Så har den lille familie i Værløse fået fingrene i en ipad mini, og den skulle da også afprøves som dap.
Jeg har skamhørt Eels nye album (Wonderful, Glorious) hele dagen fra min iphone 4S til SE 3-way ref. Kommer hjem pakker ipad mini ud, installerer spotify, sætter musik kvaliteten til Extreme (320kbit/s) og sætter åbningsnummeret Bomb away på. Wow.... til min store overraskelse er der stor forskel på lyden og umiddelbart med ipad mini som den der leverer den luftigste, fyldigste og mest nuancerede lyd. Mere livagtig og virkelighedstro og alle de små lyde der ligger under, ved siden af, over og tværs igennem træder meget mere frem gennem ipad mini.
Det var sku lidt af en overraskelse. Jeg havde ikke forventet at høre nogen som helst forskel.
Jeg begyndte så at skifte mellem de to dimser i et væk, og som det altid sker når jeg gør det, bliver det svære og svære for mig at høre forskellen. Jeg har fundet ud af at jeg skal gå efter det første indtryk jeg får når jeg høre udstyr op mod hinanden. ellers bliver jeg forvirret. Måske bliver jeg bare snydt af skiftet, og når jeg så lytter i detaljer så forsvinder de indbildte forskelle... nej der er sku forskel.
Det skal dog siges at der var et nummer på Eels nye værk der gjorde sig bedre på iphone 4s end på ipad mini, og det var titelnummeret. Nu bare for at gøre det hele lidt mere forvirrende.
Er der andre der har erfaring med ipad mini som dap? hvad med dig NC8000?