Den perfekte DAP?



Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 26. aug 2017, 18:06

Jeg har gennem længere tid fulgt med i 'Portable Source Gear' sektionen på HeadFi, uden hidtil at støde på den perfekte DAP blandt det store udbud.

- Fysisk relativt lille (< ca 6x10x2)
- Stor lagringskapacitet (> 512GB)
- Læse AIFF-filer
- Musikudvælgelse via Cover Art
- Bedre lyd end iPhone SE
- Gerne R2R/Multibit
- Helst både SE og BAL
- Gerne LO og COAX udgange
- Gerne fungere som DAC/AMP også
- Betalbar (< 5k)

Her og nu er det egentlig kun AK Kann og Nuansa P1 jeg finder interessante. Den første er lidt stor, og lidt for dyr. Den anden er helt uden skærm og med begrænset lagringskapacitet.

Har netop lyttet til en iPod 5.5G, fordi jeg tænkte en modded version (1TB) måske var vejen frem, men lyden er bare ikke god nok, og prisen er for høj.

Måske skal man 'bare' finde en ok-lydende DAP, koble en SD-micro til SD adapter på, og så 'nøjes' med 512GB?

Streamingtjenester som Tidal og Spotify er uinteressant for mig, jeg ønsker blot at kunne lytte til mit fulde musikbibliotek (ca 1TB AIFF), hvor jeg end opholder mig, og selvsagt i en god lydkvalitet.

Så, den perfekte DAP, findes den? Hvad kigger I andre efter? Hvad har I fundet af halve og hele løsninger?
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf Burning777 » 27. aug 2017, 20:00

Jeg har også tænkt på en DAP men jeg tror jeg ender med en Mojo-agtig løsning i stedet og beholder min iPhone som kilde. Jeg vil helst bare fortsætte med at have ET lyd-bibliotek og så få devices som muligt samtidig med at have mulighed for Tidal / Spotify i baghånden. Så håber jeg at lyden fra Mojo kan hamle op med de gode DAP's. Jeg synes designet og brugergrænsefladerne i de fleste DAP's er ringe. De første A&K var flotte men jeg synes designet bare er blevet grimmere i de senere og meget dyrere modeller.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf Mortenhoe » 27. aug 2017, 21:25

Jeg vil gerne have en android/linux baseret DAP, men de koster alle spidsen af en jet jager.... Jeg overvejer derfor at købe den mindste android telefon der findes, og så stack'e den med f.eks. en Zishan.
Elektrikeren.
Stationary: Aune S6 Pro. Sennheiser HD800 balanceret.
Portable: Mifo O7 og O5 Pro. Anomoibuds Capsule. Radsone ES100. Balanceret Audio Technica M50x. Balanceret EMXs-500.
Collection: Bravo Audio Ocean. Zishan Z3. Balanceret HiFiMan HE-400. Cleer DU. Yamaha YH-3(Custom). Superlux HD-681. VE Monk + lidt mere.
Mortenhoe

Brugeravatar
 
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 28. jun 2015, 22:49
Geografisk sted: Horsens

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 27. aug 2017, 22:19

@Burning: Ja, eet bibliotek havde været lettest, men kan jeg slæbe rundt på en DAP med f.eks. 512 GB, så ville det også fungere for mig. Alternativet kunne være cloud-lagring af biblioteket, men så kræves der stadig tilgang (4G/Wifi), og jeg kan hverken gennemskue den praktiske gennemførelse, eller hvilken data-mængde et mobilabonnement så bør indeholde. Synes jeg mindes en bekendt, der tilgik sit bibliotek derhjemme via iPhone, uanset hvor han befandt sig. Jeg er egentlig ikke voldsomt utilfreds med lyden fra iPhone SE, så måske bør jeg undersøge det sidste scenarie nærmere.

