Side 1 af 2

Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 26. maj 2020, 23:15
af Claus-DK
Endelig kom der en tour jeg selv kunne deltage i..
Vision Ears kan i læse om på deres hjemmeside.

Elysium er en hybrid med 1 dynamisk driver 1 balanceret armatur og 2 elektrostatiske drivere..

Fysisk er de lige til den store side inde i mit øre, der er plads men kun lige, så har du et lille øre der hvor de skal være kan det blive et problem..De er ikke så behagelige at have i i længere tid på grund af størrelsen og mit øres form, isolationen er rigtig god, altså sådan rigtig god, hvilket er lidt overraskende for mig..

Kablet ser pænt ud, de er termineret med 2,5 mm jack og det har jeg ikke noget der passer ind i, så jeg har fundet en adapter, som jeg naturligvis smider i kassen.

Jeg havde egentligt skrevet en del, men det var ikke med det rigtige kabel og jeg har for fairhedens skyld valgt at gøre det hele om.

Kilde min PC og MYST et eller andet langt og indviklet navn, skumpropper, jeg kan slet ikke håndtere de spinfits der er med i kassen.

Metallica "One" fra live albummet S&M
One har jeg altid holdt meget af, den var ligesom min billet til Metallica og er en af mine helt klare favoritter med dem.
Jeg kan godt lide at man ikke står for langt væk og der er en relativ lille scene hvor man stadig kan høre afstanden mellem instrumenterne, det er lækkert og blødt den måde de klassiske instrumenter lægger sig rundt om bandet og får musikken til at fylde mere, eneste kritik punkt er at bliver lidt rodet, når musikken går op i tempo, men det er sådan lidt en generel oplevelse af det album og ikke så meget hvilke inears/hovedtelefoner man bruger..

Michael Falck "Over vesterbros torv" fra "I kampens hede"
Endnu et nummer fra et livealbum, det er sådan et af mine go to numre når jeg har lyst til at trampe og danse og synge med så naboerne klager, desværre udstiller disse inears lidt den ½dårlige optagelse og kommer lidt til at ødelægge trampelysten, det er stadig kanongodt og en fed sang, men i stedet for at gøre mig glad i låget bliver jeg lidt trist over at lydfilerne slet ikke kan leve op til kvaliteten af disse inears, man skal dog ikke klage til kokkepigen over at maden er for varm og heller ikke brokke sig over at lyden er for god...Så må de finde noget bedre udstyr at optage med...

Michael Jackson "Billie Jean" fra Thriller
Måske det bedste popnummer nogensinde, jeg har elsket den sang siden jeg så den på Formel eins, et tysk musikprogram der kørte i 80erne, det var bare så helstøbt fed video og fed sang og en tiger...
Det jeg holder mest af er at der altid er noget nyt og spændende, at lægge mærke til i den sang, der sker bare så meget og her stråler Elysium virkelig og spiller det hele så det bare er godt med godt på, det er knaldhamrende godt..

The Kelly family "an angel" fra Over the hump
Hvad laver sådan nogle langhårde folk her ?? Jo de er min føleses test, det er den sang der altid får mig til at tude og jeg kan allerede mærke det er på vej, der er noget så usandsynligt smukt over den sang en af de gange jeg holder af at tude, jeg tuder ikke sådan helt men jeg har fået ret våde øjne og det bliver sværere og sværere at se hvad jeg skriver, så de kan godt få mig til at tude, hvilket er positivt..

Kim Larsen "Mig og molly" fra forklædt som voksen
Kim er svær at komme udenom og mig og molly er sådan en lille glad sang der altid gør mig i godt humør, det er en ret enkelt sang med en dejlig tekst, det er så noget der rent faktisk godt kan være svært at lave en enkel sang med mange lag for der sker jo en masse ting i baggrunden og får man ikke det med er det en noget anden oplevelse man har og den er sprød og skrap i lyden, lige som den bør være.

Lars HUG "Backwards" HUGs greatest
En lækker produceret jazz sang, hvor jeg virkelig nyde de der underlige trommestikker´s dans på trommeskindet, hvordan de skraber hen over overfladen uden det der markante "THUMP" der normalt kommer fra en tromme, her er det mere en skrabelyd med et lille bumb, det er lækker og man hører tydeligt hvordan de der piskeris skraber hen over skindet. Den der dæmpede trompet i starten lyder også som om der er stoppet en sok i halsen på ham den arme fyr der spiller, Lisa Ekdahls stemme er også bare så lækker at lytte til og det er sådan et sødt nummer, hvor man virkelig får glæde af Lars´knap så skønne stemme og det samspil det giver..

