Efter en måned med tænderskæren og urolige nætter (Eller i hvert fald en vis mængde utålmodighed), kunne jeg endelig afhente mine HE4xx.
Kassen de kommer i, er lavet af forholdsvist solidt pap. Den ser ud til at være belagt med et lag papir, hvorpå motivet af hovedtelefonerne er.
Indvendigt er der i kassen et stykke plastik, hvori hovedtelefonerne præsenteres når kassen åbnes.
At der blot er tale om et stykke plastik, tager da lidt fra oplevelsen af at pakke dem op for første gang, men hvis du vælger at bruge mere tid på at studere plastikstykket, end at nyde hovedtelefonerne, er du lidt (fuldstændigt) selv skyld i en skuffende oplevelse
Hovedtelefonerne lader til at være bygget solidt. Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, gør de brug af HE400i's drivere, samt HE400's hovedbøjle- og hængselsystem. Kopperne er af en blågrå plastik med en mat overflade.
Hovedbøjlen er relativt tyndt (men ikke ”Grado SRxxx”-tyndt”) polstret, og består af en kunstlæder-betrukket metalbøjle.
Puderne er ”Focus A”-puder. Det er en hybridpude, hvis berøringsflade er af velour, og af kunstlæder for resten af pengene.
Hovedtelefonerne kables med 2x 3.5mm stereostik. I den anden ende af kablet findes endnu et 3.5mm stik – vinklet - påsat en 3.5 → 6.3mm adapter.
Kablet er 1.5 meter langt, og er blødt og medgørligt – dette er dog ikke nok til at lade nogen forveksle det med et premium-kabel.
TL;DR - LYDEN
Jeg har lyttet til dem i nogle timer nu, og synes sĂĄ smĂĄt jeg kan komme med en let beskrivelse af lyden.
Min umiddelbare tanke om dem: De er virkeligt sjove og engagerende at lytte til – det er LIDT svært at sidde helt stille med dem på, når jeg sætter et swing-nummer på.
Bassen:
Jeg kan ikke helt sætte min finger på, hvad der er i vejen, men den er lidt...rodet, upræcis og alligevel stram. Det er som om, basanslaget i en rytme er fast og kontant, men så træder lidt over sine grænser.
Mids:
Jeg er ikke en erfaren nok lytter til at beskrive mids ordentligt, så det vil jeg ikke gøre.
Diskanten:
For mig at høre, er diskanten klar og skarp (på en god måde), og når højt op. Den skærer aldrig i ørerne, men er til stede i passende mængder.
ALT I ALT:
Jeg er meget tilfreds med mit køb – rigtig meget. Jeg har fået et par hovedtelefoner, som er uendeligt sjove at lytte til, engagerende, velbyggede og behagelige.
Jeg har lyttet til dem i Tidal HIFI via en SMSL SD793II, forbundet til min pc via en Hiface two og et coax-kabel.
Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk