Dunu x Z Reviews SA6 Ultra



Dunu x Z Reviews SA6 Ultra

Indlægaf truebuie| » 8. dec 2022, 21:38

Lad os starte med med indpakning

De kommer i en ganske flot kasse - Kan godt li' at der er klem på farverne.
Kassen er ikke specielt stor, men det er faktisk dejligt nok. Er typen der gerne gemmer alle kasser, så det at den ikke fylder en halv hylde, er sku rart nok.

Billede

Inden i er der et hav af eartips. Dekoni har også smidt en lille pose i, eftersom at Zeos ville have, at man skulle høre dem som han gjorde.
Endte selvfølgelig med ikke at bruge nogle af de stock tips, men endte på nogle spinfits. Plejer gerne at bruge mine små foam tips, men de var ikke super komfortable med dem her, og lyden var 'off'.

Billede

Stock kablet er godt nok. I forhold til mine sædvanlige Yinyoo 16core kabler, så er det her lidt for stift, og holder sin form lidt for godt.
Dog så ser det herre frækt ud. Er helt tosset med looket - Specielt termineringen. Det er swappable og det er nok en af de mere elegante implementeringer jeg har set. Måske stadig lidt på den store side, men bestemt brugbart og uden problemer.
Kablet er godt nok til at jeg ikke har skiftet det ud endnu :-)

Elsker den carry case de kommer i. Minder rigtigt meget om Campfire Audio kasserne, og har bare altid været forelsket i det design.

De er rigtig behagelige at have i ørene. Kan nemt bruge dem i timevis uden at opleve ubehag.
Størrelsen på dem er noget mindre end jeg havde forventet. Har ladrig ment mine ThieAudio Oracle har været store, men ved siden af dem her, så er de lidt halvvoksen i det.

Billede

Jeg har kørt dem med 3.5mm jack, og det er nok også den terminering jeg bliver på. De er ret følsomme, så den smule ekstra volume jeg kan skrue på med SE, er meget velkommen.

Så er der det med lyden.

De er mest af alt blevet brugt med min Fiio BTR7. Bruger dem meget til gåture, men de får også en del timer når der skal arbejdes.

Jeg har ikke hørt den originale SA6, men kan forstå at den her Ultra model har en lidt mere afdæmpet mellemtone og så en sjat mere diskant i de høje toner.
Har kørt dem med deres Atmospheric immersion switch, eller bass boost, på det meste af tiden.
Syntes helt klart, at det er sådan de bør bruges. Uden den, så er de sådan træls neutral-lys i det. Den ekstra energi omkring 7-8Khz skinner rigtigt meget i gennem ellers.
Går man efter en neutral tuning, så er ThieAudio Oracle stadigvæk mit valg - SA6'en her kan sku ikke helt følge med der.

Billede

Når det så er sagt, så er den sku lækker. Vi er henne af en neutral tuning - En smy varme i det, hvis man bruger den bass boost switch der.

Bassen er god.
Ikke den bedste jeg har hørt, men nok den bedste jeg har hørt fra en IEM der kun bruger BA drivere. Kan godt li' når en DD får lov til at slå sig løs i lave toner.
Dog med det sagt, så er der nok bass til at det er engagerende, men formegentlig ikke nok til et basshead.

Hører måske ikke så meget Techno/dubstep/EDM/Dance mm. længere, men syntes nu at jeg ville finde noget frem igen, da banditterne her trillede ind.
Cascada w/ 'A Neverending Dream' - Hurtig og fyldig bass. Kan snildt jamme med dem her.
Infernal w/ 'I Won't Be Crying' - Her føles det nærmest som om at bassen bare hamrer der ud af. Får jo sådan helt lyst til at danse rundt ruller1

Man ligger mere mærke til hvor meget information de kan hive frem i de lave toner, frem for hvor hårdt bassen egentlig slår. Er fristet til at kalde bassen lidt blød i det i ny og næ.
Den bløder dog aldrig ind i mellemtonen, hvilket er en del vigtigere i min optik. Nok er det fedt at mærke trommehinderne flexe som en gal, men hvis resten af instrumenterne er væk, hvor meget sjov er der så i det.
Cascada w/ 'Can't Stop the Rain' - Bassen kan godt mangle lidt her. Der mangler noget tekstur i den.

Mellemtonen lyder dyr.
Det betyder ikke nødvendigvis at det lyder superb, men de har en vis signatur, som jeg kun synes at høre i de rætti' dyre IEMs.

