Hoved-fi

Denne anmeldelse bliver primært en sammenlignende test med den tidligere model Ikko OH1. Se min anmeldelse af OH1 her: viewtopic.php?f=11&t=7299&p=112144&hilit=oh1#p112144

Udgangspunktet er, at jeg har brug for en in-ear med en signatur, der er lidt mere kraftfuld i bunden af lydbilledet uden at miste for meget i resten af registret. Den skal komplementere min ER4S, som ellers er min reference og præference. ER4 er bare ikke altid “sjov” nok i bunden af lydbilledet. Det er primært til genrerne reggae og heavy. Men også rockmusik og andre genrer, når bassen gerne må træde tydeligt frem. Dog ikke jazz og klassisk, hvor jeg foretrækker en mere neutral præsentation. Jeg har allerede OH1, som jeg er meget glad for. Nu giver jeg altså også OH10 et skud.

Lytteeksemplerne er uredigerede og de er skrevet mens jeg lyttede, så hvis jeg kommer til at modsige mig selv, er det helt forventet. Det hele er komplet subjektivt og ikke til at regne med. Jeg har testet forskellige numre, jeg lige er kommet til at tænke på - altså ikke et fast testsæt - og jeg stoppede bare, da jeg syntes jeg havde nok til at udlede noget overordnet. Jeg kommer altså ikke hele vejen rundt og der kan godt være en masse uopdagede pointer, men man kan jo blive ved...Jeg har dog hørt meget mere end de numre, der er beskrevet

Jeg har testet med Tidal Hifi og dragonfly black/red. Jeg har fundet ud af at tri-flange tips er rigtige for mig, så det er sådan nogle, jeg har brugt.

Udstyr og tilbehør går jeg ikke så meget op i. Æstetikken i OH10’s indpakning finder jeg dog absurd. Men hvis jeg har en in-ear, der sidder godt i øret og kan slutte tæt, så er jeg glad. Når det er sagt, så må jeg da sige, at selve huset på OH10 er MEGET flot. Væsentligt flottere end OH1. De er også MEGET tunge, men de sidder lige så godt i øret som OH1. Jeg har taget nogle billeder, men poster dem ikke. Mit kamera er for dårligt. Der kommer for mange reflekser og alt muligt.

Da jeg modtog OH10 og lyttede til den samme aften, kunne jeg med det samme sige: forskellen er ikke som nat og dag. Så det bliver ikke den nemmeste sammenlignende test.

Konklusionen først (så behøver man ikke nødvendigvis at læse alle lytteeksemplerne igennem):

- OH1 og OH10 minder en del om hinanden, forskellene er:

- OH10 er varmere i signaturen. Nogle gange klæder det musikken, andre gange bliver det lidt “tæt”, særligt i
bunden af lydbilledet

- OH10 er blødere/mere poleret. Mere “hifi”-agtig lækkerhed. Lyder altid superbehageligt og fri for skarpe
kanter. Giver altid et meget sammenhængende lydbillede, hvor ingenting stikker rigtigt af eller ud.

- OH10 har bedre opløsning og præsenterer mikrodetaljer bedre - særligt i diskanten, der generelt har
mere luft og større rum. Hvis der er et punkt, hvor OH10 er klart bedre end OH1, så er det her.

- OH10 placerer lytteren midt i musikken (OH1 giver følelsen af at gå to skridt tilbage og høre musikken lidt
mere foran)

Om OH10 er en femhundredelap mere værd, ved jeg ikke. Jeg kan ikke sige, at jeg foretrækker den fremfor OH1 i alle tilfælde. Som allrounder, klart ja. Men som supplemenet til min ER4S, hvor dens arbejdsopgaver er relativt snævert defineret til reggae, heavy og rock med brutal/sjov bas, så ved jeg det ærligt talt ikke. Men jeg synes det er en ret lækker og god in-ear, som har været en fornøjelse at have på besøg. Og jeg er da heller ikke meget for at slippe dem igen. Måske er de forskellige nok til at jeg kan forsvare at have dem begge.


REGGAE:

Tommy Lee Sparta: Bun-nu-nu
Jeg er ikke sikker på hvilken jeg foretrækker her. Præsentationen ligger enormt tæt op ad hinanden. OH10 præsenterer måske det hele en anelse mere poleret/fintmasket + en følelse af at gå to skridt nærmere og stå mere midt i musikken end foran den. Men det er små forskelle, og de er svære at detektere.

Horace Andy: Skylarking:
OH10 lyder lidt mere “hifi”. OH1 lidt mere rå. OH10 præsenterer pænt afrundet, OH1 med mere kant.

Ninjaman: Ninja Mi Ninja:
Det er virkelig voldsomt hvad OH1 gør med dette nummer. Det er hårdt! OH10 gør næsten det samme, men igen: det hele mere balanceret, overskueligt, blødt, lækkert. Der er ikke noget, der stikker alvorligt ud, og alligevel er alle detaljer fremme i lydbilledet. Hælder dog en anelse mod OH1 her.

Junior Kelly: Rasta should be deeper:
Flere gange har jeg bemærket at mikrodetaljer fremstår mere tydeligt med OH10. Det er sådan, at når jeg først har hørt dem med OH10, lægger jeg også mærke til dem med OH1. Et godt eksempel er det kantslag, der er gennemgående i dette nummer. Det er ikke et kantslag på en lilletrommes aluminiumskant, lyder mere som træ mod træ. Denne information får jeg foræret af OH10 og får umiddelbart en visualisering af det, mens jeg skal lytte mere intenst med OH1 for at se det for mig. Jeg understreger igen, at det er små forskelle. Derudover oplever jeg OH10 varmere og OH1 koldere - og det er generelt. Jeg kan vist bedst li’ OH10 her.

