Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII



Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Elway » 16. dec 2014, 21:30

Denne trĂĄd handler om seneste DAC fra Henry Audio - (tidligere kendt som QNKTC).

Jeg fik kontakt til Børge hos Henry Audio og han stillede et eksemplar til rådighed - tak for det.

Jeg har nu haft den i smĂĄ 2 uger. Og den er nu sendt videre til Postkurt
(se trĂĄden i Tour-forummet. http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=44&t=4400)

TESTET MED / IMOD:
Philips Fidelio X1 (direkte i DAC)
Shure SRH940 (direkte i DAC)
Sennheiser HD650 (via Firestone Cute Beyond amp)
FiiO E17
FUBAR DAC (opamp-moddet)
WiMP HIFI (DAC i UAC1-mode) og hi-res filer afspillet via J River (DAC i UAC2-mode) (begge fra Windows PC)

FYSISK
Lille og let - i et standard-kabinet med en pæn for- og bagplade med logo, osv. Et ret traditionelt design, der hverken begejstrer eller forarger. Nydeligt, mainstream. Se fotos i bunden af denne post.

Dette bliver nok en lidt kort anmeldelse - jeg er ret ny i head-fi og har bestemt ikke gyldne ører.

INDTRYK
DAC'en er meget detaljeret og "ren" i sin lyd. Meget neutral og lineær. Det lyder som en kliché, men den virker ret usynlig og relativt ufarvet.

Den skal dog særligt fremhæves for en fantastisk autentisk timbre på de fleste instrumenter - især i mellemtoneområdet, hvor også stemmer gengives med en enorm autenticitet og nærhed. Meget naturtro og "ja, sådan lyder det"....

Min kollega Thomas fandt at den måske kunne mangle lidt "rum-følelse" sammenlignet med hans FUBAR DAC - selv savnede jeg ikke noget der.

Den var et godt match til mine Fidelio X1, det ellers godt kan være lidt "grainy" generelt - og lidt løs i bassen. Denne DAC løftede X1'en nogle solide trin op over den FiiO E17, jeg normalt anvender. Omvendt var det som om at den med Shure SRH940 var næsten for detaljeret og tør - men det tilskriver jeg mest til SRH940'eren.

Jeg er i tvivl om prisen, der har taget et godt hop opad fra forgængeren - der så vidt jeg husker kostede 5-600 mindre. 1995 inkl levering er en sjat penge. Jeg vil bestemt ikke sige at den ikke er prisen værd - for det ER en lækker DAC - men min egen manglende erfaring gør at jeg tænker om der er andre DACs i og under prisklassen, der kan matche den?? Jeg tvivler - men det vil vise sig. Den forrige generation (under QNKTC-navnet) fik pæne reviews - det vil vise sig om denne mkII får samme modtagelse ift prisen. Jeg ser også meget frem til at læses andres indtryk fra tour'en.

Meget flot, detaljeret og neutral lyd med "hul igennem" og et mellemtoneområde i en særlig klasse!

Læs producentens beskrivelse på henryaudio.com, der også leverer Windows ASIO driver til at drive DAC'en i UAC2-mode.

Billede

Billede


EDIT: 17.12.2015. Ændret trådens titel til at afspejle "tour", samt hvordan de 3 headset blev tilsluttet DAC (amp/no amp)
Senest rettet af Elway 17. dec 2014, 08:36, rettet i alt 4 gange.
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Ostebaronen » 16. dec 2014, 21:55

Jeg vil lige spørge. Hvordan har du testet? Nærmere har du haft en forstærker efter DAC'en, eller er det som på billedet direkte ud af DAC'en med en Phono til mini-Jack adapter?

Ligeledes, kan du ændre tråd titlen til at indeholde "tour indtryk"?
Mmm... Ost...
Ostebaronen

Brugeravatar
Code Poet
 
Indlæg: 2481
Tilmeldt: 17. maj 2011, 10:00
Geografisk sted: Søllerød

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf McM_dk » 27. jan 2015, 18:01

Billede
Billede
Billede

Først lige lidt billeder, så man kan se forskelle på MK1 vs MK2
Forsiden er der ikke den store forskel pĂĄ udover tekst.
Bagsiden er der lidt forskelle, forgyldte stik og ændring af fysisk placering af stik.
Bunden, her er der kommet fødder på. Noget der ikke var på MK1 og derfor måtte jeg trixe selv.

Lytteindtryk:

Jeg testede ved medfølgende phono-jack adapter. Det er alene for at høre forskelle på de 2 DAC's. Så jeg ikke blev forstyrret.
Testede dem med mine DT990, men er mĂĄske uvedkommende da jeg alene lyttede pĂĄ forskelle.

Som sådan hører jeg ikke de store forskelle. Det er ihvertifald ubetydelige forskelle.

Der har været snakket om at forskelle på nye vs gamle version skulle være mere bas, renere og bedre lyd.
Jeg kan godt høre der er mere bas, mere punch. Men det er meget meget lidt forskel. Udover det bemærker jeg ikke forskel på lyden eller virkemåde.
* Zigis RnG * HAD Maestral II * Eufonika H3 * Eufonika H14PE *
* Varna II * Henry MK1 * Aune X8 * *EWCG Discrete R2R HAT PI *
* Beyer DT990 * Beyer Amiron * Ollo S4R * Ollo S4 |
McM_dk

Brugeravatar
 
Indlæg: 428
Tilmeldt: 26. mar 2014, 19:42
Geografisk sted: 6600 Vejen

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Claus-DK » 28. jan 2015, 03:20

Det bliver bedre og bedre .. thumbs thumbs popsy popsy

Hvis man gerne vil hører hvad forskellen er på to ting der ligner hinanden meget, gør jeg det at jeg bruger den ene ting i nogle dage og så skifter jeg og er klar med blyanten, når der så er gået 10-15 minutter. lytter man til nummer to i nogle dage og bytter rundt og laver notater..
Efter et par uger, kan man blive ramt af den der AHHHHH, man kan også gå rundt og tænke Nåh ja der ER da forskel..

Det tager en hulens masse tid sådan noget, men sidder man og A-Ber mellem to ting kan det være svært at fange de små nuancer, såmænd også nogle der kan være ret store hvis man rigtig skifter løs, jeg tror slet ikke min hjerne egner sig til at A-Be ting,
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12707
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf SNI » 29. jan 2015, 00:32

Nu er det ikke for, at være Mr. Minus, men at lytte til den Henry DAC vha. hovedtelefoner via dens RCA udgange, finder jeg lidt unfair.
DACĂ©n er bestykket med en AK4430 chip fra AKM, som slet ikke er beregnet til at belastes af en hovedtelefon.
Det er alt for hårdt arbejde at sætte den chip på. For de nysgerrige så er det svjh den samme chip som sidder i en Squeezebox Touch.
Den er beregnet til, at drive impedanser der ligger noget over det, som er almindeligt for hovedfi, med andre ord bør Henry kun anvendes sammen med en headphone amp.
Hvis du kan gå stille med dørene, så kan du melde dig ind i verdens måske mest hemmelige HIFI nørd gruppe her: http://www.facebook.com/groups/elabs.dk/ ;-)
SNI

 
Indlæg: 41
Tilmeldt: 19. nov 2014, 16:13

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Niels » 30. jan 2015, 00:14

Henry Audio har været så venlig at stille denne lille perle til min rådighed, og her er hvad der kom ud af det.
Billede

Denne DAC er, som jeg har forstået det, blevet til som følge af et antal entusiasters skriverier om ideer, forsøg og tests, hvilke er åbent tilgængelige for enhver, der måtte ønske at udvide sin horisont desangående. Børge Strand-Bergesen er gået skridtet videre og har sat tingene i system og dermed fødtes QNKTC (”Quantization Noise Killed The Cat”), senere Henry Audio USB DAC 128 som nu er viderudviklet til en MkII udgave, som er objektet for denne skriv.

