Custom Art Indtryk
: 8. jul 2016, 12:00
Ser ikke ud til, at vi har nogen tråd til den lækre tour fra Walbum af, så den bliver hermed lavet.
Nu er der er der jo hele 5 in-ears med i pakken, men lavet en samlet her. Vi kan altid splitte den op, hvis folk ser behovet tænker jeg.
I får min første test her, resten kommer.
Music One
Materialevalg
Jeg har, at gøre med et utroligt spændende produkt. Custom Art Music One er en formstøbt in-ear, som bliver støbt til ens ørekanal. Til selve støbningen, eller lad os kalde det skallen, så er der brugt silikone. Det er meget behageligt, at have i ørene. Nu skal det lige siges, at de in-ears jeg har hjemme er universale, hvor man bruger tips i stedet for en fuldendt formstøbt skal. Dem man køber direkte hos dem, vil være formstøbte, og ikke universale. At beskrive materialet i forhold til en direkte kontakt til huden, er derfor ikke mulig. Ud fra hvad jeg har mærket, er det ganske fint materialevalg.
Der findes forskellige kabler til formstøbte in-ears i denne kaliber, da de er aftagelige. Det kabel der fulgte med, var snoet. Kablet var af lidt tykkere og hårdere gummi end normale in-ears kabler, hvilket er grundet snoningen. Det giver en fin tyngde til kablet, og stivheden i kablet gør, at det ikke kludrer.
Test
Jeg vil nu tage at beskrive lyden, i disse bedårende Custom Art Music One formstøbte In-ears. Custom Art råder en til, at man bruger en forstærker, hvis man vil benytte sig af disse in-ears, så det har jeg gjort. Det udstyr jeg har brugt er følgende:
Aune X1 – Benyttet DAC delen
Audinst AMP-HP – Er forstærkeren i min kæde
Nu har jeg ikke stillet bekendtskab med særligt mange forskellige In-ears, og i sær ikke Custom In-ears. I al min tid som hoved-fi entusiast har jeg primært brugt store hovedtelefoner. Derfor blev jeg overrasket første gang, da jeg fik sat dem i min forstærker og spillede det første nummer. Det var lidt en – ”Hvad har jeg dog misset”-tanke, som strøg igennem mit hoved. For hold nu op en masse vellyd sådan et par små in-ears kan tilbyde.
Nok om det, for nu skulle der lyttes noget grundigere til dem, for de er ikke legetøj. Jeg begav mig hurtigt ud i, at søge min spilleliste igennem for min yndlings musik.
Nogle af de numre jeg spillede var:
Infected Mushroom – Becoming Insane
Agnes Obel – Brother Sparrow
Daft Punkt – Instant Crush
Aurora – Half the World Away
Róisín Murphy – Night of the Dancing Flame
Jeg gik i gang med, at høre alle ovennævnte numre, og et utal flere. De ovennævnte numre er mit valg af numre, som jeg synes dækker hele lydspektret på bedst mulige måde.
Noget af det første jeg lagde mærke til, ved afspilning af et diskant præget nummer var, hvor veldefineret det lød. Det er en helt fortryllende skarp lækker lyd, som lukker og åbner lige så hurtigt, som blinker man med øjne. Den formår at komme så langt frem i lydbilledet, at selv de små knitren i lyden kommer frem. Der er tale om en utroligt behagelig åben lyd, som stadig formår at få nakkehårene til at rejse sig.
Tager vi mellemtonen, så kan den lidt mere end bare spille. Den har en detaljegrad, som jeg ikke før har hørt i et set in-ears. De numre jeg før troede lød lækkert, bliver lige en tand bedre. Nu får man lige pludseligt den her følelse af, at man står midt i studiet, og kan fornemme guitarens strenge. Den lyd jeg før havde hørt, hængte nu anderledes sammen. Det var ligesom om, at lydene kom lidt længere ud, og jeg nu kunne begynde, at separere de forskellige instrumenter en smule bedre. Mellemtonen er nu engang stadig lidt hård i kanterne, hvor det hele godt kan virke lidt for klinisk. Uanset hvad, så kommer vokalen godt og solidt frem i lydbilledet. Man er på intet i tvivl om, hvad lyrik der bliver sunget.