Mojo-lyden er fremragende til prisen, synes jeg. Skal man også have Poly, så mere end fordobles prisen dog. Et prisbilligt alternativ til Poly kunne være denne RPi Zero W streamer/player. Begge kan styres med iPhone, men så står man igen med mere end een enhed for at få tingene til at fungere.

Lige nu er jeg lidt smålun på at prøve Lotoo PAW 5000. Fin størrelse, AIFF-støtte, ok lyd (læser jeg mig til), billig ($250), brugbart UI, og ikke mindst SDXC-støtte op til 2TB, så kan formodentlig bruges med SD-micro til SD adapter (og 512GB SD-kort).

Jeg overvejer også QLS QA360 ($400), samt som tidligere nævnt KANN ($1000) og Nuansa P1 ($350).


@Morten: Vil du med din løsning overalt kunne tilgå musikbiblioteket derhjemme, eller er det lokal lagring eller Tidal/Spotify, du satser på?
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf msp » 27. aug 2017, 23:16

Hej Kvik,

Hvorfor vil du ikke have Tidal, er det udvalget?

Jeg er svært begejrstert for det, syntes seneste app Update gør betjeningen virkelig lækker, og fedt når man laver en favorit på en platform er den på alle platforme.

Jeg har haft en ibasso 90 tror jeg nok den hed, men Tidal via IOS er lysår foran.

Det eneste som er lidt træls er 199kr/md men siden jeg fik det for et par år siden har jeg ikke brugt andre penge på musik.

Hilsen Morten
msp

 
Indlæg: 271
Tilmeldt: 6. maj 2011, 19:49

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 27. aug 2017, 23:59

@msp: Min musiksmag er så forholdsvis smal (eksempler), at jeg ikke forventer at finde musikken på Tidal eller Spotify. Selv om smagen har ændret sig over de sidste 35 år, har den altid været smal. Dermed har jeg vænnet mig til at udforskning og ‘destillation’ går via CD-mediet. Samtidig er musikken på en måde blevet ‘min’ (ikke kun i kraft af selve CD-købet, men også i kraft af udvælgelsesprocessen), og jeg kan godt lide fornemmelsen af at have det med mig. Tidligere ville jeg måske have kogt det ned til 128kbps, for at få plads til det hele. I dag er jeg blevet mere kræsen, og vil gerne lytte til minimum lossless, men helst til helt ukomprimeret.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf msp » 28. aug 2017, 23:21

Ja der er ikke meget mainstream over det.

Men alle de kvindelige pianister er nu på Tidal med utrolig mange album, har kun tjekket dem...

Kan godt forstå det med udvælgelse af musik på cd, det midster man ved at streame.

Efter jeg er begyndt at streame har jeg alt min musik i cd kvalitet, før skulle jeg også begrænse mig pga. Plads...

Hilsen Morten
msp

 
Indlæg: 271
Tilmeldt: 6. maj 2011, 19:49

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 29. aug 2017, 00:00

Har kigget på en måde at tilgå biblioteket, når jeg er hjemmefra. NAS+Plex synes at være bedste bud (alternativt MacMini). Udfordringen er datamængden, hvis jeg vil lytte til ukomprimeret. Har prøvet at beregne forbruget, kommer frem til 5GB for en times RedBook. Det lydet voldsomt, og må næsten være en fejlberegning(?), mit nuværende mobilabonnement er begrænset til 5GB fri data. Hvad er dataforbruget ved Tidal HiFi? Jeg kunne uploade mit bibliotek til Apple Music som 256kbps, og lytte fra iPhone, men vil som sagt helst have minimum lossless. Hvis Tidal faktisk har meget af min musik, er det måske alligevel ikke en så tosset idé. Strengt taget er FLAC vist ikke ukomprimeret (som Tidal påstår), men lossless er det. Findes der en måde at se, hvad Tidal har i sit bibliotek, uden oprette abonnement først?
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf Mortenhoe » 13. sep 2017, 22:19

Bare ren og skær info, så er Zishan DSD faldet en del i pris. Sikker grundet Z2's succes.

