Side 2 af 3

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 10. aug 2018, 22:43
af CHIbsen
kvik skrev:
CHIbsen skrev:Mine K501 ligger pt på fjernlager.

Fjernlager som i Norge? Nå, nej, der er K400 :-)
Haha Nej fjernlageret er et lettere umoderne almuefarvet karlekammerskab...

Tapatalk

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 11. aug 2018, 10:00
af Sweppesfetterlein
Var overordentlig tæt på at tage min egen ebay mødom i går med en K290 "surround sound" men fornuften tog over.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 11. aug 2018, 12:25
af Claus-DK
Fornuften er fjenden om må bekæmpes med alle for hånden værende midler.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 11. aug 2018, 12:31
af CHIbsen
Hvad skulle du have givet for K290"eren?
Er der ikke en K280 med enhederne drejet 90 grader i koppen?

Tapatalk

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 11. aug 2018, 13:14
af Sweppesfetterlein
Fisk og fisk ruller1
Der er en auktion i gang og så kan man købe en fra England til cirkus 880 (ink. fragt).

Fornuften er nødvendig for os der ikke er Joakim von And, Claus musik16

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 11. aug 2018, 15:42
af CHIbsen
Sweppesfetterlein skrev:Fisk og fisk ruller1
Der er en auktion i gang og så kan man købe en fra England til cirkus 880 (ink. fragt).

Fornuften er nødvendig for os der ikke er Joakim von And, Claus musik16
Så ville jeg hellere havde den K240DF der er til køb nu for 710kr inkl fragt

Tapatalk

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 11. aug 2018, 16:54
af kvik
ebay.de er nok stedet at kigge efter vintage AKG, men prisniveauet er blevet relativt højt, der er langt mellem røverkøbene. Sendes det fra Tyskland slipper man (jer i DK) i det mindste for moms/gebyr, fra ikke-EU lande skal der lægges en slat oveni til told/moms/gebyr. Den K240 DF ender således på den anden side af 1K. At den så er det værd, er noget andet :-)

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 12. aug 2018, 12:33
af Sweppesfetterlein
Hele K7XX serien er kriminelt overset ift fx Sennheisers HD6XX. Jeg læser ofte ting som 'urealistisk stor soundstage', 'plastik lyd' og selvfølgelig 'bas-genertheden'.
Sikke noget forfærdeligt vrøvl! Den store scene kommer fra de store kopper. Hvis du mener k701/2s scene er urealistisk, hvad synes du så om hd800? Store kopper plus et skub i de højere frekvenser, der bekendt tilføjer mere 'rum' og 'luft' i bøffer, og tadahh du får en stor soundstage/scene. Urealistisk stor? Hmmm...
Plastiklydskommentaren tror jeg personligt kommer af folks forventninger når de får dyret i hånden: plastik over det hele og kuløren herpå skjuler intet for at skjule dette ergo: den lyder lidt plastikagtig - ligesom kobberkabler tilfører varme til 'kæden' og sølvvarianter det modsatte.
Det er lidt det samme der sker når vi begynder at forbinde musikken vi hører til det album art der hører med. Problemerne opstår først når folk fra forskellige dele af verden mødes og taler musik...og de så har levet med helt forskellige artworks til de samme plader. Tro mig der er noget om snakken.

Basgenerthed? Måske set ift langt størstedelen af mainstream hovedtelefoner, men hvad du får til gengæld er virkelig lækker kvalitet. Modsat Sennheiserne, der dog har et lille midtbas pop, så har AKGerne dyb bas, hvilket vil sige at jeg kan høre og nyde elektronisk musik på dem.

Nå man så tager priser med ind i billedet, så er AKGerne faktisk et regulært røverkøb. K701 koster godt 900 for tiden - under halvdelen af hvad en hd600 koster.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 12. aug 2018, 14:01
af Claus-DK
Der er en baggrund for de ting du læser om 700 serien.
Da jeg startede på head-fi og med hovedtelefoner sådan for alvor, var der 3-4 hovedtelefoner man kunne vælge imellem, når man skulle have det bedste de forskellige mærker kunne byde på, der var også Grado men de var absurd dyre i EU (og er det stadig), så som hovedtelefon nørder var der Sennheiser 650/600, Beyer DT880/DT990 og AKG 701.