Vi tager et kig på bassen, for selvom de har været en fornøjelse at bruge imens jeg har lyttet til hele min spilleliste, så er der et lille men ved bassen. Det er ikke fordi, at bassen er ikkeeksisterende, men den er på ingen måde så fremtrædende, som jeg ville have ønsket. Nu bruger jeg til dagligt et sæt Beyerdynamic T70, som ikke har specielt meget bas, men klarer sig utroligt godt i de højere frekvenser. Det er lidt det samme, jeg oplever ved brug af dem her. De andre frekvenser har virkelig overrasket mig, men her ved bassen, så kommer den for lidt frem. Man har lidt fornemmelsen af, at det er mellemtonen som klarer størstedelen af slæbet, og så engang imellem, så kommer der et ”brum” eller to fra bassen. Begynder vi at snakke sub-bas, som er den her dybe bas, så er den ikkeeksisterende. Man begynder først at bemærke bassen, når man kommer lidt tættere de 250Hz, hvor det er her mellemtonen træder i kraft. Så meget dyb kan de desværre ikke prale med, men dén bas der nu engang er, står knivskarpt, og er på ingen måde mudret. Den er nu engang stadig ret så begrænset, hvilket er utroligt ærgerligt, for de er ellers super lækre at bruge.
Konklusion
Det er en, utroligt pålidelig in-ears vi har at gøre med. Jeg har haft stor glæde af, at haft den på visit, for sikke en oplevelse man kan få, af så små enheder. Man stå tilbage med en ubeskrivelig følelse, for sikke en masse vellyd. Det eneste jeg har manglet er lidt mere bas. Vender vi tilbage til deres tanker bag Music One, så har de ramt ret godt. Jeg føler stadig ikke, at de går særlig dybt, men de skriver også, at det ikke er tænkt, som en overvældende bas. Det hele ender ud i, at ens egen præference har stor betydning, hvor jeg indrømmer, at jeg er til den lidt dybere in-ear. Resten af lydspektret overrasker utroligt, og holder hånd i hånd med Custom Arts tanker bag Music One.
Nu er der er der jo hele 5 in-ears med i pakken, men lavet en samlet her. Vi kan altid splitte den op, hvis folk ser behovet tænker jeg.
I får min første test her, resten kommer.
Music One
Materialevalg
Jeg har, at gøre med et utroligt spændende produkt. Custom Art Music One er en formstøbt in-ear, som bliver støbt til ens ørekanal. Til selve støbningen, eller lad os kalde det skallen, så er der brugt silikone. Det er meget behageligt, at have i ørene. Nu skal det lige siges, at de in-ears jeg har hjemme er universale, hvor man bruger tips i stedet for en fuldendt formstøbt skal. Dem man køber direkte hos dem, vil være formstøbte, og ikke universale. At beskrive materialet i forhold til en direkte kontakt til huden, er derfor ikke mulig. Ud fra hvad jeg har mærket, er det ganske fint materialevalg.
Der findes forskellige kabler til formstøbte in-ears i denne kaliber, da de er aftagelige. Det kabel der fulgte med, var snoet. Kablet var af lidt tykkere og hårdere gummi end normale in-ears kabler, hvilket er grundet snoningen. Det giver en fin tyngde til kablet, og stivheden i kablet gør, at det ikke kludrer.
Test
Jeg vil nu tage at beskrive lyden, i disse bedårende Custom Art Music One formstøbte In-ears. Custom Art råder en til, at man bruger en forstærker, hvis man vil benytte sig af disse in-ears, så det har jeg gjort. Det udstyr jeg har brugt er følgende:
Aune X1 – Benyttet DAC delen
Audinst AMP-HP – Er forstærkeren i min kæde
Nu har jeg ikke stillet bekendtskab med særligt mange forskellige In-ears, og i sær ikke Custom In-ears. I al min tid som hoved-fi entusiast har jeg primært brugt store hovedtelefoner. Derfor blev jeg overrasket første gang, da jeg fik sat dem i min forstærker og spillede det første nummer. Det var lidt en – ”Hvad har jeg dog misset”-tanke, som strøg igennem mit hoved. For hold nu op en masse vellyd sådan et par små in-ears kan tilbyde.
