Side 1 af 1

Coaxial vs optisk

Indlæg: 1. apr 2017, 10:43
af Boje03
Efter mit seneste indkøb har jeg pludselig fået mulighed for at vælge imellem coaxial eller optisk tilslutning mellem min dap og dac.
Så var det jeg tænkte om nogle havde nogle input til dette valg. Er der et af dem man skal foretrække? Jeg har aldrig haft udstyr der kunne tilsluttes optisk før så jeg er helt ny i det felt.
Jeg går ud fra at der ligesom med traditionelle kabler er forskel i kvaliteten på optiske kabler, så har måske også brug for input til valg af et sådan.

Mit sæt er
Ibasso DX80
Aune X1s
Hoved-grej bøffen.

Jeg benytter et supra kabel mellem min nuværende dap og dac.

Mvh Bo

Re: Coaxial vs optisk

Indlæg: 1. apr 2017, 11:45
af kvik
Jeg tror ikke, at man kan sige generelt, at det ene er bedre end det andet. Det afhænger af, hvor meget producenten har gjort ud af implementeringen i begge tilfælde. Derfor tror jeg, at du må læne dig op ad andres erfaring med de konkrete enheder (DX80 og X1s). Derudover må du nok forvente, at du måske ikke har samme lydpræferencer som disse andre. Flertallet foretrækker måske Optisk, men du kan bedre lide lyden via Coax. Min Tento PortaDAC har også flere digitale indgange (BT/Coax/Optisk/USB). Jeg har afprøvet dem alle, og foretrækker Coax. USB bliver for hidsig, Optisk er for tam, mens Coax har den rigtige fylde/varme for mig. Andre Tento-ejere klarer sig fint med USB. Så, der er ikke noget endegyldigt svar på dit spørgsmål.

Re: Coaxial vs optisk

Indlæg: 1. apr 2017, 11:58
af Boje03
Nej der tænkte jeg jo nok. Det ender jo altid op med at handle om personlige præferencer. Jeg må jo nok bare se i øjnene at jeg ender med at købe det optiske kabel jeg har udset mig for selv at danne et indtryk.
Tak for fyldigt svar!

Re: Coaxial vs optisk

Indlæg: 1. apr 2017, 20:58
af Claus-DK
Optisk er godt hvis du har en kilde med meget støj, f.eks en PC, der kommer ikke den slags ting med når det er lys.
ulempen er så at der ikke er så stor båndbredde, mener at når man kommer op i de højeste highres-filer løber tør..

Prøv dig lidt frem og find din favorit, Jeg har det bedst med Coax eller USB.

Re: Coaxial vs optisk

Indlæg: 3. apr 2017, 17:16
af Ostebaronen
Som supplement til Claus' kommentar om båndbredden på optiske forbindelser. Så er det ikke selve TOSLINK eller mini-TOSLINK forbindelsen som sætter begrænsningen, men S/PDIF standarden som sætter begrænsningen. Nyere implementationer af TOSLINK understøtter op til 125 Mbit/s, hvilket er mere end rigeligt til flere lossless kanaler. COAX har samme problem, da det også er S/PDIF, og så vidt jeg ved også begrænset til 24bit/96kHz. Hvorimod over optisk er du begræset til 24/192kHz.

Nogle enheder understøtter også AES3, som kan ses som professionelle version af S/PDIF. Det er dog langt fra alle enheder som understøtter denne standard.

Hvad du skal vælge er helt op til dig. Jeg er stor fan af optisk, og løser en del støjproblemer for mig. USB er klart en vinder hvis man har behov for at afspille filer i højere kvalitet end COAX og TOSLINK tilbyder.