Max Romeo, The Upsetters: I chase the Devil
Den store guiro-test! Jeg synes faktisk de gengiver guiroen lige godt. Måske er rumklangen lidt bedre defineret (igen mikrodetaljer) med OH10, mens OH1 er mere tør og kontant. Til gengæld oplever jeg bunden af lydbilledet lidt mere tæt med OH10 (hov), og det synes jeg ikke klæder nummeret. OH1 præsentation er igen lidt mere rå, og det får her de enkelte elementer til at stå mere klart adskilte, hvilket virkelig klæder denne produktion.

The Gladiators: Guts
Her havde jeg så forventet jf. ovenstående nummer, at bunden ville være mere fortættet med OH10. Men tilfældet er, at jeg oplever det hele lidt mere åbent. Især oplever jeg diskanten som mere åben og luftig. Hi-hat og bækkener lyder især meget flot og lækkert “hi-fi”-agtigt. Her synes jeg egentlig at OH10 kan det hele, wow det er flot! Vokaler, orgel, guitar, percussion præsenteres ubesværet og åbent med masser af detaljer og lækkerhed, bassen er tung og kontant. Trommerne lyder virkelig flot!

Helt Off: Alla ska i jorden
Her foretrækker jeg OH10. Lidt mere åbent, lidt bedre sammenhæng. Lidt bedre detaljering. Lidt mere af det hele, faktisk. Og så lyder det bare superbehageligt. Det er ikke nat og dag, dog.

Mykal Rose: Inna di saga
OH1 lidt mere usleben. OH10 lidt mere hifi. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg bedst kan li’. Det bestemmes måske af humør. Jeg har det ind imellem sådan med meget flot hifi-lyd, at den begynder at kede mig i længden. OH10 er meget flot hifi-lyd. Minder mig pludselig om signaturen i Ether C Flow, som jeg har haft og været imponeret over, men som jeg endte med at sælge - delvis pga. kedsomhed.

Yellowman: Lost mi love
Her opleves bassen lidt mere brutal med OH1. Og det klæder nummeret. OH10 mere åben i de høje frekvenser, hvilket også er fedt, men foretrækker lige nu OH1.


ROCK/HEAVY/ANDET

Silversun Pickups: Freakazoid
OH10: God bund i bassen. Vokaler og keyboards åbent, luftigt, detaljeret. Akustiske guitarer lider lidt i baggrunden. Mellemtone tilbagetrukket. Det er en U eller V formet frekvenskurve. Men sådan er OH1 også.
OH1: Endnu mere tyngde i bassen. Og de dybe trommer. Vokalen virker lidt mere skarp/tynd. Står måske lige to skridt tilbage og hører musikken lidt foran mig, mens OH10 placerede mig midt i.

GENERELT: jeg oplever indtil videre OH10 lidt mere detaljeret, og på et højere teknisk niveau i diskanten. Der er mere luft og mere rum i diskanten, detaljerne forekommer simpelthen at være lidt rigere i præsentationen. Samtidig oplever jeg OH10 varmere i signaturen end OH1. Den har lidt blødere kanter end OH1 (som kan være ret brutal). Jeg tror det gør OH10 til en bedre all-rounder end OH1. Jeg har nogle gange haft en oplevelse af, at der med OH1 er lidt diskrepans mellem den dynamiske driver og BA-driveren, en oplevelse af mindre dynamisk sammenhæng, måske. Dette finder jeg ikke med OH10. Den er mere komplet. Stadig er der nogle ting, som jeg synes OH1 gør mere overbevisende. Om OH10 er en femhundredelap mere værd, ved jeg ikke. Eller om jeg overhovedet ville foretrække den. Som allrounder, klart ja. Men som supplemenet til min ER4S, hvor dens arbejdsopgaver er relativt snævert defineret til brutal reggae, heavy og rock med sjov bas, så ved jeg det ærligt talt ikke. Det bedste vil selvfølgelig være at vinde den i konkurrencen, så vil jeg finde ud af det over tid.


Uncle Acid and the Deadbeats: Pusherman
OH10: Masser af knald på guitarer, bas og trommer. Det er luftguitar-værdigt. De lyse vokaler går også flot igennem, savner ikke noget her. Tungt, tungt, tungt, elsker det her. Flot dynamik og alt hænger godt sammen.
OH1: Nej, det er sgu også råt, det her. Får lyst til at skrue op for volumen. Fogsvansen har lidt grovere skær. De her guitarer river. Der leveres bare så skarpt på de her syngende rytmeguitarer, det er præcis som det skal være.

Uncle Acid and the Deatbeats: Mt. Abraxas
Jeg ved simpelthen ikke hvilken jeg foretrækker. OH10 er mere mørk, mere tung. Og det klæder musikken på sin måde. Virkelig! Men OH1 er skarpere og nærmest voldelig i den måde guitarerne præsenteres på. Jeg tror OH10 har en anelse ekstra volumen i de øvre basfrekvenser. Så det bliver lidt mere tungt og fortættet, når man hører musik, der har sit fokus i det område. OH1 har sådan set lige så meget knald på, men har til gengæld også mere luft i bunden (selv om man sjovt nok sjældent snakker om det!), og det får guitarerne til at fremstå mere klart, råt og tydeligt (jeg vil dog stadig give OH10 point for at være bedst til at forære detaljer til lytteren, f.eks. de små basvariationer i slutningen af nummeret (dem lagde jeg egentlig først mærke til, da jeg lyttede til OH10, selvom jeg har hørt nummeret ofte. Hvorom alting er, så lyder begge to fantastisk. Hver gang jeg skifter fra den ene til den anden, så fortryder jeg med det samme, men kun indtil der er gået et halvt minut, så er jeg vild med det jeg hører igen.

Motörhead: Killed by death (live) (bonustrack på album: No sleep at all)
Jeg er bange for at jeg kommer til at gentage mig selv. Jeg kan stort set copy/paste ovenstående. Men her foretrækker jeg nok OH10, da indspilningen i sig selv er relativt barsk og kantet. Det bliver næsten for meget med OH1.

