Denne semi-nye kande fra Hifiman er både lettere at bære og drive end 500eren, og især det førstnævnte gjorde i sidste ende at jeg tog afsked med min yndling.
Lydmæssigt er vi lidt i en anden boldgade og så alligevel ikke, for jeg mener helt bestemt at de nye drivere fra Hifiman sagtens kan måle sig med de old school fra 500eren - det er i mine ører langt nærmere et spørgsmål om to vidt forskellige tuninger af hovedtelefoner, der adskiller dem.
Man kan generelt sige at begge kander læner sig opad neutralitet, men hver især på deres specielle måde. Hvor 500eren mere er en snorlige streg der læner lidt nedad henimod diskanten opfører Sundaraen sig mere som en lav vippe med vægt på venstre side. Et lyst tilt overfor klassikerens varmere udtryk.
Den lysere præsentation er også med til at gøre Sundaraen til en mere SMÅKAGE!!-agtig bøf, hvilket lidt er en afstikker fra hvad jeg normalt forbinder med planars: storladen, smooth og laidback. Sundaraen bringer et fint gebis med til bordet og bider dejligt, når kødet kræver lidt ekstra tyg. I det hele taget vil jeg kalde Sundaraen for den perfekte hovedtelefon for de folk, der normalt ikke bryder sig om planar-lyden. Folk der måske før har trykket hånd med en LCD-2 og endt op med lidt af en svamp (ikke mine ord!) - de ædle bøfriddere af den runde forstærker DE burde seriøst overveje en date med denne sorte sag. Den er fortryllende genial.
Da jeg lyttede på den de første par gange sad jeg ofte og skulede over på reolen med resten af mine bøffer konstant undrende over hvordan i den vidde verden man overhovedet kunne tænke sig andet end lige præcis dén Hifiman der sad på min nød.
Plejer altid at være et stjernegodt tegn på at bøffen er Smør40 materiale: de små tankelyn, hvor man stærkt overvejer at sælge resten af samlingen
