Hejsa,
På opfordring fremviser jeg hermed mit Grado SR225i mod projekt. Det er endnu ikke færdigt, men jeg er nået et godt stykke. Jeg vil opdatere min egen blog med mere præcise forklaringer, og den færdige udgave vil blive præsenteret her:
http://gregersblach.dk/sr225i/I mellemtiden skal i ikke snydes for billeder og lidt tekst. Jeg mangler endnu at få mit nye læder headband hjem (plukket nyt fra en Grado RS1), samt jeg forsøger at få fat i et sæt Martin Custom audio gimbals/rodblocks, men indtil videre intet held med det. I mellemtiden har jeg monteret et par Climax Metal C-012-BO steel set screw collars, for at holde den indstillede justering af hovedtelefonen.
Jeg har beklageligvis intet måleudstyr, så jeg har ikke haft mulighed for hverken før eller efter målinger.
Beskyttelsesnettet foran driverne afmonteres let med en skarp kniv og hĂĄndkraft:
For at løsne limen i kopperne brugte jeg en hårtørrer - det tog max. 30 sekunder:
Mange melder tilbage om at det hjælper på bassen at perforere nogle, eller alle, hullerne på beskyttelsesstoffet på bagsiden af driveren. Jeg åbnede 4 huller med en skarp kniv og en pincet:
Jeg fjernede de påklistrede modelnavneskilte. Mange siger, at jo mere luft en Grado får, jo bedre bas. Det efterlader dig noget værre gris med alt det stivnede lim, smurt godt ind i gitteret:
Først prøvede jeg at bage limen af ved 300 grader...:
...med det resultat, at det mere eller mindre brændte sig fast (og sort!):
Jeg købte så noget cellulose fortynder og lod dem bade i det i nogle timer, og rensede dem herefter med en tandbørste. Resulatet blev tilfredstillende, men var blevet perfekt, hvis jeg ikke havde bagt dem først, tror jeg:
Mit nye kabel, lavet efter sørensiim's opskrift:
Mit kabel vejer ~33 gram:
Grado's kabel vejer ~110 gram og føles klodset og tungt:
Filtpuder...
...har jeg brugt hele vejen rundt på indersiden af kopperne. Efter sigendet hjælper det til med at kontrollere toppen:
Nyt kabel klar til montering:
Færdigloddet:
Sådan ser hovedtelfonerne ud på nuværende tidspunkt, men først og fremmest er der et læder headband på vej, og mon ikke der kommer lidt flere tilpasninger på undervejs:
Stemningsbillede fra "værkstedet" - primitivt, men det klarede jobbet!