Side 2 af 2

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 17. jul 2020, 19:42
af CHIbsen
"Laboga coax: Jeg ser den ikke på hans side, er den custom?"
Nej det burde være fra hans almindelige serie. Men om han lige er gået online med den, eller det kun er via distributører ved jeg ikke. Jeg har også 2 af hans USB kabler. Hans digital kabler kan jeg godt lide.

"Kimber Hero: Hvori består svagheden?"
Der findes let signalkabler med mere hul igennem. Og jeg har hørt andre kabler, der tryller bedre lyd igennem på mit setup. Så med svagheden mener jeg, at det er her jeg kan opgradere næste gang, hvis jeg vil have mest for mine penge.

"TOT: Er det à la skilletrafo? Er den helt lydsløs?"
Den er tung som bare pokker, så der er mere end en skilletrafo gemt inde i den. Den vejer 18 kg, og er på størrelse med 2 Aune S6. Cirka.
Jeg har ikke oplevet nogen støj problemer.

"(nok ikke helt on topic, men kan måske udgøre et supplement)"
Det bliver også så kedeligt hvis det skal være alt for velfriseret :grin:

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 17. jul 2020, 20:21
af CHIbsen
Jeg har gået og lyttet en del til Shanling M6 + Elysium i dag. Og det lyder rigtig godt.
Men hvis man vil bruge omkring 20k på et lomme setup. Vil man så ikke bruge lidt mere på afspilleren og lidt mindre på in-ear.

Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 18. jul 2020, 18:57
af CHIbsen
I den sidste tid har jeg lyttet mest til Spirit Torino's forskellige modeller på Feliks'en, så jeg havde helt glemt hvor godt u12t'erne lyder på den. Og her kan Elysium ikke stå distancen. Hvis jeg fortsætter med at lytte til Beethovens 5. klaverkoncert, så bliver introen spillet af et klaver med det fulde orkester der kommer ind med nogle kraftfulde akkorder. Klaveret gengives fint med Elysium, men når de kraftfulde akkorder med orkester kommer, så bliver det hele noget rod. u12t gengiver de kraftfulde akkorder præcist og man kan skelne de enkelte instrumenter. Med Elysium er bassen mudret og dermed forsvinder detaljerne i hele lydbilledet.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 20. jul 2020, 14:28
af CHIbsen
700_7537 1.jpg
700_7537 1.jpg (147.32 KiB) Vist 3038 gange


Jeg har fundet et par legekammerater til Elysium i form af 64 audio u12t og Fir Audio M4. Der lyttes nu til Lotoo PAW Gold Touch. Lotoo og M4 venligst udlånt af audiophile.dk.

Jeg har ved flere lejligheder haft en fornøjelse ud af at lytte til Vision Ears Elysium. Men de bliver ikke mit første valg hvis jeg vil have gengivet musikken som den er produceret på pladen.
For mig er u12t en toptrimmet maraton løber på 60 kg. M4 er en ditto trimmet crossfit'er på 80 kg. Elysium er mere livsnyder. Som en entusiastisk cykelmotionist der også lige importere lidt rødvin fra Italien og har lidt salg ude fra en ombygget garage.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 20. jul 2020, 15:20
af CHIbsen
Billede
Blaze of glory.
M4: Pondus men veldefineret. Der er tyngde i bassen og dermed musikken uden at præcision i resten af lydbilledet forsvinder.
Elysium: Bon Jovi stemme er trukket længere frem. Lydbilledet roder lidt. De virker ikke så dynamiske som M4. De når højt op, men M4 leverer mere lyd i toppen i de kraftfulde passager. Man sidder og skruer op for at få den samme dynamik som med M4, men det ender med at blive skingert.
U12t: Her er der mere fokus på detaljer end pondus. Dynamik fejler ingenting. Og de når dybt.

Billede
The Broher
Robben Ford & The Blue Line
Det giver ikke rigtig mening at lave en detaljeret sammenligning. Pladen bliver lidt intetsigende med VE Elysium. Mens det rocker og svinger 10 gange mere med u12t.

Billede
(la dolce volta laver nogle meget lækre produktioner)
Bach – Dautricourt / Pohjonen
Elysium: Det går op for mig, at jeg foretrækker Elysium ved moderat højt lydniveau. Ikke højt højt. Men til de der eftertænksomme stunder. Det er sådan noget musik her at Elysium gør godt for mig. De bringer en romantisk sødme til bordet, som gør det let at nyde musikken. Og da der ikke sker særlig meget i det nedre register i dette musik, så bliver de ikke udstillet.
M4: Lidt mere pågående men lækkert.
U12t: De vil gerne have ens opmærksomhed. På godt og ondt.

