Sendy Aiva



Sendy Aiva

Indlægaf gammarayson » 12. sep 2020, 23:00

For en uges tid siden, knap 2 dage efter, at et sæt B stock Hifiman Sundaras fra Thomann var landet hos mig, kom min rare lokale hoved-fi forumejer forbi med et splinternyt sæt Sendy Aivas. Jeg har haft fornøjelsen af at lytte til begge disse herlige bøffer i løbet af ugen og har lovet at skrive nogle indtryk. Facit er, at det drejer sig om 2 fremragende planar hovedtelefoner som begge falder i min smag. Jeg foretrækker en detaljeret, analytisk lydsignatur, som f.eks Stax Lambda Pro, Sennheiser HD800, men sætter også pris på mine HD650 når jeg er i humør til noget varmere og mørkere. Jeg lytter næsten udelukkende til klassisk musik i alle sine afskygninger. Det som er vigtigst for mig i en hovedtelefon er en realistisk og troværdig gengivelse af akustiske instrumenters tonalitet og timbre samt rummets akustik hvor musikken blev optaget. Både Sundaras og Sendy Aivas kan alle disse ting. Sendy Aiva har en mere intim soundstage og imaging som klæder mindre ensembler, Sundaras har en noget større soundstage. Jeg synes violiner og træblæser klinger vældigt smukt på begge bøffer. Begge klinger ret luftigt i toppen men aldrig skingrende. Det er en sand fornøjelse at lytte til Glenn Goulds Bach og Ingrid Haeblers Mozart på dem begge da gengivelsen af klaverklangen er en fryd for ørerne. I Bachs orgelmusik spillet af Simon Preston er de dybe pedal toner måske en anelse tydligere på Sundaras. Komforten på begge er udmærket. Finish på Aivas er meget flot, puderne er bløde og behagelige. De har en luksuriøse udseende og "feel". Sundaras er også fint bearbejdet og komfortabel for mit hoved. Forhåbentligt sender Claus Sendy Aivas på tur så andre også kan prøve dem! Tak for lån, Claus, og må jeg ikke godt låne dem et par dage til?:-)
gammarayson

 
Indlæg: 111
Tilmeldt: 24. nov 2014, 11:01
Geografisk sted: Aabenraa

Re: Sendy Aiva

Indlægaf Claus-DK » 12. sep 2020, 23:17

Det må du da gerne, så længe vi ikke har flere på tourlisten er der stadig tid at løbe på, selvom jeg selv savner deres selskab.
Tror dog jeg kan finde et par andre hovedtelefoner et eller andet sted..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 14 gæster

cron