Audio-Technica ATH-AD500X (Sexet navn...)



Audio-Technica ATH-AD500X (Sexet navn...)

Indlægaf Krellef » 15. nov 2018, 14:42

Jeg har i et stykke tid overvejet at smide penge efter et par 500X, og da jeg for nogle dage siden fandt et brugt par pĂĄ DBA til en god pris, slog jeg til.

I flere anmeldelser nævnes det, at ledningen (som er 3 meter lang), har en tendens til at krølle/sno sig sammen til den ”cirkel” den kom i, i pakken.

Inden jeg modtog dem, overvejede jeg derfor, om jeg skulle få kortet ledningen af, og monteret et 3.5mm hanstik på ledningen (som ikke kan afmonteres). Herefter ville jeg kunne montere en ledning efter eget ønske.

Det er dog åbenbart ikke alle enheder der lider lige meget af ”ledningskrøl” - bevares, ledningen er ikke lige, men den er til at have med at gøre.

Flere nævner også, at de sidder meget løst på hovedet, hvilket jeg kan bekræfte. Youtuber'en ”Barnacules Nerdgasm”, som er en forholdsvis stor mand, fandt at hovedtelefonerne var for store til selv ham.

Dette skyldes, at kopperne ikke kan justeres på den lodrette akse, hvilket betyder, at éns hoved skal have en ret specifik størrelse, for at hovedtelefonerne sidder ordentligt.

Dette kan – hvis man er villig – omgås ved (forsigtigt) at bøje hovedbøjlerne ved at sætte en pegefinger over driverne, hvor navnet på hovedtelefonerne er printet, og holde om kopperne med de resterende fingre, og herefter ”presse” hovedtelefonerne sammen, samtidigt med at hver halvdel af hovedtelefonerne holdes parallelt. Herved formindskes afstanden mellem kopperne, og dermed kan hovedtelefonerne tilpasses et mindre hoved.

500X er ganske, hvis ikke meget, komfortable. Puderne er lavet af stof, og er dejligt bløde. Der gøres brug af, hvad Audio-Technica kalder ”Self Adjusting 3D Wing Support Housing”, hvilket er et par ”vinger”, monteret på rammen, som hviler på brugerens hoved, og vinkler sig alt efter, hvor stort et hoved man har.

Herudover vejer de, hvad man med et godt engelsk udtryk kalder ”next to nothing”, altså meget lidt.
Vægten er sølle 235 gram.

Da jeg først tog dem på, og begyndte at lytte til musik, var mit første indtryk, at de var lidt...sjæleløse at lytte til. Jeg fornemmede ikke meget separation mellem instrumenterne. Det hele lød lidt ”fladt”.

Jeg tror bedst jeg kan beskrive det pĂĄ denne mĂĄde:

Forestil dig, at hver følgende bindestreg er en frekvens (eller række heraf).

Flad at lytte til: - - - - - - - - -


Mere dynamisk: - _ - _ - _ - _-

Det skal sige, at jeg kom direkte fra et par Superlux HD668B md HM5 puder. Da de er semiåbne, samt med læderpuder på, vil bassen være mere fremtrædende, hvilket nok har givet mig indtrykket af en større dynamik.

Den type musik jeg hører til hverdag, finder jeg ikke så nem at beskrive hovedtelefoners egenskaber med, da musikken er meget ”travl” - der foregår meget på samme tid, hvilket kan besvære dét at analysere indtrykket.

Jeg har derfor forsøgt mig med noget nyt: Klassisk musik. Som beskrevet er det relativt nyt territorium for mig, så min beskrivelse af 500X vil nok stadig være lidt basal.

Generelt: Lyden har en naturlighed, jeg ikke helt kan beskrive. Andre hovedtelefoner har i mine ører haft en for mørk eller tilpas lys, men i forhold til 500X, ”unaturlighed” over sig.

500X er mindre skarp i lyden, og musikken lyder i mine ører ”som den bør”.