Lotoo’en har ikke balanceret 2,5 mm, men når jeg lytter til Bach stykket med min Shanling M6 og Elysium, så er der ikke noget at hente der. Shanlingen får bølle bank af Lotoo.

Afslutte med et enkelt nummer med Shanling M6 og Elysium ud af den balanceret udgang.
Billede
Voodoo Child live udgave med Stevie Ray Vaughan.
Samme mønste som på Blaze of Glory. Lydbilledet er rodet med Elysium i forhold til Fir Audio M4 på M6'eren. Så der er ikke så meget at hente på den front ved at gå balanceret.

Summasumarum. Jeg kan godt lide Elysium til de stunder hvor man skal slappe af med musikken. Stadiet lige inden en morfar. Men for mig giver det ikke rigtig mening at betale så meget for en in-ear der kan det.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 23. jul 2020, 20:01
af superpronker
Jeg har haft glædeligt besøg af Elysium i et sommerhus mens regnen trommede. Indpakningen er luksuriøs og spændende, og følelsen af produktet er behørigt lækkert. Jeg har været afsted og derfor primært lyttet via min jitterbug og dragonfly (fra min macbook pro).

Ved første indtryk står detaljerne frem for lys lue. Det er ikke så meget et chok, som bare lyden af rent faktisk at være tilstede. Leonard Cohens vokal står knivskarp og som om han er i rummet. Det er nok de bedste neutralt-lydende bøffer, jeg har prøvet. Og det er en helt anden oplevelse, end væsentligt billigere neutrale bøffer, jeg tidligere har ejet, såsom Beyer T70p. Jeg er kommet til at associere “neutral” med “kedelig”, men med Elysium er oplevelsen mere: “ja, det er sådan det lyder i virkeligheden!” Jeg kan helt klart bedre se pointen i “ærlig lyd” med dem her!

Men på samme tid rammes jeg af den klare forskel til mine Audezes: der er væsentligt mindre bas (kvantitet), og den slags synes jeg altid er svær. Derfor tog det lidt mere tid med hovedtelefonerne for at få overstået “brain burn-in”, som Ole så fint kalder det.

Langsomt vænner jeg mig til bøfferne, og bliver klar over, hvilke sange, jeg foretrækker på dem. Bubbles (Yosi Horakawa) har en helt vidunderlig lyd. Samme gælder for Trentemøller og andre elektroniske lydlandskaber. Vokalensambler lyder tilsvarende smukke, og katedralen i Funeral Candle (Academy of Ancient Music, Paul Goodwin) står fuldstændig fantastisk frem.

Klassisk musik lyder generelt super flot, især violiner for mine ører. Stemmer kan også noget helt særligt. Det er virkelig som at sidde ved siden af sangeren, uden alle mulige effekter og boosting af bas eller rum. Bare en lidt nøgen realisme, som klæder især Cohens musik rigtig godt.

Omvendt savner jeg lidt mere bas i rock og metal og en sang som Harbour (SOHN) fungerer slet ikke for mig. Jeg er et stort fedt bashovede, må jeg bare erkende - og det er ikke fordi kvaliteten på bassen mangler overhovedet, det er udelukkende min præference for kvantiteten.

Sammenlignet med Shozy Pola (ud fra hukommelse), er der mindre bas, men måske nok flere detaljer. Dog savner jeg den “sparkle”, jeg oplevede i pola.

Alt i alt en super god oplevelse. Sjovt at prøve en for alvor TOTL neutral inear. Det har åbnet mine øjne for neutral lyd, men også bekræftet mig i, hvad mine præferencer er.

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 26. jul 2020, 23:01
af zenny
Vision Ears ELYSIUM

I got a wide wide river to cross (Diana Krall)

Vi starter med Sheryl Lynne “Just a little lovin” fra Tidal Hifi MQA,( via Android App) USB Audio Player PRO, USB DAC Audioquest Dragonfly Cobalt (mqa 96 kHz FLAC 24 bit 1466 kbps) og så lige ind øregangen med Elysium og A/B til Shozy.

