Pola39
Det er første gang jeg prøver at beskrive en lytte oplevelse på skrift så bær over med mig, det er frit fra leveren. Jeg skal beskrive oplevelsen med Pola39 så godt jeg formår.
Da massdrop solgte ud af deres europæiske lager sidste vinter købte jeg et par Noble Kaiser 10, som jeg har været meget glade for lige siden. Da jeg ikke har været så meget rundt i in-ear er min referenceramme altså et setup med 10 BA drivere, hvilket er noget lidt andet end den dynamic driver og de elektrostatiske enheder i Pola39.
Jeg har hovedsagelig lyttet til dem fra radsone es100 og lidt fra mojo.
Jeg startede med at høre det seneste album fra Baal, The quiet session featuring LiveStrings. Her jeg var startet med final audio type E tips og de fik bassen til at blive så kraftig, at jeg slet ikke havde lyst til at høre mere Pola39 har allerede rigelig med bas til min smag, man behøver ikke tips der forstærker det mere. Efter at have prøvet lidt forskelligt nåede jeg frem til at de hybrid der var i kassen lyder bedst. Det er vist ikke nogle der normalt er med, men nogle Claus har lagt kassen. En pakkeløsning med en god pris på dem, hvis man køber Pola39 vil være en god ide eller give et sæt med. De er virkelig gode.
Nå tilbage til Baal, til at starte med var jeg ikke vild med dem, bassen er lidt for dominerende og sangen står ikke helt så klar og er lidt tilbage i billedet. Særlig på et nummer som Sylvia går lidt tabt til bassen. Efter nogle dage vender jeg tilbage til Baal og jeg har vænnet mig mere til dem. Nu får de mig til at sidde og rokke med kroppen til Blood Rivers og selv bassen får min fod til at bevæge sig.
Jeg tænker at udforske lidt i samme dur og fortsætter til Leonard Cohens post mortem album "Thanks for the Dance", og her er det klart at hans dybe stemme ikke har de samme detaljer som jeg er vant til og instrumenterne ikke står så separeret og skarp. Det er meget stille numre så det er nemt at bemærke alle detaljer. Selv når jeg senere vender tilbage til det album så kommer Cohen ikke ind under huden på mig på den måde han eller kan.
Næste stop er "Jazz at the Pawnshop" en farvorit, fordi bredden og dybden lydbilledet kan gå hele vejen rundt, så man kan lytte med til hvad gæsterne på bordet bagved en snakker om. Der får de ikke engang min fod i bevægelse, igen er det bassen der er for mudret og overdøvende for trommerne. Lydbilledet når ikke langt ud af hovedet og albummet blev ikke hørt færdig.
De har mere bas end jeg er vant til, sĂĄ hvor synes jeg nogle gange at jeg har manglet bas. Billie Eilish "Bad Boy", masser af dyb bas og kvinde vokal. her er de fantastiske, nu begynder det at ligne noget, bassen gĂĄr helt ind i hovedet og ned i kroppen og vokalen og det gennemgĂĄende knips har sparkle. MĂĄske lidt skarp tremble men det holder.
Det går i den rigtige retning og for at se på hvordan bassen er i det dybe fortsætter jeg med Massive Attack med Angel. Bassen går dybt og særlig den første del med dyb bas der kommer rullende er en fornøjelse. Resten af sangen er knap så spændende og det bliver lidt mere rodet. Det er trods alt en sang på over 6 min, så er det jo godt man kan gå tilbage og høre introen igen og igen. Der rammer Pola39 noget i mellemgulvet.
Næste stop er Stomae med Formidable, og kombinationen af fransk rap, bas og klaver går rent ind, det er lige hvad de er perfekte til. En god dyb bas, med et legende klaver der skal understøtte smerten i sangen, det er lige så jeg føler smerten fra sangen selv. Fantastisk.
Næste stop er et band jeg elsker men aldrig har været glad for på K10. Daft Punk "The Game of Love" hold op hvor er det godt, her er bassen passende og nummeret bliver super musikalsk med klaver, bas og trommer der går op i en højere endhed. Det er lige her Pola39 brillerer for mig. Det fortsætter i resten af Daft Punk kataloget.
Jeg graver lidt i mit katalog efter noget jeg tænker de må være godt til, Fatboy Slim med Right Here Right Now... store forventninger, men det viser sig at være en mudret affære, separationen er der slet ikke og det går langsomt. Jeg har det som om jeg står uden for et hus hvor en fest spiller indenfor. Det er længe siden jeg har hørt det her nummer sidst, så jeg prøver at skifte til K10 for at se om det er optagelsen eller min fil der ikke er god. Det er det ikke, på K10 er det fedt, men overraskende nok er det ikke tilfældet på Pola39. Jeg lytter lidt frem og tilbage og når frem til at der er mangler detaljer i Pola39. Jeg synes Pola39 er i sit es når bas og treble er det der driver sangen.
Så næste sang fokuserer jeg på det med Rammstein med Du Hast. Så er vi tilbage i noget godt, der er smæk på og det passer perfekt. Det fortsætter på Engel en god tromme og el spade op imod hinanden gør den rigtig godt.
Så Metallica og det er egentlig meget godt, men jeg føler ikke helt de kan følge med når det går rigtig stærkt på trommen og guitar, men sammenhængen er der og det får hovedet til at rykke frem og tilbage.
Samlet set så har Pola39 en kraftig bas, der godt kan være lidt (for?) dominerende.
Mellem området synes jeg lider lidt under bassen, hvor den nedre del står lidt tilbage og mangler detaljer. Kvinde vokaler og øvre mellemområde er detaljeret og klart.
Treble har sparkle og er detaljerede, men kan godt stĂĄ lidt skarp.
De har en V form og gør det rigtig godt.
På mit arbejde sidder jeg i et storrumskontor, så jeg tog dem med en dag for at afprøve om de var anvendelige til at lukke verden ude og fokusere. Det synes jeg ikke de er, efter et par timer var mine øre blevet trætte og jeg var nød til at tage dem ud. Kombinationen af bassen og især treble gør dem krævende at lytte til i længden. Jeg bemærker det ikke på et enkelt nummer men over tid. En del af det kommer nok også af at komforten af dem i mine øre ikke er optimal, specielt med den venstre går den på mit ydre øre. Det er ikke noget jeg bemærker når jeg har dem i, men når jeg tager dem ud er jeg lidt øm.
Jeg tror lige jeg skal tilbage og høre lidt mere Rammstein og Daft Punk, for hold op det er fedt.
Sendt fra min H4113 med Tapatalk