Shozy Pola 39

[Mataugust]

Jeg har haft tourbesøg af disse dejlige in ears.
De oser lang væk af kvalitet, og det er en rigtig lækker fornemmelse at holde dem i hånden. Næsten som en fuldstændig glatpoleret terapi sten.
Kablet bliver jeg nok aldrig venner med. Det ser enormt godt ud, men det krøller i mine hænder og det var et stort arbejde at udrede trådene hver gang jeg skulle sætte propperne i ørerne.
Jeg havde store problemer med forseglingen, men fandt dog en position hvor jeg kunne holde lyden med en finger på den højre driver. Det skal der tages højde for i det følgende.
Jeg hentede dem direkte hos Meier, satte mig i bilen på dtu og forbandt Pola 39 til min telefon. Selv med dårlig forsegling kunne jeg høre, at min Huawei P9 mate pro var for lidt til at drive disse in ears. Så jeg pillede dem fra og skyndte mig hjem til Slagelse.
Her prøvede jeg først, at sætte telefonen til min Denon DA-10. Det blev klart bedre, men hold kæft de skal bruge kræfter. Når jeg lytter med mine Philips A5pro bruger jeg lavt gain og skruer op til ca. kl. 12. Med Pola 39 skulle jeg på højt gain og skrue op til kl 2.

Jeg startede med Haydn's Skabelsen med The Händel and Haydn Society, 24/96 flac download. Representation of Chaos indeholder en enorm dynamik, solo sang og kor. Det hele blev klaret i overbevisende stil af Pola'en. Der var luft imellem instrumenterne, knald på paukerne og et "gisp" hvor lyset bliver tændt.

Pink Floyd "another brick in the wall 2.". Dynamisk bas, klar og luftig lyd.

The The "Mind Bomb" Luft, rum, dynamik og god dyb bas.

Min lytning blev meget hæmmet af dårlig forsegling, og min entusiasme var begrænset af at jeg skulle sidde og holde på højre driver for at bevare lyden.
Jeg overvejede lidt, om det var en hæmsko at de kræver så meget power, men jeg kan ikke selv forestille mig at købe en hovedtelefon til 7500 kr. med det formål at knalde den direkte i telefonen. Så det må være i orden at den er krævende.
Jeg nåede at konstatere, at Pola 39 er den bedste inear jeg har hørt, men jeg fik ikke brugt den nok til at sige om det er noget jeg skal drømme om i fremtiden.
Stor tak til Claus for at udlåne dem.

[telum]

Lad os tage det kedelige først: Fin indpakning, lækker trææske som kan bruges til opbevaring.

Kablet: Jeg synes det er for tungt og klodset og "kulfiber"-stik og splitter virker lidt billigt. Et tyndt Linum-kabel ville med garanti klæde dem, eller bare noget tynderere og smidigere. Gerne med en lille klip til fastgørelse på trøjen.

De er store, men passer fint i mit øre og har fin komfort trods størrelsen. Ikke helt på højde med mine utroligt små Q-Jays, men de skal også have plads mange enheder, så tyngden i sig selv koster en anelse komfort. Det er i øvrigt et fedt design hvor man kan kigge ind på elektronikken. Det kunne være fedt med custom plates, men det er nok forbeholdt CIEM-versionen.

Lyd: Hold nu op de er gode! De omfavner og fuldender hver en tone så det er en ren fryd. Det sjove er at for mig gør de ikke dårlige indspilninger ulidelige med deres overlegne detaljerigdom og jeg mistænker signaturen som en af grundende.

De er ikke detaljerede fordi der er skruet op for diskanten (på samme måde som man kan skrue op for skarpheden på et foto så det fremstår skarpt, men måske lidt kunstigt). De er simpelthen bare "naturligt" detaljerede, så det virker ikke til der er lavet nogle tuning så de fremstår detaljerede, de er det bare uden at masse sig på.

Signaturen er for mig meget velafbalanceret. Masser af bas, mellemtone og lidt mindre diskant end jeg er vant til. De bløder ikke ind over hinanden, der er masser af luft, selvom de hver især fylder i lydbilledet - det har jeg ikke hørt mere overbevisende før.

De er lidt mørkere end jeg foretrækker, men jeg fornemmer samtidig at de nok rammer en meget bred skare, så jeg tror det er et fint valg. Jeg kunne dog sagtens, med lidt mere brain-burn-in, leve med det, når de nu lyder så godt som de gør. På en måde er det dog heldigt nok, da jeg så kan undgå at sælge en nyre og købe et sæt.