Det er Elysium der bliver reviewet her og derefter sammenlignet i lytteindtryk med Shozy. Det er altså muligt at finde en forskel i noterne omkring lydformidlingen mellem de to iems her, men når vi kommer til konklusionen er konklusionen at det er ikke en konkurrence imellem to (fremragende) lydformidlere men mit håb er at man måske kan bruge det til at se hvad retning det går med opfattelsen af lyden og hvad jeg tænker om det.
Altså væk med laboratoriet i objektiv forstand og alt hvad jeg skriver er subjektivt og hvad jeg hører er subjektivt dog uden at være forudindtaget andet end musikken også fortæller hvad jeg kan lide.

Tilbage til Sheryl og Elysium: det er ”jazzy soul” vi hører og det går rigtigt godt, skulle jeg nødlande på en øde ø håber jeg at det musik ligger på min mobil. Elys : Det er åbent lækkert, flot stemme og åbent lydbillede med baslinie og keyboard der flyder ind i øret som solskin på en dejlig sommerdag. Shozy: Mindre åbent og måske lidt mere intimt, lækker stemme og der er måske lidt ”rør” i gryden her kontra super velspillende ”solid state” i Elysium gryden. Subjektivt hørt.

Nu til 24 bit Flac, Aune M2 : Diana Krall, ”Wide river to cross” Jeg ælsker Diana Krall, hun ved det selvfølgeligt godt men har valgt at holde det hemmeligt, hun har jo også andre fans. Jeg vil beskrive nummeret sådan her : Smuk stille stemme, strenge, flot scene, god bund, klaver, stille nummer der langsomt bygges op, kor og mere sensuel stemme – puster lige og så et twist ala en ”country” afslutning (ttwang...)

Hvad gør Elysium med det her nummer : mere ttwang i strenge instrumenterne, lidt lysere stemme men ikke færre detaljer, mere bund i baslinien, mere luft omkring bassen, mere luft til koret der står tydeligere, mere twingeling på slutningen....

Hvad med Ipod’en ? Det skal jo prøves, Ipod Classic 6 med fungerende batteri. Det er 16 bit det meste fra Society of sound B&W, det er rent oldschool jo, men det er før streamingens tid og dengang man købte og ejede sin musik. Bum! Så skulle man først have sin flac konverteret til alac og importeret til Itunes (som ikke brød sig om fremmed musik fra et andet øko system. Derfra ned på Ipod’en og på med Grado’erne – det holder sgu endnu og virkede fint til ferier hvor man endnu ikke havde gratis roaming og wifi osv. Andrew Lahiff hives op af mølposen for Elysium kan måske også noget her. Nummeret virker for mig som en meditation – der er noget rum og en knurren, ro og detaljer, mere knurren og ganske svagt nærmest ikke eksistrende ekko. Så gik der 8:15 minutter ......
Elysium : Knurren rykker tættere på, større ekko, mere detaljeret, lidt lysere lyd, nummeret for mere liv, den knurren der blev trukket ud i mørket af Shozy’erne står nu i klart projektør lys. Der er mange detaljer. Elys kan virkelig noget med detaljer, det er lidt af chok af høre et nummer man kender så godt med så mange detaljer trukket frem. Der er også mange detaljer i diskanten og måske er det derfor at de opfattes som lysere end shozy’erne i mine ører.....

Tilbage til Aune M2 (16 bit) : Peter Gabriel, (SOS), ”Halfblood”, The rhytm of the heat. Beskrivelse af nummeret : Stille hvisken, nummeret bygges op, fed vocal, musikken stiger, ‘uhygge musik’ strygere giver den gas, blæsere, fløjter, basuner, trommer.....
Elysium : Hvisken der afbrydes af et råb, trommer i baggrunden, opbygningen af nummeret står meget klart, koret er meget tydeligt, nu hviskes der, mellemtonen står rent, fuld knald på de trommer og piccolo fløjte. Det nummer har alt, jeg er også røget fra 40 til 50 på volumen så der er knald på .... jeg har sjældent om nogensinde hørt noget der giver det nummer så meget liv.

Jeg tænker at Elysium skalerer op til alt hvad man kan smide efter den, den kører balanceret på 2,5 mm Oyaide connector, så kablet er også balanceret med en fletning 4 op til hver iem og 8 ifølge hjemmesiden på det lange flet, lækkert er det ihvertfald. Jeg må bruge den adapter til 3,5 mm og lytte til single ended udgangen af mit grej. Hvis der er endnu mere at hente ved at køre balanceret så giver det også mening at Elysium koster de penge den gør. Den gør det rigtigt godt i mit lille setup og kaster lys over en masse detaljer som findes men er svære at høre og der fungerer Elysium som både projektør, metaldetektor og fyrtårn i hifi sammenhæng.

