KZ skandale(?)



KZ skandale(?)

Indlægaf truebuie| » 8. mar 2022, 15:03

Jeg roder en del rundt i chifi verden når det kommer til IEMs. Her for ikke lang tid siden er KZ så kommer under spotlys fordi de åbenbart bruger "døde/pynte" drivers i deres IEM designs.

Der har været nogle folk på Reddit som har åbnet deres KZ modeller, her i blandt den nye KZ x Crinacle Zex Pro (CRN) - Med lidt vold og test fra dem, så ser det ud til at det faktisk kun er den dynamiske driver som der kommer lyd ud af. Det skal siges at CRN "bruger" 1x DD, 1x BA & 1x electromagnetic driver :?
Efterfølgende er der så en del som har lavet samme nummer, og det ligner at det ikke bare var et tilfælde med den ene CRN her.

KZ lader ikke til at ville gøre noget ved det ramaskrig der er ved at være opstået. Der i hvert fald ingen udtagelser endnu, og det her har kørt på i nogle dage nu.

Må sige at jeg personligt får lidt dårlig smag i munden over sådan en situation her. Specielt fordi jeg faktisk har været meget glad for KZ produkter og også gerne anbefaler dem i samme omgang.
Jeg har selv købt CRN for ikke super lang tid siden, og må sige at de faktisk ret goe' - Selv hvis de skulle koste mere end de $35 de står til.

Udover at KZ er blevet sat for døren, så lader det også til at mange andre chifi brands kommer i spotlys nu hvad angår multi-driver setups.
"Influencers" ryger endda også for døren - Tror dog mest af at det er pga. folk ikke helt forstå hvordan tunings processen fungerer når fabrikanterne spørger om hjælp udefra.

Hvis man er interesseret, sĂĄ er der nogle Reddit posts her som beskriver situationen.
https://www.reddit.com/r/headphones/comments/spubo3/my_kz_zsn_pro_x_broke_but_theres_no_difference_in/
https://www.reddit.com/r/headphones/comments/t89xvs/picture_of_the_magnetostatic_dud_and_ba_dud_in/
https://www.reddit.com/r/headphones/comments/t78yuv/kz_gets_exposed_for_putting_decorative_drivers_in/
https://www.reddit.com/r/headphones/comments/t862gd/kz_dq6_nonhbb_s_version_is_also_packed_with_fake/
https://www.reddit.com/r/headphones/comments/t7r7bk/bruh_what_the_fuck_kz_the_zex_pro_kz_x_crn_is/


Nogle tanker om hele situationen? Eller er det mon kun mig som synes det er spændende at følge med i ruller1
Tror i hvert fald at chifi IEM verden snart vendes rundt pĂĄ hovedet.
Senest rettet af truebuie| 8. mar 2022, 16:01, rettet i alt 1 gang.
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> Hifiman Arya
Portable - Fiio BTR5 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro
https://Kabelsnedker.dk
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 546
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf kvik » 8. mar 2022, 15:51

Det er vel hovedsagligt interessant, fordi man fĂĄr et blik bag kulisserne. At der lĂĄnes og tages genveje kan ikke komme som nogen overraskelse. At der snydes direkte og inddirekte er heller ikke noget nyt.

https://crinacle.com/2022/03/07/the-crn-kz-situation/
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf truebuie| » 8. mar 2022, 16:14

Generelt er jeg enig.

Har selv lært fra egen erfaring at, hvis man ikke tjekker sine fakta ved køb af chifi, så kan man hurtigt blive taget ved næsen.
Synes dog bare at det er lidt ud over det sædvanlige, at man faktisk vil spilde materiale på pynte drivers. I sidste ende så tjener de jo stadig på det, men det kom dog stadig bag på mig.
Skrivebord - Gustard X16 -> Singxer SA-1 -> Hifiman Arya
Portable - Fiio BTR5 -> Dunu SA6 Ultra / Airpods Pro
https://Kabelsnedker.dk
truebuie|

Brugeravatar
 
Indlæg: 546
Tilmeldt: 29. jun 2017, 19:31
Geografisk sted: Svenstrup

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 8. mar 2022, 16:25

KZ og CCA, det er vist samme firma i sidste ende, er jo mærker jeg har været opmærksom på i en del år, jeg har også været i gang med forhandlinger med dem, men det strander altid på at de vil sælge 500 enheder ad gangen og der kan jeg jo ikke rigtigt være med.