Grim Reaper: See you in hell
OH10: jeg får en følelse af at lytte til musik i et lille rum på størrelse med en konfirmantforstærker. Det er kasselyd/dåselyd Men sådan er indspilningen. Men jeg kan li’ det nummer. Synes OH10 gør det ok. Men særlig interessant er det ikke.
OH1: Indspilningen er jo den samme med de begrænsninger det nu engang giver. Men det hele virker lidt sjovere med OH1. Den er simpelthen mere hårdtslående, og det klæder dette nummer, synes jeg.

Deep Purple: Child in time
Her gør OH10 det bedst, og det havde jeg også regnet med. To skridt nærmere. Midt i musikken. Detaljer foræres generøst. OH1 gør det slet ikke dårligt, men OH10 er mere komplet. Faktisk ret vildt at høre det nummer på OH10, det gør den virkelig godt! Alle elementer opleves meget nærværende og helt fremme i lydbilledet. Skifter tilbage til OH1, og jeg er trådt to skridt tilbage og hører musikken lidt mere foran mig. Men det er egentlig den største forskel, OH1 lyder også bragende godt med dette nummer.

R&B

Jazmine Sullivan: Bust your windows
Brutalt beat. OH1 leverer som forventet, så det nærmest giver et fysisk tryk. Vokalen rå og skøn. OH10 en anelse mere behersket og balanceret. Men også virkelig flot. Der er igen lidt bedre detaljer. Særligt små variationer i koret. Kan bare bedre li’ OH1, for jeg kan godt li’ at den får max gas, når jeg lytter til sådan noget musik. Kan vel snart skrive en konklusion.

Lana del Rey: High by the beach
OH10 kommer med en fantastisk præsentation af dette nummer. Her har OH10 simpelthen bedre soundstage. Kæmpestort lydbillede, der virkelig klæder dette nummer. Det hele hænger lige en anelse bedre sammen, end det gør med OH1. Perfekt nummer til OH10.
Jeg var faktisk først blown away af OH1, men det blev bare endnu bedre med OH10. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at begge in-ears vil være fantastiske til meget elektronisk musik - bare synd jeg ikke hører sådan noget.

Duffy: I’m scared
OH10: Egentlig en meget fuldendt præsentation. Vokalen er detaljeret, veldefineret. Det hele lyder meget behageligt og lækkert. Får et smil på læben lige når trommerne sætter første omkvæd i gang

ELECTRONICA/POP
Mikael Simpson: Inden du falder i søvn
Her synes jeg OH10 bliver for mørk. Tænkte ellers jf Lana del rey ovenfor, at denne genre lige netop ville få OH10 til at shine. men jeg savner OH1’s brutale præsentation her.

Har de nøjagtigt samme form som OH1, dvs sidder de helt på samme måde i øret?

Ja, det er mit indtryk

Lige lidt fotos

Så efter en uges tid med de her, så tror jeg at, jeg har sjuset mig frem til, hvad det er for noget.
De har været lidt underlige, men til sidst endete de jo med at være ganske fornuftige.

Lige til dem som ikke har tid til en halv roman
TL;DR
Fungerer ovehovedet ikke på Aune S6 Pro. Absurt meget diskant. Alt med shh tschh osv. er meget træls at høre på. Bassen virker tynd i det, men mids er amazing.
Fungerer langt bedre på min Fiio Q1 mk2. Langt mere balanceret lyd. Skøn treble som når lige op til hvor dan er træls, men stepper aldrig over den linje. Bassen er mere fyldig, plus der er en smule sub-bass nu. Mids er spot on.
Klar anbefaling hvis man har en Fiio Q1 mkII


Musik/bands der blevet lyttet til:
Slipknot
Machine Head
Apocalytipca
Sabaton
Mudvayne
HELLYEAH
Jinjer
Polaris
Three Days Grace
Crown the Empire
Ian Taylor
Hall & Oates
Green Day
osv...

Så rigtigt meget i metal genren med lidt guf blandet ind


Så lad os tage den fra starten af. Jeg fik dem hjem om tirsdagen og skulle da straks prøve dem. Jeg åbner kassen og er faktisk glad for det jeg ser. Skøn indpakning. 6 forskellige silikone eartips. Et amazing kabel og så lige til at toppe det hele af, en lille fed pose til IEMs

De er noget tunge i hånden, men utroligt nok, så er de faktisk komfortable i mine ører. Døjer meget med at IEMs bare ikke passer mit øre. Og det er både med comply, foam og silikone tips. Men de her sidder der bare.

Jeg smider dem herefter på min Aune S6 Pro og begynder langsomt at fortryde jeg ville på touren. De lød ikke specielt godt i mine ører. Alt alt for meget diskant. Alt der har noget med s at gøre, dræbte mig lidt indvendigt hver gang. Diskanten var ikke engang sådan fyldig. Den føles tynd uden nogen form for substans.

Bassen var noget meh i dem. Der var ok med detalje, men der manglede bare noget punch i dem. Føltes lidt som Ve monk bass. Ikke just en god start

Soundstage er lidt meh. De har soundstage ud til ens ører. Så alt foregår i ens hovede. Ikke som sådan et minus, men håbede måske på lidt mere.

Dog må jeg sige at vokaler i dem var 10/10. Dejlig skubbet frem i billedet. Dog var dybe mandlige vokaler meh, samt meget høje kvindelige vokaler var noget træls. Men sådan everyday music vokaler, sad lige i skabet.

De fungerer super til instrumental, akustisk og orkester, men det er bare ikke super tit jeg hører sådan noget. Der er nogle få numre i min samling, men det er ikke rigtigt nok til at, jeg vil bruge dem til hverdag.

Så alt i alt, så fungerer de absolut ikke på min Aune S6 Pro med min musiksmag. Jeg brugte 2 dage på den, inden jeg besluttede mig for at, prøve nogle andre amps jeg havde liggende.

