Fornuftigt spørgsmål. Udfordringen for de fleste af os herinde er nok, at vi ikke har studeret forstærker eller DAC design/konstruktion i dybden. Måske er du opmærksom på diyaudio.com, udover nørde-aspektet synes jeg sidens omfang viser, hvor teknisk og komplekst emnet er.
Eskil forklarer i
denne tråd fordelene ved balanceret drift, men hans forklaring kunne med fordel pakkes meget mere ud, for den bygger på en række grundforståelser som mange af os ikke har erhvervet, siden vi ikke har bygget noget.
Jeg gætter på, at du selv heller ikke har sat dig ned og studeret emnet grundigt. Du har spurgt, og forventet andre fortæller dig det, men ikke meget mere.
Jeg har jo fået bygget en del forskelligt af diy-folk, både forstærkere og DAC’er. Jeg har hver gang prøvet at erhverve mest mulig viden på forhånd og undervejs, for at kunne sparre med konstruktøren, og måske derigennem bidrage med input eller vinkler, der elevaterer slutproduktet i en eller anden grad.
Jo mere jeg læser, jo tydeligere bliver det, at jeg mangler den grundlæggende tekniske lærdom og forståelse. Det folk diskuterer på diyaudio er ofte flere niveauer over, fordi det forudsættes at man allerede er godt inde i stoffet.
Man kunne sætte sig ned og studere forstærker eller DAC design, men personligt møder jeg muren hver gang, jeg orker simpelthen ikke, det er ikke vigtigt nok for mig. Jeg ender med at nøjes med et fåtal af aspekter, og overlader resten til kontsruktøren.
Så kunne man også gøre som du gør her, spørge om nogen har en forklaring. Måske er du heldig, og vi har på hoved-fi en der kan koge tingene ned og præsentere det enkelt og forståeligt. Men, hvordan vurderer du om forklaringen holder vand?
Jeg synes som sagt Eskils forklaring virker troværdig, men registrerer også, at den indeholder ting jeg vist ikke helt har forstået betydningen af.
Alt dette svarer ikke direkte på dit spørgmål, men jeg har i hvert fald prøvet at forstå, hvad der foregår i en forstærker og i en DAC, så mit spørgsmål er, har DU gjort et forsøg?