Jeg har hele tiden lidt lunkne følelser for de to mærker, det virker lidt som om de laver 100 modeller og sætter dem til salg og så krydser fingre for at de bliver solgt, det er lidt som at koge en skål pasta kaste det op af væggen og se om der er noget der hænger fast..

Der kan ganske enkelt ikke være ret meget produktudvikling bag deres ting og så ender man som forhandler med et mærke hvor man selv skal sidde og finde ud af hvilken af de 14 modeller der er kommet hjem man skal satse på..

Så er jeg mere til at der kommer et eller 3 nye produkter om året og de så til gengæld er gennemarbejdet og testet og udviklet, både Shozy og IKKO kan efter manges mening være for længe om at komme med nye produkter, men for mig giver det en sikkerhed for at produktet ikke bare er et tilfældigt sammenrend af huse og drivere..

Det værste som forhandler er, at det er også mig der får tævene, hvis et af mine brands snyder på vægtskålen og man har jo ikke en kinamands chance for at finde ud af sådan noget, eller det har man, men jeg tror ikke mange butikker køber ti enheder og splitter dem ad for at se om de er ens indeni og fyrer på alle cylindere.

Som forbruger er jeg mere eller mindre ligeglad med om der udvikles eller ting hældes i en gryde og man vælger 8 af dem og sætter sammen, intet kunne være mig mere ligegyldigt, men jeg vil så også sige at køber jeg 2 eller flere af samme mærke og det ikke lige lever op til hvad jeg forventer, så køber jeg ikke flere, så et mærke som KZ/CCA ville ret sikkert miste mig som kunde i det længere forløb, men sikkert ikke før jeg som Emil havde prist dem der var gode til skyerne og anbefalet dem vidt og bredt.. Var jeg i den situation, ville jeg nok aldrig købe nogle af deres produkter igen, for jeg ville godt nok føle mig som lidt af en bedrager og der er da ikke nogen rar følelse at sidde med, var man så en bedrager kunne man nok leve bedre med det, men jeg tror ikke at dem der anbefaler KZ, bliver kontaktet af KZ som skriver "shyyy vi har snydt med driverne hi hi".. Så de er helt uskyldige i det her spil, men deres troværdighed får da et knæk.

At firmaer snyder er ikke nogen nyhed, der foregår så mange ting i vores verden, der ikke er nogle der er interesseret i at vi ved noget om, bare se hvordan VW kom i modvind for nogle år siden fordi de snød med den der sensor der skulle måle Nox gasserne og der var det altså et af de helt store velkendte mærker man virkelig har tillid til, der lavede et gigantisk svindel nummer..
Så det skal man altid være en smule på vagt overfor..

I det her tilfælde forstår jeg slet ikke hvorfor de gør det, lyder den ene driver der er aktiv fantastisk, hvorfor dog så smide inaktive ting og sager ind i huset ?? Er det fordi mange kunder tror produktet er bedre fordi der er flere drivere i ?? Det tror jeg det er..

Selv er jeg på ingen måde af den overbevisning at flere drivere altid er bedre, var det et faktum ville der være mange full size hovedtelefoner der ville begynde at eksperimentere med flere drivere, der er da af og til en eller anden model på kickstarter med flere drivere, men de store og kendte brands, bruger deres energi på at lave deres ene driver bedre, i stedet for at fylde op med andet for at reparere på fejl og mangler. Samtidigt er en af mine alltime favoritter i inears OH7 som ligefrem blærer sig med kun at have en driver..

Det er dog stadig federe at fortælle at der er 14 drivere end 1 så der er også en grad af eventyr og historie i det her.

Havde det været IKKO der var blevet nappet i sådan noget ville jeg godt nok være ulykkelig, når det er KZ er jeg lidt ligeglad.
Det kan næppe skade mig, hvis ellers folk ikke bare sætter lighedstegn mellem alle ChiFi brands og tror at når ting er fra Kina er det fyldt med snyd og bedrag. Mange tænker jo slet ikke over at Kina er omkring en 7. del af verden og at der er masser af seriøse firmaer der ingen interesse har i at snyde deres kunder.