Jeg sammenlignede også med mine KZ ZS6, som jeg synes er den bedste IEM jeg har hørt til dato. Desværre så kan OH10'en bare ikke følge med. Havde regnet med en lidt bedre IEM end det her, men sådan er verden nok bare ikke.


Nu kommer vi så til den gode del
Jeg havde fået en ordre på et kabel, så jeg beslutter mig for at smide dem på min Walkman. 1 time flyver afsted, og jeg glemte helt at lytte efter detaljer eller andet. Det lød jo lige pludesligt bare godt. Så min Walkman lyder altså bedre end S6 Pro'en? Det måtte jeg undersøge lidt nærmere...

Jeg prøver herefter min Fiio Q1 mk2, og slap nu lige helt af. Nu begynder det jo at ligne noget. Diskant der sidder i skabet. Low-end der er punchy og fyldig. Sub-bass er der lige pludselig noget af. Mids er stadig amazing som før, men lower-mids og upper-mids er ikke meh længere.
Lidt af en omvæltning fra dagene før af. Jeg kan lige pludselig glemme at jeg har dem i, og bare lytte til musik
De skal da også lige prøves med 2.5mm balanced på Fiio'en, og det lyder lige den smule bedre. Alt bliver lige tightend up og der kommer faktisk en smule mere soundstage.

Jeg havde lige fået en Little Bear B4 ind af døren, så hvorfor ikke prøve dem på den også. Og sørme da om de ikke også kan køre på rør Man mister noget detalje, men man får en dejlig lush low-end. Flydende mids og treble der er trukket et godt stykke ned. Skønt til hvis man bare vil smide stængenrne op med dem.

Lige et billede af portable tube setup der blev kørt med.


Så de fungerer altså fantastisk portable.
Må sige at jeg har lidt svært ved at vælge mellem mine ZS6'er og Ikko'erne nu. Det er lidt det samme forhold jeg har med HD600 og HD660S. 2 signature jeg egentligt er meget glad for, men ikke kan bestemme mig til, hvilken er bedst.

Så det endte da faktisk med en god anmeldelse alligevel De skal bare have den rigtige forstæker. Eller bare en telefon for den sags skyld

Et billede af pakken som fik dem til at synge.
Lidt forbavsset over hvor stor en forskel forstærkeren gjorde ved dem. Men bare de lyder godt på noget, så er det vel fjong.

Prøv lige at smide dem i din S6 igen og så skru ned på PCen, bare en fornemmelse jeg har..

Claus-DK skrev:Prøv lige at smide dem i din S6 igen og så skru ned på PCen, bare en fornemmelse jeg har..

Kan det være noget impedans halløj?

Det tror jeg ikke, jeg tror bare det bliver for højt og så for meget power bagefter, har en idé om at S6 ikke egner sig til at "skrue ned"..

Prøvede lige at sætte windows sound ned på 25% og Aune op på 42. Stadigvæk samme resultat. Diskanten på S6 Pro'en er bare alt alt for skarp til min smag. De går hen og bliver sådan helt tinny at høre på. Meget tynd lyd om man vil. Low-enden kommer heller ikke rigtigt frem.
Fiio Q1 mk2 er stadigvæk klart mit valg til dem.

Tænkte at det nok bare var udgangs impedancen på den.

Så er det nok impendansen der driller

Hermed mine indtryk af Ikko OH10. Jeg har taget et par billeder hvor de bliver sammenlignet med OH1 som jeg har set flere her på forummet har købt. Jeg vil prøve at beskrive lyden af dem selvstændigt samt med et par sammenligninger med OH1.

Selve indpakningen er større og i en lidt anden stil end OH10 - eller de fleste andre æsker til hovedtelefoner jeg tidligere har set:



Umiddelbart er jeg mest til den mere neutrale og efter min mening professionelle fremtoning af OH1 i forhold til den Anime figur der pryder æsken til OH10. Jeg forestiller mig at de fleste i den vestlige verden har det på samme måde (måske pånær Zeos), men måske er der kunder i det artwork i Asian? Det er naturligvis ikke nogen showstopper eller blot super vigtigt, jeg syntes blot ikke at de fremstår helt så rene og proff. i udtryket. Nå videre til hvad pakken så rent faktisk indenholder når man får den op:



Her kan man tydeligt se det højglanspolerede look som OH10 har - de reflektere næsten fotografen som et spejl. Det er også tydeligt at man ikke vil have fokus på noget andet og at det kun er faceplaten der skal ses når man åbner kassen (i forhold til OH1). Umiddelbart en flot præsentation som giver mod på at grave dybere i æsken.



Udvalget af tips minder om OH1 og er efter min mening rimeligt uden at være fantastisk. Jeg forstår at Claus sælger dem med skumpropper også, hvilket jeg egentligt syntes burde have været i æsken. Juletræstipperne kunne egentligt også have været rart. På den anden side kan man jo selv købe det man vil ha. Derudover ser man den fine "læder manual" som også er pakket rundt om ledningen. Min umiddelbare holdning er nok at det er liiige et skridt for langt at gå, men der er da lidt stil over det.



Ligesom ved OH1 er der en blød filt pose med til opbevaring istedet for den typiske hardcase. Jeg husker at have læst reviews af OH1 hvor dette blev kritiseret, men umiddelbrat syntes jeg posen fungere godt og er meget nemmere at have i en lomme end hardcases typisk er. Dog syntes jeg at posen der var med OH1 var lidt mere lækker da den var tykkere i materialet. Posen til OH10 har derimod 2 rum hvilket jeg savner lidt i min OH1 pose. Hvis Klimatossen skal komme lidt op i mig syntes jeg nok godt at de kunne have sparet lidt på materialerne til indpakningen af OH10....



De 2 kabler er ikke som nat og dag, jeg syntes dog at OH10 kablet virker som et klart skridt op. Det virker umiddelbart lidt blødere - eller det filtrerede i hvert fald ikke så meget sammen for mig som OH1. Det er ikke det bedste kabel jeg nogensinde har prøvet, men både kablet og stikkene er i fin kvalitet og absolut godkendt i forhold til hvad man kunne forvente.



Endelig et billede af OH1 og OH10 closeup. Selvom jeg stadig syntes at OH1 er en flot blå in-ear, så tager OH10 altså bare prisen. Jeg syntes nærmest jeg kunne se pøblens misundelige blikke når jeg gik rundt med den i øret - den er altså virkelig flot. Jeg er derudover glad for at de har sat rød plast på den ene socket så det er super nemt at se hvad der er højre og venstre. Andre har nævnt at formen er den samme som på OH1 og jeg kunne da heller ikke se nogen forskel. Når man tager dem op i hånden så mærker man den dog med det samme. OH10 virker meget tungere end OH1 og er generelt tungere end nogen anden in-ear jeg har haft i hånden. Umiddelbrat kan man nemt blive forskrækket, men jeg havde ingen problemer med vægten når de først sad i øret. Min længeste session med dem var på 2-3 timer.

Videre til det vigtigste: Lyden...

Jeg lyttede en del på min telefon via: Tidal Hifi -> Centrance Mini-M8 med balanceret 2-pin kabel -> OH10. Det blev dog også til nogle timer med PC´en via: Tidal Master -> Meridian Explorer 2 -> Bayerdynamic A20 -> OH1. Har derudover også lyttet igennem WA7 Fireflies. Jeg har mest lyttet til metal, men det blev også til forsøg med lidt klassisk musik samt pop og rock. Jeg brugte de medfølgende silikone tips det meste af tiden. Prøvede også skumpropper men syntes silikone tipperne gav en lidt mere balanceret lyd (lille forskel dog) og mere vigtigt at de var mere behagelige. Jeg havde god forsegling både med silikone propper og skum.

Mit generelle indtryk er rigtigt positivt. Jeg oplever at OH10 har et stort rum som musikken udfolder sig i. I forhold til mange andre in-ears bliver man nærmest omsluttet af musikken som præsenteres med en rigtigt flot klang og stor fylde.

Bassen er nok det mest imponerende. Der er rigeligt af den, selv for en som mig som typisk godt kan lide lidt low end. Den stikker dybt og er fast og veldefineret. Den går måske en anelse ind i mellemtonen, men syntes ikke det var noget jeg bemærkede så tit. På enkelte klassiske numre blev den dog for markant og jeg syntes den rumlede for meget, men især på pop musik og på det meste metal, der mindes jeg ikke at jeg har hørt bedre bas i en in-ear. Bassen spiller helt klart en stor rolle i forhold til at gøre OH10 til en lækker musikalsk og sjov in-ear, som har en flot klang. Samtidig holdt den sig fra at blive for dominerende.
Der er helt klart mere bas i OH10 i forhold til OH1. Det høres tydeligt i introen i Dami Im - Sounds of Silence eller Van Halens Panama. Bassen virker også bedre defineret i OH10 end OH1. Jeg syntes f.eks. at introen til Winger - Seventeen virkede en anelse mere mudret på OH1 end OH10.

Mellemtonen syntes jeg ikke er helt så markant som bassen, men den virker dog trukket lidt mindre tilbage på OH10 i forhold til OH1. På især kvindelige vokaler træder den flot frem og giver stor fylde og præsentation til musikken. I enkelte tilfælge med især mandelige vokaler syntes jeg dog at den var lige lidt for meget trukket tilbage.

Diskanten er klar og tydelig og jeg hørte ingen siblians. Jeg har lyttet meget til Fostex TH900 så i den kontekst havde de måske lidt mindre at skyde med, som i at jeg føler Ikko OH10 er mindre U/V formede, men jeg syntes ikke at OH10 har for lidt diskant. Musikken får liv på OH10 og hi-hatten høres som den skal. Umiddelbart syntes jeg diskanten sidder lige i skabet.

Som man måske kan fornemme har jeg været rigtigt glad for at have Ikko OH10 på besøg og jeg var ikke glad for at skulle sende dem videre. Jeg syntes de er et step op i forhold til OH1, især på de områder jeg mest værdsætter som den mere markante og fastere bas samt lidt mindre tilbagetrukket mellemtone. I en direkte sammenligning vinder OH10 helt klart, og syntes også at den er de ekstra penge værd. Om man skal købe dem hvis man allerede har OH1 og er tilfreds med den er måske lidt sværere, det kommer nok an på det aktuelle hoved-fi budget . Men står man og skal have en ny in-ear til ca. prisen på OH10, så kan man efter min mening trygt købe dem. En umiddelbar ekstra bonus kan være at de også lydisolere ret godt, sikkert pga. det massive hus.

Jeg takker for at have fået muligheden for at lytte til disse glimrende in-ears og ser frem til at følge Ikko i fremtiden - de har ind til videre kun imponeret.

Kassen til OH1 vil vist også over tid blive i samme stil som OH10, altså med motiv og temmelig anderledes af hvad vi normalt ser, om det er godt eller skidt kan jeg ikke rigtig blive enig med mig selv om, man kan jo argumentere for at folk godt kan lide det "de kender" altså den sterile indpakning fra OH1 og derfor vil fravælge OH10, da den er både uvant og for os i vesten, en smule barnlig at se på.
På den anden side går man igennem en butik med 100 forskellige inears på en lang reol, vil OH10 kassen være den øjet vil zoome ind på..
Jeg har haft lange dybe,, nærmest, filosofiske chats med IKKO om dette.

Uanset hvad synes jeg det er skønt med en producent der går imod strømmen og ikke bare lægger sig tæt op af de designs der allerede er, jeg kan godt lide ting der stritter lidt..

"Læder manualen" er lidt overdrevet, men igen en ting man husker og den genere jo nok ikke så mange, det er endda ægte koskind og ikke kunstlæder.