Stille før storm Lis sørensen Live på Kronborg.
En vidunderlig kraftfuld stemme der sidder på den pige, jeg kunne godt lide klapsalverne i starten, det var adskilte klap og ikke bare et bifald af støj, Den akustiske guitar lyder lækker, men det vigtige og midten er og bliver denne fantastisk stemme, det bliver præsenteret yderst smukt..

Konklusion:
Det er svært at sætte en finger på noget som de her ikke gør godt, for de kan det hele..

Men der er noget ved dem der gør jeg ikke kommer helt op og ringe, det er sådan lidt for pænt klædt på, jeg ville klart nyde at eje et par, men ved også at de kun ville komme frem ved særlige lejligheder og det har de slet ikke fortjent, de fortjener at være i nogle ører der værdsætter det de kan hele dagen og ikke bare findes frem af skabet som et gammelt slidt jakkesæt, når man skal ud og spise pænt..Jeg synes også at de ligger lidt over mit budget, 2500 øvro er altså mange penge og når jeg ved jeg kun ville bruge dem af og til, går sådan en prisseddel bare ikke, skulle jeg bløde så meget skulle det være nogle jeg har lyst til at lytte til hver dag og hele dagen og det har jeg bare ikke..


Tak til Vision Ears fordi vi har fået lov at låne dette sæt og også tak til Peter der pegede på dem og sagde jeg skulle se at få dem på tour..

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 18:04
af Claus-DK
Jeg har været i kontakt med Visionears omkring kablet, de siger at de ikke lyder godt nok med andre kabler og slet ikke fra singleend output, så man må tage det ovenstående med et gran salt og tillægge det den værdi man nu vil..
Det er det grej jeg har og det lyder rigtigt fint med alt hvad jeg hidtil at smidt efter det, jeg skal ikke ud og bruge 1000 $ for at teste dem balanceret vi har heller ikke tid for vi har dem kun i kort tid, 6 uger til at begynde med, men er nu forhandlet op til 12 uger så det efterlader os med max en uge per deltager..

Det har skuffet mig en del fordi jeg havde forklaret hvordan tingene foregik, 2 uger per mand og 10 deltagere, hvordan de får det til 6 uger er mig lidt en gåde..

Jeg synes også det er lidt underligt at bare forvente at vi allesammen har 2,5 mm balanceret output til rådighed, så udbredt og normalt har jeg ikke indtryk af at det er, måske tager jeg fejl og i allesammen har det ??

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 20:03
af Peter Jensen
Øv.

Jeg har ikke 2.5, men har balanceret ud på min Mini M8. Derudover ville jeg være interesseret i at lytte lidt på en Sony eller AK i Kbh hvis nogen er til rådighed når det bliver min tur?

Mht logistikken er det bare endnu vigtigere at optimere for personlig overlevering da man let mister et par dage i fragt. Har du adresserne på alle? Ellers syntes jeg deltagerne skulle skynde sig at sende info til Claus så han kan finde den bedste rute.

Den ligger heldigvis lige til højrebenet. Det hedder Travelling Salesman problemet og er et notorisk svært NP komplet problem at løse - der forskes stadig aktivt i emnet. Så gi den gas Claus :)


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 20:53
af Claus-DK
Ja med fire punkter ophører matematikken næsten med at virke, ruteplanlægninger er noget af det sværeste der er, sådan 7-8 stop så begynder mulighederne at eksplodere i antal, i dag bruger man faktisk simulerede myrer til at finde de mest effektive veje, myrer lægger et duftspor på vej ud og et andet på vej hjem, vel og mærke hvis der var mad med hjem, så lærer myrerne, der i bund og grund er totalt hjenelamme, de bedste ruter, de prøver sig frem og markere om vejen er "god" når det så bliver til en million spadsereture for de kræ hver dag hvor de bare vader ud i blinde og markere terrænet, så danner der sig efterhånden regulære færdselsårer, for det meste af tiden prøver de jo at finde de gode ruter og dem der ikke dur vil blive valgt fra.. Så nærmest helt uden at tænke knækker myrer den matematik som en computer er nød til at efterligne myren for at kunne gøre...

Sådan er der så meget..

