Side 7 af 9

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 6. aug 2019, 19:20
af CHIbsen
Det pudsige er at den ene pude er helt færdig mens den anden er færdig. Jeg tror det er fordi han kører den ene kop bag øret hvis der er nogen der snakker til ham.
-men det er noteret, at du mener, at knægten bør gå i bad noget oftere... ruller1

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 7. aug 2019, 15:04
af Claus-DK
CHIbsen skrev:Det pudsige er at den ene pude er helt færdig mens den anden er færdig. Jeg tror det er fordi han kører den ene kop bag øret hvis der er nogen der snakker til ham.
-men det er noteret, at du mener, at knægten bør gå i bad noget oftere... ruller1


Er det den ende der er i berøring med håret der er opløst ?
For så har du sikkert ret i at det er en uheldig vane.
Jeg tror ikke vand og sæbe hjælper det store, skulle man gøre noget tror jeg at man skal skifte DNA og det er vist lidt kompliceret.. ruller1

Det var aldrig sket med læder, jeg har kun set det med de puder der har et meget tyndt lag pleather, mest på dem hvor der kommer noget stof til syne når det sorte er faldet af.

Jeg har fornyligt skiftet sikkerheds glas på min telefon, der var sådan nogle små pipetter med noget der fjernede de hvide kanter der kan opstå ved sådan en proces, det smurte jeg på og så blev mit mobilcover sprødt og faldt fra hinanden på en uges tid..

Olie og plastik er af og til en dum blanding.

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 7. aug 2019, 16:14
af CHIbsen
Jeg har lært af mine fejl, og nu har han fået røde brainwavz hm5 puder i stedet :-)

Tapatalk

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 9. aug 2019, 23:00
af kvik
Med 15 min. indsats pr. side har mine nyerhvervede K340 fået nye elastikker. Og der er 9,5 m elastik tilovers, så der er nok til mange AKG'er :grin: Som med K4/5xx ligger den gamle elastik smeltet ind i en løbegang (se pile på billede). Sporet går dog på K340 stort set lodret, og med lidt forsigtighed går det an at grave/skære det op. Man skal bruge.. en stjerneskruetrækker, en smalbladet hobbykniv, en kraftig sikkerhedsnål og en pincet :-) Vær opmærksom på, at sporet kan ligge på enten for- eller bagsiden af plastikdimsen. Dimsen er lidt skrøbelig, men sålænge der er en lille smule spor tilbage, og elastikknuden stadig kan holdes fast, så går det nok. Dimsen har tre afstandspinde, hos mig knækkede to på den ene side og en på den anden, men funktionaliteten ser ikke ud til at være hæmmet. Jeg har i første omgang valgt en elastiklængde på 8,5 cm (under dimsen), og det lader til at fungere helt ok.

K340 elastik.png
K340 elastik.png (144.16 KiB) Vist 11653 gange

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 11. aug 2019, 11:41
af kvik
Hvilken af Brainwavz to runde puder passer til K240/K340, den lille på 100/55 eller den store på 110/65?

Deres PU Leather har jeg prøvet, er der AKG erfaringer med de andre typer - Sheepskin, Velour, Micro Suede, Perforated PU Leather?

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 12. aug 2019, 22:13
af Only Human
Claus-DK skrev:Olie og plastik er af og til en dum blanding.

Ja, det er sjældent en vinder. Plastik og fedt kan af og til virke godt sammen: lanolin yder god beskyttelse for pleather og andet PVC. Det trænger dog ikke ind, så man ville nok ende med småklistrede bøffer.
Personligt foretrækker jeg læder eller stofpuder... men jeg er nu blevet overrasket over hvor behagelig pleather kan være nu om dage.

CHIbsen skrev:Det pudsige er at den ene pude er helt færdig mens den anden er færdig. Jeg tror det er fordi han kører den ene kop bag øret hvis der er nogen der snakker til ham.
-men det er noteret, at du mener, at knægten bør gå i bad noget oftere... ruller1

Alternativ teori:
...Er dette din søn?

Billede

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 15. aug 2019, 21:51
af edge
K 500 Ep på vej. Efter hvad jeg kan læse både her og andre steder på nettet ligger de teoretisk tæt på mit lyd ideal, som efter et liv med mest Vintage HiFi er "du rør ikke ved de tone kontroller eller den Loudness knap!" Så må man matche højtalere og forstærkere så ens lyd ideal opnåes.

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 21. sep 2019, 14:29
af CHIbsen
Så fik jeg erhvevet mig et sæt AKG K250, som må være en viderudvikling af K240 sextet.
k250.jpg
k250.jpg (65.62 KiB) Vist 10006 gange

-og jeg har allerede monteret uorginale puder på dem. Jeg kan på ingen måder med de originale AKG puder.

