Sendy Aiva Tour Indtryk



Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf truebuie| » 16. okt 2020, 23:55

TL;DR
Lyder og ser fremragende ud.
Sniger sig nok ind i samlingen pĂĄ et tidspunkt.

Tænker vi starter med lidt indpakning og udseende af dyret.
Kommer i en fin papkasse med lidt logo pĂĄ fronten. Carry case og en lille pose til kabler gemmer sig derinde.
Selve bøffen er bygget super. De både ser og føles lækre. Puderne er superb. Headband strap er suuuper blød. Hængslerne er bygget amazing. Kan nærmest ikke sige noget dårligt om byggekvaliteten på dem ruller1
Hvis der skulle være noget at sætte en finger på, så skulle det nok være kablet. Kan godt li' at det kommer med 4.4mm som stock, men ville ønske kablet var lidt mere "luksuriøs", nu når resten af pakken er så lækker. Lidt for kort og lidt for stift til min smag. Synes det er lidt en skam.

Komforten har været lidt op og ned med dem.
Nogle dage forsvandt de fuldstændigt på hovedet. Andre dage var mine øre lige direkte ømme efter nogle timer med dem.
Placering på hovedet må have meget at sige i mit tilfælde ruller1

Så lad os tage fat i det spændende... Lyden!
De her er nærmest alt jeg elsker ved HD600, men mere og bedre.. på de fleste punkter.

Bassen er præcis og hurtig. En smy mere bass end jeg er vant til, men det er absolut en velkommen ting. Man mærker den er der, uden at den går hen og driller mellem-tonen. Ikke en finger at sætte på den. Den er nærmest perfekt i mine ører thumbs

Mellem-tonen er... god ruller1
De gør noget helt specielt med vokaler. De separerer nærmest vokalerne fra resten af musikken. Ved ikke helt hvordan jeg skal sætte ord på det, men det lyder fantastisk til det meste musik. Det nærmeste ville nok være at instrumenter er i en cirkel omkring vokalisten.
Instrumeneter er vist smukt med dem. Det lyder helt utrolig naturligt. HD600 lyder nærmest "falsk" ved siden af dem. Virkelig forbavset over hvordan de fremviser musikken. Fik ofte den der "Hvorfor snakker folk bag mig?", når jeg sidder op af en væg ruller1 Selv med musik jeg har hørt hundredevis af gange, så narrede de mig alligevel.
Guitare og bass guitare lyder specielt godt i dem. 7734 fra Heroes albumet af Sabaton har aldrig lydt sĂĄ godt som med dem her. Hold da helt op ruller1

Diskanten er næsten perfekt.
De hiver åndsvagt meget detalje frem i diskanten... Lige før det er for meget.
Hvis man har en godt indspillet sang, så lyder det amazing. Dog i mod sætning til meget andet grej jeg har haft, som viser rigtigt meget af diskanten frem, så formår Aiva'en at, få knap så godt indspillede sange til at lyde godt.
Det er sådan en lidt underlig mellem ting. Super meget detalje og lidt afrullet uden at det gør noget.

Der er ikke overdrevent meget soundstage i dem. En lille sjat mere end HD600 ville jeg sige. Der er nok til at man fĂĄr fornemmelsen af rummet.
Imaging er 10/10 i dem. De viser snildt hvor lyd kommer fra. Nok også derfor de lyder så absurt naturlige i mine øre.

De fangede mig virkelig med den lidt energiske lyd. Skulle altid lige høre en til sang inden jeg gik i seng. Super fedt at have den følelse igen.

Butcher Babies, Gojira & Sabaton lyder absurt godt i dem. Om ikke andet sĂĄ er de tre bands nok til at jeg ville eje Aiva'en ruller1

Konklusion
Absolut pengene værd. Jeg gav glædeligt 4200kr som Claus sælger dem til. Tror det er den første bøf til 3000kr+, jeg har ment er pengene værd rulle2
De kan noget af det hele og gør det uden at falde på snuden.
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> Hifiman Arya
Portable - Fiio BTR5 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro
https://Kabelsnedker.dk
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 546
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Claus-DK » 17. okt 2020, 00:14

Jeg savner dem...Endnu mere nu end før jeg læste dit indlæg...
Tak.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf tg » 17. okt 2020, 00:19

Enig, efter at have læst dit indlæg, tænker jeg hvorfor var det denne tour jeg sprang over. Jeg er spændt på at læse de næste indtryk.

Sendt fra min XQ-AU52 med Tapatalk
tg

 
Indlæg: 167
Tilmeldt: 25. dec 2016, 23:20

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Kolind » 19. okt 2020, 15:46

Av for den - Det lyder til mĂĄske at blive dyrt. Syntes ofte at dele smag ift. lydsignatur, sĂĄ det lyder umiddelbart lovende. rulle4
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1654
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf mage » 25. okt 2020, 16:00

Min tur....