Nok om det, for nu skulle der lyttes noget grundigere til dem, for de er ikke legetøj. Jeg begav mig hurtigt ud i, at søge min spilleliste igennem for min yndlings musik.
Nogle af de numre jeg spillede var:
Infected Mushroom – Becoming Insane
Agnes Obel – Brother Sparrow
Daft Punkt – Instant Crush
Aurora – Half the World Away
Róisín Murphy – Night of the Dancing Flame
Jeg gik i gang med, at høre alle ovennævnte numre, og et utal flere. De ovennævnte numre er mit valg af numre, som jeg synes dækker hele lydspektret på bedst mulige måde.
Noget af det første jeg lagde mærke til, ved afspilning af et diskant præget nummer var, hvor veldefineret det lød. Det er en helt fortryllende skarp lækker lyd, som lukker og åbner lige så hurtigt, som blinker man med øjne. Den formår at komme så langt frem i lydbilledet, at selv de små knitren i lyden kommer frem. Der er tale om en utroligt behagelig åben lyd, som stadig formår at få nakkehårene til at rejse sig.
Tager vi mellemtonen, så kan den lidt mere end bare spille. Den har en detaljegrad, som jeg ikke før har hørt i et set in-ears. De numre jeg før troede lød lækkert, bliver lige en tand bedre. Nu får man lige pludseligt den her følelse af, at man står midt i studiet, og kan fornemme guitarens strenge. Den lyd jeg før havde hørt, hængte nu anderledes sammen. Det var ligesom om, at lydene kom lidt længere ud, og jeg nu kunne begynde, at separere de forskellige instrumenter en smule bedre. Mellemtonen er nu engang stadig lidt hård i kanterne, hvor det hele godt kan virke lidt for klinisk. Uanset hvad, så kommer vokalen godt og solidt frem i lydbilledet. Man er på intet i tvivl om, hvad lyrik der bliver sunget.
Vi tager et kig på bassen, for selvom de har været en fornøjelse at bruge imens jeg har lyttet til hele min spilleliste, så er der et lille men ved bassen. Det er ikke fordi, at bassen er ikkeeksisterende, men den er på ingen måde så fremtrædende, som jeg ville have ønsket. Nu bruger jeg til dagligt et sæt Beyerdynamic T70, som ikke har specielt meget bas, men klarer sig utroligt godt i de højere frekvenser. Det er lidt det samme, jeg oplever ved brug af dem her. De andre frekvenser har virkelig overrasket mig, men her ved bassen, så kommer den for lidt frem. Man har lidt fornemmelsen af, at det er mellemtonen som klarer størstedelen af slæbet, og så engang imellem, så kommer der et ”brum” eller to fra bassen. Begynder vi at snakke sub-bas, som er den her dybe bas, så er den ikkeeksisterende. Man begynder først at bemærke bassen, når man kommer lidt tættere de 250Hz, hvor det er her mellemtonen træder i kraft. Så meget dyb kan de desværre ikke prale med, men dén bas der nu engang er, står knivskarpt, og er på ingen måde mudret. Den er nu engang stadig ret så begrænset, hvilket er utroligt ærgerligt, for de er ellers super lækre at bruge.
Konklusion
Det er en, utroligt pålidelig in-ears vi har at gøre med. Jeg har haft stor glæde af, at haft den på visit, for sikke en oplevelse man kan få, af så små enheder. Man stå tilbage med en ubeskrivelig følelse, for sikke en masse vellyd. Det eneste jeg har manglet er lidt mere bas. Vender vi tilbage til deres tanker bag Music One, så har de ramt ret godt. Jeg føler stadig ikke, at de går særlig dybt, men de skriver også, at det ikke er tænkt, som en overvældende bas. Det hele ender ud i, at ens egen præference har stor betydning, hvor jeg indrømmer, at jeg er til den lidt dybere in-ear. Resten af lydspektret overrasker utroligt, og holder hånd i hånd med Custom Arts tanker bag Music One.