Jeg fik ”Henry” op til jul, og tog den med på juleferie i Sverige, så tæt på den norske grænse og Olso, at Børge må ha' hørt det, da jeg skreg :”Skide godt Børge!”.
Siden mellemdagene har jeg været plaget af voldsomme tandsmerter, hvilket beklageligvis har forsinket udgivelsen af mine indtryk, men – bedre sent end aldrig, og denne lille dac fortjener et lille puf.
Med mig på juleferie havde jeg, ud over Henry ( og Carina), laptops med hhv. Ubuntu og Windows 8, Wimp-hifi, masser af eget flac, Objective2/Odac, Audioquest Dragonfly, Beyerdynamic T70 samt Heir Tzar 350. (altså kun det allermest nødvendige for at kunne holde måsen i vandskorpen jul og nytår over i den svenske ødemark).

Kassen.
Henry er en lille sag. Den vejer ikke det store og kan udmærket tages med i tasken, om det skulle være nødvendigt. Fronten er ganske ren, kun en diode som viser on/off samt hvilken UAC der anvendes. Bagsiden har miniUSB-ind, RCA-ud samt to knapper til henholdsvis valg af UAC og reset. Perlen står på tre ”fødder”, ikke godt i min verden, men det er jo til at ændre.
Ganske anonymt design, tingene er hvor de skal være og byggekvalitet virker tillidsvækkende, så design og så videre er godkendt herfra.

Installering.
På trods af min baggrund som Systemmanager og IT-konsulent, har jeg den uvane at koble nyt audioudstyr til computeren og derefter chekke manualen. Det er dumt, og Børge advarer faktisk om det i manualen. Det bliver så en lidt trals start på bekendtskabet.
I min verden skal slig software bare fungere. Der er ingen undskyldning for, at det ikke virker ordentligt. Det kan være, at der er en forklaring, men det kan vel ordnes med en god gang gammeldags problemformulering og derefter solid programmering. Nå, nok om det - nu kan man jo bare anvende en linuxbasseret computer¸så virker alt som en drøm.

Lyden.
Da jeg var en lille gutt, fejrede vi ofte jul i Oslo hos min derboende familie. Jeg mindes stadig, næsten fysisk, fornemmelsen af at stå på dækket af ”Holger Danske”, der krabbede sig vej det sidste stykke ind i Oslofjorden alle de mørke, frostkolde morgener i december. Ren luft; masser af ren luft, mørke og skønhed - glæde.
Det er næsten den bedste måde, at beskrive min umiddelbare oplevelse med Henry.

Stilhed, når det er påkrævet og masser af luft mellem instrumenter og ro til at adskille. Krystalklare detaljer, der får mine Tzar´s til at lyde som alle lovprisningerne siger de skal. Nu har jeg oplevet den silkebløde diskant fra Tzarene, som andre har beskrevet, men jeg ikke selv havde oplevet. Hverken Odac eller Audioquest Dragonfly er i stand til at levere varen i de øverste frekvenser på så overbevisende måde.

Bevæger vi nedad i frekvensområdet, møder vi bl. a. en overbevisende stemmegengivelse og god dynamik, samt en meget fin dynamisk bas, der passer T70 fint. Jeg ved godt at onde tunger påstår at T70 ikke kan gengive bas – det er ikke sandt. Trentemøller på Henry og O2 til T70 fungerer faktisk fint.

Det bliver vel vanskeligt at skjule en vis begejstring for Henry, så jeg vil end ikke forsøge.

Henry Audio 128 mkII er efter min bedste overbevisning en dejlig DAC, der gengiver hele spektrek ganske ufarvet, og med en fin dynamik. Når jeg skal udvide arsenalet står den højt (måske øverst) på listen over kandidater.

Jeg vil anbefale alle interesserede at tage imod tilbuddet og give denne lille perle et lyt. Den er det værd.

Tak Henry – det var dejligt at opleve indsejlingen til Oslo en frostklar vintermorgen endnu en gang.
Billede
Niels

 

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Burning777 » 30. jan 2015, 08:15

Ja, med den medtagende beskrivelse er det svært ikke at lade sig rive med. Tak for det. Nu er man vel tvunget ud i det :-)
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Elway » 10. feb 2015, 22:59

SNI skrev:Nu er det ikke for, at være Mr. Minus, men at lytte til den Henry DAC vha. hovedtelefoner via dens RCA udgange, finder jeg lidt unfair.
DACĂ©n er bestykket med en AK4430 chip fra AKM, som slet ikke er beregnet til at belastes af en hovedtelefon.
Det er alt for hårdt arbejde at sætte den chip på. For de nysgerrige så er det svjh den samme chip som sidder i en Squeezebox Touch.
Den er beregnet til, at drive impedanser der ligger noget over det, som er almindeligt for hovedfi, med andre ord bør Henry kun anvendes sammen med en headphone amp.


