Nu nærmer tiden sig, at jeg snart skal sende Hyland videre. Damn jeg håber at Alex snart sender en pakke mod Rækker Mølle. Dem her kommer jeg til at savne. Selvom de har mangler. For mig er det ikke en allround bøf. (I dag har jeg lært mit nye ynglingsord “bøfhullet”… det er sat’edme et godt ord.). Denne gang vil jeg forsøge at havde fokus på basgengivelsen, som jeg synes kan være lidt hit-or-miss.
En yngre udgave af mig har for år tilbage været meget fascineret af “shredder” guitarister. Og lidt før man kunne google alverdens ting, så fandt jeg min information I diverse amerikanske guitarblade. Heri kunne jeg læse om gut ved navn Shawn Lane. Som siden er bortgået I en al for ung en alder.
Shawn LaneJeg evnede aldrig at få fat I hans tidligere udgivelse, men ved tilfælde fik jeg i starten af dette årtusinde købt “Personae” Hellborg / Lane / Sipe (Are your Bach different from mine? Are there several different musical personae or one?) En Jazz plade med den svenske jazz bassist Jonas Hellborg. Jazz trio med elektrisk forstærket strengeinstrumenter. Pladen har aldrig rigtig indfriet mine forhåbninger, Efter en 10-15 minutter har jeg været for ør I hovedet til at nye musikken (2. skæring varer 22 minutter…). Men så dukker Hyland op. De gengiver musikken tilpas stress frit og med flot plads omkring musikkerne så jeg rigtig kan nye de tre virtuoser. Her taler vi om en plade jeg har gemt I 15 år, og først nu får glæde af på grund af Hyland. Bassen er på denne plade helt perfekt. Når tilpas langt ned og giver god plads til alle tonerne.
Hyland er en lys Hovedtelefon, men diskanten bliver aldrig skinger og trættende. Måske det skyldes trækopperne? G-cushions pudderne passer mig desunden rigtig fint. Jeg begyndte sidste sommer at bruge briller 24-7 og det her er den hovedtelefon hvor stængerne driller mindst. Men det er sikkert en gammel nyhed for Grado folket. Dog er fornemmelsen ikke særlig eksklusiv med en 50 øres skumpude på ørerne. Brainwavz HM5 giver en MEGET mere lækker oplevelse, men tænker at de vil ødelægge lydoplevelsen i dette tilfælde. Hvis altså man kunne finde nogen der passede I størrelsen
Mit multimeter viser en impedansen er 32 ohm, Så de burde jo være lette at drive. Men jeg har ikke haft held med at få dem til at lyde flot med mit lommegrej. Bevares det lyder ok, men Zishan kan ikke få dem til at spille interessant. Det bliver lidt bedre med Audinst amp eller headsix’en, men ikke godt nok til at jeg vil investere i Hyland I den sammenhæng.
Jeg har også prøvet Erik Clapton “Journeyman” men det blev for fersk. Lisa Ekdahls debutplade fungerer tilgengæld ganske udemærket.
Så vendte jeg næsen mod Jazz samligningen. Mads Vinding – jakob Fischer “Over the Rainbow”. 1. skæring har I mange år været total ynglingsnummer, men også et nummer der på nogen setup lyder ganske forfærdeligt. Nummeret er temaet til MASH (suicide is painless). Hvis basgengivelsen ikke sidder lige øjet, så lyder Vindings bas ikke særlig interessant. Men hvis udstyret tilgengæld kan spille med den pondus og timing dettte nummer kræver, så lyder det helt forrygende. Gengivelsen med Hyland får bassen til at runge. Det duer ikke. Efter en længere omvej finder jeg ud af, at hvis jeg skifter fra X-Can V8 til min beyer-a1 klon så spiller det. For mig er det et bevis for at basgengivelsen I Hyland skal hjælpes lidt for at skinne.
Og så når vi til Claus-DK’s klassiske musik: Queen og Rolling Stone. Og jeg må give ham ret. Specielt sammen med Roling Stones fungere Hyland godt. Dragon Attack og ikke mindst Another One Bites The Dust lyder fænomenalt på mit setup. Men lydniveauet skal være så højt så at presset på ørerne aftager hver gang Deacon slår bassen an. Resten af numrene når ikke helt samme niveau. Lidt bedre går det med Stones, som faktisk også fungere ved mere moderate lydniveau. Jeg øger lydniveauet for at få bassen til at fungere.
Jeg har tidligere haft en little dot mk 3 der kunne få mine K500 til at spille R'n'R. jeg tænker også en en rørslæde kunne gøre noget godt for Hyland i Rock sammenhæng.
Det her må blive et af de sidste skriv om Hyland I Maghoni udgaven (medmindre jeg vinder dem). Nu har jeg skrevet mere end fire A4 sider om Hyland. Jeg har svært ved at forestille mig at jeg overgår det I de andre tourer… I kan ånde lette op
Glæder mig til "Wormy Cherry"!!