Det var så 5 modeller og der var naturligvis andre mere eksotiske ting, men det var de 5 man ligesom havde at vælge imellem.
De havde følgende fejl HD6xx havde et Veil/slør, som kun kunne fjernes med en atomdreven forstærker.
DT880 skulle have meget meget dyre rør, for at gøre den mere korrekt
701 fik kabler så hatten passede, for at kompensere for den manglende bas.
Der var flere andre ting, men det var de grundlæggende ting og grunden til at den stadig har det ry for at være anemisk og kunstig, så det er fra wayback, hvor der ikke rigtig var ting nok at skrive om, så der blev nørdet voldsomt i de modeller og dermed skrevet og læst meget og religioner og skoler blev dannet, der er der stadig **suk*

Sandheden var og er nok mere at der ikke var/og er den store forskel på hvad de forskellige topmodeller kan tilbyde, hver eneste hovedtelefonproducent kan lave en hovedtelefon der lyder "som den skal" det er nemt, med vore dages teknologi og måleudstyr, det er sikkert ikke noget der koster 100 kroner, men det kan snildt laves og sælges for 500.
Det er bare ikke det vi ønsker, vi vil gerne skille os ud og have noget der ikke er magen til naboen´s og i vore dage skal det helst også være både bedre og dyrere, det var det BEATS så da de begyndte i børnehaven og brugte..

Så når man læser om de tre model serier, skal man tage det med et gran salt, der er nogle meget overbeviste missionærer derude og mange af dem har legende status på head-fi, bare fordi de har været med siden ruder konge var knægt, så deres meninger og holdnier er næsen love.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 12. aug 2018, 14:04
af Claus-DK
Jeg gav 1800 for mine DT880 på tilbud i Mediamarkt, Sennheiser kostede 2400 og 701 kostede 2100.. Det var i 2006
Så de er blevet meget meget billige, de koster mindre end for 10 år siden og vi tjener da lidt mere..

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 12. aug 2018, 15:34
af Sweppesfetterlein
Rigtige gode indlæg Claus, tak for det. Meget af det ræsonerer med hvad jeg selv er kommet frem til. Det er utroligt hvad lidt dårlig omtale kan gøre ved et produkt.

Personligt synes jeg ikke dt880 har brug for rør for at lyde godt. Jeg savner den faktisk lidt (siger manden der har ejet den to gange allerede!).
Prismæssigt ville jeg sætte alle tre klassikere på samme niveau - hvad det så er er sgu et godt spørgsmål.
Præferencemæssigt set ligger jeg nogenlunde således:
AKG
Beyer
Senn

Meeeen komfortmæssigt/handyhed tror jeg faktisk Sennheiser har et ekstra lille es i ærmet i og med, at kanden bliver siddende på nødden uanset hvad faen du laver....også når du ligger ned i sofaen. Ligger man meget ned og hører musik så er hd600 sagen - også fordi kopperne er "små" (også derfor den ingen soundstage har (sammen med det faktum, at driverne er så tæt på nødden og at diskanten ikke er skubbet til, tværtimod)). Man kan sagtens ligge ned med både AKGen og Beyeren men pga af det lettere greb og de store runde kopper nødsages man til at lave små ekvilibristiske finter med puder i nakken for ikke at gøre bøffen halvt lukket. Samtidig vil de også langt hellere glide bagover, hvilket vil sige at du i ny og næ skal hive dem frem på skallen. Igen, hd600 bliver der hvor du sætter dem. Kæmpeplus i min bog. Det er dog ikke 1000kr værd ruller1

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 12. aug 2018, 16:31
af Claus-DK
Det var sjovt til vores første jydetræf i Kolding, hvor jeg efter at have læst om dem, fik mulighed for at hører dem alle, havde selv DT880, for den havde jeg læst var bedst og de to andre havde lige præcis de fejl og mangler jeg havde læst mig til og forberedt mig på....

Sidst jeg lyttede til 701 var den fremragende og 650 ligeså, synes faktisk dt880 er mindst god af de tre, det er nogle gode hovedtelefoner, alle sammen.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 12. aug 2018, 20:48
af Mataugust
Sweppesfetterlein skrev:Hele K7XX serien er kriminelt overset ift fx Sennheisers HD6XX. Jeg læser ofte ting som 'urealistisk stor soundstage', 'plastik lyd' og selvfølgelig 'bas-genertheden'.
Sikke noget forfærdeligt vrøvl! Den store scene kommer fra de store kopper. Hvis du mener k701/2s scene er urealistisk, hvad synes du så om hd800? Store kopper plus et skub i de højere frekvenser, der bekendt tilføjer mere 'rum' og 'luft' i bøffer, og tadahh du får en stor soundstage/scene. Urealistisk stor? Hmmm...
Plastiklydskommentaren tror jeg personligt kommer af folks forventninger når de får dyret i hånden: plastik over det hele og kuløren herpå skjuler intet for at skjule dette ergo: den lyder lidt plastikagtig - ligesom kobberkabler tilfører varme til 'kæden' og sølvvarianter det modsatte.
Det er lidt det samme der sker når vi begynder at forbinde musikken vi hører til det album art der hører med. Problemerne opstår først når folk fra forskellige dele af verden mødes og taler musik...og de så har levet med helt forskellige artworks til de samme plader. Tro mig der er noget om snakken.