Tilbage til KZ det er for dumt af dem at lave sådan noget, men jeg tror i sidste ende at de skider de der SoMe krigere en hatfuld, deres hovedmarked er Kina og der er der nok meget få der læser på reddit.

Var jeg inkarneret knivelsker ville jeg også være meget forarget, hvis det kom frem at "Global" brugte noget andet stål end de siger de gør, men jeg er ikke knivelsker og "Global" knive rager mig langsomt.
Sådan tror jeg at de fleste har det med Inears, mange ejer et eller flere sæt, men det er en brugsgenstand på linje med en køkkenkniv og ikke noget man gør sig de store overvejelser over.

Hold os endelig opdateret, det er altid spændende med lidt sladder, det er jo næsten ligesom Se og Hør..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Daf » 8. mar 2022, 21:46

Det er skuffende at læse det her. Og lidt mærkeligt det der med at fremstille ting, der ikke er udviklet ud fra en eller anden ide, men bare er tilfældigt sat sammen. Jeg synes det betyder meget om det er udviklet ud fra en ide. Det betyder sådan set alt, ellers har man jo ingen ide om hvad man køber. Fremstiller man ting på den måde, må man som producent huske at skrive det i annoncen: "Fremstillet uden noget formål andet end at kunne gengive lyd til en uvis grad, kvalitet er underordnet og helt tilfældig. Prøv lykken!".
Rme adi-2 dac fs -> Violectric hpa v200 ae (ss3602) / Stax srm323s / Stax srm006ts -> Audeze lcd-x / Stax sr307 / Stax sr407
Aune x8 (ne5532) -> Lake people g109s -> Akg k702
Audioquest dragonfly red -> Akg k702
Carl martin rock bug -> Akg k712
Daf

 
Indlæg: 1391
Tilmeldt: 16. jun 2011, 19:38
Geografisk sted: Odense

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 8. mar 2022, 23:06

Daf skrev:Det er skuffende at læse det her. Og lidt mærkeligt det der med at fremstille ting, der ikke er udviklet ud fra en eller anden ide, men bare er tilfældigt sat sammen. Jeg synes det betyder meget om det er udviklet ud fra en ide. Det betyder sådan set alt, ellers har man jo ingen ide om hvad man køber. Fremstiller man ting på den måde, må man som producent huske at skrive det i annoncen: "Fremstillet uden noget formål andet end at kunne gengive lyd til en uvis grad, kvalitet er underordnet og helt tilfældig. Prøv lykken!".


Nu er det med udviklingen noget jeg gætter mig lidt til, men jeg har selv arbejdet en smule med produkt udvikling og ved hvor lang tid det tager og hvor meget arbejde der skal lægges i sådan noget og med det i tankerne virker det urealistisk at der er den store produktudvikling involveret i produktionen. Jeg kan nemt tage fejl..

Jeg har også selv været med på sidelinjen ved IKKO og den der hedder OH10 så jeg allerede inden jeg fik OH1 og der var så vidt jeg husker omkring et ½t år imellem de to, der er længe når man tager i betragtning at de allerede havde formen til huset og fundet de drivere der skulle i, så det sidste ½e års tid der gik med at tune og finpudse dem..
OH1S var jeg også lidt inde over, men det måtte jeg melde mig fra igen, for der var for mange ting jeg synes var forkert ved den model, jeg er glad nok for mine og nogle ting er de rigtig gode til, men at de nægtede at gøre noget ved sibilansen og sagde sådan skulle det være, vred sig inde i mig. Med det var jo netop idéen med den model, den skulle være anderledes og markant (og næsten umulig at sælge).

Det er heller ikke helt så tilfældigt, som det kunne lyde som om, drivere har jo datablade og ud fra dem kan man jo tage dem der lyder tættest på de populære frekvenskurver, men det giver stadig et lidt "råt" produkt, som ikke har været igennem den helt store fintuning og justering.
Det er lidt som en god bøf, man skal virkelig være en knold i et køkken for at få et dårligt resultat ud af gode råvarer, det er naturligvis muligt, men meget nemt at undgå med minimal indsats.