Det er ret svært at beskrive, så det stadig giver mening. Mange hovedtelefoner reklamerer med at præsentere lyd ”som kunstneren ønsker at folk skal høre den.”

500X er den første hovedtelefon jeg har hørt, som jeg synes kan leve op til den beskrivelse.

Tak fordi du læste med :-)

Billede

Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk
Focusrite Solo Gen 3 --> ZS10 Pro
Krellef

 
Indlæg: 792
Tilmeldt: 29. mar 2017, 19:13
Geografisk sted: 8900 Randers

Re: Audio-Technica ATH-AD500X (Sexet navn...)

Indlægaf Krellef » 15. nov 2018, 23:02

Jeg har lyttet i nogle flere timer, og jeg rangerer Superlux HD668B over AD500X når det kommer til min personlige lydpræference. AD500X bliver, omend den mystiske "naturlighed", for smagløs at lytte til. Den er ikke mørk på nogen mørk på nogen måde, men jeg synes at HD668B's lysere signatur bringer flere detaljer frem. Jeg lader til at lide af en form for lyttetræthed efter lang tid med AD500X - musikken lader til at blive mere og mere flad og smagløs, jo længere jeg lytter. Det hjælper lidt at skrue op for lyden, men jeg skal skrue så højt op, at det bliver ubehageligt, og så kan det være det samme.

Jeg har prøvet at montere nogle velourpuder med lidt mere tæthed for at bringe lidt mere liv til lyden, men det lykkedes kun kortvarigt.
Focusrite Solo Gen 3 --> ZS10 Pro
Krellef

 
Indlæg: 792
Tilmeldt: 29. mar 2017, 19:13
Geografisk sted: 8900 Randers

Re: Audio-Technica ATH-AD500X (Sexet navn...)

Indlægaf CHIbsen » 16. nov 2018, 14:51

Hudløs ærlig God anmeldelse. Tak.
(og af en eller anden pudseløjerlig grund får jeg faktisk lyst til at prøve at lytte til dem)

Tapatalk
Pachanko Constellation Miniâ–şViolectric DHA V590â–şSpirit Torino Twin Pulse
CHIbsen

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 1500
Tilmeldt: 27. jul 2017, 20:52
Geografisk sted: Skjern

Re: Audio-Technica ATH-AD500X (Sexet navn...)

Indlægaf Krellef » 16. nov 2018, 14:54

Jeg skal gerne sælge dem til dig til en god pris :-)
Focusrite Solo Gen 3 --> ZS10 Pro
Krellef

 
Indlæg: 792
Tilmeldt: 29. mar 2017, 19:13
Geografisk sted: 8900 Randers

Re: Audio-Technica ATH-AD500X (Sexet navn...)

Indlægaf Krellef » 23. maj 2019, 10:50

Jeg valgte at købe AD500X tilbage, ogæh...Hvor var den bas, sidst jeg ejede dem? ruller1

Jokes aside, betyder det ĂĄbenbart mere end jeg lige havde regnet med, hvad man kommer fra og er vant til.

Sidst var jeg som beskrevet tilvænnet nogle bastunge Superlux, men denne gang har jeg brugt nogle dage i selskab med Q701 før jeg prøvede AD500X igen, og der er en verden til forskel - jeg er faktisk ikke en gang sikker på, at det er den samme hovedtelefon, jeg har fået tilbage rulle6

Så - hvis du først blev skræmt væk af mine umiddelbare indtryk, tror jeg roligt du kan putte dem i kurven hvis du ikke er tilvænnet tung bas til hverdag, for de lyder sgu godt - ej kedelige, ingen lyttetræthed, og generelt en smuk præstation musik17
Focusrite Solo Gen 3 --> ZS10 Pro
Krellef

 
Indlæg: 792
Tilmeldt: 29. mar 2017, 19:13
Geografisk sted: 8900 Randers


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 20 gæster