DISCLAIMER! Dette er mit første forsøg på en anmeldelse så bær over med mig. Nedenstående indlæg er bygget på MINE erfaringer og MIN holdning til emnet. Der er primært lyttet til SENDY AIVA på et mestendels analog setup (digital kilde->DAC m/rør-udgangstrin->rør head-amp)

Lige ud af kassen
Ud gennem det margarinegule indpakningspapir dukker der en lille brun æske frem. Foran på æsken er SENDY AIVA afbilledet. På bagsiden er der tilhørende specs. Den brune kasse åbenbarer en sort transport case, der i følge min datter mest af alt linger en "barnerumpe". Inde i transportkassen bliver man præsenteret for en hovedtelefon og en lille pose indeholdende kabel m.m.
Billede
Billede


Build quality
Jeg er ret så imponeret over byggekvaliteten på disse bøffer. Det første jeg lagde mærke til var det flotte brune trækopper der sidder på SENDY AIVA. Brunt træ. Nærmest silkeblød (?). På bagsiden af kopperne er der et "fiskeskæl"-agtigt mønster. Kopperne er fæstnet i solide metalhængsler der udmunder i en fjedrende metalbøjle. Under bøjlen er der et tynd men utrolig blød stykke læder. Virker ganske solidt bygget. Puderne tilhører det luksuriøse segment. Dejlig tykke. Puderne er beklædt med perforeret læder på indere- og ydersiden. På "hoved" fladen er der stof/velour.
I den lille tilhørende pose finder man en mindre orange flettet kabel. Kablet ender i begge ender ud i stik med samme mønster som bag på kopperne. Kablet er termineret i et 4.4 m.m (Pentagon) men dertil kommer der en 4.4 m.m.->3.5 m.m. jack stik. Midt på kablet sidder der en Y-splitter og en "strammer" der ser ud til at være i træ. Ret så fin lille detalje. Kablet, på en god meters penge, er måske ikke det længste i verden men måske velegnet til et office-setup eller som transportabelt setup. Jeg personlig ville foretrække et væsentlig længere kabel. Heldigvis er der kyndige "kabelsmede" i dette forum der kan afhjælpe dette problem rulle2 ...
Billede

Billede


Komfort
Jeg troede faktisk at jeg ville komme i problemer her. Mestendels på grund af mit store hoved og ditto ører :shock: ... Men ak, jeg tog fejl. De sidder faktisk rimelig godt på mit hoved. Okay, en kende løst for min smag men stadig godkendt. Jeg skulle lige vende mig til at bøjlen skal sidde lidt længere fremme end jeg er vandt til. Puderne omslutter fint ørene. De kan dog føles en kende varme men mest efter ca. 55-60 min.

Lytte indtryk
Jeg har lyttet til en del forskelligt med SENDY AIVA. Rigtig mange forskellige genrer, store/mindre produktioner, live og studie. For at dette indlæg ikke skal blive en langgaber af format har jeg valgt to for at vise de fordele og ulemper der er ved denne hovedtelefon.

Hugo Rasmussen (Alldtarz) - Precious Heroes
Billede


Veldefineret lydbillede. Måske ikke det bredeste. Men man føler sig meget tæt på. Næsten midt i det hele. Knap så meget luft men til denne mindre produktion, er det helt fint. Overraskende nok.
Ét af favoritnumrene er Johnny Come Lately. Her er der masser af fart over feltet. “Messingtrioen” får masser af fokus, fedt fulgt op af en duet af Hugo Rasmussen og Kresten Osgood. Fantastisk nummer.
Cuban Pete er endnu ét af favoritnumrene. Her kommer SENDY AIVA virkelig frem i lyset. Bogstavelig talt. Det passer flot til nummeret. Virkelig detaljeret. Som i “rigtig meget”. Fedt. Fodtramp én massé.

Melody Gardot - Live in Europe
Billede


Mærkelig/mærkbar indsnævrende lydbillede. Detaljerne er en smule i baggrunden. Specielt på introen af The Rain. Både percussion og strengene lyder en smule indeklemt.
Deep Within the Corners of my Mind starter rigtig godt. Styr på den store kontrabas. Når den er alene. Så snart cello(erne) kommer til virker det hele tilbagetrukket og snævert igen. Melody Gardots stemme står knivskarpt igennem hele optagelsen.
En af de ting som jeg syntes der er lykkedes ved denne liveoptagelse er detaljerne af publikums interaktion og sågar den “baggrundssusen” (aircondition?) som man til tider kan høre. Med SENDY AIVA synes jeg desværre at lidt af charmen går fløjten.....
Favoritnummeret March For Mingus lider samme skæbne. Næsten da. Bassoloen står rimelig skarp. Men bare ikke rigtig “åben” nok.

Konklusion:
SENDY AIVA er en virkelig flot og velkonstrueret hovedtelefon. Det viser sig også i den fantastiske gengivelse af musikken. Diskanten er virkelig behagelig men på samme tid "crisp" og "sharp". Mellemtonen fremhæver stemmer og i særdeleshed guitarer til det sublime. Bassen er er thight og fantastisk præcis - selv på et rør-setup. SENDY AIVAs Achilleshæl er dog - efter min mening - SOUNDSTAGE! Når man lytter til de små, intime produktioner med SENDY AIVA på hoved bliver man nærmest omsluttet af musikken. Man bliver hevet ind i herlighederne. Det er dejligt. Skønt. Lytter man til de større produktioner eller live arrangementer kan kan føle sig lidt "left behind". Lidt upersonligt. Nærmest hensat til et hjørne af koncerten.
Når det så er sagt så synes jeg at SENDY AIVA er en super bøf. Velkonstrueret. Gode materialer. Fantastisk lydsignatur. Lige i øjet. Jeg håber og tror på at SENDY AIVA kommer forbi mit setup igen. Måske endda som permanet medlem af panelet.

