af Claus-DK » 20. jan 2020, 18:51
Hej Frank, velkommen til dejligt du er kommet.
Ohm er kort sagt den modstand man måler hvis man måler på jord og plus på den lille højtaler (driver) og den er bare et tal, næsten..
Det er groft sagt et udtryk for, om du bør benytte en forstærker for at få det bedste ud af dine hovedtelefoner, høj Ohms hovedtelefoner har altid stor glæde af mere kraft i det de tilsluttes, lav ohms er også glade for en forstærker (for det meste), men det er af andre årsager, end at de er svære at trække.
Mange mener lidt forkert, men ikke helt forkert, at det er et udtryk for hvor højt de spiller, men der er det mere en anden værdi du skal se på, nemlig den der hedder SPL den ligger for det meste mellem 70 og 100 dB, den værdi fortæller hvor højt de spiller med 0,001 watt..
Naturligvis er det ikke så simpelt som jeg gerne vil have det til at være, for høj Ohm er ofte lig med en lav SPL, så det har også lidt at gøre med hvor højt de spiller..
Generelt har en høj Ohms hovedtelefon lidt mindre sus, det kan specielt være et problem når vi kommer ned omkring de 15 Ohm, så kan afspilleren godt støje lidt mere end godt er, heldigvis bliver vores grej bedre og bedre og problemet er ikke stort i forhold til for 10-15 år siden.
Hvis du bare holder dig fra de tunge drenge over 300 Ohm, er det i første omgang ikke noget du bør spekulere alt for meget i.
Når du begynder at få stuen fyldt op med forstærkere og andet skrammel der hører hobbyen til, kan du give dig i kast med f.eks en 600 Ohms hovedtelefon, som begynder er du bedre tjent med at undgå dem, da de bare vil skuffe dig hvis du bruger f.eks en telefon til at trække dem. De kræver at man har lidt større muskler end en telefon kan levere..
For at gøre en lang historie kort, lad være med at gå over 200-250 Ohm, hold dig gerne under 150, med mindre du er blevet forelsket i noget specielt..