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 20:59
af tg
Der ikke bare forskes i traveling salesman problemet, det bliver også brugt i virkeligheden. På mit job laver jeg algoritmer til ligende problemer.

Sendt fra min H4113 med Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 21:05
af tg
Nu er traveling salesman problemet ikke det værste NP komplette problem man kan kastesig over, og det kan løses for 10 punkter. Det er faktisk løst for 85.900 punkter:
https://www.wired.com/2013/01/traveling ... n-problem/

Sendt fra min H4113 med Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 21:13
af tg
En anden metode der ligesom myrer henter inspiration fra naturen og fysikken er at bruge fysikkens formler for den måde atomer sætter sig i det mest energi effektive mønster ved langsom afkøling. Det er blandt andet den måde man laver stål. Det kan man så overføre til den mest optimale rute for traveling salesman, ved at simulere udglødningen langsomt. Det kaldes simulated annealing, og er en fantastisk heuristik til mange spændende problemer.

Sendt fra min H4113 med Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 21:17
af tg
Der er også algoritmer der er baseret på teori om genetik, hvor man laver genetisk splejsning af løsninger til problemet, for at mutere en ny løsning.

Sendt fra min H4113 med Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 21:22
af kvik
Ender vi i Elysion på et tidspunkt?

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 21:57
af Claus-DK
tg skrev:En anden metode der ligesom myrer henter inspiration fra naturen og fysikken er at bruge fysikkens formler for den måde atomer sætter sig i det mest energi effektive mønster ved langsom afkøling. Det er blandt andet den måde man laver stål. Det kan man så overføre til den mest optimale rute for traveling salesman, ved at simulere udglødningen langsomt. Det kaldes simulated annealing, og er en fantastisk heuristik til mange spændende problemer.

Sendt fra min H4113 med Tapatalk


Nui det er dedikeret viden det der. thumbs thumbs thumbs

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. maj 2020, 21:59
af tg
kvik skrev:Ender vi i Elysion på et tidspunkt?
Ikke elysion men optimum... Men ja tilbage til det relevante.

Sendt fra min H4113 med Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 31. maj 2020, 12:27
af Claus-DK
Jeg har fundet en adapter og har i dag lyttet med det originale kabelog må krybe til patten og sige der kan virkelig være en stor forskel på kabler.

Der er kommet meget mere liv og glæde over dem og det er lidt synd jeg skrev mens jeg havde det "forkerte" kabel i brug.

Så jeg vil lige bruge en times tid på at redigere første indlæg..

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 31. maj 2020, 13:24
af Claus-DK
Første indlæg rettet til, meget mere positivt nu..

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 13. jun 2020, 14:53
af truebuie|
TLDR; De lyder møghamrende godt.
Ville ikke eje dem.

Har selv brugt mest chi-fi iems indtil for ikke så lang tid siden. Købte mine Fiio FH7 og de åbnede ligesom verden for IEMs, der lyder lige så godt som normale hovedtelefoner. De her VE Elysium tager så den ideologi og skruer den op til max.
Jeg må nok være ærlig og sige at, de her er nok den beste IEM jeg nogensinde har hørt. Måske endda bedste lyd når vi medtager hovedtelefoner. De koster også en halv bondegård, men den tar’ vi i mente lidt senere.

Lad os starte med noget indpakning.
Kommer i en fin rund papkasse, med en ekstra rund ”bære kasse”. Lækker lille kasse, dog ikke så praktisk som jeg ville have håbet på til den pris her.
Kan godt li’ at det følger spinfits med. Mine ører kan selvfølgelig ikke bruge dem, så jeg finder mine egne XS spinfits frem til dem.
Kablet er ganske lækkert. Måske en smule mere stift end jeg ville foretrække, men ganske udemærket. Er dog lidt træt af at der ikke er højre/venstre indikering på dem. Endten kunne jeg ikke se det, eller så mangler det i hvert fald.

Selve IEM’en er lidt halv stor. Ret flade, men de er brede i det. Det betyder så at de ikke passer sådan vanvittigt godt i mine øre. De sidder nærmest uden på øret, hvor det kun er halsen som når ind til selve øret. De er comfy nok når de sidder i øret, men så snart de skal ud, så føltes mine øre noget kun ømme. Et 'mig problem', men synes nu det skulle nævnes.