Tak for lĂĄn, Claus thumbs

Mage
Bundgas! Bundgas! Bundgas!
mage

Brugeravatar
Danmarks største hoved-fier
 
Indlæg: 976
Tilmeldt: 1. apr 2011, 18:04
Geografisk sted: 6818 Ă…rre

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf telum » 26. okt 2020, 10:24

Tak for anmeldelsen Mage! Gad vide om Melody Gardot har lagt bagdel til formgivningen af transportkassen rulle6
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Eskil » 6. nov 2020, 12:17

Det første indtryk er: de er godt nok lækre.. og det indtryk bliver bare styrket i løbet af dagene med brug. Valnøddetræ kopperne er silkematte og silke glatte. Al mekanikken er både pænt, elegant, lækkert at røre ved, og ser ud som noget der vil holde. Puderne og remmen over hovedet er super bløde og lækre, remmen kan indstilles trinløst, men virker som noget der ikke vil glide ved en fejl. Selv med mit store hoved sidder de meget behageligt. De er ikke helt lette, men føles absolut ikke tunge på hovedet.
Stikkene til kablerne går op i kopperne med et ”klik” der lyder af kvalitet. Det er så vigtigt at de stik er gode, og det virker det til.
Kablet er pænt og kobber-farvet, det passer fint i prisklassen, men mellem mine fingre føles det knap så overdrevet lækkert som resten – og længden passer nok bedst til mobil brug. Det er det jo heldigvis nemt at gøre noget ved, det er standard 2.5mm stik i kopperne. Et kabel fra Emil vil være en opgradering. Det er de hovedtelefoner blandt dem jeg her har lånt, hvor designet falder mest i min smag.
Nu er jeg mest en højttalermand, så jeg lånte noget godt gear at sammenligne med fra et par kolleger.

Jeg hørte på det følgende:
Sennheiser HDV820 DAC/balanceret amp tilsluttet PC.
Sendy Aiva (grøn i graf)
Hifiman HE1000 v2 (5x dyrere) (lilla i graf)
Sennheiser HD800s (3x dyrere) (gul i graf)
Hifiman Deva (2/3 pris) (brun i graf)
Beyer DT990 (1/3 pris) (lyseblĂĄ)
Det er desværre kun DT990’en der er min. Det må vi have lavet om på.

Lytteindtryk:
Der er god fylde i bassen, og den er velkontrolleret. Mandestemmer, guitar stĂĄr godt.
Med instrumenter og nogle kvindestemmer, violiner der kommer lidt længere op er der en fremhævning, der gør dem lidt mere fremtrædende/fyldige, men også forstyrrer lidt. Der er tale om en gennemgående farve på det hovedtelefonerne laver. Det lyder lidt nasalt, så det kunne godt ligge omkring 800Hz-2kHz. Det her issue gør store orkesterværker lidt mudrede i det det. Fra mit arbejde med højttalere ville jeg kalde det lidt ”kabinetlyd”. Men det er på ingen måde trættende eller ubehageligt at lytte på.
Diskanten er fin, detaljeret lækker. Klart bedre end hvad Deva’en kan. Dybde/afbildning er også rigtigt fint.

Når der er sådan en sag, får ingeniøren jo lyst til at undersøge nærmere.
Jeg har målt hovedtelefonerne med et minidsp h.e.a.r.s kunstigt hoved – det er ikke specielt præcist, det mangler en masse kompenseringer for ørets resonanser, men man kan da lave en sammenlignende måling. Så målingen skal ikke tages så absolut, specielt ikke ved de højere frekvenser. Men man kan sammenligne lidt.

hovedtelefoner.JPG
hovedtelefoner.JPG (142.57 KiB) Vist 6235 gange


Sendy Aiva (grøn) er super effektiv, ca lige så effektiv som HD800s(gul), og måske 6dB mere effektiv end DT990 (lyseblå), måske 7dB mere effektiv end HE1000 (lilla). Den spiller højt uden kraftigt drev. Den er over 10dB mere effektiv end Deva (orange). Det er en stor fordel til mobilt brug, at den er så effektiv.
Bulen omkring 1kHz kunne godt være ansvarlig for hovedtelefonens ”farve”. Jeg har prøvet at equalize den væk, og det ændrer karakteren, men fjerner også noget ”spræl” i lyden. Der skal suges lidt dybere end til flad kurve for at fjerne farven helt. Når man gør det, bliver diskanten og dens detaljer mere tydelige.
Det er lidt mærkeligt, for resonanser ved 1kHz skulle stamme fra parallelle flader med 17cm afstand. Så man kunne overveje om det enten er med vilje for at der skal ske noget i fasen som på højttalere med delefilter, eller der er en bivirkning fra en noget der skal ændre frekvensgangen i bas eller diskant. Der er et ret tykt rum omkring elementet, så der er plads til nogle ting derinde udover elementet.
OK, nok fra ingeniøren..

Det er nogle virkeligt dejlige hovedtelefoner. De er behagelige at lytte længe på, og man får lyst til at lytte mere. Når man har lyttet lidt til dem, begynder hjernen at korrigere for ”farven”, så man lægger gradvist mindre mærke til det. Og så er de bare super lækre. Lyden vurderer jeg til at være prissvarende, men mekanikken og designet er top. Jeg havde svært ved at slippe dem.