Det var jeg slet ikke klar over. Tak for dit indspark - god info at tage i betragtning.
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf MKjeldsen » 12. feb 2015, 09:14

Enig med Burning. Utroligt medtagende anmeldelser! Jeg får helt lyst til at være med :-)
MKjeldsen

Brugeravatar
 
Indlæg: 263
Tilmeldt: 30. jul 2013, 20:25
Geografisk sted: Ă…rhus C.

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Elway » 12. feb 2015, 09:39

Skal du pĂĄ listen, MKjeldsen? :-)
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf superpronker » 17. feb 2015, 15:50

Jeg har haft Henry’en på besøg i Valby, hvor den har været spændt for min Denon PMA-655R’s hovedtelefonudgang, som så har fodret mine Audeze LCD-2.

Billede

Først og fremmest synes jeg, at det er en utrolig lækker lille sag. Den er fylder næsten ingenting, og designet på forsiden er yderst smagfuldt udført. Min eneste anke er måske, at dioden kan virke en anelse kraftig - det kunne måske være fedt med en mulighed for at slukke den eller dæmpe den lidt. Men det er også meget fedt, at den bare suger strøm fra usb’en, så man slipper for at have en ekstra strømforsyning og rode rundt. Det gør den også (endnu mere) velegnet til kontoret.

Lyden

Jeg må tilslutte mig koret af højagtelse - det er en usædvanligt lækker DAC til prisen! På mange punkter føler jeg, at den næsten spiller lige op med min Stello! Utrolig dejlig klarhed og adskillelse af instrumenterne (især på Sarah Jarosz albummet, Song up in her head). Jeg oplever en anelse mere dybde og klarhed på stelloen, men Henryen kommer ret godt deropad. Meget imponerende.

Signaturen er dermed klar og naturlig. Men egentlig ikke klinisk - ofte oplever jeg, at naturligt klingende DAC’er kan få gammel jazz til at lyde sterilt og dødt, men det var egentlig ikke tilfældet her. Det skal dog siges, at LCD-2’eren har en mørk lyd, som i sig selv måske nok vil modvirke dette. Jeg havde desværre ikke D7000’erne hjemme til at prøve sammen med dem.

Konklusion

Alt i alt en meget, meget spændende DAC til prisen og helt klart en overvejelse værd. Man skal en hel del højere op i pris for at slå den.

Jeg gad godt prøve at høre den side om side med en Dacmagic eller en Aune X1 - mit bud er, at dens klare fremstilling vil få den til at stå rigtig flot.

Tusind tak for lĂĄn!
Bøffer: LCDD-XC | LCD-X | k340 | k701
Amp/dac: M-dac | Hegel HD12
In-ear: Jabra 65t
superpronker

Brugeravatar
 
Indlæg: 836
Tilmeldt: 20. mar 2012, 09:58

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Elway » 17. feb 2015, 15:53

Tak for din review, superpronker. God læsning :-)

og jeg kender slet ikke Sarah Jarosz - jeg mĂĄ pĂĄ biblioteket!
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Burning777 » 13. mar 2015, 23:51

SĂĄ sidder jeg og lytter til Henry Audio USB DAC 128 mk II.

Det er en let lille sag i en pæn aluminiums boks. Den er faktisk så lille og let at man godt vil kunne have den med i sin taske på arbejde eller på rejse. Den får strøm gennem USB ledningen, så der er ikke behov for strømforsyning. Det er en rar ting.

Installation er så let som det overhovedet kan blive. Sæt USB-stikket i Mac'en og vælg DAC'en som lyd-enhed under Lyd i indstillinger.

Billede

Indtil videre spiller den meget mere musikalsk og engagerende end ODAC som jeg tidligere brugte i dette setup, der bestĂĄr af Henry Audio DAC --> Quickstep (15V) --> Beyerdynamic T5p.