Der er jo heller ikke noget forkert ved at opdage noget ved et tilfælde, jeg er ret sikker på vi er usandsynligt mange mennesker der er ret glade for Alexander Flemmings "brøler" i hans laboratorium, så tilfældigheder og spøjse sammensætninger er jo ikke som sådan forkert, vi har lykkepiller, penicillin, viagra og mange andre dejlige ting på den konto.

Hvad der overrasker mig meget i det link kvik havde var, at de der inaktive drivere slet ikke var inaktive bare skruet ned så man ikke kunne høre dem, altså man udfører alt det tekniske arbejde og besvær med at producere og så trækker man håndbremsen og starte med at køre.
Det er meget besvær og indsats for at "snyde". Det havde jo været en langt lettere proces bare at sætte nogle ledninger på der endte blindt, endda bruge attrapper havde været en mulighed, men man vælger den dyre løsning og bruger ressourcer på at købe enheder og montere dem..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf kvik » 8. mar 2022, 23:28

Der er jo altid en eller anden wonderboy, der lover guld og grønne skove. Måske har deres mand sagt, at han nok skal få de tre drivertyper til at snakke sammen, men det gik så bare ikke, medmindre man skruede ned for de to.

Jeg kommer til at tænke på subwooferens rolle i et 2-kanals opsæt. Den skal jo faktisk ikke høres, blot understøtte hovedhøjtalerne. Effekten opleves alligevel som en lille smule mere rummelighed/luftighed i lyden.

Der er også den japanske TakeT H2+ med små eksterne super-tweetere. De opererer i frekvensområdet 18kHz-150kHz og burde strengt taget ikke kunne høres af mennesker. Alligevel har det en effekt på lyden, når man justerer på klapperne foran tweeterne.

Jeg ved ikke, hvor grundigt folk har testet i den aktuelle sammenhæng, måske har de to dæmpede drivere alligevel en effekt på slutlyden.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf kvik » 9. mar 2022, 00:18

Og efter at have skrevet ovenstĂĄende ser jeg, at KZ nu har kommenteret situationen..

wl1x2v2ma7m81.png
wl1x2v2ma7m81.png (1023.26 KiB) Vist 3643 gange
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 9. mar 2022, 02:39

kvik skrev:Der er jo altid en eller anden wonderboy, der lover guld og grønne skove. Måske har deres mand sagt, at han nok skal få de tre drivertyper til at snakke sammen, men det gik så bare ikke, medmindre man skruede ned for de to.

Jeg kommer til at tænke på subwooferens rolle i et 2-kanals opsæt. Den skal jo faktisk ikke høres, blot understøtte hovedhøjtalerne. Effekten opleves alligevel som en lille smule mere rummelighed/luftighed i lyden.

Der er også den japanske TakeT H2+ med små eksterne super-tweetere. De opererer i frekvensområdet 18kHz-150kHz og burde strengt taget ikke kunne høres af mennesker. Alligevel har det en effekt på lyden, når man justerer på klapperne foran tweeterne.

Jeg ved ikke, hvor grundigt folk har testet i den aktuelle sammenhæng, måske har de to dæmpede drivere alligevel en effekt på slutlyden.


Du har sikkert fat i noget her, jeg havde selv lidt tanker i den retning, det er jo lidt som den meget moderne og snakket om Subbas, altså bas der er så dyb man ikke kan høre den..

Bruger TakeT digitale filer er der ikke meget at hente over 20 kHz, det findes slet ikke i filen, i det mindste ikke på CDer, det samme gør sig gældende under 20 Hz, så subbas findes slet ikke i vores lydfiler, hvilket jeg ret tit har tænkt over er lidt sjovt når så mange anmeldere på youtube snakker om subbas.
Enten har de ikke sat sig ind i hvad ordet betyder, eller ogsĂĄ har de ikke sat sig ind i hvad deres udstyr rent faktisk kan spytte ud, eller ogsĂĄ er det bare noget man kalder den dybeste bas der er til stede og sĂĄ manglede et udtryk til den del..
Men det er nok mere et emne for en anden tråd, der skulle jo nødig gå "Figaro39" i det her ruller1 ruller1
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf tg » 9. mar 2022, 09:49

Jeg har også købt KZ CRN, og synes de lyder ganske godt til prisen. De er dog lidt store og pasformen er ikke så god som jeg kunne ønske mig. Så bliver jeg da lidt ked af at den dårlige pasform kommer af, at de skulle have plads til drivere der er sat på mute. Tænk på hvor godt produktet kunne have været, suk.
Jeg har dog ikke erfaring med andre KZ produkter.