Lidt af det jeg har lyttet til: Allan Tayler /Chris Jones: The Beat Hotel. Chris Jones: No sanctuary here. Lee Ritenour: A little Bumpin. Steely Dan Gaslighting Abbie.
Caroline Henderson: Don’t explain, Diana Krall: The girl in the other room, Kari Bremnes: Maanestein,
This is K2 HD sound: Rachmaninoff symphonic dance no.1, Respighi: Queen of Sheba suite, Nah Youn Sun: Heart of Glass (dejlig CD, der er meget dybde og klarhed I optagelserne)
Den Danske strygekvartet: diverse.. Det er desværre ikke super optaget.
Eskil

 
Indlæg: 84
Tilmeldt: 2. sep 2020, 22:04

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Kolind » 8. nov 2020, 18:18

Første lyt får mig til at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det nu også var en planar? Måtte lige ind og dobbelttjekke at jeg huskede rigitgt.
Den lider ikke så meget af det som jeg typisk giver planar bøffer dødsstødet på - Mangel på punch/attach/"umpf". De klarer den del af det helt hæderligt. Et stort plus i min bog ift. at det er en planar bøf.
Gav dem et hurtigt lyt hos Eskil på det setup han havde. I direkte sammenligning med HE1000 røg de meget hurtigt af hovedet igen. Der var lidt en klasse til forskel i mine ører. Ligeledes til HD800s. Men direkte sammenligning med bøffer som er mange gange prisen, er også ganske uretfærdig, naturligvis.

Når det så er sagt, og jeg giver dem et lyt herhjemme uden at lege A/B lytning mm, er jeg umiddelbart ret imponeret. De gør det godt. Der er lidt kulør, ok med bund og rimeligt crisp top. Mange af de ting jeg typisk er efter.

... Mere følger...
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1654
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Kolind » 21. nov 2020, 01:35

Jeg har lyttet på nogle planar bøffer efterhånden. Generelt har jeg i de fleste tilfælde dømt dem ude på manglende punch/attack. Jo, de har haft andre kvaliteter, men ikke tilstrækkeligt til rigtigt at opveje det.


Byggekvaliteten på disse bøffer er i top. Træet er lækkert lavet. Overfladen er fin og glat uden at være sådan skinnende lakeret - Helt i top i min bog. Gitter mm på siderne ser godt ud og føles lækkert lavet. Bøjle, headband er bang on. Headband kan justeres trinløst og er dejligt blødt og bøjeligt i materialet.
Det eneste kritikpunkt ift. konstruktionen vil jeg sige er puderne - De er lidt varme, og hullet i midten kunne være lidt større. Jeg kan kun lige have ørene i dem uden at de rører for mange steder når jeg har dem på. De er fint behagelige osv, men kan blive lidt varme efter noget tid.
Kablet er aftageligt og føles fint.

Jeg har drevet dem fra min Audio-gd 10.2 forstærker, balanceret med XLR adapter på. Muskken jeg har hørt har primært været rock, pop og lidt elektronisk musik.

Nu til det vigtigste.
Som nævnt tidligere, har min typiske anke ved planar været en generel mangel på energi i lyden - Punch og attack. De fleste jeg har prøvet har lydt godt, men har ikke sådan helt grebet mig.
Sendy'en syntes jeg ikke lider nær så meget af dette som andre jeg har prøvet. Da jeg først lige prævede dem, måtte jeg faktisk lige dobbelttjekke om jeg huskede rigtigt at det var en planar. Så der scorede Sendy lige et par point. Jo der findes massere af dynamiske bøffer som gør det bedre, men de falder ikke igennem på det, som en del planars gør i mine ører.

Jeg føler rigtigt fint med lydsignaturen. Der er en udemærket mængde bund og en rimeligt crisp top uden at midten drunker helt. Bunden går dejligt dybt, samtidigt med at man får et udemærket umpf på stortrommer mm. Det er rigtigt lækkert.
Man kan nogle gange fĂĄ lidt en nasal klang pĂĄ nogle stemmer mĂĄske. Men ikke noget som sĂĄdan generer mig.

I direkte sammenligning med mine Beyerdynamic T1 gen2, lyder T1'eren lidt tung og blød i lyden. Der er ikke helt samme lækre top. T1'eren kan noget lækkert med bunden og mellemtonen, men når jeg går lige fra Sendy og til T1'eren bliver jeg lidt trist over min T1 rulle4
I mine ører, er de i samme liga teknisk, men lidt i hver sin retning signaturmæssigt. Det må vel siges at være en ret flot ros af Sendy, taget i betragtning at T1'eren koster ½ gang mere og ellers er en bøf med et fint ry.
Skulle jeg vælge en af de to, ville det nok blive Sendy'en. Den rammer nok tættere på min foretrukne lydsignatur i hvert fald.


Konklusionen:
Omsider en planar som jeg kan lide! Skulle jeg købe endnu et sæt bøffer i denne prisklasse, ville Sendy Aiva ligge i toppen af min liste pt. Havde jeg ikke et ocean af bøffer i forvejen, havde jeg nok også været godt fristet.
Min typiske konklusion består vist altid af om hvorvidt jeg kunne leve med denne som min eneste (åbne) bøf. Og jo - Denne gang vil svaret vist blive ja. De er sgu gode :) De er lækkert lavet og lyder godt. Hvad kan man mere ønske? Nåjo - Bedre/større puder måske. Måske man kan snige et sæt alpha pads på eller sådan?


Tak til hoved-grej for lån af disse bøffer - Det er fedt at det kan lade sig gøre med tourene stadig :)
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1654
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf zenny » 8. dec 2020, 17:19

Sendy Aiva fra Sendy Audio, Planar Hovedtelefon

Førstehånds indtryk :
Lækkert håndværk med kopper i træ, god komfort med bløde puder, flot bæretaske og generelt et indtryk af høj kvalitet i materialer og udførelse.

Lytteindtryk :
Der er en god soundstage på de akustiske og mindre komplicerede bluesrock numre, der er også gode vokaler og en pæn bund. Diskanten følger hele vejen med op uden at blive skarp – alt i alt en lækker detaljeret lyd som er rar at lytte til.

Nedslag i musikken mm.
Dylans stemme lyder rigtigt ru og raspende på ”Roll on John” fra Tempest, for at bruge lidt billedlig tale så er der efter min mening ”ægte fløde i kaffen” her samtidig med at bønnerne er ristet så de giver en god dyb smag.

”Chill Out” titelnummeret fra albummet af samme navn med John Lee Hooker er også på når der skal lyttes på nye bøffer og det gør Sendyen rigtigt godt, jeg kunne måske godt tænke mig lidt mere kant, men det kan også være at det skyldes at der ikke er ubegrænsede kræfter i set–uppet.

Sammenfatnning :
Lækker forarbejdet planar hovedtelefon der leverer en flot præsentation af lyden med mange gode detaljer – vokaler og detaljer har en krop man ikke hører mange steder og akustiske instrumenter (guitar primært) står bare rigtigt godt i lydbilledet.

”One Bourbon, One Scotch – One Beer” fra Chill Out og så ægte fløde i kaffen næste dag til at tage tømmermændene hehe – alle hovedtelefoner har en fortolkning eller hvis man er heldig en fortælling om musikken mens man er i det ”univers” hvor musikken lever og ånder samt giver noget til en man ikke kan få alle steder eller til alle tider …….

Jeg kunne sagtens leve med den fortælling som Sendyerne har givet mig i den tid vi har brugt sammen om god musik …….

Setup :
Bærbar HP Windows 10, Tidal Hifi, Lotoo PAW S1, (USB Dac/Amp med balanceret pentaconn udgang)

Tak til Claus og Hovedgrej for lĂĄn og lytning.
zenny

 
Indlæg: 276
Tilmeldt: 11. maj 2011, 21:52

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf meier » 26. dec 2020, 23:54

Tak for lån af en rigtig dejlig bøf.
De er ganske rare - både lyd, komfort og kvalitetsmæssigt.
De sidder fint, men kunne sagtens være lidt større (tydeligt, når man skifter mellem dem og Audeze eller AKG701)
Der er minimal rigning fra hovedbøjlen, og ikke meget mikrofoni fra kablet.

Diskanten er bestemt godkendt herfra - der er masser af detaljer, men stadigvæk på en lyttevenlig facon.
Mellemtonen er rigtig fin (men måske der kunne være lidt bedre soundstage? Dog ikke særligt vigtigt for mig)
Bassen er rigtig god.
Tonalt er der en fin balance uden at noget stikker ud.
Isoleret set, så har jeg ikke så meget mere jeg ville bede om fra en rigtig god bøf. Den er med andre ord klart godkendt.

Hvis jeg havde startet med den her, så ville jeg nok ikke have købt så mange af de andre (åbne) jeg har stående?
Jeg ville ønske, at man kunne få denne lyd i en IEM/CIEM til rejsebrug, men den model mangler jeg endnu at finde....
Node2i - Tidal MQA, (Red Wine Audio Isabella - Audeze LCD2) (Teac UD505 - BD-T1/T5) (Sennheiser HDVD800 - hd800) (Stax SRM323II - Stax SR404) (X-canV3 - AKG701) (Schiit Valhalla - BD-T70) (Sony WH100XM3) (Shozy x neo CP) (Ollo S4R)
meier

Brugeravatar
 
Indlæg: 168
Tilmeldt: 1. jul 2012, 11:10
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Eskil » 1. jan 2021, 21:57

Det er lige gået op for mig at den dac/amp sennheiser hdv820 jeg har vurderet dem på, har 40ohm udgangsimpedans. Det kan jo sagtens ventes at påvirke lyden fra alle de lavimpedante bøffer, specielt dt990’en. Men potentielt også det her mellemtonefænomen jeg hører og måler på sendyen, som ingen andre har skrevet om??
Eskil

 
Indlæg: 84
Tilmeldt: 2. sep 2020, 22:04

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Kolind » 3. jan 2021, 12:28

Eskil skrev:Det er lige gået op for mig at den dac/amp sennheiser hdv820 jeg har vurderet dem på, har 40ohm udgangsimpedans. Det kan jo sagtens ventes at påvirke lyden fra alle de lavimpedante bøffer, specielt dt990’en. Men potentielt også det her mellemtonefænomen jeg hører og måler på sendyen, som ingen andre har skrevet om??


Jeg oplevede en ganske lille smule af det hjemme. Men jeg vil også ganske rigtigt mene at de lød mindre imponerende på den kilde/forstærker hos dig. Eller også var det bare i direkte sammenligning med noget andet. Svært helt at bedømme med sikkerhed. Jeg var ret vild med dem på mit eget setup i hvert fald, og ret lidt imponeret på Sennheiseren. Men så igen syntes jeg heller ikke at mine T1 lød specielt flatterende dér.
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1654
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Eskil » 3. jan 2021, 12:39

Jeg hørte det samme på de (gamle) hovedtelefonkilder jeg havde hjemme (cd spiller mm), men de kan sagtens også have høj udgangsimpedans. HE1000’erne, som jeg siden har købt, synes jeg lyder rigtigt godt på sennheiseren.
Eskil

 
Indlæg: 84
Tilmeldt: 2. sep 2020, 22:04

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Peter Jensen » 30. jan 2021, 10:09

Nu er jeg ankommet lidt sent til festen sĂĄ der er mĂĄske lidt gentagelse i det jeg skriver i forhold til tidligere reviews, men i skal da ikke snydes for min mening og nogle halvdĂĄrlige billeder.

