Mr. Speakers Open Alpha



Mr. Speakers Open Alpha

Indlægaf Peter Jensen » 8. feb 2017, 22:04

Som mange af jer sikkert ved, så valgte Mr. Speakers at frigive designet til Alpha Dog hovedtelefonen i november sidste år. Mr. Speakers er en hyggelig fyr ved navn Dan som har opbygget et successfuldt firma på at modificere Fostex hovedtelefoner. Så vidt jeg ved startede han på head-fi med at modificere Fostex T50RP ligesom f.eks. bluemonkeyflyer. Senere startede han så med at sælge Mad Dog og Alpha Dog hovedtelefonerne under navnet Mr. Speakers. Da han nu er gået videre med at lave sine egne drivere og ikke længere modificere Fostex hovedtelefonerne, valgte han meget gavmildt at offentligtgøre sit design under "Open Alpha":

http://www.head-fi.org/t/825868/open-alpha-t50-3d-printed-headphone-project-from-mrspeakers

Inspireret af at have udført hans Rastapants 2 mod på en Fostex T50RP købte jeg mig et brugt sæt Fostex´er at eksperimentere med. De så ca. sådan her ud:

Billede

Jeg fattede så skruetrækkeren og splittede dem ad. Man gør klogt i at gemme skruer og små plastigdele (første række), mens kopperne og bafflerne (anden række) blev smidt ud. Det så ca sådan her ud:

Billede

Man skal så have fat i en 3D printer, eller som i mit tilfælde, en kollega som har en 3D printer. Man printer så de dele part´er der er linket i første post fra Mr. Speakers. I mit tilfælde ser det sådan her ud:

Billede

Den lille ring af skum er en pakning jeg selv har sat pĂĄ, den kan man ikke umiddelbart printe.

Hvis man ikke kan få fingrene i en 3D printer er der mulighed for at købe delene igennem shapeways.com. Hvis man har mod på at prøve at printe selv men mangler printeren, så findes der såkaldte Fablab´s i mange større byer som ofte har 3D printere de stiller til rådighed til en meget rimelig pris. I Valby er det f.eks. 30.- pr. 100 gram, hvilket bliver til ca. 100.- for alle delene.

Man bør også købe sig nogle Hirose han og hunstik da det er dem kopperne er designet til at passe med. I mit tilfælde fik jeg dem fra Conrad Elektronik:

Billede

I modsætning til den officielle beskrivelse valgte jeg at sætte stikkene i kopperne først:

Billede

Derefter fik de en omgang silikone lim for at sikre møtrikken samt at pakke tæt:

Billede

Nu blev jeg så lidt doven og fik ikke taget så mange billeder, men basalt set gør man kopperne klar ved at fore dem med paxmate og uld eller vat. De to baffle parter limes sammen som beskrevet i den dokumentation Mr. Speakers har posted. Herefter kan driverne skrues i bafflen. Man skal huske at pakke med den lille skumpakning som også blev brugt i den originale Fostex hovedtelefon (ikke på billederne). Man lægger så lidt skum ned omkring driveren, ligesom det er gjort på Fostex T50RP MK3. Der er en flink head-fi bruger som har uploaded skabeloner til alle skum-parterne så de er lettere at klippe rigtigt ud. Kig i head-fi tråden for detajler.

Ovenstående så i mit tilfælde sådan her ud:

Billede

Jeg satte nu kopperne pĂĄ og satte lidt paxmate pĂĄ indersiden af koppen hvor hullet til hovedbĂĄndet er:

Billede

Herfra var det bare at lodde driverene på og skrue hunden sammen. Bemærk at Mr. Speakers anbefaler at man checker driveren hver gang man har loddet på den, samt en sidste gang når man sætter kablet i. Der skal være en modstand på mellem 45 og 55 Ohm over driveren. Hvis den er mindre har man måske en kortslutning. Er den større har man måske beskadiget driveren.

Alt i alt har jeg vel brugt 2-3 timer på rent faktisk at samle den. Derudover kommer tiden til at printe den og mange mange flere timer på at læse op på head-fi tråden samt at forberede mig mentalt :). Det endelige resultat ser således ud:

Billede

Bemærk at jeg ikke har gjort noget ved ydersiden af kopperne endnu. Hvis jeg er tilfreds med resultatet vil jeg nok spartle og male den så den bliver lige så fin som de andre selvbyg man kan se i head-fi tråden. Da en af kopperne printede lidt skævt har jeg vented med at male dem da jeg gerne vil verificere at min skumpakning løser problemet og at jeg ikke lider af læk fra koppen.

Den blev samlet færdigt i morges og jeg fik et hurtigt kabel loddet sammen sent i eftermiddags, så jeg har ikke rigtigt hørt den endnu, bare konstateret at der er hul igennem. Jeg skal nok vende tilbage med mine holdninger til lyden, sammenlignet op imod mit Rastapants 2 mod af Fostexen (som jeg stadig har) samt hvordan jeg husker stock T50RP MK2 og 3.