https://www.aliexpress.com/item/New-DIY ... 35018.html
Elektrikeren.
Stationary: Aune S6 Pro. Sennheiser HD800 balanceret.
Portable: Mifo O7 og O5 Pro. Anomoibuds Capsule. Radsone ES100. Balanceret Audio Technica M50x. Balanceret EMXs-500.
Collection: Bravo Audio Ocean. Zishan Z3. Balanceret HiFiMan HE-400. Cleer DU. Yamaha YH-3(Custom). Superlux HD-681. VE Monk + lidt mere.
Mortenhoe

Brugeravatar
 
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 28. jun 2015, 22:49
Geografisk sted: Horsens

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf DavidB » 15. sep 2017, 10:07

Ahh... den evige jagt på den perfekte DAP / bærbar løsning :-)
Jeg er med tiden kommet overens med at Iphone uden nogen form for hjælp er den bedste løsning for mig. Igen og igen vinder den på praktikken og interface, hvilket så går en ille smule d over lyden. Men den måde jeg hører musik på, meget sjældent siddende stille det samme sted, så vinder praktikken. Og jeg har overgivet mig fuldstændigt til Spotify, og det fungere bare på iphone. Jeg har et teleabonnement med fri data, så der er ingen problemer der.
Nu er det jagten på den bedste trådløse høretelefon der trækker. Igen praktik! Min kone har skiftet branche til en virksomhed der ejer en stor luns af Sennheiser, hvilket åbner døren for det univers. Lige nu gennemtester jeg deres bud på den bedste trådløse bøf med NC.
DavidB

Brugeravatar
 
Indlæg: 781
Tilmeldt: 18. aug 2012, 21:04
Geografisk sted: Værløse

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf Gerner » 15. sep 2017, 10:48

Eller en DAP der overhovedet ikke har noget af det du ønsker, men lyder ganske glimrende.. Aune M2. ;-)

Du er velkommen til at låne den, hvis det skulle være.. Det kunne være den faldt i din smag.
Gerner

 
Indlæg: 1164
Tilmeldt: 8. maj 2014, 20:36

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf Walbum4262 » 15. sep 2017, 12:23

DavidB skrev:Ahh... den evige jagt på den perfekte DAP / bærbar løsning :-)
Jeg er med tiden kommet overens med at Iphone uden nogen form for hjælp er den bedste løsning for mig. Igen og igen vinder den på praktikken og interface, hvilket så går en ille smule d over lyden. Men den måde jeg hører musik på, meget sjældent siddende stille det samme sted, så vinder praktikken. Og jeg har overgivet mig fuldstændigt til Spotify, og det fungere bare på iphone. Jeg har et teleabonnement med fri data, så der er ingen problemer der.
Nu er det jagten på den bedste trådløse høretelefon der trækker. Igen praktik! Min kone har skiftet branche til en virksomhed der ejer en stor luns af Sennheiser, hvilket åbner døren for det univers. Lige nu gennemtester jeg deres bud på den bedste trådløse bøf med NC.



Haha jeg er i nøjagtig den samme båd som dig efter at have prøvet en masse forskelligt gear til mange mange tusinde kroner, jeg er tilbage til min iPhone og Spotify og der dertil købt Airpods som er ganske glimrende til mit brug som håndværker hvor jeg hele tiden er i bevægelse og så kan jeg høre kunden når de snakker til mig.

Hvis der er NC hovedtelefoner du er efter kan Sony mdr1000x kraftigt anbefales og der er lige kommet en helt ny opdateret version af den
på skrivebordet: lenovo thinkpad/iphone6->tidal->david's mutant aune/Davids mutant moddet fostex t50rp mk3 med monkey pod træ kopper

PÃ¥ farten: iPhone 7->Airpods eller Sony wh1000x mk2
Walbum4262

Brugeravatar
Tour Kaptajn
 
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 25. mar 2015, 18:16
Geografisk sted: Sandved

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 17. sep 2017, 00:15

Tak for tilbudet, Gerner, det bliver blot lidt for besværligt/risikabelt, når den skal krydse EUs grænser. M2 lader også til at have visse begrænsninger (mgl AIFF-støtte, mgl gapless playback, kun plads til 128GB mm), der gør den knapt så attraktiv (som du selv også påpeger).