Jeg tilslutter mig koret der priser byggekvaliteten på disse fine bøffer. De fremstår solide og med en rigtig flot finish. Hængslerne virker som om de nok skal holde og jeg vil ikke være nervøs for at noget skal bryde sammen ved længere tids brug.
Jeg er ret vild med den medfølgende transport kasse. Jeg syntes den er både robust og lækker samt i et fint tilpasset design der gør at den ikke fylder en masse i sig selv. Kablet har jeg ikke så meget i mod som visse af de øvrige anmeldelser, men jeg er heller ikke lige så imponeret over det som selve hovedtelefonen. Dog syntes jeg det ville have været flot hvis de kom 2 kabler i istedet for et med 4.4 terminering. I min verden er 4.4 balanceret stik ikke særligt normalt, og de der små korte omformer kabler kan godt være lidt irriterende hvis man ikke har så meget plads foran forstærkeren eller af andre årsager.

Billede

Med hensyn til lyden er jeg enig i det meste der er blevet skrevet. Jeg syntes generelt set at man fĂĄr meget lydkvalitet for pengende. Lyden er klar og skarp, jeg opdagede ikke meget mudder eller toner der var helt off.
Bassen er skarp og præcis som man vil forvente med en planar, og jeg syntes også der er lidt mere oomph i dem i forhold til så mange andre åbne planars. Jeg lytter normalt til Foxtex TH-900 og LCD-3 og jeg syntes at der var nok bas til mig i Sendy, så tror man skal være meget bashoved før man syntes den har for lidt.
Mellemtonen oplever jeg klar og veldefineret. Stemmer og guitar lyder rigtigt godt på Sendy, så den passer rigtigt godt til det rock og metal jeg normalt høre.
Jeg er enig med de fleste øvrige i tråden om at diskanten er fint detaljeret og også at den har en evne til at beholde detaljegraden uden at være helt så ødelæggende overfor dårlige indspildninger som man ellers ofte kan opleve det.

Billede

Jeg har sammenlignet lidt med min LCD-3 og Sendy imponere ved ikke at falde helt til jorden. Jeg vil ikke sige den kan spille helt lige op med den langt dyrere Audeze bøf efter mine øre, men den kommer meget tættere på end hvad prisforskellen retfærdiggør. Kort fortalt syntes jeg LCD-3 lyder lidt mere naturlig/rigtig, i hvert fald omkring saxofonen i "Your latest trick". Lyden virker også mere fyldig og med lidt mere power i LCD-3, og den har måske en lille my mere bas. Syntes også LCD-3 håndtere det bedre når der sker meget i musikken på samme tid.
Det skal dog siges at der er en kæmpe disclaimer i at jeg måtte prøve at indstille samme volumen udfra mine øre hvilket gør at sammenligningen ikke er så fair som den kunne være. Jeg forsøgte at gøre det konservativt således at jeg var sikker på at der ikke var skruet mere op for LCD-3 end Sendy. LCD-3 er noget mere effektiv end Sendy så generelt stor volumen lidt før 12 med LCD-3 og måske nærmere kvart over 12 med Sendy.
Skulle jeg ud og købe en af de 2 bøffer i dag tror jeg dog let jeg kunne ende med Sendy da det ville være svært at retfærdiggøre den højere pris på LCD-3´en. Sendy er derudover væsentligt mere komfortabel end den tunge Audeze bøf med det lidt hårde hovedbånd.

Hvis Sendy Aiva rent faktisk var en bøf så ville vi ikke være langt fra Kobe med tripple fried fritter og en fin hjemmerørt bernaise. Jeg kan i hvert fald godt anbefale et køb.

Billede
Peter Jensen

 
Indlæg: 894
Tilmeldt: 23. maj 2016, 12:31
Geografisk sted: København

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Euklid » 8. feb 2021, 20:20

Sendy Aiva er en rigtig fin hovedtelefon, både hvad angår konstruktion, design og lyd. Materialerne er i orden og føles lækre. Som andre bemærker er kablet eneste undtagelse, det er stift og bare ikke helt på niveau med resten. Jeg synes også det tynde hovedbånd er lidt irriterende, når først det sidder er det fint og behageligt, men det er besværligt at få placeret rigtigt, fordi det er så tyndt.
Lyden er rigtig god. Super bas, der er hurtig, præcis og stram. Basniveauet er nok en anelse over neutral, men kun så det giver et strejf af varme i præsentationen. Mellemtonen er meget detaljeret og med en klang, som jeg i mangel af bedre vil kalde fyldig. Jeg ved ikke helt hvordan det skal beskrives, men i mine ører er det rigtig godt. Diskanten er lidt mere anonym, men umiddelbart kan jeg ikke finde nogle mangler i den.

Lidt lytteindtryk

Cohen: Almost like the blues.
Et nummer hvor bassen virkelig bliver prøvet af. Hvis den ikke er præcis nok eller bløder ind i mellemtonen bliver det hele noget mudret. Sendy Aiva består klart og bassen er tydeligt strammere end i Beyer DT 1770, som jeg sammenligner med.

Pink Floyd: Wish you were here.
Detaljer, klang , separation, lyder bare dejligt.

Eivør: Remember me
Igen et nummer, hvor bassen skal være i orden, her træder diskanten også lidt mere frem, men uden at blive påtrængende på nogen måde. Præcis og med detaljer, ingen dårlige s-lyde.