Kassen de kom i lugtede af lakrids. Er det mon blot et tilfælde eller skal det mon være sådan. Kunne meget godt li’ det, men synes nu stadig det var lidt pudsigt ruller1

Lad os så tage det spændende. Lyd.

De blev brugt med en SMSL SU-8 / Drop THX AAA 789 og min Fiio m11; balanceret på begge.

De lyder næsten perfekt i mine øre. Det eneste jeg som sådan kan sætte en finger på, er at diskanten kan være lidt hissig i ny og næ.
De har super low-end. De leverer detalje og impact i bassen. Den sidder i kassen kort sagt. Det er ikke en bass tung IEM, men de kan snildt levere når det skal være.

Mellemtonen er superb i dem. Instrumenter og vokaler lyd rocker-godt i dem. Selv hvis der er travlt i sangene, så gir’ de ikke efter. Alting står sole-klart og er separeret. INTET går tabt med de her basser.

Diskanten er 99% perfekt. Der har været nogle ganske få sange hvor jeg har tænkt ”uuuuh rolig der”. Detalje, detalje og mere detalje. De electret drivere skovler bare detalje ind i øregangen på en. De minder sjovt nok om Stax på det punkt her. De virker som et overflødighedshorn som bare er klar til at levere 101% af musikken til en.

Imaging er 10/10 i dem. Alting er perfekt placeret OVER ALT. Det fører mig så over til soundstagen. De er ikke sådan overdrevent brede, men de har heller ikke den lidt klaustrofobiske følelse de fleste IEMs leverer. De laver soundstage som en kugle omkring en. Når ud til lidt efter ørene og så kører det bare rundt omkring hovedet. Imaginen følger med 100% her.

De visr ALT hvad musikken har og kan levere. Det betyder så også at hvis musikken ikke er produceret ordenligt, så får man det dælme også at vide. Fandt så også ud af at sange kan veksle voldsomt med hvor godt der er indspillet. 'Broken Mirrors' med Rise against, gik fra amazing til skrald nogle gange i løbet af sangen. Sådan kørte det frem og tilbage på den måde.
'Drop Dead Cynical' med Amaranthe. Lød som om en person stod og krøllede sølvpapir i baggrunden. Har aldrig lagt mærke til det før.
Og så skal 'We are the Truth' med Mushroom også lige nævnes. Den sang har aldrig lyt bedre end ud af dem her. Slap da helt af.
Fandt også nogle gamle sange med Anden. Ja, den Anden. Havde ikke regnet med at sådanne sange kunne have skjulte ting i sig. 'Ta’ og Fuck af'. Har altid troet at den larmen i venstre side, bare var fordi sangen var produceret af H til. Nope. Det er tamborin som er der.

Men generalt så hiver de alt det gode frem i sangene. Så er det bare med at håbe på at, der ikke er for meget skrald i sangen så.
Tror jeg opdagede nye ting i hver anden sang med dem her. Helt absurt så meget de hev frem i billedet. Hvis jeg virkelig lyttede efter, kunne det også findes med andet grej, men de her stiller det lige foran en, hvor det ikke er til at overhøre.

Syntes ikke man bare kan smide stængerne op med dem i ørene. De kræver godt med fokus, eftersom at de bare høvler AL detalje fra musikken ind i øret. Så brugte dem maks omkring 2 timer af gangen.

Så alt i alt, er det nok den bedste hi-fi oplevelse jeg har haft. Men så kommer den pris så. 2500 euro er edermandme mange penge for en IEM. Hvis de var lavet som en CIEM til mit øre, kunne jeg muligvis se fornuften i det, men som universal fit, så går den sku ikke med mig.
Det var ikke den IEM jeg greb ud efter hvis jeg bare skulle sidde lidt med musikken. Der kom Fiio FH7 eller Moondrop S8 altså foran i køen.
De er blevet brugt nærmest udelukkende ved skrivebordet. Et fordi de er ret dyre og vil helst ikke risikere noget med dem, men også fordi at de bare krævede for meget fokus at lytte til. De skal gerne bruges når man har tid til at slå sig ned med dem.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 27. jun 2020, 09:04
af meier
Lidt korte indtryk:
De er lækre - bedre kabel endPola39 - spiller fint fra en Ipad.
Jeg har intet dårligt at sige om dem, så det er mere lidt sammenligninger med andre bøffer.
De er meget sammenhængende - har ikke den “svævende” diskant jeg husker som noget helt specielt fra Pola39, men de er i mine øre mere sammenhængende i lydbilledet.
Der er fin bas, men som med Pola39 mangler der noget tryk i forhold til en planar. Det erstadigvæk lidt overraskende for mig, at der er så store forskel på disse to typer.
Jeg står ikke i kø for at købe en af disse dyre IEM, men har været superglad for erfaringerne og har investeret i en mindre model - købt brugt her på forummet.
Så stor tak til Claus - både for touren, men bestemt også for at have mødt nogen hyggelig mennesker der gerne taler lidt om en tosset hobby :)