Til de to andre David’er.. iPhone SE/Kaisertone/Zen 2.0 er ok til hyggelytning, men Tento/Trissturis/Nail2 lyder så meget bedre, og det ville være dejligt at have den lyd(kvalitet) lige ved hånden overalt. Jeg har mao svært ved at falde til patten og nøjes med iPhone. Desuden findes Fri Data vist ikke heroppe, jeg har i hvert fald ikke kunne opspore et tilsvarende abonnement. DavidB, ved du, hvor meget data du bruger månedligt? Kunne give mig en fornemmelse af, hvor meget jeg egentlig har behov for, hvis det er.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf DavidB » 17. sep 2017, 10:12

Det forstår jeg til fulde Ketil. Jeg er heller ikke helt holdt op med at følge med, så jeg, hvis/når der kommer noget brugbart til mit behov kan slå til. Og en gang i mellem skal der prøves et eller andet, for fornøjelsens skyld. En sjælden gang i mellem når jeg rent faktisk befinder mig det samme sted og "bare" skal lytte, så ville det være fedt med et hak op i kvalitet. Hiver stadig min Quickstep frem en gang i mellem, og SE3 har vist sig overordentlig udholdende, efter lidt indledende besvær.

Jeg har hen over sommeren brugt lige over 30 GB data på telefonen. Jeg hooker op på Wifi netværk når jeg er hjemme. Så det meste af den lytning i hjemme går uden om telefonens data.
DavidB

Brugeravatar
 
Indlæg: 781
Tilmeldt: 18. aug 2012, 21:04
Geografisk sted: Værløse

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf msp » 17. sep 2017, 11:22

Jeg er som før skrevet også på iPhone/iPad.

Jeg har en Mojo men bruger den næsten aldrig, gider ikke kæmpe med kable, og så skal man huske at lade den op, det bliver bare for bøvlet syntes jeg.

Jeg lytter primært på B&W P9 og satser på at når deres lighting DAC/AMP kommer at jeg kan sælge Mojo.

Jeg kan se at Shure har frigivet noget lignede til deres IEM--gu ved om man ikke kan finde en universel lighting DAC/AMP?

Har godt nok en dragonfly på arbejdet, men har faktisk aldrig prøvet den med IOS, måske skulle jeg det... men det er stadig en lidt stor klump...

@Ketil, du spurgte hvor meget data man bruger for at hente en time tidal hifi, jeg vil gerne undersøge det men er der nogle der kender en app der kan "tælle" data?

Hislen Morten
msp

 
Indlæg: 271
Tilmeldt: 6. maj 2011, 19:49

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 17. sep 2017, 13:46

Tak for indspillene.

Har tjekket bithastigheder i mit ALAC-bibliotek (har også et AIFF-bibliotek). Det viser sig, at ca. 50% af filerne ligger på 1/3 (eller under) af 1411 kbps (Redbook standard), og 80% ligger på under 1/2 af 1411. Jeg formoder, at de lave bithastigheder skyldes de mange gamle mono-optagelser.

Har på nettet fundet denne beregning:
1 Mbps = 0.125 Mbyte/sec = 7.5 Mbyte/min = 450 Mbyte/hour = 10.8 Gbyte/day

Hvis jeg så antager, at min gns. ALAC-bithastighed er ca. 400 kbps, giver det et timeforbrug på 180MB. Med et gennemsnitligt dagsforbrug på 4 timer (via teleabonnement, resten foregår via wifi) giver det et månedsforbrug på ca 22GB.

