Ny som i NY til hovedtelefoner.



Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 18:14

Hejsa.

Jeg har overvejet at ( endelig ) få mig nogle ordentlige høretelefoner. Altså i hvert fald til hvad budgettet kan trække.
SĂĄ det bliver nok ikke det store.

Jeg har kun brugt headsets i hele mit liv næsten. De er forholdsvis billige og især Hyperx synes jeg lyder fine.
Men nu bruger jeg dem næsten hver dag i flere timer, så tænkte på at få opgraderet, hvis det er nødvendigt.

Men, så støder jeg ind i lidt forskellige ting. Jeg ved, at lydmæssigt, der er det personligt, hvad man foretrækker. Og vil gerne være sikker på, at det jeg får, passer.
Har så overvejet Beyerdynamic. De er godt nok lidt svære at få, men kan lade sig gøre gennem Coolshop.
Har så også tænkt på enten Philips Fidelio 2xhr eller Sennheiser hd 599.

Jeg har overvejet om det skal være åbne eller lukket, jeg har ikke nogen eller noget der kan genere mig rundt om mig og hvis åbne høretelefoner vil give bedre afkast, så kunne det være en god mulighed.
Dog er Beyerdynamic dt990 kun i 250ohm og det vil så kræve, at jeg tilkøber minimum en amp dertil.
Jeg kører mine høretelefoner på en 2017 "gamer" lenovo pc så det er nok minimalt hvad jeg kan trække.

Derfor jeg tænkte på Beyerdynamic dt770 med 80 ohm eller de 2 ovennævnte henholdsvis fidelio eller sennheiseren.

Inden I er sĂĄ flinke at svare, sĂĄ aner jeg ikke ret meget om hovedtelefoner, amp og dac og alt det.

De skal bruges til lettere gaming som Diablo 3, Fortnite og mĂĄske noget andet i den stil, ellers serier og film ved pcen.
Intet brug til mobilen, da jeg har nogle trådløse dertil.

Så jeg vil nok spørge efter, er 1 af de 3 et godt valg?
Jeg ved, jeg vil nok få bedre lyd med en dac, måske amp, men er det nødvendigt og i så fald hvor meget vil det give ekstra og kan det skaffes billigt?
Har set på lidt muligheder og så løber det gerne op i en 2-4k for høretelefoner og dac/amp. Og det er lige rigeligt synes jeg.

Desværre er 4sound lukket ned , hvad jeg kunne læse mig til. For ellers ville jeg have elsket at prøve dem ad i en butik inden køb.

Vil lige tilføje, jeg vil helst gerne have nyt. Ikke for at tro brugt er skidt..
Dog hvis billigt en dac/amp kunne være en fordel at købe brugt.
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf truebuie| » 24. feb 2020, 20:58

Jamen du sidder jo i samme situation som jeg gjorde for nogle ĂĄr tilbage ruller1

Sad selv med et par Hyperx Cloud 2 og ville gerne prøve noget nyt og bedre. DT770'en er snild at anbefale, specielt eftersom det var selvsamme bøf jeg købte den gang. Fra dine nuværende bøffer, så har de mere bass/subbass, lidt skarpere diskant og så en sjat mere soundstage. Var selv helt tosset med dem da jeg fik mit første par thumbs

Hvis du skal have noget åbent, så er HD599 nok ikke så dum endda. Af hvad jeg kan huske, så har de rimeligt med bass og diskant, så musikken ikke går hen og bliver alt for kedelig. Du kan jo altid senere hen gå mog en mere flad lyd, hvis det er mere dig. Min anden bøf efter DT770 var et par HD650, hvis det er til nogen hjælp ruller1

Amp/DAC behøver skam ikke at være dyrt.. for nu i hvert fald rulle4
SĂĄdan en SMSL M3 her skulle gerne kunne klare det meste for nu.
https://www.amazon.de/dp/B019Y5TR6O/ref ... 436&sr=8-1
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> Hifiman Arya
Portable - Fiio BTR5 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro
https://Kabelsnedker.dk
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 546
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 21:06

True, hvis jeg havde pengene vil jeg godt skeje ud pĂĄ nogle bedre og dac/amp, sĂĄ der ikke var tvivl om det.
Tror ikke udvalget, desværre, er så stort herhjemme, men jeg magter næsten ikke at bestille fra udlandet, hvis der skulle være noget i vejen osv. Synes det er bøvlet nok med tøj fra Zalando hehe.