Tak for lån, tror dette er de bedste hovedtelefoner jeg har lyttet til, til dato!

[Claus-DK]

Vi kan eventuelt finde ud af noget med din nyre i udbetaling, forudsat du har den rigtige blodtype, man ved jo aldrig om man får brug for og jeg ved du passer godt på den til jeg får brug for den..

[superpronker]

Det var hårdt at sige farvel til shozy efter en dejlig uge sammen, men et dejligt lyspunkt midt i denne skøre tid.



Jeg har ikke alt mit grej hjemme (noget er strandet på kontoret) og har grundet lejlighedens lille størrelse og en 16 måneder gammel diktators uindskrænkede magt været tvunget til at lytte til dem direkte ud af min mac, som dog heldigvis har en fornuftig dac indbygget. Jeg har sammenlignet primært med mine Audeze LCD-XC og mine Denon D7000, men også lidt med mine noget billigere Jabra Elite 65t bluetooth inears (lidt unfair, men fint for at tydeliggøre styrker nogle gange :)

Jeg brugte mest skumpropperne, som virkelig lukkede mig dejligt inde og isolerede helt fænomenalt! Jeg oplevede dog ikke nat-og-dag forskel i lyden på forskellige propper. Jeg elskede det smukke kabel og den flotte trææske - de står bare flot på bordet!

Overordnet set, så var mine bedste lytteoplevelser med Shozy, når jeg lyttede til dens omfavnende, bløde og varme mellemtone og klare åbne rum opadtil. På numre som Trentemøllers Moan eller Moderats A New Error føltes det som at ligge i en pubbe af varm lyd og kigge rundt i lydbilledet på forskellige elementer af musikken, jeg ikke havde bemærket før. I elektronisk musik nyder jeg virkelig diskantens præcision og den fabelagtige separation og 3d præsentation af lydbilledet.

Men også i tungere rock som Tool, Soen og Leprous formår de virkelig at bare skabe et utroligt organisk og naturligt lydbillede. Igen har jeg en følelse af at ligge i en pubbe af silkeblød lyd og kigge rundt i lydbilledet. Når jeg skifter til Audeze, kommer især nedre diskant til at føles en tand skarp og klinisk i sammenligning. Det er især tydeligt på Tesseracts nummer Of Matter - Proxy, som bliver decideret skarp på Audeze, men er blød og lækker på Shozy. Det er altid fedt, når en bøf gør en lidt træls indspildning/masterering pludselig bliver til at holde ud, og det går næsten oftere den anden vej med dyre bøffer, så det er et stort plus!

Instrumentopdelingen og den rumlige præsentation nyder jeg virkelig. Nu er både Audeze og Denon relativt flade i lydbilledet, og jeg har ikke ejet HD800 (endnu), så jeg er ikke så vant til kander, der er gode til dette, men jeg er helt blæst væk af Shozy på det punkt. I Brian Finnnegans Belfast kan man følge instrumenterne rundt i rummet og jeg drejer næsten hovedet, når nye kommer på. Her er den lyse og meget stakkato lyd af trommen også klokkeklar og meget præcis! I John Campbells indspildning af Down in the Hole kan jeg midt i sangen i mellemspillet næsten mærke det “ryste-percussion” blive langsomt flyttet rundt om mit hovede, så det kilder ned ad nakken.

Det eneste minus ved det flotte rum og instrumentseparation er, når der fx er en markant hihat eller tamburin helt i siden af lydbilledet. Så føles det lidt som om mit hovede bliver tynget til den ene side. Men det kommer nok ned til mit personlige had mod en alt for voldsom opsplitning af lydbilledet, hvilket blandt andet gør, at jeg ikke kan lytte til Led Zeppelin på hovedtelefoner :)

Den fløjlsbløde mellemtone kommer dog til kort i nogle typer af musik. Fx nyder jeg Iron Maiden mere på Audeze eller D7000, hvor jeg oplever, at de giver en mere præcis og skarp lyd til guitarer.