Det var med ALAC, for AIFF er forbruget ca. 635MB/time og 80GB/måned.

Min teleoperatør har følgende priser:
5GB = 400/mdl (mit nuværende abonnement)
10GB = 450/mdl
25GB = 600/mdl
40GB = 700/mdl
60GB = 800/mdl

I praksis (dvs rent økonomisk) betyder det, at jeg må køre med to biblioteker - ALAC på farten (4G) og AIFF hjemme (wifi) - for ikke at blive ‘ruineret’.

Når jeg bruger tid på ovenstående beregninger, er det fordi jeg ikke er helt lukket overfor en streaming-løsning. Pønser fortsat på en streamer til mine to DAC’er hjemme, Tento (Coax) og Zigis (USB). De to biblioteker kunne eventuelt ligge henholdsvis hjemme (AIFF) og i skyen (ALAC), eller hvad der nu måtte vise at være den mest hensigtsmæssige måde at angribe problemstillingen (dobbelt-bibliotek) på.

Et tidal-hifi abonnement plus et 40GB teleabonnement (fordi flac-bithastigheden er ukendt og måske højere end mine ALAC-filer) er en årlig ekstraregning på 6000 for at lytte til musik, jeg allerede har købt og betalt (mine CD’er). Et 25GB teleabonnement koster mig ‘kun’ 2400 ekstra årligt for at kunne streame egne ALAC-filer (hvor de så end måtte blive lagret).

Ja, 4G-streaming er ikke i hvert fald ikke gratis, men det er en DAP så heller ikke. Jeg vil gruble lidt mere over vejen frem.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf DavidB » 17. sep 2017, 15:48

Der er godt nok forskel på Norge og Danmark. Jeg betaler 119 kr. for fri data!
DavidB

Brugeravatar
 
Indlæg: 781
Tilmeldt: 18. aug 2012, 21:04
Geografisk sted: Værløse

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 17. sep 2017, 18:02

Ja, prisforskellen er temmelig absurd, og det fik mig til at dobbelttjekke udbudet heroppe. Det viser sig, at en anden operatør har fri streaming fra tidal og spotify til samme pris som jeg betaler hos min nuværende. Jeg forsøger nu at finde ud af, om det også gælder Tidal Hifi (FLAC/ALAC), eller kun Premium (320AAC).
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf kvik » 17. sep 2017, 18:40

msp skrev:Ja der er ikke meget mainstream over det.

Men alle de kvindelige pianister er nu på Tidal med utrolig mange album, har kun tjekket dem...

Kan godt forstå det med udvælgelse af musik på cd, det midster man ved at streame.

Efter jeg er begyndt at streame har jeg alt min musik i cd kvalitet, før skulle jeg også begrænse mig pga. Plads...

Hilsen Morten

Tjekkede udbudet via app'en, og anslår mellem en tredjedel og halvdelen af min musiksamling er tilgængelig på Tidal. Der er så til gengæld en hel andre udgivelser af mine favoritkunstnere, så der vil i hvert fald være lidt at gå på opdagelse i.
kvik

Brugeravatar
 
Indlæg: 4718
Tilmeldt: 28. jul 2011, 01:27
Geografisk sted: Norge

Re: Den perfekte DAP?

Indlægaf Mortenhoe » 6. okt 2017, 16:44

Hidizs AP200
Elektrikeren.
Stationary: Aune S6 Pro. Sennheiser HD800 balanceret.
Portable: Mifo O7 og O5 Pro. Anomoibuds Capsule. Radsone ES100. Balanceret Audio Technica M50x. Balanceret EMXs-500.
Collection: Bravo Audio Ocean. Zishan Z3. Balanceret HiFiMan HE-400. Cleer DU. Yamaha YH-3(Custom). Superlux HD-681. VE Monk + lidt mere.
Mortenhoe

Brugeravatar
 
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 28. jun 2015, 22:49
Geografisk sted: Horsens

Næste

Tilbage til Lydkilder

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster