Måske mest møntet på gør-det-selv, men kan jo være nyttig viden generelt set også. Har selv i hvert fald leget med tanken om hvilket potentiometer jeg vil have i næste forstærker (hvis jeg frit kan vælge).
Her som andre steder kan man formodentlig let købe sig fattig, men man kan også købe for billigt. Alps Blue Velvet (RK27) er velanset, så vidt jeg har forstået, den anvendes i hvert fald vidt og bredt, også i dyrt grej.
Har læst rundt omkring for at forstå lidt mere af problematikken (se links nederst). Så vidt jeg kan forstå er der fire grundlæggende typer, der findes både færdigfremstillet og som gør-det-selv udgaver:
1. Potentiometer
2. Stepped Attenuator
3. (Auto)Transformer Volume Control (AVC/TVC)
4. Light Dependent Resistor (LDR)
Fordi 3 og 4 er lidt pladskrævende, og dermed ikke lige kan gå ind og erstatte f.eks. Alps Blue, er jeg i første omgang mest interesseret i erfaringer med 1 og 2. Så, mit spørgsmål bliver, hvilke bedre alternativer findes der end Alps RK27?
--
TVC, LDR, Resistors vs TVC vs LDR, Potentiometer overview, Potentiometers for preamps - which is best