Jeg sidder og tænker på om grunden til at de faktisk sætter rigtige drivere i og forbinder dem rigtigt måske skyldes at det ikke er alle hos KZ der har vist at ikke alle drivere blev brugt til at gengive lyd. Måske er det kun en mindre gruppe R&D ingeniører der har vist at de ikke var i stand til at tune dem rigtigt og nå deres deadlines, og så er de hoppet over hvor gærdet er lavest (eller bare gjort det der har givet dem bonus og anerkendelse). Det er jo ikke sikkert der ligger en stor KZ konspiration bag.

Jeg synes ikke rigtig meldingen fra KZ forklarer så meget andet end de er kede af shit stormen. Det ville være interessant hvis de sagde at de vil publicere frekvens kurver for hver enkelt driver i deres iem's. Det lyder ikke til at de har tænkt sig at gøre andet end prøve at blive bedre til ikke at blokere med smeltelim og de forsætte med at tune deres produkter til deres egen helt særegne house sound.

Gad vide om der er andre mærker, hvor der er nogle der begynder at føle jorden brænde under dem.

Det er dog spændende at følge med i, og jeg tænker at det er lidt over sladder niveau.

Sendt fra min SM-G991B med Tapatalk
tg

 
Indlæg: 167
Tilmeldt: 25. dec 2016, 23:20

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 9. mar 2022, 15:36

Jeg var i kontakt med IKKO i dag og de vidste godt der var noget fniller med KZ og forsikrede mig om at det ville aldrig ske fra deres side..

Der sidder jo rigtig mange "kloge" SoMe folk rundt omkring i verden, jeg kan huske da Takstar var på sit højde punkt, der var over 20 modeller som de der kloge hoveder udråbte til at være samme hovedtelefon, bare med forskelligt mærke på, det har jeg så undersøgt lidt nærmere og fundet ud af at de Takstar kloner kun ser ens ud fordi selve karosseriet er "open source" i Kina, altså en form alle producenter kan tage ind og fylde i hvad de synes er passende.
Så alle de kloner er slet ikke kloner, de har forskellige drivere, puder, kabler ja alt andet end selve husene og bøjlen er der variationer i, men alle de kloge hoveder på Head-fi havde jo truffet beslutningen at F.eks. Takstar pro80 og Kingston hypercloud X var samme produkt, hvad det reelt ikke er.
De er ikke lavet af Takstar sĂĄ meget ved jeg, for de lavede pĂĄ det tidspunkt slet ikke OEM ting, kun deres eget brand..

Jeg aner intet om hvad der er foregået hos KZ, måske har de bare prøvet sig frem og fundet ud af at de synes det lød bedst hvis de dæmpede de to drivere til et knap hørligt niveau og så gjort sådan.
Man kunne jo forestille sig at opgaven har lydt "lav en inear med de her drivere og ram denne frekvenskurve" og har det været opgaven har den jo sikkert været udført korrekt, man kan så diskutere om det er en ærlig eller uærlig måde at gøre det på.

De har fået besked på at være i Odense klokken 9, der har ingen instruktioner været om hvilken rute de skulle køre, hvilket transportmiddel de skulle bruge, og så videre.
De troppede op i Odense klokken 9 som de skulle, om de har hoppet på tungen eller stjålet en formel 1 bil for at være der til tiden er lige meget, opgaven var at de skulle være fremme klokken 9 og den opgave blev løst.. Det var så bare en Søndag for der var ingen der fortalte dem hvad dag det skulle være, ordren lød de skulle være der klokken 9 ikke hvad dag på ugen eller hvilken dato det skulle være.
Det er lidt sĂĄdan, jeg tror mange ting foregĂĄr pĂĄ i Kina. ruller1

Moralen i alt det her er efter min mening at man skal bruge sine ører, vurdere om det er en god vare og er det det, er det godt og er det ikke, så køb noget andet. Havde jeg et sæt af de pågældende KZere og var glad for hvordan de lyder, ville lyden jo ikke ændre sig fordi en eller anden, har splittet dem ad for at se om de kunne finde fejl og fundet noget de synes var forkert.

