Fredagens besøg fra Helledie og hans arsenal af hovedtelefoner har nu sat mig i en lidt frustrerende situation. DX100 har 100+ timers spilletid og det bliver mere og mere tydeligt at begrænsningen nu er mine FS Atrio in-ears. De er gode og fint detaljerede, men bassen er nu engang deres stærkeste side mens detaljer i mellemtone og diskant kan have tendens til at flyde lidt sammen. Misforstå mig ikke, de lyder stadig godt, men efter at have hørt HE-500 og Alessandro MS2 på det samme materiale så er der unægtelig plads til forbedring. Jeg glæder mig utrolig meget til at få mine Merlins igen... I følge Matt Wong, direktøren for UM, så skulle det gerne blive i løbet af denne uge de dukker op via FedEx fra lab'et i Kina. Ikke via det beskyttede værksted i England denne gang...
Dagen i dag startede jeg med dette album og har siden lyttet til Porcupine Tree og deres lækkert velproducerede prog rock. Lydkvaliteten er sublim, men jeg må tilstå at jeg glæder mig til at Ibasso får lappet de værste smuttere i stock playeren. Selvfølgelig kan man installere en alternativ afspiller (
PowerAmp er
rigtig god) men eftersom det kun er stock playeren der kan tilgå Sabre DAC'en direkte udenom Android så er der en hørbar forskel. Det er lidt et dilemma for mig... Min (svært pedantiske) nørdede side er irriteret over småfejlene men lige så snart musikken spiller så er alt tilgivet.
Musik der har fået nyt liv og spilleglæde på DX100:Rosey - LovePop. Andet er der ikke at sige. Men for katten det fungerer! Lagene, den lidt rustne men alligevel fine lyd, hendes stemme...
Nephew - Hospital feat. L.O.C.Jeg har aldrig været glad for liveindspilninger (med få undtagelser) men pludselig giver det hele mening. Kombinationen af soundstage, detaljer og bas giver et utroligt realistisk lydbillede og man føler næsten at man står og hopper foran Orange Scene. Bare uden det knædybe mudder og den dårlige lugt. Jeg har lyst til at fortælle lydmanden at enten skal L.O.C. have noget mere volumen på sin mic eller også skal han lære at bruge den bedre, det lyder til at han må anstrenge sig noget mere end Simon Kvamm for at nå tilsvarende lydniveau.
Metallica - OneDen behøver næppe større introduktion, men lyden af skyderiet og helikopteren i starten der langsomt fader til kulsort stilhed mens guitaren kommer ind... For så at blive ramt af trommerne ved 0:54. De rammer knastørt og præcist nede fra dybet, men uden at blande sig i resten og de bliver på deres plads i lydbilledet. James Hetfields vokal måtte gerne træde længere frem, men det er svært at afgøre om det skyldes indspilningen eller V-kurven på FS Atrio.
Dire Straits - Private InvestigationsDet nummer emmer jo bare af stemnigen fra de gamle film om livet som halvskummel privatdetektiv... Et nummer jeg nærmere nyder for netop stemningen det formidler end selve melodien. Igen er det soundstage og detaljegrad fra DX100 der lige giver det hele et løft.
Puscifer - MonsoonsHVOR KOM DEN BAS FRA??!
Jeg har hørt nummeret hundredevis af gange før, men den HELT kælderdybe bas anede jeg slet ikke var der før nu. Skarp kontrast til resten af nummerets udtryk.
Hans Zimmer - Mombasa (Inception Soundtrack)Slagtøj! Slagtøj overalt!
Nina Simone - SinnermanOldgammel indspilning (i forhold til hvad jeg ellers hører) men det viser sig at være netop det der gør den fantastisk... Lidt efter 4 minutter inde i nummeret kan man høre hvordan Nina og hendes musikere sidder rundt om mikrofonen da de begynder at klappe og man kan krystalklart placere dem og fastslå hvem der klapper hhv. beat og off-beat, hvornår hvilke musikere tilslutter sig og at en af dem også tramper rytmen. Noget af en wow-oplevelse på DX100.
...der er masser af andre, men det var lige dem jeg kunne huske nu