Vægten er fordi de er lavet af kobber i stedet for aluminium, de er coated med platin på indersiden, da det åbenbart er bedre akustisk end kobber, det skulle være noget helt specielt, den flotte finish udenpå er coated med noget titanium-noget, så de ikke bliver skrammet første gang man smider dem på et køkkenbord af granit eller har dem sammen med sine nøgler i lommen, hvis andre end jeg har sådan nogle uvaner...

Der vil ret sikkert komme skumpropper i kassen i fremtiden, de har fået nogle lavet med et vildt langsomt rebound, så man har tid til at få dem proppet i øret, inden de vokser til den størrelse de nu gør, de vil komme i biksen også, der er vist allerede nogle prøver på vej til mig, de bliver lidt dyrere end dem jeg har nu, men stadig billigere end F.eks complytips og de virker også meget mere durable og mindre modtagelige for sved, Ørevoks, fedtfingre og hvad sådan nogle ellers udsættes for, jeg er endda ved at se om jeg kan få nogle special fremstillet til min favoritkunde i XL, men det går nok ikke at skrive her om sådan noget..
For mig virker det fint bare at mase ting ind i øret, jeg bruger ikke meget tid på at trykke dem sammen før jeg propper dem ind.

Jeg kæmper også for at få en slider på kablet så man kan regulere hvor stort Vet skal være, på mine har jeg bare sat en strip på, ikke kønt, men det virker..

Alle inputs fra Touren om disse praktiske ting, som kunne gøres anderledes vil jeg naturligvis sende direkte til IKKO, så i er med til at gøre tingene bedre med alle jeres vidunderlige skriverier.
Det er kommet så vidt at "claus-dk" bliver brugt som et salgsargument i Kina, hvor skørt er det lige ?? Jeg er nu ret stolt over sådan noget

Ellers er jeg meget enig, måske med undtagelsen af at jeg naturligvis synes alle burde have et af hvert sæt..

Den næste ting fra IKKO bliver en DAC/Amp til smartphones (USB C og Lightning) så man kan få mere glæde ud af dem og bruge dem i telefoner som ikke har en Jackudgang, der er endda endnu en af den type på vej som skal sidde på bagpladen af telefonen, den første er en "dongledims", den næste bliver sådan mere en fast del af telefonen, den første af dem er et samarbejde med MONSTER, i ved dem der lavede BEATS før Apple åd dem..Men det er alt sammen noget som jeg ikke må skrive alt for meget om, da det stadig er i udviklingsfasen..

-og jeg troede, jeg var den eneste der ville indrømme at jeg kan finde på at lytte til Winger og Hair Metal... vi må lave en klub.
(interessant skriv. Tak)

Nu har det været min tur til at prøve IKKO 10. Byggekvalitet, tilbehør og indpakning er glimrende beskrevet allerede, så jeg vil nøjes med lidt om lyden.

Ud fra hukommelsen ligner den rigtig meget IKKO 1, som jeg havde fornøjelsen af at møde tilbage i februar. Nogen troværdig sammenligning kan jeg ikke give med så lang tid imellem, men det er der heldigvis andre der har haft mulighed for allerede.

Det første jeg lægger mærke til ved IKKO10 er bassen. Den går dybt, den er kontant og super detaljeret, hvis jeg lader volumenknappen få lidt for meget er det lige før jeg for fornemmelsen af at kunne mærke bassen i kroppen.
Der er en cremet lækkerhed over basgengivelsen uden at den giver køb på præcision og detaljer. I det hele taget er IKKO’en god på detaljer og separation gennem hele frekvensspektret og selvom bassen er trukket lidt frem er det meget få gange jeg synes det bliver for meget. Jeg får det hele med og alt står klart og tydeligt.

En af de ting jeg var særlig glad for med 1’eren var hvor god en rumfornemmelse den gav, noget af det bedste jeg har hørt fra en in-ear. På det område synes jeg ikke helt 10’eren følger med. Der er bredde, men ikke så meget dybde i lytte-rummet. Men igen, det er et halvt år siden jeg lyttede til IKKO 1 og det kan ligeså vel være, at begejstringen for 1’eren opbyggede lidt for store forventninger

Samlet set synes jeg IKKO 10 er en rigtig fed in-ear. Lyden er mere hifi end neutral, men i mine øre er det hifi på den helt rigtige måde. Jeg får lige lidt ekstra hist og her, der bare øger fodtramp og musikglæde.
Der er kun en grund til at jeg ikke vil give min varmeste anbefaling til IKKO 10 og det er at man kan spare en plov hvis man nøjes med IKKO 1 og den er også rigtig god

Stor tak for muligheden for at lytte til et fremragende produkt

CHIbsen skrev:-og jeg troede, jeg var den eneste der ville indrømme at jeg kan finde på at lytte til Winger og Hair Metal... vi må lave en klub.
(interessant skriv. Tak)

Det holder stadigt.

Så blev det min tur til at få besøg af de aldeles nydelige IKKO OH10.

Indpakning osv. er beskrevet tidligere og ja den er anderledes, men det virker ikke billigt på nogen måde. Lige en tand under QJays, men de er også i særklasse på det punkt.

Komforten er overraskende god. De er kolde lige når man monterer dem, men de sidder fint og hviler på øret tror jeg, for selvom de er tunge af IEM'er at være, er man aldrig bange for de falder ud og ingen smerter opleves. De isolerer endda nok lidt ekstra pga. det store og tunge hus. Sjov detalje er det lille hul på indersiden - basporten(?)

De er en anelse besværlige at sætte i med kablet over øret. Jeg "skruer" dem nærmest i som et sæt CIEM's og det fungerer fint for mig. Det går hurtigt, men når man har brug for at tage dem ud mange gange i løbet af en dag på kontoret, er det et lille irritationsmoment. Kablet er fint og smidigt, men memory-delen måtte gerne helt fjernes, selvom det er ret elastisk uden en ståltråd indeni.