Der er rigtigt meget information som hives frem her, men til tider kan det lyde lidt falskt i det.
Beast in Black w/ 'Ocendeep' - Instrumenter er separeret rigtigt flot. Alt står knivskarpt og lyder egentligt korrekt, men der er noget ved Yannis' vokaler her. Den eneste måde at beskrive det på, som jeg kan nå frem til, er hvis man er forkølet, men stadig kan tale/synge uden problemer. Giver måske ikke megen mening, men det er lidt nasalt, uden at det er forstyrrende.
Mudvayne w/ 'Forget to Remember' - Lidt samme historie her. Chad's vokaler lyder bare lidt off.

Når vokaler så lyder godt, så lyder de dælme også godt.
Sabaton w/ 'Unkillable Soldier' - Joakim lyder helt fantastisk her. Det lyder som det skal, men der er lidt ekstra energi bag stemmen. Er helt tosset med det, og er lidt i fuglerede om hvor vidt det lyder bedre end mine HD600 :?

Arch Enemy w/ 'First Day in Hell' - Ikke så meget andet at sige end. at sige at Alissa's vokaler sidder i skabet. Klar, sprød og præsenteret smukt.

Går vi over i noget mere roligt, så er der Elton John w/ 'Can You Feel the Love Tonight' - Lækker klang på klaveret - Harmoniserer rigtigt godt med vokalerne. Harpen i baggrunden stikker lidt frem - Det er ganske få IEMs/bøffer hvor jeg egentlig lægger mærke til den.

Diskanten følger lidt samme fodspor som mellemtonen. Den lyder dyr.

Diskanten er fremme i skoen på dem.
Nok 95% af tiden så er den spot-on, men når det så går galt, så føler jeg, at jeg dør lidt indvendigt.

Der er dog spandevis af små detaljer på toppen. Intet kan gemme sig. Det er så både godt og ondt.
Rise Against er lidt min guilty pleasure, men deres indspilning på de fleste sange er simpelthen forfærdelig.
Tør godt sig at både Appeal to Reason og Endgame albummene bliver revet i stykker af dem her. Alt skrald kommer frem, og det gør lidt ondt at det lyder så skidt rulle4
'The Strength to Go On' viser desværre rigtigt godt hvad jeg snakker om. Hihatten lyder billig. Guitar og bass lyder flade i det. Vokalerne gemmes lidt væk når musikken kører der ud af.

Five Finger Death Punch w/ 'Welcome to the Circus' - Hihatten er noget krads. Den er sådan liiiige på nippet til at være ubehagelig at lytte til. Det er egentlig en sang jeg gerne vil undgå med SA6 Ultra'en her.

Guns N' Roses w/ 'You're Crazy' - Lyder super crisp, men gud hvor diskanten skinner frem her. Den er ikke rar, og er igen en af de sange jeg helst ikke vil høre på dem her.

Det goe' ved at der er så meget klem på toppen, er trods alt at imaging sidder i skabet.
ALT er knivskarpt i dem. Alt separeres uden problemer og der er ingen problemer med at pege et instrument ud af musikken.

Dead or Alive w/ 'Something in My House' - Farlig god imaging her. Man kan følge alt der foregår i nummeret - Det er ikke nødvendigvis let :grin:

Heldigvis, så er det ikke en normal IEM størrelse vi snakker, når det kommer til soundstage.
Vi er ikke helt ude i en Fiio FH9, men der foregår bestemt noget udenfor hovedet.
Lidt ud over det sædvanlige, men 8D 神次元 lyder vitterligt større end på et par Hifiman Sundara.

Det er ikke meget andet end et fase forskudt nummer, men synes altid det er sjovt at smide nyt grej på den
Hvis det er noget man vil prøve, så er der er et link til Youtube videoen her.
https://www.youtube.com/watch?v=YSpPiqS6vP0

Konklusion

Jeg er ganske godt tilfreds med købet af basserne her.
Jeg er lidt på vippen om hvor vidt det er daily driver materiale, men vi er i hvert fald der henne af.

De er bestemt teknisk snild, og har, for det meste, en rigtig lækker tuning.
Tror umiddelbart ikke at det er en IEM alle ville være glade for, men den passer bestemt godt ind i en samling - Hvilket også er hvor den kommer til at være hos mig.

De er ikke helt neutrale nok til at slå ThieAudio Oracle og de er ikke helt sjove og brede nok til at konkurrere med Ikko Oh10.
Det er en god mellemting synes jeg, og det er egentlig også en velkommen signatur i min samling.

Lidt en skam at der kun blev lavet 300 styks, men de har vel deres årsager.

Så med alt det sagt, så synes jeg nok at de er $600 værd, og de kæmper klart i kilobuck territoriet efter mit hoved.

Billede
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> HD800
Portable - Fiio BTR7 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro / Grado GW100
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 521
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 6 gæster

cron