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 13. jul 2020, 11:58
af Ole
Fysisk indtryk
Formstøbt plastik hus, der virker som af en god kvalitet, omend ikke så buttet som nogle iems med mange drivere kan være. Der er et semi fancy mønster på face platen. Heldigvis er Elysium udseendemæssigt lidt mere afdæmpet i virkeligheden, end det fremgår af reklame-materialet, hvilket denne lidt gammeldags musiklytter værdsætter.

Elysium vejer ikke meget og fit er ok til mine ører, kan have dem i ørene stort set hele dagen uden problemer. Der medfølger de grønne spin fit tips, men jeg anvendte mine egne orange spin fits, hvilket gav perfekt forsegling. Med comply propper stikker de lidt mere ud fra øret. Kablet er lækkert, ville have foretrukket 4,4mm balanceret terminering i stedet for 2,5mm balanceret, hvilket dog er en mindre ting.

Alt i alt er look & feel på niveau med andre lidt dyrere iems uden at være noget exceptionelt, så “godkendt”. Tilbehør er lidt spartansk, men der medfølger dog en semi fancy carry case.

IMG_0736.jpeg
mojo
IMG_0736.jpeg (121.04 KiB) Vist 7545 gange

IMG_0738.jpeg
M11
IMG_0738.jpeg (161.94 KiB) Vist 7545 gange


Lytteindtryk
Har godt nok en FiiO M11 DAP med balanceret udgang, men Mojo/Poly fra SD-kort komboen synes jeg stadig lyder bedre, selvom Mojo kun er single ended, så det er primært det setup der er blevet lyttet fra. Chord Mojo har i sig selv et lille hint af varme og er naturligvis en anelse begrænset ift. et godt stationært setup, men leverer stadig solid lydkvalitet og et mobilt setup afspejler min primære anvendelse af iems.

Elysium har stort set ikke været ude af ørene siden jeg modtog dem, for at kunne nå også at opleve dem efter almindelig brain burn in, da det stort set altid gør en forskel. Alle lytteindtryk skal naturligvis tages som helt subjektive lytte oplevelser og dermed et gran/en spand salt.

Enkelte nedslag (indtil jeg blev træt af at notere):

Adele, I Can’t Make you Love Me (Live At The Royal Albert Hall)
Ok klang på klaver, meget detaljeret vokal, lidt s-lyde i enkelte passager, luft men lidt mindre sal end HD800S.

Alannah Myles, Black Velvet (Alannah Myles)
Rigtig god hastighed, alt fremstår tydeligt og selvstændigt, detaljeret, “mangler” måske lidt mere krop får ikke helt soft rock stemningen frem

Amber Rubarth, Ball & Chain (Scribbled Folk Symphonies)
Masser af detaljer, lidt mindre soundstage end jeg er vant til, både mandlig og kvindelig vokal lyder godt. Dejligt nummer.

Anne Akiko Meyers, Concerto No 4, F minor Op. 8, RV297 L’inverno III Allegro (Vivaldi The Four Seasons)
Detaljer, detaljer, detaljer. Virkelig flot hastighed ikke en finger at sætte på det. Treble bliver dog lidt aggressiv i enkelte passager.

Anonymous 4, Wayfaring Stranger (Gloryland)
Dejlig fremstilling af vokaler og instrument, detaljeret, vi er flyttet fra kirkeskibet til kapellet ift. rumstørrelse, men fuld kontrol over soundstage i dybde og bredde

Diana Krall, Cry Me A River (The Look Of Love)
God klang på instrumenter og vokal, måske ikke så meet krop på bas. Ellers er alt stort set som det plejer.

Dido, Hurricanes (Still On My Mind)
Evner ift. hastighed træder frem, mindre sound stage, alt i kontrol og alle lyde fremstår præcist, sound stage bliver en anelse for småt til sidst i nummeret, når alle instrumenter kommer på samtidigt.