Bassen er fyldig og af høj kvalitet, men en aaaanelse mindre volumen, når jeg sammenligner med Audeze og D7000 (de er dog også ekstreme på et punkt, og jeg savnede ikke på noget tidspunkt bas). Det eneste minus her er i storladne stadion-stykker, såsom Muse: Supremacy, Sia: Chandelier eller Rage Against the Machine: Killing in the Name of. Her savner jeg noget mere spark fra storetrommen og generelt noget mere energi i bunden. Men til den slags musik mangler jeg stadig at høre en bøf, jeg holder mere af end D7000.

I jazz (fx Brad Mehldau’s fede cover af Wonderwall eller Brubecks Take Five) oplever jeg ikke den helt store forskel på oplevelsen af de forskellige bøffer. Det er bare lækkert altsammen. Ligeledes i singer-songwriter-agtige indspildninger såsom Cohen’s ærefrygtindgydende I’m Ready my Lord.

Alt i alt en dejlig bøf - tusind tak for lån, Claus!

[Claus-DK]

Selv tak og god bedring.

[Peter Jensen]

Jeg har interesseret mig for in-ears i en del år efterhånden og har lyttet til rigtigt mange forskellige, inklusive en del TOTL fra Custom Arts, JH Audio, Noble og flere andre. Lad os bare få det sagt med det samme - Shozy Pola 39 er nok den bedste jeg nogensinde har hørt, i hvert fald udfra hukommelsen, men især når man tager mine personlige præferencer i betragtning. Mere om det senere.

Først og fremmest, alt omkring dette produkt skriger af kvalitet og luksus. Man får den leveret i en relativt annonym papæske yderst, men så begynder festen når den er pillet af. Man kommer ind til en rigtigt lækker læder æske med magnet låg som gemmer på resten af herlighederne.





Den lækre æske indenholder en endnu mere lækker æske i afrikansk sorttræ, som indenholder det ret så lækre men lidt tunge kabel fra Symphonym. Jeg havde ikke umiddelbart problemer med at det er til den tunge sige, men jeg kan sagtens se at det er temmeligt massivt i forhold til normen for in-ears kabler. Jeg havde heller intet problem med at kablet kryllede, jeg syntes det er et af de bedste in-ear kabler jeg har oplevet på den konto, måske pånær kabler med paracord som jeg selv ikke er så meget til. Alt i alt absolut godkendt kabel som jeg nærmest syntes ligger over hvad man kan forvente til prisen.





Generelt kan man sige at kvaliteten på alt det medfølgende udstyr er rigtigt høj og der mangler ikke det store, måske pånær nogle flere forskellige typer af silikone tips. Det kan være lidt svært at skelne når Claus selv har smidt ekstra tips med, men så vidt jeg forstår så kommer pakken normalt vis med hybrid tips og nogle skum tips. Jeg brugte primært hybrid tips da jeg syntes jeg fik en fin forsegling og jeg bilder mig ind at de også var lidt bredere i lydkanalen og at jeg hørte en anelse mere fylde i lyden med dem.



Byggekvaliteten på selve Pola 39 in-earsne er også imponerende. Skallen er lækker og klar så man kan se hvad der er inde i dem. Stikkene virker rigtigt solide og ikke som noget der knækker lige med det samme (Jeg har haft problemer med nogle af mine hjemmebyg på den front før). Derudover virker det som en lækker detalje med røret i metal, det iser bare af holdbarhed og kvalitet det hele. Faceplaten er også ret lækker i dens perlemor design.
Størrelsen og pasformen er måske et af de eneste steder hvor Pola ikke ligger helt i toppen. Den var umiddelbart behagelig nok i øret, men den rager lidt ud af mit øre og kan godt se lidt klodset ud. Til sammenligning er Ikko´erne både mere behagelige at have på samt de sidder meget mere strømlignet og pænt i øret. Muligvis kan dette løses med en custom version, men der skal jo være plads til både forstærkeren og driverne i huset.
Isolation virker ok, ca. det samme som andre universielle in-ears pånær Ikko OH10 som har en del højere isolation.



Og så kom vi frem til det der måske gør Pola mest spændende og interessante. De elektrostatiske drivere fra (Danske) Sonion. De har været på markedet i et par år, og der er allerede en god håndfuld (eller flere?) produkter der har implementeret dem. Det virker jo også oplagt; få en super tweater til din in-ear og brug dynamisk eller balanced amature drivere til bas og mellemtone. Ja ja, men de fleste har fejlet og ikke fået et særligt vellykket produkt ud af det. Det kan man dog ikke sige om Pola 39, her virker enheden perfekt integreret på en måde der giver en helt anden sizzle og luftig lyd når hihatten bliver ramt. Det lyder rent og klart på en måde jeg ikke kan huske at have hørt nogen anden in-ear levere varen. Jeg syntes også man kan høre det i vokaler som står utroligt klart og skarpt frem, især de kvindelige. F.eks Dami Im´s Sound og Silence, der bliver man næsten blæst bagover når man høre den.