Basgenerthed? Måske set ift langt størstedelen af mainstream hovedtelefoner, men hvad du får til gengæld er virkelig lækker kvalitet. Modsat Sennheiserne, der dog har et lille midtbas pop, så har AKGerne dyb bas, hvilket vil sige at jeg kan høre og nyde elektronisk musik på dem.

Nå man så tager priser med ind i billedet, så er AKGerne faktisk et regulært røverkøb. K701 koster godt 900 for tiden - under halvdelen af hvad en hd600 koster.


Jeg har brugt K701 og Q701, og fælles for dem er, at de er meget forstærkerafhænginge. Jeg har prøvet en Q701 direkte fra min telefon, og det var den tyndeste lyd jeg har hørt længe.
Ved mit første træf, afholdt hos Brian i Ringsted, rendte jeg rundt og prøvede at finde den forstærker som passede bedst. Nogle gav en fantastisk bas, mens andre var mere la, la. Resultatet havde ikke nødvendigvis noget med prisen at gøre. Bedste lyd kom fra en Darkvoice.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 13. aug 2018, 19:33
af Sweppesfetterlein
Jeg bestilte for kort tid siden en Darkvoice i en brandert men nåede at annullere købet før den blev sendt fra Kina ruller1
Så en Z video hvor han optog via sådan et elektrisk øre, således at man med egne bøffer på kan få en fornemmelse for lydkvalitet. Den første var ss og sidenhen fik man en række forskellige rør at lytte på. Jeg foretrak klart ss hvorimod rørbanditterne i mine øre lød sådan lidt som gamle radioer, hvilket på sin vis har sin charme. Der var et jazz nummer som jeg følte vandt lidt ved rør fx. Der er sikkert langt vej til den virkelige verden, men umiddelbart tror jeg ikke jeg er interesseret.
Man kan selvfølgelig også få rørforstærkere der lyder som ss, men så forstår jeg ikke pointen (andet end det flotte lys i hytten selvfølgelig).

Jeg er enig i at q/k7xx er svær at forstærke. Tror rørene ofte giver den ekstra saft og kraft som de behøver for virkelig at synge. Jeg oplever det samme via Viola lige pt.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 5. sep 2018, 20:53
af Sweppesfetterlein
Ultrasones åbne modeller er groft overset efter min mening. Jeg finder det egentlig lettere mærkværdigt at den efterhånden ret så store PRO900 fanklub ikke rækker ud efter hfi2400 eller en pro2900 - sidstnævnte er en kande jeg har haft i et stykke tid og jeg bliver mere og mere imponeret af dens kunnen. Der er bas på drengen men ikke i ubehagelige mængder der går ind og fifler med vokalen fx - nej den giver blot en dejlig varme til lydbilledet. Den minder meget om min kammerats T1...med et nøk mere bas. Scene, luftighed og detaljerigdom er meget lig hinanden...og dog for Ultrasonen kører også det der s-logic halløj, som gør a/b sammenligninger noget nær håbløse for mig. Hvis jeg starter med pro2900, så lyder alle andre kander kedelige T1 inkluderet...men hvis jeg derimod kommer fra T1 til pro2900, så lyder Ultrasonen underligt indtil min hjerne opfanger 'hvad det nu går ud på' og først dér indtræder klarheden i lydbilledet - og det er sagomeleme en fætter der er klar i spyttet! Instrumentplacering især er helt fænomenal hvilket man hurtigt opfanger med en god klassisk affære eller sågar en liveplade af Frank Zappa. Jeg har forresten testet begge eksempler, henholdsvis noget Sibelius og lidt forskelligt fra 'You Can't Do That On Stage Anymore' serien, og Ultrasonen er bare fantastisk. Helt enkelt.
Jeg kan også drive den nogenlunde fra min Plenue D...selvom den lyder bedre ud af Viola.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 6. sep 2018, 16:37
af Claus-DK
Ultrasone har en WAOOW effekt, både på udseende og lyd.
De ser godt ud, er bygget godt, det er topdollar.
Lyden er også god og imponerer med det samme.