Jeg lurer lidt på om AKG har forsøgt at tune "sextet"'erne ved at lave 3 af dem med hvidt stof og 3 med gråsort. Forskellig modstand/dæmpning?
k250b.jpg
k250b.jpg (64.28 KiB) Vist 10006 gange


De lyder lækkert thumbs

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 21. sep 2019, 22:13
af CHIbsen
En hurtigt sammenligning af K250 med K240 sextet og K240DF.
K250 er den mest sfæriske (Tak Rued Langgaard). K250 er lidt mere velopløste end K240 sextet, der så tilgengæld har lidt mere fyldig bas.
K240DF har en nærhed i mellemtone (Den nedre del?) der kan virke meget charmerende på en solid state forstærker. Hvis jeg skulle vælge til en Eufonika, så blev det K250. Siger det bare... :-)
Sammenligning er sket med Simaudio 230 og Anne Sophie mutter der giver den gas med Vivaldis vinter sammen med Trondheim soloist.

Tapatalk

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 21. sep 2019, 22:34
af CHIbsen
K250 minder meget om K240 sextet. Det glemte jeg vist at nævne.

Tapatalk

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 21. sep 2019, 23:12
af kvik
CHIbsen skrev:Hvis jeg skulle vælge til en Eufonika, så blev det K250. Siger det bare... :-)

Han ville ikke via PP, og jeg ikke via IBT, så den ligger der stadig.

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 26. okt 2019, 22:48
af kvik
Nå, troede det ville være en smal sag, at fjerne skumringen i K240DF. Ja og nej.. baksede med at komme til, fik fjernet skummet, og fik brudt den ene ledning.. så, operationen var vellykket, men patienten døde. Det betyder jeg må få købt mig en loddekolbe ved lejlighed, og prøve efter bedste evne at få loddet ledningen på igen. Øv!

Antager hovedtelefonen har været åbnet tidligere, ledningen har påmonteret 1/8" stik, og skumringen var i ganske god stand. Når jeg først var gået i gang med at plukke i den, måtte jeg jo bare pille den helt ud.


I en anden tråd gav librarian en opskrift..

Opskrift er måske så meget sagt. Det er ret simpelt. Det der kan drille er, at skummet er smuldrende, fedtet og nærmest klistret. Det der sidder på filten over driverne er det sværeste (men vigtigste). Her tør jeg ikke bruge andet end en vatvind. Man kan lidt ad gangen nulre det af ved at stryge vandret (langs med) og blødt, så man ikke beskadiger filten. En dåse trykluft er god at have ved hånden til at blæse stumperne væk. Også det der gemmer sig i krogene. Isopropylalkohol fjerner effektivt alt skum fra plastic overflader. Vinyl frisk-op bruger jeg over det hele bortset fra filten over driverne. Det er jo også rent æstetisk. Der er nok andre måder.


Min første udfordring var at åbne, så jeg kunne inspicere skumringens tilstand. Her har librarian for længe siden sendt mig en udvidet opskrift, som jeg nu måtte ty til..

Når du skal åbne dem:

Med en lille spids ting - bedst måske en meget lille, flad skruetrækker - kan du få kapslen med AKG mærket løs. Pas på du ikke får bøjet den for meget. Den er limet let. Når du skal sætte den på igen, brug evt. en beskeden klat trælim. Ikke noget, der limer alt for stærkt.

Når du har fjernet kapslen, kan du se en skrue. Den skal løsnes, det yderste runde plastik-stykke fjernes. Du kan nu se enden af hovedbåndet, der hvor ledninger er loddet på. Du kan også se hvor elastikken sidder fast. Og du kan se endnu en skrue.

Denne skrue løsnes også, og nu falder koppen fra hovedbåndet. Nu burde du let med fingrene kunne "klikke" den inderste runde plastik-del af - den del, der er bevægelig. Og så blotlægges hovedtelefonens indre, hvor der formentlig vil ligge nogle klatter smuldret skum. fjern det hele. Der ligger på koppens bagside et tyndt papir-lignende materiale. Der er skåret en slids i, så det kan tages af og på uden problemer. Dette tynde, sorte kul-agtige papir, har jeg ladet sidde, og jeg tror det er bedst sådan.



Hertil gik det for så vidt ok. Havde en idé om, at jeg kunne adskille koppen endnu mere, men næh nej. Forsøgte at fjerne nr.16 ringen herunder for at komme bedre til, men den var som støbt fast. Fik til gengæld bakset og fumlet så meget, at ledningen røg.

K240DF_1.jpg
K240DF_1.jpg (162.29 KiB) Vist 9380 gange


Er ikke helt klar over, hvordan ledningerne normalt er loddet, hos mig sidder to metalstykker i venstre kop (hvid og rød fra højre kop), hvor hhv hvid venstre kop + hvid til 1/8-stikket og rød til 1/8-stikket er loddet på. Desværre røg så hvid venstre kop i kampens hede.