Den dynamiske driver er også rigtigt godt med, og jeg måske kunne være lidt nervøs for om den kunne klare at blive matchet op mod en elektrostatisk driver så syntes jeg det lyder utroligt sammenhængende og lækkert, der er ikke noget der halter efter det andet. Der er rigeligt med rumble og dyb bas til mig og et fint slam forneden, uden at det nødvendigvis er en in-ear jeg ville anbefale til bass heads. Der er en rigtig fin efterklang over hele linien som er med til at give musikken rigtigt god fylde.

Og så kom vi frem til mine personlige preferencer. Jeg vil gerne have at mine bøffer er lidt musikalske og ikke for kliniske - og det må man sandelig sige at Pola 39 er. De er på forunderligvis bløde og afrundede, men med utroligt mange detaljer og et rigtigt fyldigt lydbillede. Enkelte gange syntes jeg det var lidt voldsomt med så meget og så detaljeret lyd lige ind i øret, men så kan man heldigvis skrue en anelse ned og stadig være rigtigt glad (og det er jo nok alligevel godt for hørelsen). Pola 39 virker simpelthen teknisk overlegen men samtidig meget musikalsk. Det er virkelig en fryd.





Jeg lyttede primært via Tidal Master til enten iPhone 7 -> Centrence Mini M8 eller Meridian Explorer 2 -> Woo Audio WA7 Fireflies. På Mini M8 prøvede jeg også med mit eget balancerede kabel. Jeg oplevede ikke kæmpe stor forskel på de 3 kæder, det lød super over hele linien. Måske lidt mere rum og detaljer på desktop setuppet men det er jo nok meget naturligt.

Jammen er der da slet intet at brokke sig over så? Tjoew, men det er småting. Med andre in-ears er jeg glad for at jeg kan bruge min bluetooth dongle så jeg får et meget lettere setup uden kabel i telefonen. Det prøvede jeg også og syntes det var en lille skuffelse... Bevars, der kommer lyd ud og den er høj nok på max, men jeg syntes det lød som om der manglede kræfter og det var lidt mere tamt. Om det så er pga. bluetooth eller også styrken og kvaliteten af den dongle skal jeg ikke kunne sige. Jeg prøvede også med den (beretteligt) forhadte iPhone dongle dac... Det syntes jeg var tæt på skidt, der var slet ikke samme overskud og magi i mine øre.
Derudover mangler jeg en god og lækker hardcase at have både kabel og in-ears i når man er på farten. Lædderæsken er fed men ikke lige noget jeg ville gide at tage med mig. Man kan godt mase in-earsne ned i trææsken sammen med kablet, men jeg syntes det bliver for mokket og kan ikke rigtigt lide det. Hellere en god case der var liidt større og gerne med udskæringer til Pola og kabel. Og så måske at de er lidt store i det, men det kan måske løses med custom.



SÅ konklusionen fra min side er klar. Det er virkelig et lækkert produkt som vil være et helt perfekt match til dem af os som elsker massere af fylde og musikalitet men som også vil have mange detaljer med i lyden. Helt sikkert en in-ear jeg kommer til at drømme om i et stykke tid, så vi må bare se om hvordan økonomien går i fremtiden... Der kommer jo nok hverken lønforhøjelse, bonus eller afkast i år, men tilgengæld blev jeg ramt af at skulle betale skat tilbage for første gang jeg kan huske.... Heldigvis er jeg god til at presse citroner, så jeg håber på en varm sommer så jeg kan få solgt noget limonade.

