Hoved-fi

Hifiman HE1000se venligst udlånt af audiophile.dk / Henrik.

Perfekt start på en lidt sløv Søndag formiddag.
Wilhelm Kempff -> Naim CD3 -> Feliks Audio Euforia -> Hifiman HE1000se



Sikken en herlig lyd.
Jeg tænker at de fleste af os søger en levendegørelse af musikken. At man kan visualisere for sig at musikken bliver spillet.
Og her er HE1000se et niveau eller to over mine Beyerdynamic T1'er. Klangen bliver fyldigere, der er mere luft omkring tonerne. Ja klaveret fremstår simpelthen mere levende.

Jeg hørte i går at alt god Jazz er optaget 1959-60. Jeg antager at det blev sagt med et smil denne optagelse med Kempff er fra '65 og fejler bestemt ingenting.

Pladen sluttede da jeg var ved denne sammenfatning, og fortsætter med Orpheus Chamber Orchestra.

Som I ser er begge plader fra Deutsche Grammophon. Sidst jeg havde fat i min pladepusher, bad jeg om hans klassiske plader fra DG af den samling han havde fremme. Og kom hjem med en stak på 25 CD'er. Sværere behøver det ikke være

Frequency response : 8Hz - 65KHz
Impedance : 35 Ohms
Sensitivity : 96 dB
Weight : 440g (15.52 ounces)
-
Til 36500 svage norske kroner har den også bare at præstere

kvik skrev:Til 36500 svage norske kroner har den også bare at præstere

Kunne ikke være mere enig

Tapatalk

Spændende sag du har fået fat i der

Jeg sad og lyttede til Amon Amarth af alle ting, på HE1000se, til træf. Nu lyder Amon Amarth ikke godt på mine TH-600 mere.. (Jo selvfølgelig gør det det )

Men hold kæft de lyder godt. Lidt i den lysere ende, og så alligevel ikke. Prisen er vanvittig. Men de gør det altså også godt!

Mortenhoe skrev:Men hold kæft de lyder godt. Lidt i den lysere ende, og så alligevel ikke. Prisen er vanvittig. Men de gør det altså også godt!

Det er vist meget præcist beskrevet

Jeg er ikke lige kommet længere end kun at lytte til klaver musik. Og jeg har prøvet at sætte LA Audio dac'en til, men den gamle Naim CD3 har en eller anden magi i frekvensspekteret hvor klaveret befinder sig. Selvom om det virker lidt fjollet at sætte en CD-afspiller man nærmest har købt gratis, til et setup der koster på den anden side af 40 kilo.
-men virker det, så virker det.
Naim CD3 -> Euforia -> HE100se




En lille finurlighed. HE1000'erne er meget åben, så de kan ikke anbefales, hvis konen skal sidde i stuen og køre mandler indenbords samtidigt...

Så må du sende hende til lægen, så hun kan få fjernet de mandler..

Prisen på He1000se er helt sikkert til den dyre ende.
Har tidligere haft HEK og HEX, og nu købt Arya af Henrik.

Har endnu ikke skrevet så meget om dem, da de endnu er under tilspidsning.
Men finder at de rammer et rigtig godt sweet spot med pris vs lyd.

Så hvis He1000se’s pris skræmmer en væk, så skulle i prøve Arya.

M.Gjøl skrev:Har endnu ikke skrevet så meget om dem, da de endnu er under tilspidsning.

Ja tak
Jeg sidder bare og venter
-selvom jeg ikke forstår hvor spidse de skal være ... (undskyld...)

Komboen Naim + Euforia + H1000se har fuckr så meget med min hjerne, at alle andre kombinationer lyder aldeles ligegyldige. Med de klaverindspilninger jeg har vist ovenfor, giver denne kombination en fin balance mellem anslag og klangbund. Når jeg vælger anden dac eller sætter World Designs forstærker til eller finder en anden hovedtelefon, så lyder det tyndt og 2-dimensionelt. Kun anslag og ingen klangbund. Som varmt vand farvet med kaffe med smag som the (også kendt som tynd kaffe).
Skal have brudt "forbandelsen".