Shostakovitch: Strygekvartet Nr. 5
Strygerne står helt rent i rummet foran mig, flot præsentation. Fyldigheden i mellemtonen giver noget til strygerene.

Nemanja Radulovic: Tema fra Schindlers liste
Violinen fremstår igen rigtig flot. Til den klassiske musik foretrækker jeg nok min Stax Lambda SR-407. Jeg synes ikke der er noget teknisk at komme efter med Stax’en, men i mine ører er den bare mere naturlig.

Afslutning: Sendy Aiva er virkelig god og jeg tror man skal et pænt stykke op i pris for at finde noget der for alvor er bedre.
Tak for endnu en spændende hoved-fi-tour!
Euklid

Brugeravatar
 
Indlæg: 510
Tilmeldt: 12. okt 2013, 14:16
Geografisk sted: Køge

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf outrageousbog » 1. mar 2021, 11:43

Min første tour, og dertil første anmeldelse af hovedtelefoner - det er lidt spændende, beklager længden på anmeldelsen!

Når jeg ser efter hovedtelefoner, så lægger jeg, nok ligesom alle jer andre, størst vægt i lyd, komfort og byggekvalitet. Min musiksmag er blandet, mit hoved er stort og jeg forventer at hovedtelefoner stadig virker som nye efter 5 års brug.

Disclaimer: Jeg har anvendt Spotify til lyt gennem en K5 Pro-forstærker. Det er sådan, jeg lytter til min musik, og det er sammenligningsgrundlaget for hele anmeldelsen.

Førstehåndindtryk / unboxing:
Sendy er pakket rigtig flot ind i en kasse, der skriger økolog med dens naturlige farve. Dertil er hovedtelefonen sikkert opbevaret i en opbevaringskasse/etui, der mest af alt ligner en bagende. Betrukket med læder, en kraftig lynløs og en god vægt skriger dog kvalitet og holdbarhed. Det kan jeg lide.

Ă…bner man etuiet finder man Sendy Aiva - en chi-fi hovedtelefon.
Konstruktionen på Sendy er lækker. Det matte træ kan man ikke rigtig tage billeder af, som viser hvor pæne de egentlig er. Til at samle kopperne og metalbøjlen, har producenten valgt at anvende nogle plastikled, som ødelægger det eksklusive look - det synes jeg er synd.

Hovedtelefonen har kabler, der kan afmonteres - kæmpe plus ift. Holdbarhed. Kablerne derimod er lidt specielle, og de virker bløde og skrøbelige modsat resten af hovedtelefonens konstruktion. Hvis man blandt dem, der sværger ved at købe ekstremt dyre kabler, så er man nok glad for, at det er et 6N OFC kabel (hvad jeg lige kan læse mig til). Her har producenten valgt, at kablet naturligvis skal munde ud i et 4.4 mm stik (det er en første for mig). Min forstærker accepterer kun 6.5 mm - men heldigvis har producenten vedlagt en adapter, så man kan omdanne 4.4 mm til 3.5 mm. Så kan jeg forbinde det 6N OFC kabel til min billige, adapter, der kan omdanne 3.5 mm til 6.5 mm. Det er synd, at den vedlagte adapter ikke går til 6.5 mm frem for 3.5 mm.

Sendyerne sidder super - de er ikke varme at have på, og efter kort tid bemærker man dem ikke. Jeg anvender beyerdynamics til dagligt, så det er noget af en omvæltning. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt mere “clamp force” i dem, så de ikke raslede lige så meget, når man drejer på hovedet. Hovedtelefonen vil jeg betegne som halv-tung, men det bemærker man ikke pga. vægtfordelingen.

Lyd
Jeg har kun demoet nogle planar-hovedtelefoner før kortvarigt - jeg synes, de plejer at virke afslappende, tilbagelænet og med en dyb, dyb bas. I kontrast virker Sendy diskant og in-your-face på mange punkter. Jeg kommer fra DT1990, er rimelig følsom over for S-lyde (hvorfor jeg har EQ’et mine daglige hovedtelefoner). Sendy farver lyden, desværre mest i det høje register. Det er altså en boostet diskant, hvor bassen og mellemtonen falder lidt tilbage. Kombineret med en intim soundstage, er Sendyerne trættende detaljeret, og efter en lang lyttesession, må jeg lægge dem fra mig og give mine ører noget ro.

I det følgende sammenligner jeg nogle nævneværdige sange, som jeg synes Sendyerne klarer både godt og skidt.

Led Zeppelin - Kashmir
En klassiker - Sendyerne giver guitaren en masse plads, og samspillet mellem Bonham og Page er fantastisk. Orkestret i sangen lyder bombarderende og bestemt in-your-face.

Heaven Shall Burn - Valhalla
En sang, der kræver en dyb, dyb bas til at gengive tempoet i dobbeltpedalerne. Det fungerer ikke så godt for Sendy, der sætter lille guitar for meget i fokus, og sangen virker mere som en solooptræden end en orkestrering.

Mother’s Cake - Runaway
Hvor Sendyernes intime sound stage og direkte lyd skaber problemer i komplekse, større orkestreringer, er den fantastiske i denne sang, der genremæssigt er over det hele, men giver et tydelig jazz-vibe. Finger-slap bas, hurtigt tempo og en kaotiske første halvleg af sangen sidder lige i skabet. En langsommere anden halvleg med div. Soloer sidder også helt i skabet. Man får helt kuldegysninger.