[CHIbsen]

Jeg har haft besøg af Shozy Pola 39 en 10 dages tid nu. Som vanlig skulle jeg lige bruge lidt tid på at finde en tip der er stor nok til at tætne. Mine vanlige XL fra Final Audio passer ikke den noget større diameter på Pola’erne. Jeg endte med at bruge silikone tips fra mine hedengangne AKG K3003. Så tag det med i mente, når jeg beskriver lyden.
Jeg lytter en del til 64 Audio u12t. Faktisk foretrækker jeg dem over mine Hifiman Arya. “Ulempen” med u12t’erne er, at jeg hurtigt har fået delt min CD samling af klassisk musik op i 2. En lidt mindre stak med de CD’er som lyder aldeles himmelsk, og så den anden lidt større stak som lyder lidt mere så som så. Hvis jeg dykker ned i en af skufferne med de udvalgte CD’er og lytter med Pola 39, så føler jeg mig distanceret fra musikken i forhold til den lyd jeg har med u12t’erne. Jeg ved godt at prismæssigt er der et stykke vej imellem de to in-ear, så sammenligningen er måske ikke helt fair. Men min udfordring med Pola’erne er altså den distance jeg synes der kommer. Og da jeg 95% af tiden lytter til denne slags musik, så har jeg ikke fået brugt Pola’erne så meget.


Så forsøgte en anden vinkel med Pola’erne. Jeg har lyttet meget til Richie Kotzen igennem årene. Siden en gang sidst I 80’erne hvor jeg fik den fineste CD med ham, hvor han står i et par ultraskarpe blå cowboystøvler der matcher vesten (billedet er på bagsiden).


På et eller andet tidspunkt I det nuværende årtusind, der begyndte han at optage og producere i eget studie. Godt? Nej egentlig ikke. Altså musikken er fin. Produktionen er bare elendig. Salting Earth er et eksempel på en af de nyere plader, hvor den lækre lydoplevelse er til at overse, da 12t’erne piller denne plade fra hinanden. Så den får normalt ikke meget spilletid.
Men det er en ganske anden ting med Pola’erne. Det var en fornøjelse at få lyttet pladen igennem. De er noget flinkere ved denne plade, og lægger lidt til de rigtige steder, så man får en god oplevelse.



For at undersøge det lidt nærmere fandt jeg Jazz at the Pawnshop frem.


Og her oplevede jeg lidt det samme som med den klassiske musik. Jeg blev lidt distanceret. Men på denne plade var det lidt lettere at sætte en finger på hvad der gør forskellen. Jeg synes den nedre mellemtone er lettere farvet. Og ikke så veldefineret som jeg er vant til. Det samme med bassen. Jeg mangler definition i de dybe toner. Ikke kvantitetet af bas -den er fin. Men lidt mere velbeskrevet. I hvert fald hvis et trommesæt skal lyde som jeg oplever det gør, når jeg står i øvelokalet.

Så konklusionen? For mig ender de kategorien “sjov”. De lægger lidt til, og puster dermed liv i plader jeg ellers ikke vil lytte til.

[Mortenhoe]

Der er næsten aldrig noget af "det dyre" der kan spille "MÆDL". Det(dyre) kan spille klaver som om du sad ved siden af det, samt spille en tårefremkaldende timbre i kvindelige vokaler.

MEN.... Shozy POLA 39 kan edder-pikke-mame spille metal!

Det eneste gode nummer fra Triviums nye album "What The Dead Men Say" hedder "Bending the Arc to Fear". Shozy er tilpas varm i mids, har en god, uden at være sibilant diskant, og en god sund bass! Dette nummer spiller de sgu bedre end mine Fostex TH-600. Det er ellers ikke tit de trumfes i metal, udover af Henrik's Ether C.

Så for at blive i noget der kan lide bass tager vi lige et kæmpe genre skift.
Bill$ af Jordan Comolli. Her er det dubstep af tungeste skuffe. Man er kommet til at lave kaffe med red bull i stedet for vand. Man er kommet hurtigere på arbejde end man plejer, på trods af man har glemt bilen der hjemme. Her må jeg sige. Det er det her, Shozy Pola 39 gerne vil spille. og ikke bare spille det. Spille det bedre end alle andre inears jeg nogensinde har hørt.

Jeg har også været heldig at hører 64 Audio u12t til træf. De lyder godt. Men de spiller altså ikke heavy metal og dubstep som dem her!

Shozy Pola 39 vil dét der!

[Claus-DK]

edder-pikke-mame

Hedder det ikke sagomelme ???

[Mortenhoe]

Jeg har smidt mine egne foams i Small på. Sidder lige og hører City of Angels med Soren Andersen. De spiller sgu imponerende. Der er et eller andet "stort anlæg" over de her. Havde jeg 7200kr havde jeg beholdt dem, fordi de spiller som en ultra rafineret udgave af Ikko OH10.

