Jeg har nu haft fornøjelsen af at lytte en god del til Verum 1, og føler derfor efterhånden, at jeg har dannet grundlag til at skrive indtryk. Det er første gang jeg deltager i tur, samt skriver en "anmeldelse", men det har været en fornøjelse at være med. Tak til Claus for at arrangere & Verum for at have sendt en "tour edition" rundt.
Udseende / Praktikalitet
Verum 1 er komisk store at kigge på og have i hånden, men på hovedet føles de overraskende almindelige - Mere om det senere.
Rent æstetisk så udståler de eksklusivitet og kvalitet. Skruerne på headbandet er titanium, headbandet er af solidt stål, comfort strap er ægte læder(måske? Virker ægte..), kopperne ligner træ, men føles som plastik. Siderne virker umiddelbart som tyndt aluminum. Hvis man ikke vidste det var et par hovedtelefoner, ville de være på grænsen til være et direkte kunstværk - Dog en smule abstrakt.
Når man først har fået monteret Verum 1 på hovedet, er der dog ikke længere meget kunstværk over det.. Størrelsen samt headbandets udformning, får et par STAX til nærmest se normale ud.
Komfort
Hands down blandt de mest komfortable hovedtelefoner jeg nogensinde har prøvet. Period.
Comfort strap er af lækkert læder, med en form for skum inden i, dog kunne jeg være en smule nervøs for om skummet falder sammen over tid. Verum er en tung dreng, men vægtfordelingen er top notch, så vægten giver absolut ingen problemer.
På trods af størrelsen, virker de overhovedet ikke voldsomme at have på. Faktisk føles de nærmest som enhver anden hovedtelefon, bortset fra de dækker nærmest hele siden af ansigtet. Puderne vil jeg ikke sige så meget om, da det ikke virker til at være samme puder som på det færdige produkt. Det lader PT til være HM5 rounds, om dette er tilfældet ved jeg ikke, men der er rigeligt plads.
Sidst men ikke mindst, så har jeg aldrig oplevet så perfekt en "clamping force", de sidder PERFEKT. Ha aldrig før oplevet et par hovedtelefoner, hvor jeg nærmest kan stå op hovedet uden hovedtelefonen rykker sig bare det mindste, samtidig med der ikke er for meget clamp - Perfektion!
Bygge kvalitet
Jeg er med på dette blot er en "tour edition", men nogle ting vil uden tvivl gå videre til det endelige produkt.
Det er en rigtig kreativ idé at dele headbandet i to, og sammensætte dem med en skrue, men i praksis synes jeg ikke det fungerer særligt godt. Som man kan se på nogle af billederne, så vil skruen i toppen helt naturligt sidde i så meget spænd, at skruen sidder en smule skævt samt ikke helt sluttet tæt. På trods af skruerne er lavet af titanium, forventer jeg ikke det er Verum 1 man ser i god stand brugt om 10 år, da konstruktionen gør at de konstant er i spænd på flere punkter.
Comfort strapen er monteret med et par almindelige skruer, dette er en fin og billig løsning, dog udvider hullerne i comfort strapen sig over tid, og allerede nu er det muligt med minimal "vold" at tage comfort strapen af uden tage skruerne ud.
Mit største kritikpunkt er dog uden tvivl 2.5mm connectorene. Nok har Verum 1 detatchable cable, men skulle man en dag få brug for at kablet skal "detatche" ved f.eks. et ryk i ledningen, sikre connectorens vinkel af man nærmest har garanti for et knækket stik, frem for et detatched kabel. Det virker næsten som om man er gået i kompromis med funktionalitet over design. Jeg er på grænsen til at sige jeg hellere så kablet været permanent monteret, da det i så fald ville være monteret med strain relief, frem for den vinklede connector. Yderligere er der som man kan se på nogen af billederne, tydelige ujævnheder på kopperne omkring stedet hvor headband sidder på.
Når det negative så er sagt, så synes jeg det er utroligt lækkert at se og mærke de lækre materialer de ellers er lavet af. Plastik er der ikke meget af.
Lyd
Lows:
Af en planar at være, så så jeg gerne bassen var en smule mere "tight", da der som sådan er kvantitet nok, dog savner jeg en smule mere i bunden. Der er ikke hel nok "fyld" i bunden, hvilket kan få det til at virke som om der mangler noget. Don't get me wrong, de har fed low end, men af en $300-$350 planar forventede jeg mere.
Mids:
Tæt på perfekt, og virker umiddelbart til være hvor Verum rammer plet i mine øre. Mids mangler absolut intet, de er fyldige og har umiddelbart ingen huller eller spikes der forstyrer. Alt i alt er de super musikalske.
Highs:
Der er hverken for meget eller for lidt highs, dog savner jeg alligevel lidt mere "spræld" i toppen. Introen af Billie Jean plejer være min Go-To test, hvis man ikke er tæt på at krumme tæer i løbet af de første 30 sekunder, så mangler der highs. Verum giver dog desvære absolut ingen anledning til dette, hvilket blot bekræfter at de godt måtte have lidt mere i toppen
Overall:
Som andre har nævnt, er lyden nærmest højtaler agtig, dog synes jeg fortsat vokaler virker ret "In your face". Den højtaler agtige lyd gør det en sand fornøjelse høre akustisk & live musik. De er utroligt musikalske og livagtige, hvilket kombinere rigtig fint med deres "højtaler lyd". Når det kommer til hastighed er man ikke i tvivl om det er en planar, dog er vi fortsat ikke i nærheden af elektrostatisk / high end planar level, på det punkt.
Jeg synes det er utroligt svært at finde noget som "føles" og lyder som Verum, der er helt sikkert plads til forbedringer lyd mæssigt. Alligevel gør de noget jeg har svært ved at sætte en finger på, ud over det ikke er noget mine andre bøffer har - Måske den højtaler agtige lyd?
"Fødekæde placering" efter min mening, hvis de var en del af mit nuværende grej
Stax SR 202 > HD 600 > Verum 1 > Ollo S4R > DT 770
Konklusion
En rigtig spændende hovedtelefon, dog ikke uden en del flaws i forhold til design / bygge kvalitet.
Speciel lyd man vil have svært ved at finde andet sted, samt forholdsvist afslappet signatur grundet de fremgående mids.
Er de 300-350$ værd? Ja, nej og måske. Hvis man er på jagt efter ét par hovedtelefoner hvor missionen er mest for pengene, er det ikke Verum man skal kigge efter. Har man derimod allerede et assorteret udvalg af hovedtelefoner, og leder efter noget anderledes, er Verum klart et køb værd. Det er helt sikkert en hovedtelefon der ryger på "listen" i tilfælde af det rigtige tilbud byder sig.
Potentiale er der nok af, de rigtige materialer er brugt og lyden er unik, der mangler blot den rigtige sammensætning - Og den indeholder ikke en vinklet connector. Med nuværende design, tror jeg ikke vi ser mange brugte om 10 år.