Jeg brækkede en gang et sæt q-JAYS fra hinanden og fandt ud af at det de kaldte en dobbelt driver er to drivere i samme hus, på størrelse med hovedet på en tændstik og her gik jeg og troede der var 2 separate enheder i dem..
Er to drivere i samme hus, smidt ind i en skal til en inear en dobbelt driver eller er det en enkelt driver bygget op af 2 enheder ?? Eller skal det være to adskilte drivere for at man kan sige en inear har 2 drivere ??

KZs enheden har de 3 drivere, som de har lovet, at de så ikke opfører sig som man forestillede sig er jo noget helt andet..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Daf » 10. mar 2022, 13:21

Ved nærmere eftertanke skal man vel også starte et sted. Man prøver vel mange ting af i starten, indtil man lærer materialer og andre forhold og virkemidler at kende.
Det lyder bare lidt grotesk når det umiddelbart fremlægges. Men der er vel egentlig ikke så meget galt med den fremgangsmåde, hvis man er ny og starter helt fra bunden som udvikler og producent.

Claus-DK skrev:
Daf skrev:Det er skuffende at læse det her. Og lidt mærkeligt det der med at fremstille ting, der ikke er udviklet ud fra en eller anden ide, men bare er tilfældigt sat sammen. Jeg synes det betyder meget om det er udviklet ud fra en ide. Det betyder sådan set alt, ellers har man jo ingen ide om hvad man køber. Fremstiller man ting på den måde, må man som producent huske at skrive det i annoncen: "Fremstillet uden noget formål andet end at kunne gengive lyd til en uvis grad, kvalitet er underordnet og helt tilfældig. Prøv lykken!".


Nu er det med udviklingen noget jeg gætter mig lidt til, men jeg har selv arbejdet en smule med produkt udvikling og ved hvor lang tid det tager og hvor meget arbejde der skal lægges i sådan noget og med det i tankerne virker det urealistisk at der er den store produktudvikling involveret i produktionen. Jeg kan nemt tage fejl..

Jeg har også selv været med på sidelinjen ved IKKO og den der hedder OH10 så jeg allerede inden jeg fik OH1 og der var så vidt jeg husker omkring et ½t år imellem de to, der er længe når man tager i betragtning at de allerede havde formen til huset og fundet de drivere der skulle i, så det sidste ½e års tid der gik med at tune og finpudse dem..
OH1S var jeg også lidt inde over, men det måtte jeg melde mig fra igen, for der var for mange ting jeg synes var forkert ved den model, jeg er glad nok for mine og nogle ting er de rigtig gode til, men at de nægtede at gøre noget ved sibilansen og sagde sådan skulle det være, vred sig inde i mig. Med det var jo netop idéen med den model, den skulle være anderledes og markant (og næsten umulig at sælge).

Det er heller ikke helt så tilfældigt, som det kunne lyde som om, drivere har jo datablade og ud fra dem kan man jo tage dem der lyder tættest på de populære frekvenskurver, men det giver stadig et lidt "råt" produkt, som ikke har været igennem den helt store fintuning og justering.
Det er lidt som en god bøf, man skal virkelig være en knold i et køkken for at få et dårligt resultat ud af gode råvarer, det er naturligvis muligt, men meget nemt at undgå med minimal indsats.

Der er jo heller ikke noget forkert ved at opdage noget ved et tilfælde, jeg er ret sikker på vi er usandsynligt mange mennesker der er ret glade for Alexander Flemmings "brøler" i hans laboratorium, så tilfældigheder og spøjse sammensætninger er jo ikke som sådan forkert, vi har lykkepiller, penicillin, viagra og mange andre dejlige ting på den konto.