De bliver ved med at se flotte ud, men jer mister interessen ret hurtigt og de ting der imponere i første omgang udvikler sig til "et problem", det er lidt ligesom JAZZ, der kan godt komme 2 til 3 minutter der virkelig fænger, men det er bare noget man ikke gider hører mere end de 3-4 minutter af, for resten er lige så ringe som altid..

Andre ville substituere JAZZ med claus-dk og have det på samme måde, sådan er verden..

Utrasone er gode og jeg kunne godt finde på at få en af deres mere eksklusive modeller i stalden, for de der 2-3 minutter er altså fede og de kan komme igen og igen, man skal bare have lidt pauser..

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 6. sep 2018, 17:41
af Sweppesfetterlein
ruller1 Du er sgu grinern Claus.
Jeg tror godt jeg ved hvad du mener men jeg har det lidt på en anden måde i og med jeg ofte har overvejet helt at gå over til Ultrasone - altså som i at skille mig af med alle andre modeller. Således afskaffer man fuldstændig hovedkalibrering hver gang man skifter kande thumbs Og modsat mange andre mener jeg faktisk at Ultrasone laver et par temmelig billige kander der kan spille stort set alle genrer med bravur...og ikke blot elektronisk musik med Ivan Basso, hvilket så må siges at de klarer helt eminent. Orbital, Burial, The Future Sound Of London, Fuck Buttons, Autechre, Ochre, Boards Of Canada og hundredevis af lignende kunstnere har aldrig lydt så svedigt som over min pro2900. Ren suppe i fars ører!
....meeeen det bliver sgu lidt kedeligt i længden kun at vælge imellem Ultrasone varianter - specielt når man elsker den flydende fløde man får fra planarbøffer. Nej hellere have en masse forskelligt, men ja bare det at jeg har overvejet at gå all in med Ultrasone siger vel noget om hvor glad jeg er for (nogle af) deres modeller.

Jazz er altid godt Claus. Du kommer for lidt ud. Du skal måske prøve noget jazz der ikke lyder som jazz? Nu-jazz genren er fx kendt for absolut ikke at lyde som jazz - i hvert tilfælde ikke din fars merskumspibe Miles Davis.
Jazz er mange ting. Olsenbandens temamusik er jo også jazz ;-)

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 6. sep 2018, 20:10
af LarsHP
Tak til Claus-DK for den historiske hovedtelefon-krønike.

Jeg købte AKG K701 for nogen år siden, fordi den kom på "tilbud". Efter at have researchet og købt en anbefalet forstærker (Matrix M-Stage) var jeg stadig ikke tilfreds med basniveauet. Købte HE-6 og senere Audio-gd Master 6 forstærkeren. Satte K701 til salg og da pengene var på konto og jeg skulle til at pakke K701 ned ville jeg liiige høre K701 før jeg vinkede farvel til den. Koblede den til Master 6 - og hallo! Det var en fuldstændig transformeret hovedtelefon. Bas og balance var så tilpas tilfredsstillende, at jeg antagelig ikke havde købt HE-6, hvis jeg havde haft Master 6 og K701 som udgangspunkt. Så - ja - jeg kan skrive under på, at K701 ændrer meget karakter afhængig af forstærker. Om forskellen mellem M-Stage og Master 6 primært skyldes dramatisk forskel i max effekt, det tvivler jeg på, men udgangsimpedansen kan have noget at sige.

Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 7. sep 2018, 11:30
af Claus-DK
Hvis du kan holde på en hemmelighed, så har jeg faktisk intet imod JAZZ, det er bare endt sådan, at jeg lader som om jeg hader det, måske var det fordi jeg en dag manglede noget at skælde ud på og så spille hugo på bas i radioen, jeg ved det ikke, det er glemt..

Skulle jeg være ærlig ville der nok skulle stå teknomusik, for det fatter jeg slet ikke noget af.


Re: "Undervurderede" kander (oversete/misforståede/obskure)

Indlæg: 7. sep 2018, 15:10
af CHIbsen
Sweppesfetterlein skrev: - i hvert tilfælde ikke din fars merskumspibe Miles Davis.


Er det Bitches Brew du tænker på her?? :geek: :grin:

hqdefault.jpg
hqdefault.jpg (17.27 KiB) Vist 345 gange