Hm, du gjorde så ikke valget nemmere vil jeg sige :P men det er det nok aldrig. Der er jo tonsvis af høretelefoner i den prisklasse at vælge imellem, det triste er bare, de er ikke nemme at få lyttet til inden køb herhjemme :(
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf Claus-DK » 24. feb 2020, 21:17

Hvordan er dit budget ??
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 21:18

Hej Claus.
Vidste jeg havde glemt noget i farten.
Jeg tror jeg nærmer mig de 1500, måske lidt mere alt efter hvad der findes.
Kan også være et spørgsmål om, at det budget går udelukket til høretelefoner, hvis de kan trækkes fra en pc og så senere blive et spørgsmål om, om jeg skal have mig en dac/amp, hvis det kræves
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf truebuie| » 24. feb 2020, 21:51

Amen så prøver jeg er gøre mig selv lidt mere klar i spyttet thumbs

Et par beyerdynamic DT770 32ohm ville være ganske fine. Der behøves ikke amp til sådan en fætter. Kan snidt trækkes på både telefonen og bærbaren.

Hvis det så ikke skal blive en lukket, så er Fidelio X2hr heller ikke en dum ide. De kan også fås i Elgiganten af hvad jeg kan huske? De skal heller ikke bruge en amp for at køre optimalt thumbs
Fed low-end og kæmpe soundstage. Super til gaming.

De 2 stĂĄr jeg i hvert gerne inde for med en anbefaling.
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> Hifiman Arya
Portable - Fiio BTR5 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro
https://Kabelsnedker.dk
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 546
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 22:05

True, takker ! :)
Elgiganten har dem ikke mere, de skal bestilles gennem coolshop regner jeg med.
Jeg har altid haft lukket, men larm her er ikke noget stort, faktisk temmelig stille, så regner med jeg vil prøve nogle åbne nogen.
Det mere hvad budgettet er og hvad folk nu end "synes bedst om".
Regner dog ikke med jeg skal købe liiiiige nu, for jeg skal lige afvente et møde inden jeg ved hvad min fremtid er, også ren pengemæssigt, så kunne være noget at vente da mine hyperx spiller fint indtil videre.
Vil bare lige høre ad hvad folk ville anbefalde og råde til :)

Vil lige tilføje, jeg har svært ved at beslutte mig om ting. Jeg overtænker meget, pga. personlige problemer.
Og er meget ambivalent, derfor jeg søgte lidt mere hjælp.
For læser jeg op omkring Dt'en, så siger nogen den er uudholdelig at lytte på medmindre man har dac/amp, andre mener at folk har snakket for godt om philips modellen og den "ikke er så god".
SĂĄ man bliver jo lidt eeh :D
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf kvik » 24. feb 2020, 22:16

En nordmand skamroser Beyerdynamic MMX 300 v2, den ligger pĂĄ 2000..
https://www.headphone.guru/beyerdynamic ... rformance/
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 22:19

Kvik: Jeg behøver ingen mic :) har aldrig brugt min til mit nuværende headset. Så tror nok mere det var bedre at enten købe 990 modellen eller 770 og så engang opgradere med dac / amp :)
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf Claus-DK » 24. feb 2020, 22:20

Et super sted at starte er Superlux HD681, det er en yderst billig og rigtig god hovedtelefon, den er sĂĄ billig at hvis det ikke lige rammer din smag er det ingen katastrofe..
Så er du kørende for under 300 kroner og jeg kan love dig at du vil blive positivt overrasket..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf truebuie| » 24. feb 2020, 22:23