Price/performance er jeg dog mere en Ikko OH10 kind of guy. De spiller i samme boldgade. Men Shozy Pola 39 gør det sindsygt godt. Kæft hvor er de gode!

De har hvad jeg vil kalde en venlig U-shaped lydsignatur. Nærmest planar agtig. Det må være den kombination af dynamisk woofer, BA drivere og så den elektrostat tweeter Ibsen går lidt mere i dybden omkring.

Edit: De kan også spille dårligt indspillet thrash musik. Det er altid et godt tegn på om det er noget jeg gider beholde.

[telum]

Sammenligningen med Planar er god - efter jeg havde lånt dem og skulle tilbage til HE-500 gik der en rum tid før skuffelsen lagde sig, så jeg brugte primært AKG 701. Polar havde meget samme signatur som HE-500 bare bedre til det hele nærmest - så meget at jeg overvejede at sælge Hifiman, men det gik over indtil videre

[Peter Jensen]

Mortenhoe beskriver mine oplevelser om hvordan de spiller metal særdeles præcist, og må beklage hr. Forum ejer, Sagomelme er en fin beskrivelse, men en mand som jeg, dreven akademiker der har det svært med pik/patter humor, føler simpelthen at vi må et niveau højere op og helt “der ned” for at fange en god nok beskrivelse...

Ganske kort syntes jeg de er eminente til at få alle detaljer med uden at få mig til at hadr Slayer og alt det andet dejlige musik jeg er opflasket med... Jeg tør ikke sige at de spiller bedre end mine dejlige TH900, men jeg savner dem sq for de er bare så fleksible, og nemme st have med når man tit lytter på farten.

Easy buy. var begyndt at spare op, men nu blevet sat grundigt tilbage af private dumme virus relaterede årsager. Vil helt sikkert anbefale dem til de der ved at Elysium bare lige gør liiidt for av i pungen (på den skidt måde), men hvor man gerne ville ha været med til festen.


Ps: er opvokset i Kalundborg så jeg er altså også jyde :)


Sent from my iPhone using Tapatalk

[Claus-DK]

Ps: er opvokset i Kalundborg så jeg er altså også jyde :)

Øhhhhh ???

[Peter Jensen]

Ps: er opvokset i Kalundborg så jeg er altså også jyde :)

Øhhhhh ???

Sorry, i en anden tråd mente Morten jeg skulle skifte fra Kbh til Jylland, prøvede at illustrere at jeg egentligt er jyde.


Sent from my iPhone using Tapatalk

[kvik]

Alt vest for Valby bakke er det mørke Jylland, det ved enhver københavner

[Peter Jensen]

Jeg har altid sagt det samme. Så måtte acceptere min skæbne da jeg flyttede fra toppen af Valby bakke til 100 meter vest for foden. ( grundet behov for børneopmaksineringsplads)


Sent from my iPhone using Tapatalk

[Mortenhoe]

Man kan mærke bassen i gulvet. Ku' godt være man skulle køv sådan et sæt.

[Peter Jensen]

Køv køv køv

Ik for at drille, men hvis du køber gør jeg oss

Hold mig dog gerne op på det, jeg har det svært med at glemme den her bandit.

Corona argumentere desværre imod, men Pola 39 er sq en fest med livlig musik også med det meste metal jeg har hørt :)



Sent from my iPhone using Tapatalk

[Mortenhoe]

Pis også. De er ved at skal sendes videre. Jeg må ærligt indrømme, det er de bedste in-ears jeg har hørt til dato. De kan et eller andet. De er modigt og spændende tunet ind, sammenlignet med andet jeg har hørt i denne prisklasse. De rammer KLART hvad jeg leder efter, i god lyd.

[zenny]

Shozy Pola 39.

Lytte indtryk af Shozy Pola 39 samt sammenfatning og konklusion.

Mit standpunkt : har det bedst med full size kander og earbuds men bruger også iems på rejse mm.
Lydsignatur : Der skal være en mængde bas tilstede og hvis den mangler eller diskanten er for høj eller for skarp så stiger jeg stille og roligt af hesten igen og ønsker god tur.

Skal man slæbe slæbe sig igennem et alenlangt studentikost og egocentreret forsøg på et review for at finde ud af om jeg dumper dem eller tager dem til nåde ? Nej jeg ender med at blive lidt forelsket i dem.....Se desuden sammenfatning og konklusion for mere.