Hvad er forskellen på he1000 og he1000se?

Autocorrect er altid bare super!

Mener HE1000se har samme driver teknologi som Susvara.
Og Arya har vist samme som HE1000.

Jeg har flere gange tænkt, at jeg ville beskrive HE1000se i forhold til en af mine andre Hovedelefoner. Men det giver bare ikke mening. Lydkarakteristikken er ikke ulig Beyerdynamic T1. Men bare bedre.
Nu har jeg hængt ud med Henrik et par gange. og vi siger egentlig ikke så meget.
Henrik: Det lyder vist meget godt
Mig: Ja.
...

Var forbi audiophile.dk butikken i dag med egen dac i baglommen. LA Audio dac aka lydklassikeren.
Lyttede kun via Feliks.
men foran blev der prøvet af med Simaudio 780D, lydklassikeren og en lille SME pladespiller. Damn, det lyder fint.
Og på hovedet sås jeg med Hifiman HE1000se, Grado GS3000e, Grado PS2000e og Meze Empyrean. Føj, det er godt.

Der er snart ombygningsudsalg kan jeg forstå

Du er skarp som få...

Tapatalk

Komfort. I den prisklasse her kan man ikke rigtig komme uden om at komforten skal være i orden
Hifiman sidder fint på mit hoved. Jeg gør dog brug af den mindste indstilling af hovedbåndet. Som i mindste hoved indstilling. Ellers kommer de til at hænge for lavt. Hvis de sidder lidt forkert, så sidder de og trykker på det bløde stykke lige bagved kæben. hvilkert er lidt uvant.
Brillerne giver ikke problemer. Ledningen kan bedst beskrives som luftig. Fungerer fint for mig. og så kan den jo udskiftes hvis man skulle få lyst til at bruge den som snuble tråd.
Og som sagt er de konens komfort favorit i forhold til Grado PS2000e. Begge er mine favoritter. Altså både konen og komforten på Grado og Hifiman.

Caroline Henderson Made in Europe
Horowitz plays Scriabin
Horowitz in Hamburg
Jacqueline Du Pré Dvorak Cello Concerto in B minor.
Vilde Frang Carl Nielsen Violin Concerto Op 23
Anne-Sophie Mutter m Trondheim soloist Vivaldi The four Seasons (winter)
Anna Netrebko og Daniel Barenboim In the Still of Night
Rush Exit ...stage left (Tom Sawyer)
Jennifer Warnes Famous Blue Raincoat

Hifiman HE1000se

En af HE1000se’ styrker er at de får en til at fokusere på bas og stemmer. De strøgne toner på bassen i Henderson’s Made in Europe er utrolig lækre og bliver præsenteret med et væld af nuancer. Hendes stemme er meget behagelig og nærværende.
Det gør sig også gældende for Du Pré’s cello. Samtidig er placeringen af musikkerne imponerende. Man kan næsten se for sig, hvor fløjetenisten står henne i orkesteret. Soisterne får rum omkring sig.
De er også en mester i at få Horowitz’ klaver til at klinge flot. Jeg finder Scriabin pladen lidt mere musikalsk udfordrende at lytte til, og dermed bliver oplevelsen lidt større når man ellers er frisk nok I hovedet til at nyde den. Pladen kræver også lidt mere af udstyret end Hamborg pladen for at den lyder godt. Klaveret skal klinge og der skal være luft imellem tonerne for at musikken giver mening. Ellers bliver det bare til øremassage grænsende mod tortur. Det kan HE1000se’erne -altså få magien frem.
Man har en god klangbund fra Danieln Barenboims klaver på In The Still of Night hvor han akkompagnerer Anne Netrebko. Og HE1000se kan noget med den måde hvorpå klaverets toner former sig på. Fra anslag til at den klinger ud. Næsten for meget baggrundsbulder fra scenegulvet der også kommer i spil i de heftige passager.
På nummeret Bird on a wire med Jennifer Warnes er der rigtig god bund I de store tammer percussionisten står og slår på. Og den dybe mande stemme, der brummer høres tydeligt.