Dizzy Mizz Lizzy, Silverflame (The Best Of Dizzy Mizz Lizzy)
Dejlig klar guitar lyd, gode til mandlige vokaler, opdager Elysium faktisk overall er bedre til mandlige end kvindelige vokaler, detaljeret, fremstilingen af Instrumenterne bliver en anelse for pæne til en ægte rock vibe - mangler lidt bas kvantitet og rock forvrængning

Eva Cassidy, Autumn Leaves Live (Night Bird)
Lidt for meget s-lyd i visse passager, men ellers er alt andet lækkert. Publikum er faktisk forbavsende på det nummer. Hmm.

Blev træt af at notere og overgik til blot at lytte….


Samlet indtryk fra både kritisk og generel lytning:

Soundstage er god sammenlignet med iems generelt og på niveau med en del full size hovedtelefoner - ikke en kæmpe sal som ved HD800S, men mere som et lidt mindre spillested. Alt i dette rum er dog ret præcist placeret og meget tydeligt adskilt. Vokaler er på de fleste numre trukket en anelse frem i lydbilledet, men slet ikke så tæt på som feks. ved Sennheiser HD6xx serien.

Elysiums primære styrker er klart detaljer og hastighed. Der er simpelthen detaljer som dagen er lang, der fremhæver nuancer ved såvel vokaler og instrumenter, ligesom også de små baggrundslyde, der er i optagelserne - på godt og ondt. Hurtigheden medfører at alt fremstår tydeligt hele vejen i lyd spektret. Bassen er god omend jeg har hørt enkelte fremstilinger, der føltes lidt mere naturlige. Bas kvantitet var ok efter min præference.

Der er en spike et sted i treble området, der efter mine ører træder for meget frem i forhold til resten - det er ikke tilfældet ved alle numre, men man er ikke i tvivl når man hører det. Elysium har efter min mening god gavn af en forstærker, der ikke er for lys i lyden, men har lidt varme. Min Chord Mojo var et ok match, imens jeg ikke var helt så begejstret for den med den på mit stationære setup med Heed Obelisk DA og Drop THX AAA 789, da Elysiums “treble spike” her for ofte trådte for meget frem - det blev bedre efter noget brain burn in, men synes fortsat det nogle gange blev for aggressivt.

Ved resten af frekvensspektret performer Elysium virkelig godt, men lyder særlig godt omkring nedre mids og i øvre treble - virkelig lækker lyd.


Lidt løse gear indtryk

Elysium og Stax SR003MKII
Elysium har klart bedre sound stage og virker mere tydelig i lyd fremstillingen af de enkelte instrumenter, ikke så meget adskillelse, men mere lagdelingen. Også marginalt bedre med detaljer. Bas er nok lidt toss up om man foretrækker det ene eller andet, da de er lidt forskellige her, men jeg foretrækker nok Elysium. SR003 lyder dog generelt lidt mere “naturlige”.

Elysium og Stax SRL700MKI
Disse spiller stort set lige op hvad angår detaljer og kvaliteten af sound stage - og Elysium lyder måske endda marginalt mere detaljerede. L700 vinder dog klart på bas og Elysium har heller ikke den evne Stax har til at gå rigtig højt i treble og volumen og fortsat have en “smooth” lyd - i mangel af bedre udtryk. Elysium har også en lidt mere teknisk lyd (ting fremstår for klart?), der gør at man måske oftere vil vende sig om og se om det var i hovedtelefonerne eller i rummet, der var en lyd med L700 end med Elysium.

Elysium og Sennheiser HD800S
Som forventet mindre sound stage. Virker marginalt mere detaljeret end HD800S, hvilket dog nok primært skyldes den mindre sound stage. HD800S har lidt den samme tendens med spike i samme nabolag treblemæssigt som Elysium, men holder den oftere lige akkurat på den rigtige side af grænsen for at det bliver for meget. Ingen af dem er helt vilde med indspilninger i ringe kvalitet, men Elysium virker lidt mere kræsen.

Elysium og FiiO FH7
Elysium lyder som forventet entydigt bedre på alt undtagen bas kvantitet. Når dette er sagt, så er forskellen dog ikke større end at jeg, når jeg lytter til FH7 lige efter, godt nok registrerer en “kvalitetsforskel” et kort øjeblik, men er straks herefter generelt tilfreds med lyden fra FH7. Det opleves ikke anderledes end når jeg går direkte fra mine HD800S og til FH7.

