Nogle af os startede med kassettebånd, og Radio Luxembourg på AM. Det spændende var musikken, ikke båndoptageren eller radioen. Så fik vi konfirmationspenge og kunne købe vores eget anlæg. Det var her tingene begyndte at gå galt
Højtalerne kunne ikke blive store nok, forstærkeren ikke kraftig nok, lyden ikke høj nok, og anlægget skulle helst være nyere og smartere end vennernes - Er der nogen, der genkender sig selv i det billede?
Vi er jo nogle sjove størrelser, vi mennesker, tror vi er så specielle hver især, og gør alt muligt mærkeligt for at bevise det - tøj, hår, skæg, møbler, ure, kærester, biler, musik, hovedtelefoner, etc-etc-etc. - de syv dødssynder er ikke opstået ud af ingenting
Heldigvis er der flere lag i det billede. Vi udforsker, piller ting fra hinanden, sætter ting sammen, reflekterer, kommunikerer, debaterer, interagerer, og er vi heldige lærer vi også lidt på vejen.
Vi elsker tydeligvis lyde og musik, eller måske er fraværet et urinstiktivt faresignal, hvem ved. Min søster kan ikke lave noget uden musik i baggrunden, det betyder mindre hvilken musik, bare der er lyd. Jeg har det lige modsat, skal der være musik, vil jeg selv vælge den, ellers foretrækker jeg stilhed.
Vi er forskellige på så mange områder, heldigvis. Hvor ville verden være et kedeligt sted, hvis alle lyttede til samme musik, snakkede om de samme ting, tænkte helt ens, var helt ens.
Af samme grund har jeg ingen problemer med subjektiv lydopfattelse og -beskrivelse, versus en mere videnskabelig tilgang til lyd. Videnskab er uanset ikke sandhed i sig selv, men en måde at søge forklaringer og sammenhænge på. Dagens forkaringsmodeller er det bedste vi har p.t., men det virker overmodigt at tro at de er ultimative.
Udsagn som 'enhver dac|forstsærker er transparent, hvis den er konstrueret ordentligt' er lidt som at sige 'alle mennesker er født lige'. Det lyder godt på papiret, og man kan muligvis ræsonnere sig frem til det, hvis man prøver. I mødet med dagens virkelighed har begge udsagn det dog med at falde lidt til jorden, ikke fordi de nødvendigvis er forkerte, men fordi de bliver ufuldstændige.
På HeadFi er der to steder jeg helst ikke kommer, Sound Science og Light Harmonic-trådene. Sidstnævnte fordi det er een lang og pinefuld dødssang for et firma, der har røvrendt sine kunder, og fortsætter med at gøre det. Førstnævnte fordi der simpelten er for mange hårde kanter, for mange store ego'er, for meget fanatisme og skråsikkerhed.
Måske er den stringente videnskabelige metode bare ikke min kop te. Måske er det anvendte sprog for fremmed. Måske gidder jeg bare ikke tænke videnskabeligt om noget, der for mig er ment til at være en hobby, og lidt hyggeligt tidsfordriv.
Jeg kan fint leve uden grejet, det fungerer overvejende som en slags voksenlegetøj for min del. Musiksamlingen vil jeg til gengæld meget nødigt undvære, den er slutproduktet af en mere grundlæggende søgen efter musikalsk udtryk.
SĂĄ, det var og er vel min position i forhold til trĂĄdens tema.