Lydmæssigt har de en dejlig fyldig lyd i hele spektret uden alt for meget spræl i toppen. Jeg oplever ingen mudder eller det famøse "tæppe" foran som ofte kan forekomme med den signatur. Jeg hører omvendt en masse detaljer som ikke forsvinder selvom der er godt med attack især i bunden.

Der er en fin fyldig klang omkring instrumenterne som jeg føler har en fin seperation. Det kan dog godt blive for meget med mere kompliceret musik - for meget for mig, ikke nødvendigvis IKKO, men nogle MEW-numre har bare godt af en mere luftig præsentation.

Jeg har lyttet meget til TOOL med disse, og her virker de rigtigt godt! Det fungerer egentlig også fint til mere vokalcentreret musik i singer/songwriter kategorien, for mellemtonen forsvinder ikke væk i bassen eller diskanten.

Ift. mine vante QJays er de noget varmere/mørke i præsentationen, og nogle gange kan jeg godt savne noget spræl i toppen som er noget af det der giver mig kuldegysninger - det kræver lidt mere af mig som lytter. Placebo fungerer tilgengæld fint uden at S-lydende bliver til en skærebrænder. De giver også det brede smil når der skal noget tyngde på, så på den måde kunne de godt supplere mit lille setup!

Mange tak for lån af sølvklumperne, de har bestemt været et dejligt bekendtskab!

Mortenhoe skrev:Ikko OH1.

Neeeej hvor er det synd de ikke er hos mig mere.

Byggekvalitet og udseende synes jeg er fantastisk. Jeg kan godt lide blå. Jeg synes de har en flot finish Det jeg faktisk synes bedst om Ikko, var den måde de passede i mine øre. Det kan jeg jo af gode grunde ikke garantere er det samme for alle, men for mig, smeltede de nærmest i ét med øret... altså intet der stak ud meget ud, som BA10(og mange andre IEMS).

Som mange herinde nok ved, så hører jeg hovedsageligt metal og hiphop. Sjældent rock, men nogle gange lidt pop culture. Derfor foretrækker jeg en U-shaped lydsignatur med lidt "sjov og varm" præsentation.

Jeg har efterhånden hørt flere hybrid IEMS, og de har ofte en fantastisk bass gengivelse uden at det er på bekostning af resten af frekvenskurven. Dette er også tilfældet for Ikko. For hold da op. Ikko lyder sublimt. Lige min boldgade signaturmæssigt. Bassen stikker dybt, er veldefineret og har en perfekt(stor) kvantitet. Mids er lidt mere fremme end jeg er vandt til, men det er bestemt ikke noget negativt, da de stadig formår at fremstå varme. De lyder meget som den eftertragtede U-shape signatur, men med lidt mere emphasis på mids, end normal V(hælder mod)U shape. V shaped vil jeg dog ikke kalde dem, da highs er deres svageste punkt. Jeg synes highs er rigtig gode, men de er godt tæmmet. Mange multi driver IEMS lider lidt af ssssssibilans, i mine øre, og det har Ikko altså formået at fikse. Det var dog fantastisk.

Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det ofte. Men ikke i det her tilfælde. Ikko OH1 levere lige hvad sådan en som mig leder efter.

PS. Jeg reviewede Ikko med spinfit propper i størrelse Small. Jeg ville gerne have skrevet mere, men 2 små børn og en del overtid på job, resulterede i at jeg måtte gå og lytte til Ikko under de normale pligter, og jeg fik derfor ikke sat mig foran en notesblok og lavet noget A/B med alt muligt udstyr. De blev drevet af min ES100.

Ud fra hukommelse var OH1 faktisk i den lave ende diskant mæssigt. En dejlig blød U signatur med lidt mindre diskant end en U signatur normalt disker op med. Det må de også have hørt inde ved Ikko selv, fordi nu har vi en ægte U-shaped IEM i hænderne. OH10 gengiver heavy metal til UG. Jeg har også hørt hip hop og drum and bass. De er som deres forgængere helt fantastiske - bare liidt bedre
Jeg er lige så imponeret over OH10 som jeg var over OH1. Skulle jeg dog vælge mellem dem, ville det blive lidt svært. Ud fra hukommelse var der en anelse mere low end bass på OH1 end på OH10, men til gengæld her high end treble væsentligt bedre(dog uden sibilans) på OH10.
Men de lyder altså meget ens. OH10 er ikke en anden IEM. Det er en opgradere IEM.
Udseende er jo som ovenstående. Ikko ligger rigtig flot i mit øre. Næsten som om de er designet til mig. Det må jeg altså ærligt indrømme tiltaler mig, at udseendet er i orden. F.eks. BA10 som vi også have på tur, så jo forfærdelig ud i øret.
Der er mange der går ind i alle de tekiske termer. Det gør jeg ikke. Fordi Ikko har en ret mainstream og vellidt signatur. U-shaped. Kan spille alt, og gør alle glade. Selv ikke audiofile mennesker vil værdsætte at eje et par Ikko.

Fysisk indtryk
Emballagen virker ok, generelt pænt praktisk layout, der giver en fornuftig præsentation af indholdet - der er lidt anime grafik på æsken, om man synes det er et plus eller minus må være en smagssag. Eneste egentlig negative er en lidt kemisk "aroma" fra skum indsatsen, når man åbner, hvilket dog forsvinder ved en grundig luftning - trækker lidt ned på førstegangsindtrykket, men no biggie, emballagen er ikke umiddelbart en jeg oplagt ville anvende til opbevaring efterfølgende og rent visuelt er alt i orden.

Pænt udvalg af tips med lidt forskellige størrelser og dybde. Helt godkendt uden at være prangende. Samme kan man sige om iem kablet, god nok kvalitet til at jeg ikke ville skifte det, medmindre det var for at få spc eller sølv kabel. Kablet har en vinklet connector og er fint medgørligt omend lidt til den anonyme side rent fysisk- jeg har ikke noget problem med det - særligt ikke i betragtning, af man må skulle spare et sted for at holde prisen nede. Der anvendes også standard connectors, så man kan blot udskifte til et andet kabel, hvis dette er noget man ønsker.