Så længe det blot er 32 ohm modellen du får, så behøves der ikke en forstærker for at få det optimale ud af dem, men 250 ohm modellen vil gerne have lidt ekstra juice, så kunne forestille mig det er den de hentyder til :-)

Jeg ejer ikke selv X2'en, men bor sammen med en gut som jeg fik overtalt til at fange et par rulle2 Han er ganske tilfreds med dem. I mine øjne så er det absolut en sjov hovedtelefon. Super bass, bred soundstage og diskant der ikke er for streng.
Det er ikke en bøf for alle, men man kan sku ikke gå helt galt i byen med sådan et par thumbs
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> Hifiman Arya
Portable - Fiio BTR5 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro
https://Kabelsnedker.dk
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 546
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 22:26

Claus, herligt!
Vil de modeller jeg har fundet, ikke kunne give mere? Især hvis jeg engang vil opgradere med noget dac/amp, som f.eks. den du har på din hjemmeside til 2k? Kan ikke lige huske navnet..
Og lige for at tilføje et spørgsmål, er ohm noget man skal kigge efter mht. lyd og om man skal bruge en amp eller ej? F.eks. med 770 32 ohm, den kan trækkes, det kan 80 vist også? Men får man 250 så skal man bruge mere strøm, ikke?

True: I see. Lyder fedt. Ville nu være rart med en fysisk butik man kunne lytte til dem fra.. Men man kan vel altid returnere og prøve
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf Claus-DK » 24. feb 2020, 23:17

Meget ved hovedtelefoner og lyden fra dem afhænger af om man kan lide præsentationen, forholdet mellem bas/mellemtone og diskant også kaldet signaturen.
Hvis man f.eks er glad for en kraftig bas der kan fĂĄ en til at p**** blod, vil man uanset hvor god kvalitet de end er, aldrig blive glad for f.eks Senn HD800.
Et andet eksempel, er du allergisk overfor at det hvisler på S og Z vil mange af Beyer modellerne ikke gøre dig glad, det er ikke alle deres modeller der lider under det, men der er en del.

Det er lidt om at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Jeg har lavet et lille skriv om impendans, sådan til os med træsko, uden alt for mange fine ord og udtryk
https://hoved-grej.dk/pages/impedans
Nogle vil nok være lidt uenige i hvad jeg skriver, men har prøvet efter bedste beskub at få den praktiske erfaring med i ligningen..

Du finder meget fĂĄ ting i verden hvor du fĂĄr mere for pengene end med HD681, da vi i sin tid startede forumet, tror jeg at omkring 75% af vores medlemmer havde lige netop den hovedtelefon og langt de fleste var og er rigtig glade for den.

Husk at når du køber noget fra de store mærker går der en ret stor del af prisen til direktørlønninger, marketing, smarte præsentationer, tilstedeværelse i medierne og alt muligt andet som du slet ikke kan høre..Jeg siger ikke at de store mærker ikke laver gode ting, men jeg ved at du betaler mere for samme kvalitet hvis der er det rigtige logo på varen..

Et sæt HD681 vil yde bedre hvis du sætter en anstændig DAC/Amp foran dem, det vil langt langt største parten af hovedtelefoner, de skal være virkelig ringe hvis der slet ikke er nogen forbedring, det svinger meget hvor meget der er at hente, nogle modeller er ganske enkelt designet til at yde det optimale under beskedne kår og vil derfor ikke være så nemme at trække mere ud af, det er en del af charmen ved vores hobby at man skal finde ting der passer sammen og hvor 2+2 giver 5 (gerne 8)..