Der er virkelig tempo og pace i musikken og bassen er super punchy med Henry DAC'en. Soundstagen er også markant større og der kommer meget mere luft mellem instrumenterne. Der er virkelig noget denne DAC kan når det kommer til luft! Det er faktisk slående den måde den spiller på. Det er ikke unaturligt eller forkert. Den gør det på en helt rigtig måde, der bare er naturlig.

Jeg noterer mig umiddelbart, at de fleste genrer får lidt mere punch og især elektronisk musik får mere krop end de to DAC's jeg har brugt mest, ODAC og Meier Daccord. Jazz klarer den også virkelig medrivende og engagerende og jeg kommer til at sidde og vippe med hele foden. Skifter jeg til klassisk musik er det som om den mangler noget bid i diskanten. Dette var lige de første indtryk på første aften. Jeg vil bruge en aften eller to mere på at sammenligne direkte med min Meier Daccord og så vil jeg grave nogle high resolution filer frem. I aften har det af praktiske årsager kun været muligt at lytte via Deezer eller Spotify i 320 kbps opløsning.

Første indtryk er bestemt positivt!
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Niels » 14. mar 2015, 00:46

Det glæder mig, at du nyder den lille perle, samt at jeg ikke har vurderet helt galt. Min lidt vulgære beskrivelse af denne dac´s kvaliteter, skal ses i lyset af, at jeg ofte oplever, at jo mere jeg leder efter detailjer, des mere forsvinder de.

Gir´ det mening?
Niels

 

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Elway » 14. mar 2015, 08:13

tak for dine indtryk sĂĄ langt, Burning. Keep'em coming :-)
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Burning777 » 15. mar 2015, 00:09

Så fik jeg lige kastet et par 24/96 FLAC filer fra B&W Society of Sound efter denne DAC. Her må man sige, at den virkelig åbner sig og kommer til sin ret. Klassisk musik såvel som rytmisk musik er den en stor fornøjelse at lytte til. Med klassisk musik er der solid masse på hele orkestret og igen er der slam og punch i bassen med rytmisk musik. Det er lækkert at lytte til. I forhold til Henry DAC'en er ODAC nærmest livløs. Så der er Henry en klar vinder og jeg ville ikke tøve med at give prisen for Henry DAC'en fremfor ODAC til den halve pris. Jeg synes også det vil være prisen værd at den fylder lidt mere.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Burning777 » 15. mar 2015, 00:41

Da jeg først sammenlignede Daccord med Henry DAC'en brugte jeg optisk fra min Mac til Daccord. Det skulle jeg vist ikke have gjort. Her viste Henry DAC'en virkelig, at den kan noget med at sætte soundtagen meget klart og skarpt op. Lydbilledet faldt en del sammen og blev mere fladt med optisk fra Mac'en til Daccord. Så skiftede jeg til USB og Daccord'en kom bedre efter med.

Når jeg sammenligner med min Meier Daccord(via USB) er det et meget tæt løb mellem de to. Henry DAC'en har stadig lidt mere luft mellem instrumenterne end Daccord (med crossfeed off) men der er samme grad af detaljer og dybde i lyden. Begge DAC'er er rolige i lyden og har en åben lyd. Jeg har svært ved at finde nogle helt åbenlyse forskelle. Den største forskel er nok at Henry DAC'en er en anelse mere sprød i lyden, lidt mere tør. Det gør cello'er og saxofoner lidt mere sprøde og vokaler lidt mere realistiske. Det er virkelig lækkert at lytte til, Daccord'en har ikke helt den samme sprødhed i mellemtonerne men den har så til gengæld en lidt mere intim karakter, hvor man med Henry'en kommer lidt længere væk fra instrumenterne. Det var vist lige hvad jeg kunne grave frem af forskelle mellem de to.

