
Sony NW-ZX2
iPhone SE

HiFiMan HE-6, Ultrasone Signature Pro, JH13 (alle balanceret TWau Reference)
q-Jays second gen
nc8000

Brugeravatar
 
Indlæg: 1513
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:28
Geografisk sted: Kalundborgegnen

ForegåendeNæste

Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 15 gæster

cron