Hvad der overrasker mig meget i det link kvik havde var, at de der inaktive drivere slet ikke var inaktive bare skruet ned så man ikke kunne høre dem, altså man udfører alt det tekniske arbejde og besvær med at producere og så trækker man håndbremsen og starte med at køre.
Det er meget besvær og indsats for at "snyde". Det havde jo været en langt lettere proces bare at sætte nogle ledninger på der endte blindt, endda bruge attrapper havde været en mulighed, men man vælger den dyre løsning og bruger ressourcer på at købe enheder og montere dem..
Rme adi-2 dac fs -> Violectric hpa v200 ae (ss3602) / Stax srm323s / Stax srm006ts -> Audeze lcd-x / Stax sr307 / Stax sr407
Aune x8 (ne5532) -> Lake people g109s -> Akg k702
Audioquest dragonfly red -> Akg k702
Carl martin rock bug -> Akg k712
Daf

 
Indlæg: 1391
Tilmeldt: 16. jun 2011, 19:38
Geografisk sted: Odense

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf tg » 10. mar 2022, 15:33

Jeg tænker at man er ud over begynder vanskeligheder og "prøven sig frem" hos KZ, når de vil have at Claus mindst skal aftage 500 enheder.

Sendt fra min SM-G991B med Tapatalk
tg

 
Indlæg: 167
Tilmeldt: 25. dec 2016, 23:20

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 10. mar 2022, 16:10

Ja de burde jo have fundet ud af hvordan tingene fungere, det er et ret populært brand, det kan godt være det var 100 stk, men om det er 100 eller 500 er lidt lige meget for mig, jeg har ikke volumen til nogen af delene.
Der er også meget "flavour of the month" i det og finder man så en succes får dem hjem og gør sig klar til at sælge, er kunderne gået videre til den næste model og så sidder man der med alle sine talenter, eller mangel på samme.

Jeg plejer at kunne forhandle mig til mindre mængder, så alle de store firmaers mindste ordrer er bare et tal, for det meste vil de gerne sælge mindre, men har ikke brugt energien på at undersøge om det var muligt hos KZ.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Daf » 10. mar 2022, 17:31

Jeg tror jeg har misforstået. Det er klart at man ikke kan lade det være op til brugeren at finde 1 god ht ud af 500. Det er selvfølgelig noget man selv klarer som producent. Og når producenten så har fundet en version der duer, så har de noget de kan sende på markedet.
Ellers er vi jo i scenariet med tilfældigheder og det modsatte af et produkt der kan sælges og noget der i hvert fald er stort set umuligt at markedsføre uden at lyve.
Rme adi-2 dac fs -> Violectric hpa v200 ae (ss3602) / Stax srm323s / Stax srm006ts -> Audeze lcd-x / Stax sr307 / Stax sr407
Aune x8 (ne5532) -> Lake people g109s -> Akg k702
Audioquest dragonfly red -> Akg k702
Carl martin rock bug -> Akg k712
Daf

 
Indlæg: 1391
Tilmeldt: 16. jun 2011, 19:38
Geografisk sted: Odense

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 10. mar 2022, 17:49

Det er nok også mig der er lidt en elefant i porcelæns butik.
Når jeg skriver de smider 8 stk i en gryde og tager 4 op og bruger dem, er det jo ikke 8 tilfældige ting og de fire der udvælges er nok heller ikke helt tilfældige.
Det er mere den afsluttende proces med tuning og finpudsning man skøjter lidt let henover, det er i det mindste mit indtryk, det kan jo godt være de har en regulær hær ansat til at gøre de ting og at de derfor kan smide så mange nye produkter i salg i det tempo de gør.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf kvik » 10. mar 2022, 21:37