Sammenfatning
Sendy føles som kvalitet, især koppernes konstruktion og udseende virker betagende. Desværre er deres lydsignatur det modsatte af, hvad jeg ønsker i en hovedtelefon, så de kommer formentlig ikke til at være i min beskedne samling i fremtiden.

Positivt:
- Bringer guitar og (ofte) sanger i fokus
- Flotteste hovedtelefon, jeg har set



Negativt
- Et specielt kabel med et specielt stik - det virker fjernt fra, hvad den gængse hovedtelefonentusiast anvender
- Lille soundstage
- Diskant, lige før stadiet, hvor S-lyde bliver for slemme
- Mangler den dybeste bas
- Mangler fylde i lyden (nok en konsekvens af de to ovenstĂĄende punkter)



Mange tak til Claus/Hoved-fi/Hoved-grej for lån af denne hovedtelefon, jeg glæder mig allerede til kommende tours.

Fiio K5 Pro | DT 1990
outrageousbog

 
Indlæg: 27
Tilmeldt: 18. nov 2020, 11:22
Geografisk sted: Trørød

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Eskil » 3. mar 2021, 22:16

Jeg vil gerne være med i lodtrækningen. Tak til Claus for et spændende lyt!
Eskil

 
Indlæg: 84
Tilmeldt: 2. sep 2020, 22:04

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Claus-DK » 3. mar 2021, 22:59

Jeg tror ikke der findes en 4,4 til 6,3 adapter. mĂĄske som en dongle men jeg tvivler lidt..
Jeg har brokket mig højlydt over valget af 4,4 mm jack, men det er gjort fordi at stort set alle gode DAP efterhånden bruger denne løsning og at sådan nogle afspillere er populære i Kina og der bor jo en del i Kina..

Samtidigt har dem der har råd til sådan en hovedtelefon i de rige områder i Kina, meget små lejligheder, jeg har via min daglige kontakt med flere i forskellige områder i Kina erfaret at lejlighedspriser i det indre København er lave i forhold til at bo i et skod område af Hong Kong, så de kunder der har pengene i Kina har ganske enkelt ikke plads til at have stationære forstærkere/DAC stående og vælger derfor en DAP.

Så selvom det virker helt tåbeligt for os der har 200 KVM til en lavere pris end en 25 KVM lejlighed i Hong Kong, er det et gennemtænkt valg fra Sendy/Sivga´s ende af bordet.

Nu er det jo heller ikke værre end at man kan købe et glimrende kabel der kan bruges med dem til meget små penge på eBAY/Aliexpress etc. har man 4200 at smide efter en hovedtelefon, kan man nok godt finde 100 kroner til et kabel..

For mit eget vedkommende gĂĄr der meget lang tid imellem jeg bruger 6,4mm, for mig er det 3,5, XLR eller 4,4mm 99% af tiden.

Jeg har i øvrigt en HiBY 5 Sabre på vej, med sådan en udgang. Jeg har godt nok en ½dyr Sony, men jeg er lidt ked af at den er blevet kastreret af EU til ikke at kunne sende et signal ud der er kraftigt nok til at drive andet end de letteste bøffer. Så den glæder jeg mig meget til at få mine små svedige fingre i..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Sendy Aiva Tour Indtryk

Indlægaf Mortenhoe » 3. mar 2021, 23:50

Jeg vil lige starte med at sige, at det er altid SUPER lækkert når vi kan teste grejet balanceret! Tak til Claus og Emil for at stable det på benene.

Claus mindede mig om at jeg havde glemt at skrive mine indtryk fra Aiva touren, og jeg skal derfor nu have strikket noget sammen ud fra hukommelse og lidt notater - beklager. Jeg fik simpelthen ikke lyttet så meget til dem som jeg havde håbet på. (Kommer der snart noget træf eller hva?)

Nåh, men med Sendy Aiva, var jeg rimelig blæst væk af dens all-around lydsignatur. De slog mig som set par NEUTRAL KINGS! Man kunne gå i alle retninger af musik genrer, uden at de fejlede. Dog har de pudsigt nok ikke den OOMPFH man sædvanligvis kender fra planar.

Jeg ser bassen beskrevet som som fyldig af flere herinde. Der må jeg måske være forvandt, fordi bassen var lige tilpas for mig og med godt kontrol. Det var igen ikke nogen sædvanligvis planar oplevelse. Disse hovedtelefoner kunne på bass-enden af spektrummet lige så godt have været dynamiske.

Soundstage er klart hvor jeg synes de her hovedtelefoner brillerede! Den var enorm. Det var meget genkendeligt når jeg skiftede tilbage til mine dynamiske TH600. Her lød soundstage pludselig mere snæver og lydbilledet væsenligt mere v/u-formet. Når man lavede det skift, hørte mit brain-burn-in pludseligt hvor gode Sendy Aiva var.

Jeg burde have fået lyttet mere til dem. Glæder mig til vi må ses igen.
Elektrikeren.
Stationary: Aune S6 Pro. Sennheiser HD800 balanceret.
Portable: Mifo O7 og O5 Pro. Anomoibuds Capsule. Radsone ES100. Balanceret Audio Technica M50x. Balanceret EMXs-500.
Collection: Bravo Audio Ocean. Zishan Z3. Balanceret HiFiMan HE-400. Cleer DU. Yamaha YH-3(Custom). Superlux HD-681. VE Monk + lidt mere.
Mortenhoe

Brugeravatar
 
Indlæg: 2050
Tilmeldt: 28. jun 2015, 22:49
Geografisk sted: Horsens


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster

cron