Opsamling
Ved ikke om der er en egentlig konklusion, da alt er meget personligt for lytteren, men skal det have et skud vil det være at lydmæssigt er Elysium efter min mening på samme tid et lydmæssigt vidunder - at en sådan teknisk lydkvalitet kan pakkes ind i en iem i den størrelse - og på den anden side er det måske et tveægget sværd, da det at alt fremstår så klart og tydeligt samtidigt enkelte gange gør, at lyden bliver en anelse for teknisk pæn - ved ikke om beskrivelsen giver mening. Samtidig er jeg ikke entydigt begejstret for det løft, der er i frekvensgangen et sted i treble området.

Prisen er høj, men det har jeg ikke som sådan et problem med, da vi her for længst har passeret hvad der kan anses for at være økonomisk fornuftigt. Det bliver på dette niveau i endnu højere grad primært et spørgsmål om den rammer lytterens præferencer.

Super lytteoplevelse at have besøg af Elysium. Mange tak til Claus for at organisere denne tour og naturligvis tak til VE for udlån.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 13. jul 2020, 15:53
af Peter Jensen
Jeg har også haft Elysium på besøg og vil gerne takke Claus og Vision Ears for at de samlede bolden op da jeg skrev til Claus at jeg gerne ville høre den. Jeg blev interesseret grundet de fine reviews den har fået, og fordi den skulle lyde i samme retning som Pola 39, bare bedre på alle fronter.

Billede

Elysium kommer i en rimeligt lækker transportabel læder æske som sagtens kan holde både kabel og IEM. De virker solide og har en god byggekvalitet, præcis som man ville forvente med et sæt in-ears i denne prisklasse. Jeg var umiddelbart overrasket over at det er helt almindelige 2-pin sockets der sidder til kablet, en del andre top of the line in ears er gået over til noget større, tungere og mere solidt. Jeg syntes dog det er fint da man så let kan bruge andre kabler. Det virkede meget spartansk hvad der var med i pakken, men det er muligvis pga. at der var tale om en demo model? Jeg syntes i hvert fald godt der kunne have været adapter til 3.5" jack, flere og andre typer af tips, rengøringsudstyr osv (som man ser hos næsten alle andre). Dog var der nogle spritklude med hvilket jo er rart i disse "stadig lidt Corona dage"

Billede

Jeg havde store problemer med at få et godt fit med disse in-ears. Jeg er ikke helt sikker på hvad problemet var. Det er som om at tipperne er tykkere end standard så selv med de mindste SpinFits så sad de meget stramt og var lettere ubehagelige efter relativt få minutter. Det blev lidt bedre efter en halv times brug hvor jeg øret havde vænnet sig til det. De skabte også lidt undertryk i øret som ikke var særligt rart. Jeg er lidt i tvivl om det kan have haft indflydelse på lyden, men umiddelbart tror jeg at det i så fald er meget lidt. Hvis ikke de blev skruet så langt ind som de kunne komme, så oplevere jeg sjovt nok at de let faldt ud da det var som om at huset pressede imod på det ydre øre. Problemerne var store nok til at jeg aldrig kunne finde på at købe den i Universal konfiguration, nærmest ligemeget hvor billige de var. Jeg prøvede med både skum tipper der blev skåret til, SpinFits og nogle juletræ tipper jeg havde. Intet af det var rigtigt godt.

Billede

Videre til lyden. Jeg var generelt set rigtigt positivt overrasket, jeg syntes de lyder super godt. Det var især mellemtonen som jeg syntes ramte helt plet. Den virkede på samme tid både skarp og præcis, men også med en stor klang og melodisk fylde. Stemmer fungerede rigtigt godt, men guitar lød også super sprødt og lækkert. Virkelig naturlig mellemtone som samtidig var musikalsk og ikke klinisk. Jeg tror at det primært skyldes at det er den dynamiske driver som levere mellemtonen, det gør at den ikke virker så metallisk og steril som de balancerede armature nogle gange kan være. Det specialtdesignede hus til driveren, HALC teknologien, er jeg ikke sikker på om jeg kunne høre, men muligvis er den ansvarlig for at den dynamiske driver lød hurtig og ikke mudret.