I sidste ende er det dig din smag og din hørelse der skal vurdere om noget lyder godt, det kan man ikke læse sig til, man kan være heldig at rende ind i en der har en smag der ligner og få rigtig gode råd om lyden, men det modsatte kan også ske, hvis man bare blindt tror på alt hvad man læser, for at tage den med HD800 vil en der elsker dem nok ikke være den bedste til at rådgive en der elsker pumpebas..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 23:29

Claus :
Ja du kender dine sager. Og også derfor jeg kom herind. Det er rart at læse, fra folk som dig der går op i tingene og råder som de nu gør.
Om Beyerdynamic er noget eller ej, ved jeg sĂĄ intet om. Har kun siddet med headsets, sĂĄ det er lidt erfaring jeg har mig pĂĄ det omrĂĄde.

Men folk har forslået dem fra højre til venstre. Og så er der andre der lige nævnede hd599 udgaven og fidelo.

Så det bliver lidt svært med, hvad man lige skal vælge. For der er vist ingen tvivl om, at jeg på et tidspunkt går over i at købe en dac/amp til pcen. Skal da have noget udad det jeg end ender op med at købe :)
Og fin læsning mht. Ohm.
Det jeg regner med, da jeg søgte hjælp er. Noget der holder sig på det budget. Og så evt. anskaffe mig en dac/amp senere, der vil kunne slås til pcen og dermed give bedre lyd.
Det var også derfor jeg foreslog de mere kendte mærker, for kunne ske der var noget at trække på til senere.
Hvad jeg foretrækker af lyd er nok svært når det eneste jeg har brugt de sidste par år , er hyperx et headset.
Jeg behøver ikke en overdrevet bass, og vil gerne have noget mere ren lyd indover en god bass.
En allrounder kan man vel sige.

Og så et sidespørgsmål, en dac/amp kan vel fåes hvor begge er i en. Er der noget at foretrække her og "hvor billigt" kan man slippe for en der kan trække tingene?
Eller afhænger det mere af hvilke høretelefoner jeg får?
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf Claus-DK » 24. feb 2020, 23:48

DivergentFuture skrev:Og så et sidespørgsmål, en dac/amp kan vel fåes hvor begge er i en. Er der noget at foretrække her og "hvor billigt" kan man slippe for en der kan trække tingene?
Eller afhænger det mere af hvilke høretelefoner jeg får?


En DAC/Amp er altid med både forstærker og DAC, Jeg er noget farvet af min butiks udvalg på det punkt, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at der findes produkter der slår Aune X1Spro på pris/kvalitet punktet, men der er mere der ikke gør..

Sådan fra hoften vil jeg sige at den største forbedring du vil opleve er den første DAC/Amp du får hjem, hvis den naturligvis er af en ordentlig kvalitet om den koster 800 eller 2000 betyder ikke nødvendigvis at den du synes er bedst vil være den dyre af dem.

Rent praktisk vil en lavpris DAC ikke være et stort skridt op, men når du kommer ind i området 1500-2500 begynder der at ske ting og sager og det kan føles som om man har fået ny musik, man begynder pludselig at genopdage sin musik..

For at få et ekstra skub opad er det nødvendigt at smide mellem 3500-5000, dem der ligger i mellemklassen 2500-3500 er efter min mening meget ofte en af dem til omkring de 2000 med et andet klistermærke på og måske en smart kasse..

Skal du så op og vinde noget nævneværdigt fra den klasse er du ude hvor det kan blive ret dyrt.

Det ovenstående er primært møntet på DAC delen, når vi snakker om forstærkere bliver det lidt mere grumset, du kan finde rigtig gode forstærkere til 200-300 kroner og en Cmoy til 75 kroner kan også virkelig sparke numse, forstærkere er i min verden den sidste knap man skruer på, når man har fundet sine hovedtelefoner og en god DAC (DAC/Amp) Når der lige mangler de sidste 5 procent kan en god forstærker være lige det man mangler..