De får min anbefaling især hvis musikken trænger til et ny stærk formidler og et pift oveni - men de kræver også noget af en udover prislappen, de har mange detaljer og en højopløst diskant samt et godt rum til musikken og vil samtidig præstere bedst med grej fra den bedste skuffe. Jeg kan roligt anbefale dem samtidig med at de er en våd drøm for de fleste, men oplevelsen af hvad de kan har vi jo fået i tour’en og de står klokkeklart som en super formidler af lyden både for os men også på de sites hvor vi normalt selv læser (vores mange) reviews.
Touren er jo både sjov og spændende selvom man denne gang bliver præsenteret for en der sprænger budgettet for de fleste. Mange tak til Claus og for Vision Ears for at gøre det muligt at komme i nærheden af et sæt (ultra) high end iems der spiller forrygende godt.

I got a wide wide river to cross ……

Zenny rulle4

Re: Vision ears Elysium, tour-tråd

Indlæg: 5. aug 2020, 20:20
af tg
Vision Ears Elysium

Jeg havde Elysium i en uge, hvor jeg stort set havde dem i ørene, hver gang jeg kunne slippe afsted med det. Jeg tror min bedre halvdel var lidt træt af, at jeg var svær at komme i kontakt med.

Denne tekst har ladet vente på sig, da jeg har haft travlt med sommerferie og arbejde, men bedre sent end aldrig. Jeg må indrømme at da jeg havde Elysium ville jeg hellere bare sidde med dem i ørene end skrive om dem. Selvom jeg skriver dette ud fra mine noter, og det er en måned siden jeg hørte dem, savner jeg dem.

Lad os starte med elefanten i rummet; prisen. Med en pris på 2500€ slår de noget andet jeg har prøvet. Det er derfor svært for mig at sige om de er pengene værd, for jeg ved reelt ikke hvad alternativerne er i den prisklasse. Jeg vil dog sige at hvis man alligevel er oppe i det prisniveau synes jeg man skal se på dem i custom for at få komfort og fit perfekt.

Det er jo meget individuelt hvor godt en iem sidder, men disse sad ok i mine øre, de var måske grænsende til korte og tykke, men med de medfølgende spinfits fungerede det godt for mig. Jeg må dog også sige at de første dage brugte jeg dem så meget, at mine ører blev lidt irriteret.

Alt hvad jeg hørte af musik kom fra min ES100, da jeg ikke har andet med balanceret udgang. Jeg har på fornemmelsen at de vil kunne skalere med en bedre forstærker, da jeg skulle skrue noget højere op end jeg plejer. Men det er ren spekulation.

Bassen kommer fra en BA driver, og sammenlignet med Pola39 som jeg havde ugen inden, var det meget mere mig. Hvor Pola39 havde alt for meget bas og på nogle numre overdøvede for mig, så er Elysium præcis og skarp. Jeg er klart til kvalitet fremfor kvantitet i bassen, og der leverede Elysium. Bassen spillede også perfekt sammen med mellemområdet, der drives af en dynamisk driver. Der er en anordning de kalder "High-precision Acoustic Levelling Chamber" (HALC), jeg forstår ikke helt hvad den gør, men man kan se den er grøn og mellemområdet lyder fantastisk klart og naturligt. Der er masser af detaljer og i den øvre del havde en sfærisk luftighed over sig som åbnede op og gjorde musikken fortryllende. Det kunne også være det kun var i den høje frekvenser, der leveres af duale elektrostatiske enheder, at den sfæriske himmelske luftighed var, det var svært for mig at afgøre da overgangen mellem DD og elektrostaterne er så god at jeg havde svært ved at afgøre det. Den høje ende af spektret er fyldt med detaljer, men på intet tidspunkt blev de skarpe.

Rummeligheden var god, men ikke prangende. Selvom jeg elsker rummeligheden i mine HD800s, synes jeg ikke at mangle mere i Elysium og den gør det godt uden det bliver den sælgende feature.

For mig var denne sfæriske åbenhed af de høje frekvenser kombineret med den naturlige mellem og tilpas bas, perfekt.

Jeg kunne godt blive fristet.
Tak for at have arrangeret denne tour.

Sendt fra min XQ-AU52 med Tapatalk