Grado PS2000e

Grado’ernes helt stor styrke er en forrygende transient gengivelse. De er ekstremt hurtige. Og det gør Carl Nielsens concerto’en med Vilde Frang til en magisk oplevelse. Hendes violin bliver præsenteret med alle de små hurtige fraseringer og “grimme” lyde man kan drømme om. Samtidig går de pænt dybt, så pauker bliver et instrument og ikke bare en bund.
Og den rytme gør at jeg står og slår takten an med foden sammen med Anne-Sophie Mutter til Vivaldis vinter som om det var et stykke elektrisk forstærket rockmusik I en frisk 4/4 takt.
Toppen er yderst velopløst uden at blive spids og ubehagelig. Det gør at man kan høre hvordan rummets klang farver lyden af Anne Netrebko’s stemme. Det naturlige rumklang på scenen giver en fylde til hendes stemme.
Jeg har I denne uge indimellem siddet og fulgt Carl Nielsens Internationale kammermusikkonkurrence på P2. Og der taler de blandt andet om hvordan deltagerne står I forhold til hinanden og at de som udøvere skal forholde sig til klangen I rummet. Det er sådan nogle detaljer PS2000e’erne hjælper en med at forstå.
På Bird on a wire lægger man nu mærke til at trommesættet klinger lidt lyst, garanteret for at komme ud af frekvensområdet som optages af percussionisten. Hans spil på tam’erne høres tydeligt og står knivskarpt.

Begge de her Hovedtelefoner spiller aldeles forrygende. De har stærke sider og så rigtig stærke sider.
Jeg har kun lyttet via LA Audio dac’en og Feliks’en. Man kan bestemt farve lyden af HE1000se’erne I retning af Grado og ligeså med Gradoerne farve dem I retning af Hifiman ved at udskifte på udstyr der driver dem. Rør, kabler m.m. Derfor har jeg i ovenstående ikke fokuseret på deres knap så stærke sider.
Det er jo ikke nogen hemmelig jeg har en fortid, hvor jeg I mange år lå I ske med hornhøjttalere. Og derfor kan jeg ikke lade være med at knuselske Grado’erne. Men de kræver den gode indspilning. Der er Hifiman noget lettere at omgåes. Specielt når man godt kan lide at finde magien frem I gamle Horowitz indspilninger.
Og det minder mig lidt om hvorfor jeg er blevet glad for Hovedtelefoner. For til forskel fra Højttaler setup, så kan man jo godt have flere sæt liggende så man ikke behøver at tage et valg. Prisen på dem her kan så godt blive en lille bitte forhindring for at begge liggende I skuffen...

Farveeksplosioner fra Hoved-veien (4)
Jeg fik mulighed for at lytte til et sæt Hifiman HE1000se på en VivA Audio Egoista 2A3 her i weekenden. Med en VivA Audio Numerico Dac som afspiller. Forholdvis lækker setup.
Rør hvis du tør - VivA Audio
Jeg fik hørt lidt forskelligt, men specielt et nummer med Stevie Ray Vaughan gjorde et blivende indtryk. Utrolig luftig og med detaljer imellem detaljerne imellem detaljerne. Der var mikrodetaljer med i gengivelsen som jeg sjældent har hørt det før.
Og samtidigt lækkert. Normalt synes jeg godt at Stevie Ray Vaughan kan lyde lidt spids ved høj volumen. Det var ikke tilfældet her. Det var bare ren fornøjelse.
Ved siden af var der så et sæt Hifiman Susvara på en Egoista 845. Her fik jeg en oplevelse med Bob Marley jeg ikke lige havde set komme.
Der findes udstyr der kan noget mere end Feliks og Arya

det der er god værkstedshumor

Måske et underligt spgm. men hvilken farve havde de to forstærkere?