Som nogle måske ved, så kan jeg rigtig godt lide rør! Jeg kan rigtig godt lide at prøve forskellige rør. Jeg ved ikke om der er nogen interesse herinde for sådan noget, men here goes. Jeg har bestilt nogle russiske 6C33C, som er de samme rør, som bliver brugt, i den prestigefyldte Eddie Current Zana Deux (2400$).
For en lille uges tid siden fik jeg dem ind ad døren. Første tanke: "Wow, det er nogle ordenlige klepperter". Ja, de er godt nok store. Større = bedre?
INDSÆT BILLEDER HER
Kraftfulde, tror jeg er det mest beskrivende ord her. Nogle der ved hvad de 3 dutter oppe i toppen er til for? Er det noget heat-fin-agtigt noget? Anyway.
Min forstærker (Feliks Elise) benytter sig normalt af to rør af typen 6AS7G. Dette rør er en dobbelt-triode. Der er altså 4 trioder i alt i power/output delen, 2 per kanal (stereo). Her er så det første 'problem': 6C33C er IKKE en dobbelt-triode. Den er derimod en enkelt-triode.
Der er en anden gut, som også har den samme forstærker som jeg, der har taget en 6AS7G og delt den op, så den ene triode gik til den ene kanal, og den anden triode til den anden kanal. Hver kanal benytter sig altså kun af en triode i hans tilfælde. Efter at have kigget lidt ind i min forstærker giver det også god mening. Trioderne er forbundet parallelt. Så vidt jeg ved betyder det, at hvis der er to trioder, er der dobbelt så meget kraft, som hvis der kun var én. Med andre ord, det er ikke et problem for mine 6C33C, da de er mere end kraftfulde nok.
Disse store rør er sultne. MEGET sultne. De æder helt vildt meget strøm. 45W stykket. Og det er bare til at varme dem op. Min kære Elise kan slet ikke tilfredsstille dem. Hun kan give cirka 7A ved 6.3V i alt til alle rørene samlet set. Hun kan altså lige netop fodre én enkelt 6C33C. No bueno. Jeg har derfor måtte ty til eksterne strømforsyninger. Først fik jeg fat i en gammel strømforsyning til en computer på 240W. Masser af power. 6C33C er lavet så smart, at der er 4 pins til at varme dem med. Man kan enten forbinde de 4 pins i parallel og give dem 6.3V, eller man kan forbinde dem i serie og give dem 12.6V. På sådan en strømforsyning til computer er der en 12V ledning, så det er jo helt perfekt. Tolerancen for 6C33C er 11.4V-13.9V, så det burde ikke være et problem.
Da jeg så sad og kiggede på den strømforsyning slog det mig: "Hvordan pokker tænder man den?" Det er jo normalt computerens job. Når man tænder for computeren, tænder den også for strømforsyningen. Efter lidt google-fu fandt jeg frem til løsningen. Strømforsyningen har en 24-pin connecter til bundkortet i computeren. Til denne 24-pin connecter går der en grøn ledning, som er power-on ledningen. Så længe den er forbundet til jord, er strømforsyningen tændt. "Super!" tænkte jeg. I strømforsyninger er de sorte ledninger jord. Gule ledninger er 12V. Jeg fandt et lille kabel frem, og forbandt den grønne ledning med den sorte, og rigtig nok, da der var kontakt, begyndte den lille blæser i strømforsyningen at snurre.
Det var dog ikke en 'switch'. Man skulle holde kontakten. Jeg besluttede mig derfor at klippe den grønne og én sort ledning af 24-pin connecteren og lodde dem sammen. Da jeg satte strømkablet i strømforsyningen, ville den pludselig ikke tænde. Mærkeligt. Jeg er ikke verdens bedste til at lodde, men så ringe er jeg da heller ikke. Kan det virkelig passe? Jeg prøvede at lodde dem tilbage på 24-pin connecteren. Måske var der indbygget noget, som skulle opfange om den var i stykker eller ej? Virkede heller ikke. Kom i tanke om, at PSU'er ikke har det for godt med at være tændt uden at have noget, som de kan arbejde med. Jeg måtte konstatere, at jeg nok havde brændt den af, så den blev smidt ud.
Jeg har så skaffet mig en ny strømforsyning. Denne gang på 350W! More power! Da jeg fik den ind og lege, testede jeg kun lige i et split-sekund, om den ville tænde ved at jeg forbandt den grønne ledning med en sort. Og det gjorde den .
Jeg har fra Kina af importeret nogle keramiske sockets. Det er rimelig vigtigt, at man ikke bruger almindelig plastik, da disse 6C33C bliver MEGET varme, som I nok kan gætte ud fra de 45W.
Her kan I se, at jeg har loddet noget kobber på. Der er som sagt 2 varmelegemer i 6C33C. Pin 1 & 2 hører sammen, og pin 3 & 4 hører sammen. Som I også kan se, har jeg forbundet dem i serie, ved at skabe en forbindelse mellem pin 2 og 3.
Pin 5, 6 og 7 hører til henholdsvis katoden, anoden og grid (kan ikke lige det danske fag-udtryk for grid).
Derudover har jeg erhvervet mig nogle meget fine, billige plastik-baser fra Kina.
Så er det bare at sammenligne hvilke pins der er hvilke på 6C33C og 6AS7G.
6AS7G:
Det bliver så til sådan en basse her:
Kobberet er stift nok til, at jeg ikke frygter, at kobber-ledningerne vil røre hinanden. Jeg kom egentlig noget heat-shrink tubing på den første adapter jeg lavede, men brugte det ikke til den anden, da jeg ikke følte, at det var nødvendigt.
Og når den anden også er lavet:
På billedet her har jeg sat de to varme ledninger i parallel, så jeg kun skal forbinde ét par til strømforsyningen. Elektrisk er det nøjagtig det samme, som hvis jeg havde forbundet dem hver for sig.
Spørgsmål: "Does it work?".
Svar:
Der er lyd!
Som det skarpe øje vil spotte, så har jeg også sat en hvid/blå ledning til (sidder til højre). Dette er for at få fælles jord. Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke forstår det 100%, men uden ledningen brummer det, og med ledningen gør det ikke. Den er forbundet til RCA-stikket bagpå forstærkeren i den anden ende.
Min forstærker har et 'auto-bias' system, som skulle optimere sig til nye tubes, når de kommer i. Dette er altså grunden til, at jeg kan køre et væld af forskellige tubes, selv tubes som systemet slet ikke er bygget til.
Så hvad mangler der? Som I nok kan se, er der en del levende ledninger. Det er som sådan ikke et problem, da det kun er 12V. Der er desuden heller ikke nogle små pilfingre i min kollegielejlighed.
De hvide keramikplader sidder heller ikke fast på baserne. Den bliver holdt på plads af kobberet og vægten af rørene. Skal have sat dem fast med noget lim eller epoxy -- eller hvad pokker man nu bruger.
Derudover er der heller ikke den bedste forbindelse til strømforsyningen. I enden af strømkablet fra strømforsyningen sidder der 4 små pins med huller i. Jeg har blot stukket kobberet derind, da diameterne næsten passer sammen. Jeg kan dog høre, at det knaser lidt, hvis jeg skubber til ledningen. Det skal jeg også lige have styr på.
Jeg har også blot forbundet den grønne ledning med en sort via et lille stykke kobber. Igen, levende ledning.
Der mangler altså lige noget clean-up, men funktionen er der.
Til sidst kan I få et par nattebilleder. Jeg har kun en mobiltelefon som kamera, så jeg undskylder den muligvis lidt ringe kvalitet.