Jeg vil slutte med at sige at jeg SAGTENS kunne leve med Henry --> Quickstep --> Tzar 350 / T5p. Hold da op der er musiknydelse i den DAC, og så er den så lille og har en meget fornuftig pris. Står man og mangler en perfekt partner til sin computer og ikke har andre udgange end USB så er denne Henry DAC MEGET anbefalelsesværdig. Jeg har kun lyttet til én DAC, der har imponeret mig mere end denne og det var Audio GD 1.32 som Claus havde på tour herinde. Den var så også bare så stor, at man kunne have 20 Henry DAC'er på samme plads og prisen var 3-4 gange så meget men den havde også en fantastisk rolig og behagelig lyd, der fik alt sit andet grej til at lyde meget bedre. Henry DAC'en kommer ikke helt op på det niveau men derudover er har jeg intet negativt at sige om den. En klar anbefaling herfra!

Nu vil jeg lige nyde den en dag eller to mere inden den skal videre til næste lytter på listen.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf Elway » 15. mar 2015, 12:25

Tak for super indlæg, Burning777
Head-fi noob. Grejliste
Elway

Brugeravatar
 
Indlæg: 141
Tilmeldt: 14. sep 2014, 11:35

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf [email protected] » 16. mar 2015, 16:36

Det er flott at DACen har gjort et sĂĄpass godt inntrykk pĂĄ dere!

Det gleder meg virkelig ĂĄ lese vurderingene deres.

Så får man da også gjøre litt PR: DACen er på lager i England. Det betyr null toll og moms når den passerer grensen til Danmark. Pris i DKK på www.henryaudio.dk.

Mvh
Børge
[email protected]

 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 14. jun 2014, 11:22

Re: Indtryk fra tour: Henry Audio USB DAC 128 MkII

Indlægaf KFR » 16. mar 2015, 16:52

Så er der gået et par dage uden Henry, et lille savn fornemmer jeg, men for undertegnet er det ikke den store forskel jeg kunne og kan høre.

Til info har jeg tidligere haft Audinst HUD mx1 og Aune X1 på test, og er det eneste jeg har erfaring med indenfor denne verden. Da jeg startede her på Hoved-fi, og skulle ha hjælp til et par Bøffer (T5p), der blev det nævnt at det kunne gå hen og blive en bekostelig affære.
Og ja, det tænker jeg - mit krav er gåsehud - intet mindre - og tænker ikke, jeg har de samme silkebløde øre, som andre her på sitet har.

Henry er en lille fin enhed, passer fint til mit fysiske setup - dvs lille og flytbart. (Børn og Waf)

Til min test blev jeg desværre nødsaget til at inddrage en ubekendt lyd enhed, nemlig min gamle NAD 3400 Integrerede forstærker. Skulle jo bruge en hovedtelefonudgang, og da jeg jo ikke er indehaver at en Hovedtelefonamp endnu måtte den frem - sørgeligt ja jeg ved det.

Min første tanke var, hov mere bass - nice… nå det er nok min NAD - nu har jeg så læst Burning777 - som har overhalet undertegnet med sin beskrivelse af Henry - her nævnes også mere Bass. Så det var nok ikke min amp, men Henry der tilføjer, for mig en lille og passende Bass til musikken.

Soundstage føler jeg er større, når helt om bag stolen, og detaljer er der masser af, har svært ved at direkte pege på hvad der er tilføjet, men det er meget behageligt at lytte til. Jeg blider mig selv ind at nogle at de CD jeg lytter til, bliver mindre skinger, s-lyde ikke så tydelige og en mild form for forvrængning jeg syntes at opleve er væk med Henry.

Henry gør jobbet godt, og prisen er jo ikke afskrækkende, men den giver ikke mine gamle Heavy Rock alias Cervin Vega øre nok - der skal mere til musik11

Jeg takker rigtig meget for Lån og glæder mig over denne mulighed, en mulighed for at søge efter den rette Box - Aune S16 er næste box (jeg krydser arme og ben)

Mvh Karsten thumbs

Setup
X-Box Musik -> Surface Pro -> USB -> Nad 3400 -> T5p
Kun Musik i CD kvalitet 1musik
Beyerdynamic T5p - Denon DVD-3300
KFR

 
Indlæg: 32
Tilmeldt: 20. aug 2013, 12:34
Geografisk sted: Ă…rhus

Næste

Tilbage til Lydkilder

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 23 gæster

cron