K240DF_2.jpg
K240DF_2.jpg (112.45 KiB) Vist 9380 gange


Det blev lidt mange ord, blot for at forklare miseren, men tænkte andre måske kunne lære af min uforsigtighed.

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 27. okt 2019, 08:31
af librarian
Øv, kvik. Jeg hjælper meget gerne med lodning, hvis din vej skulle gå forbi København. Jeg er ikke verdensmester, men jeg har grejet og det plejer at gå meget godt. Hvis du ikke er færdig med at modtage råd fra mig

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 27. okt 2019, 12:08
af CHIbsen
Du må ud og have dig en loddekolbe. Og så lige øve dig lidt inden du går igang med at arbejde inde i koppen :-) det er ikke svært. Den største udfordring er en kold lodning.
Denne her er vel ok.
http://moppe.dk/beeblebrox/lodde.htm
-selvom jeg måske ikke altid følger grundregel 2.
Og så skal du helst undgå at spidsen på loddekolben ikke er alt for stor.

Jeg kan ikke helt gennemskue det. Ved du hvor du vil lodde ledningen på igen?

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 27. okt 2019, 12:17
af CHIbsen
Kvik, som jeg ser det, så er det enten en loddekolbe, eller også må du få Norge ind i EU... så ved jeg ikke hvilke af udfordringerne der er lettest ruller1

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 27. okt 2019, 14:56
af kvik
Det er ok, Lasse. Var min egen skyld, var forsigtig i starten, men blev utålmodig og uforsigtig, når jeg ville skille koppen yderligere ad. Der må dog være en måde at pille det hele fra hinanden på, ellers kan man jo ikke skifte skumring, bytte driver, eller skifte andre af de indre dele.

Tak for tilbudet, Henrik. Det er lidt besværligt med forsendelse ind og ud af EU (og lidt halvdyrt med tracking).

Jeg må nok i gang med en loddekolbe. Er der nogle forslag til en brugbar af slagsen?

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 27. okt 2019, 15:21
af Peter Jensen
Hvad med en Repair Cafe? De er efterhånden populære i DK og ser ud til at de også findes i Norge:


https://repaircafe.org/en/location/repair-cafe-oslo/


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 27. okt 2019, 15:50
af kvik
Var en oplagt mulighed, hvis jeg ikke boede små 1000km derfra :-) Men måske kan en af mine arbejdskollegaer svinge en kolbe, skal undersøge det i morgen.

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 6. dec 2019, 21:37
af superpronker
Nu må jeg vist hellere få skrevet lidt om de skønne K340'ere, jeg købte af Kvik. Først, unboxing (som man åbenbart skal snakke om)

Billede 

Kanderne kom i en syndflod af bobleplast - ikke nogen lille ekstra glæde, når der er et barn i huset (mig)! Dog forsøgte den kreative herboende baby at æde plasten, så pakningen måtte pakkes væk. Men fem stur stjerner herfra for indpakningen.

Inden i var disse skønheder.

Billede

Men hvilken lækker kande! Det kom ret meget bag på mig. Det er min første vintagekande, så jeg skulle lige vende mig til lyden. Og så er det også den mest højimpedante, jeg har ejet - så det kom helt bag på mig, hvor stor forskel der var på dem alt efter forstærkning. Med k340'erne kom Isabellinaen for alvor til live med varme og glød. Gamle indspildninger og især meget intime musikstykker kom for alvor til live som aldrig før. Især Cohen's You Want it Darker gav mig kuldegysninger ned af ryggen. Der er en nærhed og en intimitet, som jeg ikke har oplevet med nogen andre bøffer.

Lydmæssigt er der en anelse mindre kvantitet af bassen end mine Audeze LCD-X og mine Denon D7000, men når man lige har haft AKG'erne på et stykke tid, så vænner ørerne sig, og så kan man høre den tydeligt. Og den er stram, præcis og relativt kraftig egentlig (det sidste lyder måske paradoksalt - men det er nok fordi den slår hårdt og præcist, så især med elektronisk musik, fx Trentemøller, så får man faktisk en solid gang tæv).

Alt i alt en virkelig sjov bøf og til en foræringspris fra Kvik. Mega optur! Fedt at opleve en meget anderledes lydsignatur, som alligevel er fed og giver noget andet. Det kan åbne ens ører for noget musik, man måske ellers ikke hører så meget og vise noget andet i musikken. Det er nu altså en gang det fede ved den her "hobby" (/pengedræn).

Billede

p.s. derudover havde Kvik smidt et par små lynkinesere af nogle in-ears, som lignede et par til et par kroner og spillede bedre end mange in ears jeg har haft til uhyggeligt meget! Imponerende lyd, men shit de sidder dårligt i mine ører!

Re: Den store AKG-tråd

Indlæg: 6. dec 2019, 23:00
af kvik
Det er VE Monk+ du fik med (fulgte med mit eget VE Zen køb). Jeg bærer Zen med krog og ledning bag øret, det bedrer komforten lidt.