Bassen var jeg lidt overrasket over, for hvordan kunne de basere den på kun et enkelt balanceret armatur? Den var dog rigelig i både kvantitet og kvalitet til mig. Bassen lød ren og skarp uden at være mudret. Dog må man nok erkende at den ikke kom heeelt så dybt ned som jeg har hørt i andre in-ears der bruger dynamisk driver til bassen, f.eks. Pola 39.

Diskanten var lækker og gav en luftig og let lyd, som dog stadig havde rigeligt med fylde. Hihat lød helt rigtigt, og jeg har på fornemmelsen at der et på grund af den gode diskant at hele lydbilledet fremstod så åbent og med massere af detaljer. Jeg oplevede ingen siblians eller at diskanten blev for meget.

Soundstage ville jeg mene var middel. Det var nok til at jeg ikke blev skuffet eller fandt det problematisk, men jeg har bestemt hørt større.

Billede

Sammenligning med Pola 39 (fra hukommelsen da Pola er røget videre på turen):
Jeg kan sagtens se pointen når folk siger at Elysium lyder en del som Pola 39 men gør alt bedre. Jeg er dog ikke helt enig i at det er alt, umiddelbart syntes jeg at Pola var lidt mere luftig og åben i lyden end Elysium. Dog virker Elysium teknisk overlegen - især på mellemtonen. Det hele står lidt skarpere og lidt mere naturligt uden at være kedelig. Pola er en anelse mere mudret og lidt mere farvet i lyden efter min mening. Jeg syntes nok ikke at forskellen er helt så stor i lyden som prisen, så man skal virkelig være efter det bedste af det bedste for at købe Elysium til denne pris, men det siger vel næsten sig selv når man når op på ca. 20k. Til den halve pris kunne jeg måske godt være interesseret i en custom. Dog skal jeg så også lige overveje at jeg også syntes at Pola klarede de lidt mindre gode optagelser og masterings bedre end Elysium som straffer den slags lidt hårdere.

* Bemærk at det var med mit eget kabel da jeg tog billederne. Lytteindtrykkene er primært baseret på det medfølgende kabel.

Igen, tak for besøget, det var herligt at få mulighed for at prøve sådan en dejlig IEM. Øv at den sad så dårligt i mine øre.....

Billede

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 17. jul 2020, 13:04
af CHIbsen
Så er jeg i gang med at lytte :-)

Forhistorie. Jeg har lånt en Torus Power TOT max, er lige vendt hjem fra lidt Camping i Bogense, og har startet morgenen med at få vendt fasen rigtigt. Sikken en forskel det gør.
Så pt ser anlægget ud som:
Torus Power TOT max med Spirit Torino power kabler.
CEC TL5 CD drev -> David Laboga coax kabel -> Ideon Ayazi mk 2 dac -> Kimber hero (det svage led) -> Feliks Euforia -> Vision Ears Elysium

Jeg kom lige fra at lytte til de nye Spirit Torino Titano, og selvfølgelig er lyden anderledes når man skifter til en in-ear.
Men de er ganske lækre at lytte til. De største tips, der var i kassen kan jeg godt få til at lukke tæt, og de er meget behagelige i mine ører.
Den hurtige konklusion er, at det klart er det bedste produkt fra touren som jeg har lyttet til.
Det grej jeg normalt foretrækker er lidt mere kompromisløst end Elysium umiddelbart er, men nu må de næste par dage vise om det kan fungere.

emperor.jpeg
emperor.jpeg (9.25 KiB) Vist 7434 gange

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 17. jul 2020, 15:02
af CHIbsen
Har skiftet over til at lytte til min Shanling M6. Den har balanceret udgang der passer til Elysium. En Tchaikovski violinkoncert med Haifert og en Mozart strygekvartet med Talich Quartet.
I forhold til mine 64 Audio u12t på M6'eren, så er detaljerne i toppen rigtig gode uden at være anmassende. Jeg synes at u12t'erne har flere detaljer i mellemtone specielt den nedre mellemtone. u12t'erne er så mere direkte i lyden, hvor Elysium giver et større rum. Man er lidt længere væk fra det hele.
Men kombien med Shanling M6 og Elysium er velfungerende. Bestemt godkendt.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 17. jul 2020, 17:58
af kvik
Hvis man aldrig spørger, bliver man sjældent klogere, så..

Laboga coax: Jeg ser den ikke på hans side, er den custom?

Kimber Hero: Hvori består svagheden?

TOT: Er det à la skilletrafo? Er den helt lydsløs?

(nok ikke helt on topic, men kan måske udgøre et supplement)