Som en tommelfingerregel kan man sige at hovedtelefonerne giver dig 45-50 % af lyden
DACdelen 30-35 %
Forstærkeren 15-23%
De sidste 2 % er kabler, magic pebbles, specielle fødder under din DAC, USBkabler, Harddisk og andre ting som man i første omgang ikke skal bekymre sig om.
Igen det er en holdning og en mening ikke en videnskab..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 24. feb 2020, 23:58

Okay, så det jeg forstår på det er, find nogle høretelefoner. Få en dac dertil. Pump op for bedre lyd?
Så hvis jeg forstår ret, så "behøver" man en dac, der altid har en amp i sig?
Og i så fald, vil små dac's som dragonfly være gode og overhovedet kan trække f.eks. dt990 250ohm?

Oveni, så kan man tilkøbe en forstærker ? Eller er den også i dac? Det bliver en smule forvirrende synes jeg.
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf Claus-DK » 25. feb 2020, 00:07

En DAC er en DAC.
En forstærker er en forstærker.
EN DAC/Amp har begge dele indbygget.

En ren DAC kan man ikke bruge uden en forstærker.

En forstærker kan man bruge efter sin PC, sin DAC, sin Telefon, sin Ipod og så videre

De fleste DAC/Amps kan bruges som var de "bare" en DAC, nogle kan også bruges som forstærkere til andre DACs

De smĂĄ DAC/Amps som Fireflyen og IKKO Zerda er efter min bedste overbevisning lavet til Inear/earbuds og let drevne hovedtelefoner, helst ikke over 70 Ohm.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12673
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf Henrik_sdk » 25. feb 2020, 00:08

Det er mere praktisk/nemt at have forstærker og dac samlet i en enhed, men enkeltvis giver det flere valgmuligheder..

Kigger du efter Sennheiser, sĂĄ tjek drop.com ud.. men husk at beregne told og afgifter med i prisen..
https://drop.com/audiophile/drops
Henrik_sdk

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 2385
Tilmeldt: 1. apr 2011, 23:46
Geografisk sted: Ringsted

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf DivergentFuture » 25. feb 2020, 00:14

Okay, så er jeg med. Det er ikke altid nødvendigt at have en dac/amp til mindre ohm høretelefoner. Men det kan forbedre lyden.
En forstærker kan så "forstærke" lyden så den er bedre?

Så et spørgsmål mere, dem er jeg så glade for efterhånden hehe..

Hvis jeg ender ud med f.eks. dt770 80ohm, så vil det være en ide at investere i en dac med amp. Og muligvis en med en forstærker oveni.

Er de så "billige" at skaffe eller skal man rykke deropad før det kan give noget?

Det var også derfor jeg nævnte Fidelio, folk siger de lyder godt uden direkte at skal bruge ekstra udstyr. Og så kan man opgradere med dac/amp hvis man vil have noget ekstra ud af dem :)

Håber på at vinde i lotto og købe en masse hjem og så bare prøve det haha..

Tror jeg skal sætte mig ned med en meget tålmodig person engang og finde ud af alt det her..

Som nævnt før, har nogle personlige ting der gør jeg ikke altid kan følge med. Tror jeg har ok styr på tingene. Og ved det ikke bare er at sige "du skal vælge dem og dem".
Men blev nysgerrig og så ville jeg lige spørge dem, som jeg ved kender til mest ( herinde nemlig ). For er godt træt af at "nøjes" når jeg køber ting ind. Så opgraderingen falder på høretelefoner og/eller ekstra udstyr dertil hvis det kræves, og siden man ikke kan lytte nogen steder mere efter 4sound er lukket, så søgte jeg lidt guidance herinde :)
Senest rettet af DivergentFuture 25. feb 2020, 00:28, rettet i alt 1 gang.
DivergentFuture

 
Indlæg: 13
Tilmeldt: 2. okt 2017, 14:03

Re: Ny som i NY til hovedtelefoner.

Indlægaf M.Gjøl » 25. feb 2020, 00:24

Jeg har sendt dig en pm omkring Fidelio’en.
M.Gjøl

Brugeravatar
 
Indlæg: 1296
Tilmeldt: 8. okt 2012, 21:59
Geografisk sted: Sjælland

Næste

Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 5 gæster

cron