Hvis man får blod på tanden og giver sig i kast med projektet, så skal man naturligivs være velkommen til at spørge om råd. Det er et relativt ligetil projekt som kun kræver at man kan lodde lidt og har basalt værktøj. Den sværeste del er nok næsten printningen som man enten kan købe sig til eller søge hjælp i de førnævnte Fablabs.

Update: Har prøvet at gøre billederne på dropbox lidt mindre i håb om at posten loader bedre.
Senest rettet af Peter Jensen 9. feb 2017, 12:53, rettet i alt 1 gang.
Peter Jensen

 
Indlæg: 894
Tilmeldt: 23. maj 2016, 12:31
Geografisk sted: København

Re: Mr. Speakers Open Alpha

Indlægaf Walbum4262 » 9. feb 2017, 08:15

Fedt projekt Peter.

Jeg synes lige jeg vil poste et par billeder af hvordan ALPHA PRIME den der er bedre ser ud inden i. Jeg ĂĄbnede dem op jeg havde pĂĄ et tidspunkt.

Billede
Billede
på skrivebordet: lenovo thinkpad/iphone6->tidal->david's mutant aune/Davids mutant moddet fostex t50rp mk3 med monkey pod træ kopper

PĂĄ farten: iPhone 7->Airpods eller Sony wh1000x mk2
Walbum4262

Brugeravatar
Tour Kaptajn
 
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 25. mar 2015, 18:16
Geografisk sted: Sandved

Re: Mr. Speakers Open Alpha

Indlægaf wildstyle » 9. feb 2017, 11:14

Interessant projekt, Peter.

Jeg er spændt på at høre hvad du synes om dem, når du engang får lyttet lidt mere til dem.
OTG: iPhone 11 Pro 256 GB, Sony WH-1000XM3
wildstyle

Brugeravatar
 
Indlæg: 181
Tilmeldt: 16. dec 2012, 21:47
Geografisk sted: København

Re: Mr. Speakers Open Alpha

Indlægaf Peter Jensen » 9. feb 2017, 12:56

Tak for billeder David. Du har tilfældigvis ikke et af øresiden af bafflen også?

Jeg overvejer samme type gitter til bagenden af driveren i fremtiden når jeg får taget mig sammen til at tegne og printe det. Derudover overvejer jeg en waveguide på fronten af driveren, men det vil kræve at jeg permanent modificere driveren hvilket jeg lige skal tage mig mod til :).

Har lyttet en lille smule mere. Det er let at høre forskel mellem min Open Alpha og mit Rastapants 2 mod. Rastapantsen er lidt mere hul og tynd i lyden, der syntes jeg at Open Alpha hænger meget bedre sammen og generelt har en klart hørbart bedre lyd (som jeg bedre kan lidt i det mindste). Vender tilbage med mere når jeg har fået lyttet mere.

Edit: Det er faktisk sjovt at der er vat i den Prime. I første post af Mr. Speakers på det head-fi link jeg har sendt skriver han at Prime skiftede til uld hvor Dog brugte vat. Muligvis en silent upgrade i løbet af produktionen....
Peter Jensen

 
Indlæg: 894
Tilmeldt: 23. maj 2016, 12:31
Geografisk sted: København

Re: Mr. Speakers Open Alpha

Indlægaf Peter Jensen » 21. feb 2017, 21:57

I går kom NC8000 forbi med et par Alpha puder som jeg havde overtalt ham til at sælge til mig :) Jeg vidste ikke helt hvor meget jeg skulle forvente, men må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Der er muligvis blevet tabt en meget lille smule klarhed, det er svært at vurdere når det trods alt kræver lidt indsats at skifte mellem de Brainwavz Velour puder jeg havde på før og så Alpha puderne, men bassen (især den dybe) er kraftigt forbedret. Nu giver den meget mere det slam som jeg havde håbet på og jeg savner faktisk ikke mere på den front. I forhold til den traditionelt moddede T50RP MK2 er forskellen nu meget markant og der er bedre extension, klarhed og bas.

Jeg har for nyligt erhvervet mig en Beyerdynamic T5p som er en rigtigt lækker lukket hovedtelefon. Jeg må dog sige at denne Open Alpha efter min mening ikke er så langt efter denne high-end bøf, hvilket egentligt overrasker mig en del. Husk på at det er subjektive holdninger, men jeg syntes den er lige i halen på T5p når det kommer til klarhed og bassens dybde. Den mangler måske en lille smule på soundstage og er derudover meget tungere at drive, men alt i alt er jeg meget overrasket over hvor langt man kan flytte en stock T50RP MK2 driver ved "bare" at pakke den bedre ind.

Står man og har lyst til at forsøge sig med dette projekt selv skal man bare sige til, så hjælper jeg gerne det jeg kan. Jeg har også umiddelbart rigeligt med paxmate til at kunne sende et stykke til dem der skulle stå og mangle. Man er naturligvis også velkommen til at kigge forbi og lytte lidt hvis man lige skal overtales lidt før man går i krig med skruetrækkeren :)
Peter Jensen

 
Indlæg: 894
Tilmeldt: 23. maj 2016, 12:31
Geografisk sted: København


Tilbage til Gør det selv

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 12 gæster

cron