Shozy Pola’erne måtte lige med på camping for at kunne nærlytte på dem dagen efter afhentning. Så jeg var lidt brugt efter overarbejde og en vandring på det fremskudte dige i sol og sen aftensmad samt vente på at roen faldt på camping pladsen. Frem med Ipod’en og på med Shozy’erne. Holly Mcnish (Spoken Word) Cupcakes or Scones er altid god og der var fuld stemme, med ts, sp og læbelyde. Det er en energisk ung dame med noget på hjerte og hurtig velartikuleret engelsk (Recorded live at Abbey Road Studios) Synes ikke at det lød som 7500 kr ud af pungen så jeg kunne jo roligt lytte videre.....

”The man comes around” med gode gamle Johnny og på med Danny Boy. Musikken starter med et langsomt kirke orgel og Cash close to the mike, det er en melankolsk melodi om tabt kærlighed , savn og død. Stemmen lyder slidt og lidt træt og passer godt til orgelet der slæber sig afsted. Når Cash er så brugt er det sgu også iorden at jeg er det og kæmper lidt med den whiskey sjus jeg fik indenbords – men i slutningen af nummeret er der lyde som en fod der flytter sig på fodpedalerne af et orgel – det er da mystisk for har de nu altid været der .....

Kan ikke finde ud af om jeg skal sove eller lytte videre..... Desperado : samme slidte stemme med en flot akustisk guitar og keyboard samt lidt duet og nyder bare arrangementet. Radiophonic workshop ”ON” lige inden det bliver alt for sent, hov hvad sker der her, det har altid været en leg med lyd og rum men nu giver det lige pludselig mening og fortæller mig at det er vanvittigt godt indspillet ..... Hmm, de fødder fra forrige nummer plager mig lidt....

Andrew Lahiff/Intangible Imbrications (Electronica ’Shoegazing Noir’) Der er en ret svag ‘knurren’ fra et instrument helt ude i kanten af nummeret der pludselig har sit eget rum og en træagtig karakter, det er flot og jeg begynder at forstå at de Shozy’er kan noget mere end man lige tror.
Vel hjemme igen graves Aune M2 op af skuffen (16 bit flac fra Society of Sound) Bob Holroyd/Afterglow og det står bare flot, SoS binaural recordings acc. powercut session, har et fantastisk rum og med Aune’en er der langt bedre styr på bassen. Tilbage til Hdtracks 16 bit Patricia Barber/ Modern Cool lyder super cool.

24 bit flac / Eric Clapton/Old Sock/ All of me : nu folder musikken sig ud for alvor, det er let at skelne koret samt sangerne, nummeret lyder som noget fra en gammel western saloon med anslag på cello’en og en fed stemme. Næste nummer er Angel hvor stemmen er blødeste Clapton ever, stemmen er for blød, for fed, for meget og fantastisk smuk.

Sammenfatning og konklusion : Shozy’erne kan noget som jeg har svært ved at slippe, de har en blød ultrahurtig diskant uden siblans, lækker delikat mellemtone og veldefineret bas. Essentielt er det at de har et ordenligt ’ grip’ i øregangen for at kunne spille bedst og uden læk, det hjælper også på bassen.
De spiller bedst med lidt saft i ryggen, de kan dog spille direkte ud af mobilen men der er forskel på kvaliteten fra mobil til mobil, jeg har også brugt Audiolabs mdac nano og den lyder bedst med upsampling slået til selvom det koster lidt på batteriet. Aune M2+B1 lyder bedst, men andre comboer af bluetooth dacs har også lydt godt. De skalerer godt med bedre udstyr og lyder rent ud sagt utroligt godt med det rigtige udstyr spændt for.

Konklusion : Shozy’erne er et stykke high end audio til en pris som bliver spiselig ved at sammenligne dem med hvad andre ting i high end audio klassen koster. De koster mere end et par almindelige iems men kan også mere end hvad et par almindelige iems kan. Deres styrke er de fantastiske detaljer og tekstur som musikken har samtidig med et et flot rum og en formidling af musikken som jeg ikke har hørt før, så er en fin pakke med flettet ledning (man skal lige vænne sig til den) og en tunet musikformidler som kan sit kram man får med i pakken. Et lille stykke af himmelen som er på besøg på jorden til en pris hvor man har muligheden for at være med. Tak til Claus for at stille et stykke high end audio til rådighed og tak for lån.det

Pas på jer selv og pengepungen derude

Mvh Zenny