Hiby R5 saber



Hiby R5 saber

Indlægaf Claus-DK » 27. mar 2021, 23:19

Jeg har fĂĄet fingrene i sĂĄdan en fyr og er sĂĄ imponeret.

Jeg har i et syykke tid ledt efter noget med 4,4 balanceret udgang, jeg startede med at købe en brugt Sony og den lyder godt og fint, men er desværre blevet klippet godt og grundigt i forstærkerdelen så den er som en etbenet man i en spark røv konkurrence, temmelig værdiløs til mit brug, den er rigtig fin til lette inears. Udover det kan den bare for lidt i forstærkerdelen til at jeg rigtigt gad den og jeg er aldrig blevet glad for den, samtidigt har den et lidt større standby forbrug af strøm til at det er sjovt, der er bare aldrig strøm på den når man lige har lyst til at høre musik og så er den ret lang tid om at starte..

Så jeg var på udkig igen, jeg har set på og læst en hulens masse anmeldelser af bla Shanling, Hiby, xuemelin og flere andre mærker og efter lang tids overvejelser faldt valget på en R5 fra HiBy, den har en ren og skarp lyd fra chippen, som jeg faktisk har troet var en sabre indtil for meget kort tid siden og faktisk var en del af beslutningen for den chip har jeg altid synes var fin, det ændrer dog ikke ved at det er en fin og præcis chip. Og selv en blind høne kan jo som bekendt træde i en lort.

De anmeldelser jeg er faldet over skriver alle:
at R5 er et regulært powerhouse, tjek
Den starter hurtigt, tjek
Har et af de bedre interfaces, tjek
Kører android 8, tjek
Brugte lidt strøm når den bare ligger på bordet og venter, tjek

Alle de ting jeg havde fundet ud af jeg havde det svært med ved Sonyen, var dækket ind. Så da muligheden bød sig ved en kundebestilling på lidt specielle ting slog jeg til og bestilte en.

Jeg har ejet mange afspillere gennem tiden nok omkring de 20 af mere eller mindre vellykkede maskiner og jeg må bare blankt erkende at min nye lille HiBy sender dem alle til tælling i første omgang, det er som at sammenligne en F1 racer med en almindelig gadebil, prisen er så også en anden, men når man tænker over hvor meget man får for sine penge, burde alle købe sig en. Den er som lydkilde ret tæt på en Aune S6Pro som koster noget mere og man skal have nogle alvorlige lommer og en ret lang forlængerledning hvis man skal have en S6Pro med ud når hundene skal luftes. En S6 Pro er bedre, men når man er på farten eller ude at gå en tur er det ikke noget der plager mig.

Der er større maskiner fra HiBy og andre, denne betragtes ikke engang som highend, mere i toppen af det der kaldes midfi, men upåagtet af det synes jeg stadig det er den bedste afspiller jeg har lyttet til. Det er sådan nogle begreber der flytter sig hele tiden, min Colourfly blev da den kom, anset som værende i forreste række, men jeg synes nu at den får nogle alvorlige klø.

Den er ikke kæmpestor og kan nemt være i en lomme, der er knapper på siden så man kan betjene den uden at kigge, musikappen fra HiBy er faktisk også ret god, jeg kan da bedre lide at bruge musicbee på min 17 tommers bærbare, i stedet for den noget mindre 4tommers på hibyen, men den tilbyder bare så meget bekvemmelighed, med sin størrelse og mulighed for at flytte sig let og ubesværet.

Forstærkeren er der hvor jeg virkelig synes det rykker, jeg havde den på low gain og havde masser af niveau i overskud når Sony havde givet op, på low gain kan den mageligt trække f.eks Sendy Aiva, som gjorde sonyen ret forpustet på fuld styrke, men der hvor det virkelig rykker er når man sætter den på high gain, så bliver der pumpet noget mere strøm og færre volt i kablet og det er min erfaring at det har langt de fleste hovedtelefoner stor glæde af, lige fra letdrevne inears til de tungere drenge. På high Gain kan jeg bruge den til at trække små højtalere hvis jeg skulle få lyst, der er bare så meget saft og kraft at man undrer sig over hvordan det kan være i sådan en lille kasse..

Jeg kan kun anbefale den lille fyr og kan mærke hvordan jeg dag for dag bliver mere og mere glad for den.

Eneste ridse i lakken er at den er lidt langsom til at reagere når man bruger skærmen, når jeg sammenligner med min telefon, men der er også noget væsentligt stærkere inde i telefonen når det kommer til processor og RAM, så det er ikke så svært at forstå, man kunne ønske en lidt kraftigere motor i hibyen på det punkt.

Et andet minus var at den var med kinesisk firmware og uden playstore, men det er blevet fikset med en opdatering af firmwaren til den internationale og der efter en laaaaaang stribe opdateringer, så den var helt up to date, nu kører min streaming tjeneste og mine lydbøger på den uden problemer, den kan kaste til min chromecast hvis jeg skulle få lyst til det. Jeg kan også spille Angry birds på den, hvis jeg skulle få trang til det..
http://hoved-grej.dk og for vores svenske venner https://huvud-grej.se/

Følg med på min Facebookside Facebook
Instagram https://www.instagram.com/hovedgrej.dk/
Pinterest https://www.pinterest.dk/clausnn/
Facebook køb og salg gruppe https://www.facebook.com/groups/238288146570337/
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12168
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Hiby R5 sabre

Indlægaf kvik » 28. mar 2021, 00:05

Claus, den hedder Saber, ikke sabre. Dac-chippen er fra Cirrus Logic, det er ikke en sabre dac.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4491
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Hiby R5 saber

Indlægaf Claus-DK » 28. mar 2021, 00:28

Der kan man bare se, men den spiller stadigvæk helt kanon..
http://hoved-grej.dk og for vores svenske venner https://huvud-grej.se/

Følg med på min Facebookside Facebook
Instagram https://www.instagram.com/hovedgrej.dk/
Pinterest https://www.pinterest.dk/clausnn/
Facebook køb og salg gruppe https://www.facebook.com/groups/238288146570337/
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12168
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Hiby R5 saber

Indlægaf zenny » 25. apr 2021, 17:09

Den lyder da lidt spændende.... er der nogen der forhandler den i eu ? rulle4
zenny

 
Indlæg: 269
Tilmeldt: 11. maj 2011, 21:52


Tilbage til Lydkilder

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 13 gæster