Huset på OH10'erne selv er til gengæld adskillige niveauer over hvad jeg ville forvente i denne prisklasse. Vægtmæssigt er de et par lidt tunge drenge, men er meget flotte og balancerer designmæssigt udmærket. Jeg vil ikke karakterisere dem som elegant understated pga. den meget blanke finish. De er dog grænsende til smukke og heldigvis stadig på den rigtige side af grænsen for hvor meget opmærksomhed de tiltrækker sig, så de ikke bliver for flashy.

Komfort
Ofte noget der ikke er meget at sige om og har ofte begrænset værdi, da det er meget individuelt, selvom det spiller en stor rolle for oplevelsen. På trods af OH10's vægt er de ganske komfortable til mine ører, selvom de ikke sidder helt flush og kan fint have dem i ørene en 3-4 timer uden at de fysisk gør særligt meget væsen af sig. Positivt og lidt overraskende henset til deres vægt. De medfølgende tips passede fint til mine ører og har anvendt de "hvide" str m, der ikke er så dybe.

Lyd
Min use case er alene til semi mobilt brug, hvorfor mine (helt subjektive) lytteindtryk er på baggrund af kæden ipad/iphone > Dragonfly Cobalt > OH10. Lyttepræferencen generelt er primært til musik centreret omkring kvindelige vokaler eller kammermusik med violin med en lille afstikker til lidt rock, hvis humøret er til det.

Mit generelle indtryk af hvordan OH10'erne lyder er ganske positivt. De er absolut til den bas tunge side, men har også et løft i øvre mids/treble, så lyden stadig præsenteres med en god detaljegrad. Det fine ved det lille løft i toppen er, at det for mine ører, stadig formår aldrig at være sibliant. Mids er ikke så tilbagetrukket, som det nogle gange kan være tilfældet, når lydsignaturen har en fremhævet bas. Vokaler virker generelt fint, dog bedst i øvre mids. Størrelsen af lydrummet er også en positiv oplevelse - man er fint væk fra den mellem ørene sound stage en del iems kan have, omend det dog aldrig bliver en balsal. Vil sige jeg har indtrykket af, at være inde midt mellem musikerne uden at de dog står helt ovenpå tæerne af mig, men er spredt lidt ud i rummet.

Det eneste jeg har oplevet med OH10, der lægger en dæmper på begejstringen lydmæssigt er, at engang imellem oplever jeg i nogle lydpassager, at det der normalt vil være i baggrunden i lydbilledet, fremhæves uforholdsmæssigt meget (efter min smag). Er sikkert blot "frekvensgangen" af min hørelse, men det distraherede min ellers i øvrigt yderst positive lytteoplevelse en smule.

Samlet set er det min oplevelse, at der er tale om en fin iem, der på mange områder har en dejlig lyd og et virkeligt flot fysisk udtryk omend bas kvantitet og den lille ting med den sporadiske fremhævelse af "baggrunden" gør at det nok ikke bliver en allround for mig, men mere et supplement. Synes dog det er imponerende, at man kan få en iem med sådan en finish og i den kvalitet til det prisniveau.

Tak til Claus, fordi jeg kunne få en plads på touren, omend jeg før det blev min tur kom til at købe et sæt, så lytteindtryk er fra de indkøbte og ikke tour-sættet, men tænker ikke at det gør nogen forskel.

Så blev det min tur til at få testet IKKO OH10,tak til Claus for at kunne være med en lytter.
Til transportabelt brug har jeg IKKO OH10 koblet til en FIIO M6 med FLAC filer og Tidal, og jeg har valgt at køre videre i dette setup med OH10.

Jeg vil ikke gå ind på enhederne da det så glimrende er gjort i tidligere indlæg. Blot konstatere at de er virkelig flotte med deres dybe, blanke sorte overflade. Og at jeg bliver overrasket over hvor tunge de er hver eneste gang jeg tager fat i dem, dog har vægten ingen betydning når de først er placeret i ørerne, der mærker jeg det slet ikke.

Nu til mine lytteoplevelser. OH10 spiller tilstrækkeligt detaljeret, uden at blive udpenslende. I forhold til OH01 er lyden noget mere fed i det. Hvor OH01 virker meget neutral i lydgengivelsen giver OH10 mere smæk på musikken. Specielt i bassen, der virkelig går dybt og med impact. Man kan næsten mærke bassen fysisk når der bliver skruet op for volumen. Til gengæld kan jeg godt mangle mellemregisteret nogle gange, ikke at det ikke er der, men jeg kunne godt bruge at det var mere fremhævet i forhold til diskant og specielt bas. Men det er meget afhængig af hvilke numre jeg lige hører.
Jeg har været gennem en del musikgenre, og efter min mening er der lidt for meget fløde i sovsen på OH10 til akustisk musik. Der foretrækker jeg OH01’s mere neutrale udtryk (det gælder dog ikke for rigtig sovs, der må der godt være et ekstra skvæt fløde i ). For pop, blues og folk er det samme surdej. Der er for meget lyd i OH10 til min smag. Når jeg så får sat noget rock på, og i endnu højere grad noget elektronisk, så begynder det at ligne noget rigtigt fornuftigt. Der begynder fødderne at vippe lige stille, og smilet bliver bredere.

Summa summarum. OH10 har været et dejligt bekendtskab, specielt da jeg kom over i de mere bastunge genrer. Skulle jeg vælge mellem OH10 og OH01, ville valget nok falde på de blå. De passer bedre til min hang til neutral, detaljeret lyd, samt oftest afspillede genrer.
Mange tak for lån

Vi mangler da et foto, du var så smuk sidste gang..

Tak fordi du og i andre vil være med.