Måske er det sådan, at folk får det de efterspørger - "Nå, vil du have mange drivere, fint det ordner vi; Nå, en af hver type, det fikser vi også; Nå, det skal være billigt, ikke noget problem". Jeg tror, vi undervurderer kulturforskellen, også i udviklings- og produktionsleddet. Når firmaerne bliver store nok, ligner de nok mere deres internationale konkurrenter, men så længe vi befinder os i underskoven af små og mellemstore firmaer foregår tingene helt anderledes. Du får, hvad du spørger om, men ikke noget andet eller mere - glem vejledning før, forklaring under og opfølgning efter. Det kan lyde fordomsfuldt, men er nok mere et forsøg på at indkredse, hvad der foregår og hvordan der tænkes i Kina. Min egen (begrænsede) erfaring i jobsammenhæng er summeret ovenfor, og det eventyr endte i hvert fald ikke lykkeligt. Gad vide, hvad de lærer på handelshøjskolen om at handle/producere i Kina.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 10. mar 2022, 21:46

kvik skrev:hvad de lærer på handelshøjskolen om at handle/producere i Kina.


Sælg sælg sælg
Jo mere des bedre

det er vist det ruller1 ruller1

Jeg ved at Aune og Shozy styres med fast hånd af deres ejere, får de en idé gør vi det..
IKKO er sĂĄ vidt jeg kan finde ud af noget anderledes, da det er en gigantisk koncern der stĂĄr bag det firma, de virker ogsĂĄ langt mere professionelle end de to andre, eller mĂĄske er det rette udtryk vestlige og mere som vores firmaer.

Jeg tror der er ret stor forskel, fra branche til branche, men det er der også herhjemme. Jeg har jo været knap 30 år i mejeribruget og er skiftet til byggesektoren og jeg skal da lige hilse og sige at byggebranchen er det vilde vesten i forhold til Arla. Det kan naturligvis også bare være det firma jeg arbejder for der gør tingene sådan lidt mere løst for at sige det mildt, end jeg er vant til.
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf kvik » 10. mar 2022, 22:28

Jeg har det indtryk, at det primært er førstegangssalget, der tæller, det betyder ikke så meget om kunde bliver så tilfreds, at han handler der igen. Det firma jeg arbejder for ville aldrig have overlevet, hvis vi ikke havde fokus på kunderelationer og gensalg, dertil er vores marked for småt. Det kinesiske marked er enormt, så måske præger det også mentaliteten, der er altid en ny kunde et sted derude.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4730
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: KZ skandale(?)

Indlægaf Claus-DK » 10. mar 2022, 23:22

Dem jeg handler med er meget interesseret i at jeg bliver hos dem som kunde, eller de fleste er, nogle virker temmelig kolde bagi og yderst ligeglade med mig.

Gensalg og kunderelationer er også det min lille biks overlever på og havde jeg samme holdning til mine kunder, som mange af sælgerene på Alibaba ville jeg have været gået på numsen for mange år siden. Der er virkelig nogle knallerter på den side.

Når jeg handler direkte med et firma er det anderledes, der virker det til jeg er en værdsat kunde der gerne vil beholde, også selvom vi laver ordren på alibaba, det er meget mindre bøvlet at gå igennem deres system, der kan jeg betale med Visa eller Trustly og der bliver man ikke stoppet i hvidvask systemet..
Det er nemlig ikke spor sjovt at blive stoppet der og med bankoverførsler er det lidt et lotteri, hvilket skyldes lange kinesiske adresser, det er helt grotesk, men kinesiske adresser er nogle gange på over 100 tegn og netbanken har ganske enkelt ikke plads til hele adressen og har man ikke hele adressen, risikerer man at tingene bliver smurt ind i hvidvask kontrollen..

Det er sådan lidt sjovt at når de store banker vasker 100 milliarder i deres systemer, laver de aktioner og stopper mine 10-30 tusinde "for nu tager vi det nemlig alvorligt og det her hvidvask skal stoppes NU" Eller helt sjovt er det jo ikke at have 20 kilo ude og svæver i limbo og ikke kunne gøre hverken fra eller til..

Men mantraet der er altid en større idiot der vil købe det du har, er jo hvad hele det kinesiske boligmarked bygger på. Så der er jeg fuldstændigt enig med dig, men alle firmaer er ikke ens og at skære alle kinesiske firmaer over en kam er lidt som når man siger at "dem fra Finland drikker træsprit og slås med knive" selvom vi jo godt ved det kun er lidt over 80% af dem er sådan ruller1 ruller1
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Næste

Tilbage til Bla Bla bla

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster

cron